3/2017
Sydjylland
Kommunalvalg 2017: 5 holdninger til vÌkst i fødevareindustrien Blans bliver baconhovedstad
Peders leder
Uddannelsens røde tråd Siden august har LO siddet sammen Dansk Arbejdsgiverforening og repræsentanter fra regeringen til 3-partsforhandlinger om efter- og videreuddannelsessystemet. De håber, at kunne fremlægge et forhandlingsresultat i løbet efteråret. Og det er vi mange, der glæder os til at se. For hvis vi dels skal have flere faglærte, dels skal blive længere på arbejdsmarkedet, så spiller uddannelsessystemet en nøglerolle. I mine øjne er det vigtigste, at der er en rød tråd og sammenhæng i uddannelsesindsatsen. Alle aktører skal sammen løfte opgaven med at opkvalificere arbejdsstyrken: virksomhed, tillidsrepræsentant, fagforening, jobcenter og uddannelsessteder som fx AOF. Jeg så gerne, at lønmodtagere fik PEDER PEDERSEN mulighed for at gennemføre uddannelsesforløb, uafhængig af jobsituation. Starter man fx på uddannelsen til procesoperatør, skal man kunne fuldføre uddannelsen, også selvom man skifter job eller bliver ramt af ledighed i løbet af uddannelsen. På den måde bliver uddannelse ikke til noget, der afhænger af den enkelte lønmodtager og vedkommendes arbejdsgiver. Kun ved at gøre uddannelse til et fælles ansvar, kan vi sikre en ordentlig opkvalificering af arbejdsstyrken.
Alle aktører skal sammen løfte opgaven med at opkvalificere arbejdsstyrken: virksomhed, tillidsrepræsentant, fagforening, jobcenter og uddannelsessteder som fx AOF.
Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2
S U BS TAN S 3 /2 017
Bacon i Danmark
Blans bliv Danish Crown-slagteriet i Blans er ved at opføre et nyt røgeri, der skal producere 275 ton bacon om ugen fra februar 2018. Der skal ansættes 10 nye medarbejdere til opgaven AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Første spadestik til det nye røgeri blev taget i slutningen af juni, og opførelsen af den 1.000 kvadratmeter store bygning kører indtil videre på skinner. - Tidsplanen holder. De er i gang med at støbe fundamentet. Selvom det er sommertid, så kører det efter planen, og når fundamentet er støbt, begynder det at gå stærkt, siger fabrikschef hos Danish Crown i Blans, Ole Carlsen, da Substans taler med ham i slutningen af juli. Ny teknologi De nye produktionsfaciliteter i Blans etableres med den allernyeste teknologi til røgning af kød. Teknologi der er både energieffektiv, mindre miljøbelastende og mere skånsomt for slagteriarbejderne. - Det er ikke lige så tungt arbejde. Tidligere skulle man manuelt tage kødet og løfte det ind i de her røgovne i nogle akavede stillinger. I dag bliver de saltede backs tilført via et bånd, og så står der en operatør, der retter til ophængningen på maskinen, siger Ole Carlsen om den nye teknologi, et såkaldt kontinuerligt system. - Kødet bliver trukket gennem røgovnen af en kæde. Så kører det gennem forskellige sektioner, hvor det starter med en tørring af produktet, og derefter er selve røgprocessen i gennem flere sektioner. Til sidst bliver det nedkølet til under 7 grader, siger fabrikschefen. Positivt med nye arbejdspladser Tillidsrepræsentant hos Danish Crown Blans, Brian Vestergaard, glæder sig over det nye røgeri og de 10 nye arbejdspladser, det fører med sig. - Det bliver spændende og vi glæder os til det. Det er altid positivt, når der bliver oprettet nye arbejdspladser, og specielt når det drejer sig om forædling af varer i Danmark, siger Brian Vestergaard. Der er rift om de nye stillinger, og han og ledelsen har aftalt, at de nuværende medarbejdere på slagteriet har førsteret til jobbene på røgeriet. - Det er stille og roligt arbejde, og det er kun rimeligt, at de kolleger, der er her allerede, har førsteret. Så hyrer vi udefra til at erstatte de folk, siger Brian Vestergaard.
Det nye røgeri bliver etableret med den allernyeste teknologi til røgning af kød.
ver baconhovedstad
Bacon i Danmark • Produktionen af bacon lå tidligere hos Danish Crown i Faaborg • Slagteriet i Faaborg lukkede i begyndelsen af 2016 • Efter lukningen blev produktionen flyttet til udlandet • Med det nye røgeri i Blans kommer produktionen af bacon tilbage til Danmark SU BSTANS 3 /2017
3
Kommunalvalg 2017
Fremgang for fødevareindustrien i Sydjylland Den 21. november skal vi en tur til stemmeurnerne, når der er kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark. Som optakt til valget har vi spurgt en håndfuld politikere og centrale personer inden for branchen, hvordan det står til med landsbrugs- og fødevareindustrien i Sydjylland, og hvordan der kan skabes mere vækst. AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: POUL ANKER NIELSEN / PRESSEFOTOS
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune, Socialdemokraterne Hvordan synes du, det går med landbrugs- og fødevareindustrien i Sønderborg og regionen? Branchen har haft nogle svære år, men jeg fornemmer, at der er lidt grøde. Vi kan se, at der eksempelvis kommer flere ansøgninger om udvidelse af svine- og minkproduktion. Danish Crown Blans er meget vigtig for os som arbejdsplads, og det er godt at se, at de nu udvider med et røgeri og hyrer folk igen. Hvordan kan det blive bedre, hvordan kan der komme mere vækst og beskæftigelse? Vi kan understøtte den vækst, der er. Som offentlig organisation skal vi gå forrest og indføre sunde og lokalproducerede fødevarer i kantiner i offentlige institutioner, på skoler og plejehjem. Det er en hensigtserklæring, og det vil blive fulgt af mere konkrete tiltag.
4
S U BS TAN S 3 /2 017
John Snedker, borgmesterkandidat og gruppeformand for Socialdemokraterne i Esbjerg Hvordan synes du, det går med landbrugs- og fødevareindustrien i Esbjerg og regionen? De tendenser man oplever på landsplan slår også igennem her, men mit indtryk er, at der er en sund vestjysk indstilling til at få bugt med de problemstillinger, der er, og få gang i landbrugserhvervet. Hvordan kan det blive bedre, hvordan kan der komme mere vækst og beskæftigelse? Vi har udpeget nogle områder i kommunen med særligt værdifuld landbrugsjord og øremærket dem til landbrug. Desuden har Esbjerg en stor kyststrækning ud til Vadehavet, og her forsøger vi at få landbrug og natur til at gå hånd i hånd. Vadehavet er blevet verdensnaturarv, og særlige Vadehavsprodukter kan blive en interessant niche inden for fødevareindustrien – ost, mælk og kød, for eksempel lam.
Svineproducenterne trænger til at få noget goodwill fra Danish Crown, for det er vigtigt, at svinene bliver i Danmark. Det er det bedste for samfundet og væksten. HENNING NIELSEN, SVINEPRODUCENT, BRAMMING
Svineproducent Henning Nielsen (th) synes, at Danish Crown skal til lommerne og vise svineproducenterne noget mere goodwill. Her ses han sammen med afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Sydjylland Peder Pedersen.
Henning Nielsen, svineproducent, Bramming. Hvordan synes du det går med landbrugs- og fødevareindustrien i Sydjylland? Jeg synes, det går halvsløjt. Danish Crown har ikke rigtig fulgt med udviklingen og sørget for at svineproducenterne får en ordentlig pris for svinene. Fagforeningen og landmændene har gjort, hvad de kunne, men Danish Crown har kørt frihjul og holdt på pengene. Den nye direktør (Jais Valeur, red.) har vi dog mere tiltro til. Han virker mere som landbrugets mand. Hvordan kan det blive bedre, hvordan kan der komme mere vækst og beskæftigelse? Danish Crown skal lukke mere op for posen. Nu har vi så fået 50 øre mere per kilo, men vi har stadig ikke tillid til fremtiden, og det har bankerne heller ikke. Svineproducenterne trænger til at få noget goodwill fra Danish Crown, for det er vigtigt, at svinene bliver i Danmark. Det er det bedste for samfundet og væksten.
Mogens Dall, svineproducent, bestyrelsesformand, LandboSyd. Hvordan synes du det går med landbrugs- og fødevareindustrien i Sydjylland? Lige pt. går det ok, men der er også udfordringer i årene, der kommer. Vi har stadig ikke lige konkurrencevilkår med andre EU-lande. I Danmark bliver vi pålagt nogle omkostninger, der fordyrer produktionen af en gris. Hvordan kan det blive bedre, hvordan kan der komme mere vækst og beskæftigelse? Med Landbrugspakken får vi nogle tilskud, der gør, at det
stadig er en OK forretning at drive landbrug, men kun akkurat. Og de her vilkår kan forsvinde, hvis der kommer en anden sammensætning i Folketinget. Banken og landmanden, særligt banken, siger så, det må vi hellere lade være med. Der burde samfundet træde ind og sige: De her vilkår bliver ikke ændret de næste 30 år.
Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland Hvordan synes du det går med landbrugs- og fødevareindustrien i Sydjylland? Jeg fornemmer, der blæser positive vinde, og retningen er sat, men der er lang vej til målet for en større produktion. Hvordan kan det blive bedre, hvordan kan der komme mere vækst og beskæftigelse? Vi mangler den røde tråd. Miljø, dyrevelfærd, finansiering, stordrift og økonomi skal gå hånd i hånd. Man sidder i et ministerium og omlægger nogle områder for driften af svinebrug, og så sidder man et andet sted og pålægger nogle afgifter. Det er Ebberød Bank. De samlede rammevilkår er man ikke dygtige nok til at administrere på tværs af ministerierne. Inden vi lukker politikken ud skal den hænge sammen. Det er det, jeg kalder den røde tråd.
Kommentarer fra slagterierne i regionen Danish Crown har ikke ønsket at udtale sig til artiklen. Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra SB Pork/Tican.
SU BSTANS 3 /2017
5