brief norDea Private Banking magaZine
marts 2010
03 NR
Hvem tager magten? 1
UsA er en papirtiger; ude af stand til at modstå vind og regn. Mao Zedong i 1956. Får den kinesiske diktator ret med 54 års forsinkelse? Eller er Kina den egentlige papirtiger?
Læs temaet side 6-15 0
2
BRIEF
marts ‘10
FOTO: MADS NISSEN
Det er pt. verdens hurtigst voksende metropol, men de færreste af os kender navnet: chongqing. byen ligger i den vestlige del af Kina, hvor befolkningstætheden er lav, men i chongqing går det stærkt - antallet af indbyggere stiger dag for dag. her ses en kinesisk arbejder på en bro over yangtze-floden. 3
brief
03 NR
Enhver, der mener, at Kina er en boble, der snart vil briste, skal huske en simpel regel, når det handler om investering: Du skal aldrig afskrive et land med 2.000.000.000.000 dollar i fremmed valutareserve. Thomas Friedman redak-
Indhold
I løbet af det næste årti vil der komme et gennembrud i forhold til demens. Der kan godt gå endnu et årti før det vil have en behandling, der har en virkning. Men i 2020 vil vi være på vej. Colin Blakemore, førende britisk hjerneforsker til The Times.
tør og kommentator på New York Times.
10 år i lys og mørke
11. september, klimaforandringer og finanskrise. Da 2009 blev til 2010, blev det forgangne årti døbt ”helvedes årtiet”. Men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. For 00’erne har været et skrækkeligt årti for nogle og et fantastisk årti for andre.
Af Søren Højlund Carlsen
Da nytårsraketterne strøg til vejrs nytårsaften, var det ikke kun tid til at tænke tilbage på 2009. Nytårsaften markerede også overgangen fra 00’erne til et helt nyt årti. Og fjernsynets kavalkader tøvede ikke med at kalde det gamle årti for ”et årti fra helvede”. 00’erne var ikke et årti, der var værd at gemme på. Prøv blot at tænke tilbage: Allerede inden starten på det nye årtusinde var verden på randen af panik. Overalt frygtede man kaos, når 1999 blev til år 2000. Man kaldte det Y2K-panik frygten for, at overgangen til et nyt årtusinde ville få alle computere og det moderne it-samfund til at bryde sammen. Det blev som bekendt kun ved frygten.Til gengæld kom frygten og de dårlige nyheder til at præge resten af årtiet: 11.
september og den efterfølgende kamp mod terror med flere krige og terrorangreb på flere europæiske storbyer til følge. Klimaforandringerne, der tog fart og satte verdens ledere på den anden ende, men uden en aftale i København. Først en ITboble, der brast, og senere en finanskrise, der slog bunden ud af den vestlige verdens pengekasse. De dårlige overskrifter har nærmest stået i kø i de sidste ti år og herhjemme gik vi heller ikke ram forbi med en Muhammedkrise, bandekrige og en boligboble, der sprang. Årtiet fra helvede 00’erne er da også allerede blevet døbt årtiet fra helvede eller ”The Decade from Hell”, som amerikaneren Andy Serwer har
beskrevet årtiet i en artikel i Time Magazine ved udgangen af sidste år. Andy Serwer er redaktør på det respekterede amerikanske erhvervsmagasin Fortune Magazine, og han synes, at 00’erne skiller sig da også ud som et særligt slemt årti også i et historisk perspektiv. ”De seneste ti år har været den mest triste og desillusioneret periode, vi har været igennem siden anden verdenskrig. Jeg tror, at USA er den nation, der har været igennem flest kriser, for eksempel har vi haft to finansielle nedbrud - en i hver ende af årtiet, og vi oplevede det værste terrorangreb nogensinde. Så for os, har det virkelig været det fortabte årti, og gudskelov det er overstået. Men de dårlige begivenheder har jo heller ikke kun været
Som alle ved er Bangladesh det land i verden, der er mest truet af klimaforandringer. Når Bangladesh bliver oversvømmet, vil der ikke være andre steder for folk at flygte hen end til Indien. Det er svært at se, at det kan foregå helt fredeligt. James Lovelock, britisk viden-
Historisk set, så har det været de vestlige udviklede økonomier, der har ledt verden ud af kriser. Men denne gang bliver det udviklingsøkonomier, der får os ud af krisen. Dennis Nally, topchef for PricewaterhouseCoopers til BBC.
skabsmand og klimaforsker til The Times.
isoleret til os.Tænk for eksempel på tsunamien i Asien og i Danmark havde i Muhammedkrisen,” siger Andy Serwer. Også den amerikanske historiker, Henry William Brands, der er professor på University of Texas, ser tilbage på årtiet med tristesse. Han mener, at det økonomiske opsving i starten af årtiet, der gav et øget forbrug, betød, at den finansielle krise slog endnu hårdere og derfor nu tegner et billede af et årti i flammer. ”Det startede egentlig i 1999, da man ændrede en lov, der gav bankerne i USA lov til at investere deres indlånsmidler i aktiemarkedet - altså kundernes penge. Den praksis havde man ellers gjort op med efter den store depression i 30’erne. Men man åbnede op for det igen og det betød, at aktiemarkedet faldt sammen og blev ustabilt, hvilket ledte til den store nedsmeltning vi oplevede her i landet i 2008 og som fik indvirkning over hele verden og prægede de sidste år af årtiet,” siger Brands, der vurderer, at terrorangreb og de efterfølgende krige har været med til at forstærke billedet af et dårligt årti. Men hvis der fandtes et amerikansk udtryk for frasen; ’Så er det heller ikke være’, så havde H.W. Brands også brugt den. For som historiker maner han nemlig til perspektiv i vurderingen af 00’erne.
”Det har været dårligere tider før,” understreger Henry William Brands. Belle Époque Og trods den negative tone i årti-kavalkaderne og de dystre overskrifter, er det åbenlyst, at det forgangne årti bød på positive forandringer for mange mennesker. I Kina sendte de ikke blot den første kineser ud i rummet; man sendte også flere millioner mennesker op i middelklassen med alle de materielle goder, der fører med sig. Selv Andy Serwer, der netop har udgivet en bog om årtiet, erkender, at ”det sete her afhænger af øjnene, der ser”. ”Hvis du spørger en kineser, en inder eller en brasilianer, så er det ikke sikkert de er enige i, at årtiet har været så slemt, som vi måske mener. Det kan godt være, at vi har været igennem et helvedes årti, men først oplevede vi jo også en stigende vel-
Hvad kan vi forvente 10 af 10’erne? Det er svært at spå, og når man
01 02 03
spår om fremtiden, kan svaret afhænge af, hvem du spørger. Vi sætter dagsordenen for det næste årti. Kinas indflydelse er omdrejningspunktet, men måske også den store ubekendte.
stand og ikke mindst har vi også set de første skridt på en optur for kommende stormagter som Kina og Brasilien,” siger Andy Serwer. Så mens vi har haft travlt med at rydde op efter den ene krise efter den anden, så har verdens nye økonomier haft travlt med at genopfinde sig selv og positionere sig som nye stormagter. Senest illustreret af klimatopmødet i København, hvor Kina spillede med musklerne affødt af en nyvunden selvtillid. Og også i Brasilien og Inden har væksten været stor. Ja, sågar mindre upåagtet nationer som Filippinerne brøler frem på verdensscenen. Her har økonomien gennemgået en kraftig forvandling det seneste årti, og i 2007 blev landet rangeret som den 37. største økonomi af den Internationale Valutafond, mens fonden spår, at Kina i 2010 overhaler Japan som verdens næststørste økonomi.
»I Kina sendte de ikke blot den første kineser ud i rummet; man sendte også flere millioner mennesker op i middelklassen med alle de materielle goder, der fører med sig.«
04 05 06 07 08 09
UdplUk FRa 00’ERnE:
00: er i 20 n åbn roe 1. jul dsb sun Øre
01: n er 20 ista tob Afghan 7. ok riber ang USA
01: er 20 d mb et mo r h 01: septe reb nte 11. rorang de Ceon er 20 s Fog Ter rld Tra tag mb Ander inister Wo og Pen nove hvor tsm 20. svalg, er sta ing en bliv uss Folket Rasm
10
: , 2003 Irak rts mod med ma 20. leder krigark er ind Danm n USAr også asione i inv hvo 04: j 20 r til 1. maudvide lande EU dlems 25 me
04: arer i 20 jun g adv om, 24. ste gan der får før myndighe kten e For effe ske dan drivhus til at stig at havene
05: der r 20 rua ning runr feb 19. s befolk nneske . me mia Verden 6.5
04: er 20 r mb ramme en og dece ai 26. tsunam asien sker dør En sydlige nne det mio. me kvart
05: r er 20 ggø mb offentli med ham septe ten 30. ds-Pos af Mu ninger Jyllan 12 teg 06: og st 20 en ark augu på gad nm 16. des en i Da sen krig Dato er avis indled
: 2007 uar ormen ft 1. janunalrefder i kra Kommark træ Danm
i t, 08: procen e ind er 20 11 tob er med nogens 6. ok et faldrste fald indeks stø C20 t er det hvilke
08: er 20 lges vembama væ sident 5. no k Ob 44. præ Barac USA’s som : 2008 er er: len rull cemb nda 1. detory ska IT Fac
Udsyn
09: yre i: 20lt selvst jun 21. får ree nland
10 11
Grø
09: n er 20 benhav cembes i Kø 7. de indled 15
COP
12
11
marts ‘10
BRIEF
Velkomst TEMA: Hvad bringer 10’erne?
13 14 15
Bloomberg og 16 netværket Penge, magt og netværk følges
Hvis du er vigtig, har Bloomberg dit nummer
attItUdE
17
ofte ad. Men for New Yorks borgmester, Mike Bloomberg, er de tre ingredienser blandet i en ekstremt potent cocktail, der går langt ind i kulturlivet.Vi tegner et portræt.
Han er den rigeste mand i New York og den mindst folkelige politiker, byen nogensinde har haft. Alligevel har Mike Bloomberg netop indledt sin tredje periode som borgmester i New York. Har den 67-årige verdensmand købt sig til det hele – eller kender han bare de rigtige mennesker? TEKST XXXXX XXXXXXXX John Grishams telefon ringer. En assistent rækker ham røret, men han afslår. Forfatteren, der har solgt 250 millioner bøger, har ikke lige tid til at tale i telefon. Han signerer sine værker. Assistenten insisterer, og da John Grisham siger nej, hæver hun stemmen til et insisterende niveau: »Det er Bloomberg,« siger hun. Uden et ord rejser John Grisham sig. Han tager telefonen med ud af lokalet. Efter fem minutter vender han tilbage med et bredt smil og en middagsinvitation. Sådan er New Yorks borgmester. Han kender alle. Når han ringer, svarer man. »Hvis andre politikere forsøger at netværke, er det ofte, fordi de har brug for at skrabe penge sammen til deres kampagner. Det behøver Mike Bloomberg ikke. Han netværker for at blive et kendt navn. Fordi han godt kan lide opmærksomheden,« siger forfatterinden Joyce Purnick, der har skrevet biografien »Bloomberg. Money. Power. Politics«.
Her vil jeg gerne bede om et citat og jeg gentager her vil jeg gerne bede om et citat og jeg gentager her vil jeg gerne bede om et citat.
19 20 22
IndsIGt
23
Indsigt
24 25 26
Du er med eller mod os Mike Bloomberg begyndte sin karriere med at blive fyret. Efter 15 år som børsmægler i virksomheden Salomon Brothers var ledelsen trætte af hans stædige og selvstændige stil. Mike Bloomberg var kendt som en mærkelig mand med
27
43
marts ‘10
Grønne skud og blå jetoner
21
Mike Bloomberg
BRIEF
Hvis du er vigtig, har Bloomberg dit nummer
18
Bogen beskriver den 67-årige borgmester som en særling, der hader journalister og store folkemængder.Vælgermøder og jovial smalltalk ligger ham fjernt. Mike Bloomberg er først og fremmest en forretningsmand, der selv vil bestemme. Han har en beskidt kæft og dyre venner. At han nogensinde har fået et folkevalgt embede, virker absurd. Kritikerne vil sige, at det var penge, der fik ham valgt som borgmester i New York.Tilhængerne vil mene, at det var godt benarbejde. Sandheden ligger formentlig midt imellem og har et enkelt navn: Netværk. Kulturpersonligheder, politiske rivaler og forretningsmænd. Hvis man er noget ved musikken, bliver man inviteret til middag i Bloombergs eksklusive townhouse på East 79th Street. Mike Bloomberg ved, hvad der skal til. »Bloomberg har aldrig været et kærligt og varmt menneske. Men han får noget for hånden, og han har ideer. Og en af dem er at bruge sit netværk,« forklarer journalisten Glenn Thrush, der har arbejdet for borgmesterens firma, Bloomberg LP.
42
16
28 29
35
30
Fotografens frirum Mads Nissen er en af Danmarks mest belønnede og berejste fotografer.Vi har bedt Mads Nissen om at bladre i sit enorme katalog og finde tre billeder, der repræsenterer et personligt frirum.
2.
31 32 33 34
FRIRUm
37 KInas nyE sElvFoRståElsE
38 39 40 41
AF-S NIKKOR 300mm f/2.8G ED VR II
BRIEF
marts ‘10
Her er mit frirum
36
Ipidit et et lis sapis que nulpa in eatia nissequ isitia volum ea dolorest dit voluptatem quidebiscit minverro ma ium erum dolore, nonsequ iatiatam fugit quam est plandig nihiliqui doloreror sus mo dolupit eiumquia doluptate posam vollab ium idebis pa vendam ipsam, nobis doloreri que volorepe nusapis delitat. Nam, simus as nonectatus imoluptas dolo ipid magnatis conet archilis modiostius, volorerorem essequis erumet voloremporro tet eum endam, quo te et, tem ut fugiam doluptate ne se molorrovit aut.
38
35
39
42
1. april hele året
43 44
23
Indsigt Sasja Beslik leder den afdeling, der står for analyser, som ligger til grund for Nordeas etiske investeringer. Han er en af Sveriges mest anerkendte eksperter i virksomheders sociale ansvar.
45 46 47 48
Inge Correll
49 50 51 52
Megafilantroperne
ECB
Bonanza
Bull market
SubpPrime
Green shots Bull market
Valuation Interbank-rente
FED
Green shots Bull market
BonanzaSubpPrime ECB Asset allocation Valuation High yield High yield Green shots FED ValuationInterbank-rente BenchmarkNøgletal ECB
Sub
Compliance
Interbank-rente P.E. Nøgletal
Investment grade
debrief
Benchmark
BULL MARKET High yield
ECB
Nøgletal
Nøgletal
56
SubpPrime
Blue Chips
Investment grade
Volatilt
Investment grade FED
Blue Chips BULL MARKET High yield
55 Valuation Interbank-rente
Volatilt
4
54
ECB Asset allocation
Benchmark
Compliance
53
Blue Chips
BRIEF
marts ‘10
brief nr. 3
Efterlysning:Vilje og mod Få måneder inde i et nyt årti har der bredt sig en stemning af mismod - nationalt og globalt. For blot et år siden skabte en nyvalgt amerikansk præsident ellers håb, mod og vilje langt ud over USA med sit ”Yes, we can”. Og det er ikke længere siden end sidste år, at der over store dele af kloden blev vist vilje til at tage livtag med problemer affødt af klimaændringerne. Og den værste finanskrise i flere generationer blev der grebet resolut og handlekraftig ind overfor – både ude og hjemme. Meget af det mod og den vilje er blevet frosset ned i de forgangne lange og strenge vintermåneder. Men det må tøs op og findes frem igen. Som det fremgår af temaet i dette nummer af brief, står i hvert fald Vesten og USA over for nogle gigantiske udfordringer i dette nye årti. Hvis der er en mismodig, passiv tilgang til et kommende globalt magtskifte – økonomisk og politisk – så bliver forudsigelserne jo selvopfyldende profetier. Profetier om magtskiftet til gavn for Kina og Østen men på bekostning af Vesten, inklusive Danmark. Hvis der ikke er mod og vilje til at finde nye veje og til fortsat at udvikle de vestlige velfærdssamfund, så har vi jo tabt på forhånd.
Hvordan ønsker vi da, at 2010-2020 skal forme sig? Ofte opdeler og husker vi historien i årtier. Som ”De glade tressere” eller ”Fattig-firserne”. Eller når vi sætter et lighedstegn i mellem 1930’erne og depression – og som 1940’erne står for os som en verden i flammer. Nu gælder det de knap 10 år frem til 2020.Vi kan vælge blot at være iagttagere, eller vi kan være deltagere. Hvis vi viser vilje og mod, så kan vi forme det nye årti. brief-redaktionen brief@nordea.com
koloFon UdGIVER: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. kontakt: brief@nordea.com REdaktIon: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. REdaktøRER: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf. skRIBEntER: Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Tina Lee og Henrik Tüchsen. IllUstRatIon: Datagraf. FotoGRaFER: Nicky Bonne, Jacob Nielsen, Kåre Viemose. GRaFIsk dEsIGn: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf. tRyk: Datagraf. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.
5
Udsyn
Af Søren Højlund Carlsen
BRIEF
marts ‘10
2011
2012
2010
2020
Der tegner sig en dagsorden for det kommende årti. Og det vigtigste punkt handler om magten. Mange eksperter forudser, at magten i høj grad vil forskyde sig fra vest til øst. Men ikke alle er enige. Vi har samlet en række bud og spådomme, der er noget mere komplekse end de varsler, vi fandt i de kinesiske lykkekager.
FOTO: SHUTTERSTOCK
6
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
Hvad bringer 10’erne?
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
HVad BRInGER 10'ERnE?
D
a klimatopmødet i København var ved at falde men vores indflydelse i Asien bliver mindre og mindre,« siger Marc fra hinanden, gik det vist op for de fleste danFaber, der mest er kendt for sine dystre forudsigelser og derfor også skere, at nationer som Brasilien og Kina skal er blevet kendt som Dr. Doom - et navn, han har taget til sig og tages mere alvorligt i fremtiden. Under COP15 bruger i sine meget populære nyhedsbreve til investorer verden over. optrådte de to lande med bagagen fuld af selvtillid skabt af den vækst, som de har oplevet i de seneste ti år. stilskifte Allerede i 2003 blev de to lande - sammen med Indien og RusLangt væk fra Hongkong og Dr. Doom har man også bidt mærke land - udpeget af finanshuset Goldman Sachs til at være en ny i, at Kina har skiftet stil i forhold til sine naboer og resten af verden. økonomisk magtfaktor med Her i Danmark opfatter vi i dag potentialet til at give USA og Kina som generelt mindre aggresForudsigelse for 2010-2020: de andre gamle vestlige storsive og mere pragmatiske, end vi magter baghjul. gjorde tidligere Tilsammen er landene kendt »Groft sagt så er verden ikke så som BRIK-landene, og mens de bange for dem mere, og det velkendte vestlige økonomier styrker dem meget - nu er de til krympede sig under finanskrise, at samarbejde med, og den adfærd naturkatastrofer og terrorangreb, er et tydeligt tegn på, at de posisatte især Brasilien, Indien og tionerer sig. Samtidig spiller de jo Kina ekstra tryk på de økonomistadig med de diplomatiske muskske kedler. Og det vil de fortsætte ler. Se blot på det der skete ved med i de kommende ti år. COP15, hvor de virkelig satte »USA er en aldrende superderes egen dagsorden i forhold til magt, mens Kina er en Vesten, så der ikke kom en klimaSolen er stået op over et nyt årti. Og hvis supermagt på vej op. Og det aftale. Sammen med Braslien så vi man skal tro nogle af verdens førende billede vil blive endnu mere tydeligt i Bella Center, hvem det økonomer, er den samtidig ved at gå ned udtalt i løbet af de næste ti år, er, man skal regne med i de komover den gamle verdensorden. hvor vi vil gå ind i en tid med mende ti år,« forklarer Søren store forandringer i den økonoDosenrode, der er lektor ved miske magt i verden. For Institut for Historie, Internatioeksempel eksporterer Brasilien nale Studier og Samfundsforhold nu lige så meget til Kina, som de ved Aalborg Universitet. Han gør til USA, og mere end 60 giver Marc Faber ret i, at verdens procent af Kinas eksport går nu til 'nye økonomier' i Mellemøsten, tyngdepunkt har flyttet sig i de seneste ti år og vil flytte sig yderliCentralasien og Asien. Det er et tegn på, at den globale økonomi gere i de næste ti år. flytter sig,« siger Marc Faber, der regnes for en af verdens førende »Hvor man tidligere har talt om et G2 med USA og Europa, så økonomer. Han er oprindeligt doktor i nationaløkonomi fra er det nu Kina og USA, man taler om. Kina var nok på vej som en Schweiz, men har haft base i Hongkong i mange år. Herfra har han supermagt inden årtusindeskiftet, men nu har de virkelig slået deres udgivet en række bøger om økonomi og den finansielle udvikling position fast. Først og fremmest fordi de har oplevet en stor økoog kommenteret den økonomiske udvikling i førende finansmenomisk vækst på over 10 procent år efter år, og det er en vækst, der dier verden over. Ud over den skiftende eksport peger Marc Faber vel at mærke fortsatte, mens resten af verden havde problemer, siger også på olieforbruget som et tegn på den skiftende økonomiske Søren Dosenrode, der mener, at Europa skal tage sig sammen og balance. ændre kurs, hvis ikke vi skal sakke håbløst bagud i konkurrencen »Samtidig ser vi, at USA’s indflydelse i Asien er aftagende, mens med de nye økonomier.« Kinas er stigende. For eksempel er Taiwan ved at etablere et bedre »Lige nu er landene i EU delt i spørgsmålet om, hvor meget bånd med Kina, og vi ser også en stigende fjendtlighed i Japan mod man skal stå sammen mod den her nye trussel. Nogen ønsker ikke USA. Så det kan godt være, at man i Vesten ikke vil være ved det, en fælles udenrigspolitik, andre gør. Så lige nu taler EU ikke med
Tigerens årti
7
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
Læs citater af verdens førende meningsdannere, forskere og økonomer på de følgende sider.
én stemme, og hvis ikke du kan samle en organisation, så bliver den svag over for de her udfordringer. Men hvis man vil dæmme op for udviklingen, skal EU være mere samlet og styrket mod BRIK-landene. Det er så et politisk valg om man vil det eller ej, men EU må tage det valg, i de kommende ti år. Ellers risikerer vi, at BRIK-landene løber os over ende,« siger Søren Dosenrode.
en ny verden I det forgangne årti mente daværende finansminister Thor Pedersen (V), at Danmark kunne købe hele verden. Dengang ganske vist med et glimt i øjet, men det glimt behøver Kina snart ikke have. I så fald er det et glimt fra guldreserverne og dollarbeholdningen. Marc Faber påpeger således, at skiftet i den økonomiske magt også kan ses i beholdningen af udenlandsk valuta hos de pågældende lande. Og her fører Riget i Midten med svimlende 2.400 mia. dollars i beholdning ved udgangen af 2009. »Og hvis vi medtager Japans valutabeholdning med resten af de asiatiske beholdninger, råder alene Asien over 70 procent af verdens internationale valutareserver,« fortæller Marc Faber, der også har
bidt mærke i den stigende velstand i Kina og resten af Asien, hvor antallet af millionærer er hastigt stigende. Så alt i alt lever Marc Faber op til sit navn som Dr. Doom, når han skal vurdere de næste ti år - i hvert fald, hvis man ser på udviklingen med vestlige øjne. »Jeg tror, at Vesten væsentligt overvurderer sin økonomiske magt i forhold til de nye vækstøkonomier, og alene USA er slet ikke så relevant længere, som vi måske tror i den vestlige verden.Vi får at gøre med en helt ny verden, hvor der kommer et stort skift i den økonomiske balance, der også kan føre til politiske og geopolitiske spændinger,« spår Marc Faber, der definerer de nye økonomier som lande fra Asien, Centralasien, Mellemøsten og Latinamerika.
Magten eller afmagten? Billedet af Kina er kontrastfuldt, og konklusionerne afhænger af, hvor eksperterne lægger deres fokus.
8
BRIEF
marts ‘10
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
Marc Faber
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011 FOTO: SCANPIX
2012
Freddy van den Spiegel, cheføkonom hos Fortis Bank, til Economist.
Wang Dong Politolog fra Beijings Universitet, til Weekendavisen.
FOTO: ROBIN LAURANCE / POLFOTO
2010
HVad BRInGER 10'ERnE?
Der er en erkendelsesmæssig kløft mellem udlandets forventninger og det, Kina faktisk kan gøre. Efterhånden som kløften bliver større, vil presset på Kina vokse.
2016
Indtil nu har der været megen diskussion om, hvilken asiatisk bank der vil blive overtaget af europæiske og amerikanske banker. Om ti år kan diskussionen meget vel være den modsatte.
Forudsigelse for 2010-2020:
Papirtigerens årti Konklusionen for det kommende årti er ikke skrevet endnu. Amerikansk tænketank går imod strømmen og mener, at det kommende årti vil give Kina meget store problemer. »På kort sigt kommer Kinas økonomi til at vokse, men ellers er vi uenige med de mange, der forudser, at Kinas økonomi vil blive den dominerende i de næste 100 år - det vil den tværtimod ikke!« Sådan siger Peter Zeihan fra den anerkendte amerikanske tænketank Stratfor, der er stiftet af forfatteren og økonomen Dr. Georg Friedman. Stratfor kan bedst sammenlignes med en meget muskuløs udgave af Mandag Morgen, og den forsyner alverdens politikere og medier med analyser. Tænketanken er især kendt for sine prognoser og efterretninger om den økonomiske og militære udvikling i verden. Sidste år vakte Stratfor stor opsigt med bogen »The Next 100 years«, som Peter Zeihan også har medvirket til. Bogen spår blandt andet, at Kina vil opleve en større økonomisk nedsmeltning. Her et lille år efter bogen kom på gaden er Peter Zeihan endnu mere styrket i sine pessimistiske forudsigelser om Kina. »Kina vil begynde at rasle med sablen politisk og økonomisk, men de vil hurtigt blive overmandet af store interne problemer og efterhånden næsten gå op i sømmene,« siger Peter Zeihan, der er vicedirektør for analyseafdelingen i Stratfor. Krak i 2015 Ifølge Stratfor vil Kinas økonomi - på trods af de mange optimistiske forudsigelser krakke om allerede fem til ti år, og derefter vil Japan tilbageerobre positionen som det styrende asiatiske land. »Vi forudser, at den økonomiske udvikling i Kina vil bremse meget dramatisk op. Derefter vil det kinesiske marked bryde sammen inden for en overskuelig fremtid, måske allerede i 2015. Mange glemmer
nemlig, at magthaverne i Kina sådan set er ligeglad med markedet. De er mere interesseret i social stabilitet end økonomisk stabilitet. Derfor kommer der deflation i markedet, når Kina overproducerer og oversvømmer markedet. Det kommer selvfølgelig i første omgang til at skabe udfordringer for europæiske og amerikanske virksomheder, men på længere sigt kan det kinesiske marked slet ikke kapere det tryk,« siger Peter Zeihan, der også peger på det ofte oversete faktum, at Kina reelt ikke er én stor samlet nation. »Trods et styre, der minder om diktatur, skal man huske på, at det faktisk kun er i de sidste 60 år, Kina har været forenet. Og man kan virkelig være bekymret for, om Kina kan holde sig sammen, når økonomien begynder at komme under pres. Så vil vi se, at de store kulbyer i det sydlige Kina og det nordlige Kina begynder at røre på sig. De områder har altid lavet forretninger og aftaler uden om centralstyret og er generelt meget autonome. I det hele taget er Kina ikke et land, der traditionelt har holdt sammen længe,« siger Peter Zeihan.
særligt stort. De fleste kinesere lever i husholdninger, der har en indkomst på under 1.500 euro om året, og det vil ikke udvikle sig særligt meget. Så blot fordi der bor over en mia. mennesker, så er der ikke automatisk et marked. 650 mio. mennesker lever i husholdninger med en indkomst
»Man skal huske på, at det kun er i de sidste 60 år, at Kina har været forenet.«
ingen forbrugere Nu kunne man jo måske nemt forledes til at tro, at et land med over en mia. mennesker - helt præcist 1,3 mia. - er garant for en eksplosiv økonomisk udvikling, når velstanden stiger. Men sådan bliver det langtfra, spår de i Stratfor. »De fleste tænker ikke over det, men det reelle indre kinesiske marked er faktisk ikke
Peter Zeihan fra tænketanken Stratfor
under 750 euro, og 400 mio. under 1.500, og ud af de sidste 300 mio. er der ikke ret mange, der har et forbrug efter vestlig standard,« siger Peter Zeihan, som har langt større tiltro til Brasilien og Østeuropa, end han har til Kinas økonomi. »Brasilien er endelig på vej efter mange års store forventninger. De har et energisystem i verdensklasse og en god infrastruktur. Og endelig er de helt selvforsynende og behøver ikke udenlandske lån. Så Brasilien har en lys fremtid for sig.Vi tror også på Østeuropa som et sted, der vil udvikle sig kraftigt. De har et højt uddannelsesniveau og en god infrastruktur fra Sovjettiden. Samtidig er mange lande kommet ind i EU, hvilket giver dem store muligheder. Så når den finansielle krise er overstået i Europa, vil vi se dem som voksende økonomiske magter,« lyder forudsigelsen fra Stratfor og Peter Zeihan.
9
2016
2015
2013
2014
2011
Thomas Firedman, redaktør og kommentator på New York Times.
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2019
Enhver, der mener, at Kina er en boble, der snart vil briste, skal huske en simpel regel, når det gælder investering: Du skal aldrig afskrive et land med over 2.000 mia. dollar i fremmed valutareserve.
George Friedman, amerikansk statskundskabsekspert, der mener, at forudsigelserne om Kinas globale dominans i de kommende årtier er overdrevne. Forfatter til »The Next 100 Years – A Forecast for the 21st Century«
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
Når USA bliver forkølet, får Kina lungebetændelse. Det er vigtigt at erkende, at Kina ikke har en økonomi, der kan bæres af et hjemligt forbrug. Den kinesiske økonomi er i overvældende grad eksportorienteret, og derfor er Kina blevet gidsel for forbrugerne.
10 år i lys og mørke Da nytårsraketterne strøg til vejrs nytårsaften, var det ikke kun tid til at tænke tilbage på 2009. Nytårsaften markerede også overgangen fra 00’erne til et helt nyt årti. Og fjernsynets kavalkader tøvede ikke med at kalde det gamle årti for »et årti fra helvede«. 00’erne var ikke et årti, der var værd at gemme på. Prøv blot at tænke tilbage: Allerede inden starten på det nye årtusinde var verden på randen af panik. Overalt frygtede man kaos, når 1999 blev til år 2000. Man kaldte det Y2K-panik frygten for, at overgangen til et nyt årtusinde ville få alle computere og det moderne it-samfund til at bryde sammen. Det blev som bekendt kun ved frygten.Til gengæld kom frygten og de dårlige nyheder til at præge resten af årtiet: 11. sep-
Vores målsætning er, at ingen bliver dræbt i en ny Volvo fra 2020. Som sikkerhedschef kan jeg ikke acceptere, at folk bliver dræbt Chef for strategisk for at bevæge sig fra A til B.
11. september, klimaforandringer og finanskrise. Da 2009 blev til 2010, blev det forgangne årti døbt »helvedes årtiet«. Men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. For 00’erne har været et skrækkeligt årti for nogle og et fantastisk årti for andre.
tember og den efterfølgende kamp mod terror med flere krige og terrorangreb på flere europæiske storbyer til følge. Klimaforandringerne, der tog fart og satte verdens ledere på den anden ende, men uden en aftale i København. Først en itboble, der brast, og senere en finanskrise, der slog bunden ud af den vestlige verdens pengekasse. De dårlige overskrifter har nærmest stået i kø i de sidste ti år, og herhjemme gik vi heller ikke ram forbi med en Muhammedkrise, bandekrige og en boligboble, der sprang. Årtiet fra helvede 00’erne er da også allerede blevet døbt årtiet fra helvede eller »The Decade from Hell«, som amerikaneren Andy Serwer har
beskrevet årtiet i en artikel i Time Magazine ved udgangen af sidste år. Andy Serwer er redaktør på det respekterede amerikanske erhvervsmagasin Fortune Magazine, og han synes, at 00’erne skiller sig ud som et særligt slemt årti - også i et historisk perspektiv. »De seneste ti år har været den mest triste og desillusionerede periode, vi har været igennem siden anden verdenskrig. Jeg tror, at USA er den nation, der har været igennem flest kriser, for eksempel har vi haft to finansielle nedbrud - et i hver ende af årtiet, og vi oplevede det værste terrorangreb nogensinde. Så for os har det virkelig været det fortabte årti, og gudskelov det er overstået. Men de dårlige begivenheder har jo heller ikke kun været
Udpluk fra 00’erne:
0: 200 ner uli roen åb j . 1 dsb n resu
Ø
: 001 er 2mod b tem et r sep greb ente 11. erroran rade C on T rld T tag Wo og Pen
3: , 200od Irakd s : t r 1 m e a 0 n g m i 0 a m r r t 2 is 20. leder k mark e ber fghan A kto ind Dan en A S 7. o ngriber U r også vasion a o v A i in h US
: 001 ogh er 2nders F ter b A em inis nov hvor atsm 20. gsvalg, liver st etin en b Folk smuss a R
10
: 004 aj 2der til e m 1. udvi sland E U dlem e 25 m
: 004 rer ni 2 g adva om, u j 24. ste gan heder får dig n før o F r ke myn effektetige s vhus at s n a d il ri at d avene t h : 004 er 2mer b em am en dec mi r , og r 26. n tsunae Asien sker dø E dlig e n n y e s det t mio. m kvar
5: 200runder r a g ru feb lknin ker 19. ns befo ennes m e . Verd6,5 mia
BRIEF
marts ‘10
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
sikkerhed Jan Ivarsson, Volvo
2015
2013
2014
2012
2011
James Lovelock, britisk videnskabsmand og klimaforsker, til The Times. 2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
HVAD BRINGER 10'ERNE?
2020
Som alle ved, er Bangladesh det land i verden, der er mest truet af klimaforandringer. Når Bangladesh bliver oversvømmet, vil der ikke være andre steder for folk at flygte hen end til Indien. Det er svært at se, at det kan foregå helt fredeligt.
isoleret til os.Tænk for eksempel på tsunamien i Asien, og i Danmark havde I Muhammedkrisen,« siger Andy Serwer. Også den amerikanske historiker Henry William Brands, der er professor på University of Texas, ser tilbage på årtiet med tristesse. Han mener, at det økonomiske opsving i starten af årtiet, der gav et øget forbrug, betød, at den finansielle krise slog endnu hårdere og derfor nu tegner et billede af et årti i flammer. »Det startede egentlig i 1999, da man ændrede en lov, der gav bankerne i USA lov til at investere deres indlånsmidler i aktiemarkedet - altså kundernes penge. Den praksis havde man ellers gjort op med efter den store depression i 30’erne. Men man åbnede op for det igen og det betød, at aktiemarkedet faldt sammen og blev ustabilt, hvilket ledte til den store nedsmeltning, vi oplevede her i landet i 2008, og som fik indvirkning over hele verden og prægede de sidste år af årtiet,« siger Brands, der vurderer, at terrorangreb og de efterfølgende krige har været med til at forstærke billedet af et dårligt årti. Men hvis der fandtes et amerikansk udtryk for frasen; ’Så er det heller ikke værre’, så havde H.W. Brands også brugt den. For som historiker appelerer han til at vurdere 00’erne i historisk perspektiv.
: 005 r er 2 ntliggø d b me tem offe sep sten uham 30. ds-Po r af M n e Jyllategning 12 : 006 des. st 2rk indlees u g ma end au 16. n i DanDato s e sen g i r en i k Avis ratisav på gad G
I løbet af det næste årti vil der komme et gennembrud i forhold til demens. Der kan godt gå endnu et årti, før vi vil have en behandling, der har en virkning. Men i 2020 vil vi være på vej. Colin Blakemore,
»Det har været dårligere tider før,« understreger Henry William Brands. belle Époque Og trods den negative tone i årti-kavalkaderne og de dystre overskrifter er det åbenlyst, at det forgangne årti bød på positive forandringer for mange mennesker. I Kina sendte de ikke blot den første kineser ud i rummet; man sendte også flere millioner mennesker op i middelklassen med alle de materielle goder, det fører med sig. Selv Andy Serwer, der netop har udgivet en bog om årtiet, erkender, at »det sete her afhænger af øjnene, der ser.« »Hvis du spørger en kineser, en inder eller en brasilianer, så er det ikke sikkert, de er enige i, at årtiet har været så slemt, som vi måske mener. Det kan godt være, at vi har været igennem et helvedes årti, men først oplevede vi jo også en stigende vel-
stand, og ikke mindst har vi også set de første skridt på en optur for kommende stormagter som Kina og Brasilien,« siger Andy Serwer. Så mens vi har haft travlt med at rydde op efter den ene krise efter den anden, så har verdens nye økonomier haft travlt med at genopfinde sig selv og positionere sig som nye stormagter. Senest illustreret af klimatopmødet i København, hvor Kina spillede med musklerne affødt af en nyvunden selvtillid. Og også i Brasilien og Indien har væksten været stor. Ja, sågar en mindre upåagtet nation som Filippinerne brøler frem på verdensscenen. Her har økonomien gennemgået en kraftig forvandling det seneste årti, og i 2007 blev landet rangeret som den 37-største økonomi af den Internationale Valutafond, mens fonden spår, at Kina i 2010 overhaler Japan som verdens næststørste økonomi.
»II Kina sendte de ikke blot den første kineser ud i rummet; man sendte også flere millioner mennesker op i middelklassen med alle de materielle goder, det fører med sig.«
: 007 ar 2formen aft u n r e a 1. j munalr der i k æ r m t o K mark n i Da t, 8: cen 200 11 pro sinde r e n d b kto r me noge 6. oet faldete fald s s r ek tø -ind et s C20ket er d l hvi
: 008 er 2 ælges t b v iden m s ove ama 5. nack Ob 44. præ Bar USA’s som
I
: 008 er er 2len rull b m a ece and 1. dctory-sk T Fa
09: yre i 20t selvst n u l j 21. får ree nd a l n ø
Gr
: 009 avn er 2 øbenh b m K ece es i 7. d indled 5 1 COP
11
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
førende britisk hjerneforsker, til The Times.
2015
2013
2014
2011
Stan Shih, CEO for computerproducenten Acer. Til Taipei Commercial Times
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
Tendensen med at folk køber små lavpriscomputere, kommer til at fortsætte i mange år endnu. De amerikanske producenter har ingen anelse om, hvordan man får den type produkter ud på markedet. Det betyder, at de amerikanske pc-producenter vil være væk om 20 år.
Kinesiske dilemmaer Er Kina verdens førende industriland? Eller er det stadig en nation forankret i Den Tredje Verden? Svaret kan være begge dele. Her er tegningen af et skævt land.
71
70 60
53
50
47
37 32
38
40
34
30 20
18
7
7
1985
1990
10
1995
12
2000
10
2005
2010
0
Nu overhaler Kina Japan Kina har formentlig allerede overhalet Japan som verdens næststørste økonomi. Kurven viser de to landes økonomi i forhold til USA's. Kilder: chinaknowledge.com, Hong Kong Trade Development Council, Economist mm.
Kina er en ø Som den store grafik viser, er Kinas befolkning helt overvejende koncentreret i øst. Nogle Kina-eksperter taler om, at Kina kan betragtes som en ø, når vi taler forbindelser med resten af Asien: Med endeløse sletter og bjerge mod nord og vest og jungle mod syd.
Tibet Ligger lavest i det såkaldte HDI-indeks, der måler bl.a. levestandard og uddannelsesniveau: 0,656 (Som Marokko). Shanghai ligger på niveau med Cypern og Kuwait.
Kilder: chinaknowledge.com, Hong Kong Trade Development Council, Economist mm.
12
BRIEF
marts ‘10
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
Kai-Uwe Seidenfuss, vicepræsident hos DaimlerChrysler, til Economist.
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2012
2011
2010
2020
2014
Vi kan meget vel komme til at se en »Apple-bølge«« inden for bilindustrien, hvor forbrugeren sætter mere fokus på design og enkelthed.
Faith Birol, cheføkonom hos Det Interntionale Energiagentur under OECD til Economist.
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
HVad BRInGER 10'ERnE?
2020
Verdens produktion af konventionel olie vil toppe i 2020, hvis vores verden fortsætter på business-as-usual basis.
Historisk set så har det været de vestlige udviklede økonomier, der har ledt verden ud af kriser. Men denne gang bliver det udviklingsøkonomier, der får os ud af krisen.
23.17 0
N 2.2
HAR B IN
NYAN
9.49 NG
HAI
NAN J ING
S HA
TAI P
00 .78 0.0
EN ZH
G6 KO N NG
SH
EN
HO
Guizhou provinsen Antallet af husstande med internet: 3,8 procent. I Beijing er tallet 30,4 procent
GU ANG
Z HO
U4
4.00
.154
0.00
0
.808
EI
2.6
16.5
20
WU H
AN 4.4
88.89
2
2.82
5.70
1
2.11 7
TIANJI
Shanghai Fondsbørsen i Shanghai er verdens hurtigst voksende. Voksende 130% i 2006
Personer pr km2 200 100 10 1 0 Ubeboet
Shenzhen Indbyggere 8,6 mio. I 1990 var tallet 1,6 mio.
GRAFIK: DATAGRAF A/S
13
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
81.02 3
G 3.9
CHAN
GCH U
Beijing Antallet af indregistrerede biler: Fire millioner. For 13 år siden var det en million.
N 5.06
6.129
2017
Qiqihar bruttonationalprodukt pr. indbygger: 2800 dollar (svarende til Nicaragua) I Hongkong er det 42.200 dollar (svarende til Irland)
SHE
962 G 7.296. B E IJ IN
.987 XI'AN 2.588 9 CHONGQING 3.934.23
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2013
2015
Dennis Nally, topchef for PricewaterhouseCoopers, til BBC.
2014
2011
2012
2010
Richard Sylla, Professor på NYU Stern School og Business, til Time Magazine.
2.672 .069
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
CHE NGDU 2.341.203
2015
2013
2014
Når der har været et virkeligt dårligt årti som dette, bliver det næste årti som regel meget bedre for investorerne. Sandsynligvis vil folk, der investerer i dag, få ganske pæne afkast om ti år.
GlImt aF Et kommEndE ÅRtI
2010 2011 2012 2013 2014
14
• COP16 klimakonference i Mexico • NASA vil pensionere rumfærgerne til fordel for et nyt rumprogram • HD-TV begynder at blive standard over det meste af verden • VM i fodbold afholdes i Sydafrika • Israel afslutter bygningen af en sikkerhedsmur mod Vestbredden
• Pakistan opsender sin første satellit • Et mindemuseum for 11. september åbnes på ti-års-dagen for terrorangrebet • Californien indvier verdens største solvarmeanlæg • Verdens hidtil kraftigste supercomputer, Blue Waters, er klar
• OL i London • EM i fodbold i Polen og Ukraine • Dronning Elizabeth kan markere sit 60-års-jubilæum som dronning • Hvis ikke EU griber ind, ophæves copyrighten på Beatles første album, Please Please Me • Koyoto-aftalen udløber, og en ny klimaaftale skal være vedtaget og implementeret. • Den amerikanske atomkraftadministration modtager en supercomputer af IBM på 20 petaflops. (En petaflop er en million milliard beregninger i sekundet, red.) • EU introducerer et fælles EU-kørekort • Solenergi vil angiveligt være konkurrencedygtig i pris mod fossile brændstoffer • Ifølge FN når verdens befolkning over syv mia. • Medlemmerne af Den Østafrikanske Sammenslutning, Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda, smelter muligvis sammen til en stat • Efter planen skal Freedom Tower, et tårn bygget på grunden for det tidligere World Trade Center, stå klar i New York
• VM i fodbold afholdes i Brasilien • Afløseren for NASAs rumfærger, Ares 1, sendes på sin første bemandede mission • Masdar City i Abu Dhabi bygges færdig. Det bliver verdens første fuldt bæredygtige, affalds- og CO2 fri by • USA effektuerer et forbud mod gammeldags glødepærer
BRIEF
marts ‘10
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
Det kommer til at ske i 2010’erne: 2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
HVad BRInGER 10'ERnE?
2015 2016 2017 2018 2019
• Hvis hun lever vil Dronning Elisabeth den 2. blive Englands længstlevende regent • OECD-landene skal øge deres ulandsbistand til 0,7 % som en del af »Parisaftalen« • Det Europæiske Rumagentur vil lancere Darwin-missionen, der skal afsøge såkaldte økoplaneter for tegn på liv
• OL i Rio de Janeiro • Nye ubemandede rumflyvninger til månen i NASAs Altair-program • Et omstridt og hidtil lukket arkiv over Rudolf Hess bliver offentliggjort • Verdens største hængebro mellem Sicilien og det italienske fastland bliver færdiggjort
• USA får en ny præsident • Hidtil hemmeligholdte dokumenter omkring John. F. Kennedys død bliver offentliggjort • Kina vil sende en sonde til månen, ligesom Sydkorea også starter et rumprogram • I København åbner Metro Cityringen • En dansk by skal være europæisk kulturby. Bl.a. Århus søger om titlen
• Kinas et-barns-politik forventes at slutte • Efter planen skal den faste forbindelse over Femern Bælt stå klar • VM i fodbold. Bl.a. England, USA og Rusland vil forsøge at få slutrunden til landet
1x
• Londonkonventionen, der forhindrer dumpning af farligt affald til søs, udløber • Første bemandede rejse til månen siden Apollo-missionerne i 60’erne og 70’erne
• Supercomputere forventes at nå en regnekraft på 1 Exaflop (1000 x petaflops, red.) • Jordens befolkning udgør nu 7.5 mia. mennesker
15
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2012
2011
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
2013
2014
2011
2012
2010
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2011
2012
2010
2020
2019
2017
2018
2016
2015
ledelsesguru
2014
2013
Det vigtigste bidrag fra ledelse i det 20. århundrede var en 50-dobling af produktiviteten for den manuelle arbejder i industrien. Det vigtigste bidrag for ledelse i det 21. århundrede er en lignende forøgelse hos vidensarbejdere. Peter Drucker, afdød amerikansk
FOTO: SCANPIX/POLFOTO
attItUdE
16
BRIEF
marts ‘10
hvis du er vigtig, har bloomberg dit nummer Han er den rigeste mand i New York og den mindst folkelige politiker, byen nogensinde har haft. Alligevel har Mike Bloomberg netop indledt sin tredje periode som borgmester i New York. Har den 67-årige verdensmand købt sig til det hele – eller kender han bare de rigtige mennesker? TEKST sArAh-iben AlMbJerG John Grishams telefon ringer. En assistent rækker ham røret, men han afslår. Forfatteren, der har solgt 250 millioner bøger, har ikke lige tid til at tale i telefon. Han signerer sine værker. Assistenten insisterer, og da John Grisham siger nej, hæver hun stemmen til et højere niveau: »Det er Bloomberg,« siger hun. Uden et ord rejser John Grisham sig. Han tager telefonen med ud af lokalet. Efter fem minutter vender han tilbage med et bredt smil og en middagsinvitation. Sådan er New Yorks borgmester. Han kender alle. Når han ringer, svarer man. »Hvis andre politikere forsøger at netværke, er det ofte, fordi de har brug for at skrabe penge sammen til deres kampagner. Det behøver Mike Bloomberg ikke. Han netværker for at blive et kendt navn. Fordi han godt kan lide opmærksomheden,« siger forfatterinden Joyce Purnick, der har skrevet biografien »Bloomberg. Money. Power. Politics«.
For at få politisk succes her i byen skal man være liberal, aggressiv, stædig og åbenmundet.Ting, som folk hader i resten af landet
Joyce Purnick, New York Times
Bogen beskriver den 67-årige borgmester som en særling, der hader journalister og store folkemængder.Vælgermøder og jovial smalltalk ligger ham fjernt. Mike Bloomberg er først og fremmest en forretningsmand, der selv vil bestemme. Han har en beskidt kæft og dyre venner. At han nogensinde har fået et folkevalgt embede, virker absurd. Kritikerne vil sige, at det var penge, der fik ham valgt som borgmester i New York.Tilhængerne vil mene, at det var godt benarbejde. Sandheden ligger formentlig midt imellem og har et enkelt navn: Netværk. Kulturpersonligheder, politiske rivaler og forretningsmænd. Hvis man er noget ved musikken, bliver man inviteret til middag i Bloombergs eksklusive townhouse på East 79th Street. Mike Bloomberg ved, hvad der skal til. »Bloomberg har aldrig været et kærligt og varmt menneske. Men han får noget fra hånden, og han har ideer. Og en af dem er at bruge sit netværk,« forklarer journalisten Glenn Thrush, der har arbejdet for borgmesterens firma, Bloomberg LP. Du er med eller mod os Mike Bloomberg begyndte sin karriere med at blive fyret. Efter 15 år som børsmægler i virksomheden Salomon Brothers var ledelsen trætte af hans stædige og selvstændige stil. Mike Bloomberg var kendt som en mærkelig mand med
17
faste ideer, som længe forsøgte at få virksomheden med på computerbølgen. Det virkede omsonst, syntes hans chefer. Med et fast håndtryk og en bonus på 10 millioner dollars fyrede de ham i 1981. Beslutningen kostede dem dyrt. Mens Salomon Brothers missede den teknologiske udvikling, brugte Bloomberg sin aftrædelsescheck på at udvikle den såkaldte »Bloomberg-box,« en computerservice, der opsamler og analyserer økonomisk information. 29 år efter sin fyring har Mike Bloomberg skabt en virksomhed med mere end 10.000 ansatte fordelt over 63 lande. Bloomberg Limited Partnership (LP) startede med et analyseprogram til finanssektoren, men har i dag en bred vifte af forskellige finansmedier; bl.a. Bloomberg Television. Bloomberg LP holder til i et glaspalads, hvor medarbejderne sidder skulder ved skulder. Her er ingen private kontorer. Kun moderne kunst, akvarier og en hel masse overvågningskameraer. »Mike Bloomberg gav os altid det indtryk, at det var os mod verden. Man fik på fornemmelsen, at man var på hans hold uanset hvad,« fortæller journalisten Glenn Thrush om sin tid hos Bloomberg LP. Dengang var han på fornavn med chefen. I dag, hvor Glenn Thrush har fået arbejde hos den politiske netavis Politico, kalder Bloomberg ham en forræder. Det er ikke sagt for sjov. »Du er med eller imod os. Sådan er attituden,« siger Glenn Thrush, der husker årene bag Bloomberg-boxen som godt betalt. Bilerne kørte hurtigt. Kvinderne havde lange ben. Selv Mike Bloomberg havde det godt. »Jeg kan lide at gå i teatret. Jeg kan lide gode middage, og jeg kan lide at jagte kvinder. Lad mig sige det sådan her: Jeg er en single, straight milliardær, der lever på Manhattan. Det er som en våd drøm,« sagde han til The Guardian i 1996. At holde hus for de rigtige Selvom Bloomberg er gået ind i politik, er der stadig gang i hans sociale liv. Huset på East 79th Street – tæt på Central Park – bliver brugt til middage for de rigtige folk. Blandt de faste deltagere er Rupert Murdoch, Mort Zuckerman og Arthur Sulzberger, der ejer New Yorks tre store
18
New York Citys bystyre Indbyggere: 8.363.710 Årligt budget: 50 mia. dollar Ansatte: 250.000 Børn og unge under uddannelse: 1,1 mio. Bloombergs årsløn som borgmester: En dollar
Den umulige by Med 8 millioner indbyggere og 170 talte sprog er New York en af de mest komplekse og indviklede byer i verden. Mere end 40 procent af beboerne er født uden for USA, og fremmedsprog som spansk, kinesisk og portugisisk dominerer i udvalgte kvarterer. At samle byen om en klar dagsorden er en stor udfordring. »Tidligere borgmestre fra New York klarer sig aldrig godt, når de fortsætter deres karriere. For at få politisk succes her i byen skal du have en række kvaliteter, som vil gøre dig upopulær alle andre steder i USA. Du skal være liberal, aggressiv, stædig og åbenmundet. Ting, som folk hader i resten af landet,« siger den tidligere redaktør for New York Times kommunale tillæg, Joyce Purnick. I modsætning til andre amerikanske byer står New Yorks centrale administration for både uddannelse, fængsler, biblioteker, offentlig sikkerhed, rekreative faciliteter, sanitet, vandforsyning og bistandshjælp. Borgmesteren har meget mere magt end byrådet. Til gengæld har minoritetsgrupper og fagorganisationer deres egne ledere, som forsøger at forhandle sig til magt og indflydelse. »Det kan godt gå hårdt for sig,« understreger Joyce Purnick.
dagblade. Som regel sidder der også en filmstjerne, en forfatter eller fagforeningsleder i stuen. Mike Bloomberg kender dem alle sammen, og gennem aftenen går han smilende rundt og strør vittigheder og små smil ud til sit publikum. Han ved, hvordan det skal gøres. Netværk har været et af Bloombergs vigtigste redskaber, siden det journalistiske program Charlie Rose flyttede ind i Bloomberg LP's studier i 1991.Tidligere
ansatte fortæller, hvordan chefen holdt skarpt øje med programmets gæsteliste og sørgede for at være i nærheden, når politikerne, sports-stjernerne og skuespillerne ankom. Mike Bloomberg var god til at virke tilfældig og direkte på samme tid. Liv Ullmann, Diana Ross og Mary McFadden blev inviteret ud. Han fik uundværlige kontakter. »Jeg tror ikke, at Bloomberg bevidst har tænkt, at hans netværk ville give ham politisk magt. Men han har nok heller ikke været ked af, at det gjorde det,« siger Joyce Purnick. Hun understreger, at Bloomberg stadig spiser frokost med kendte kvinder som lederen af New Yorks Park-afdeling, Betsy Gothaum, eller societyjournalisten Barbara Walters. Som tak får han tilbudt politisk opbakning og store bestyrelsesposter. Bloomberg sidder allerede med om bordet på Metropolitan Museum of Art, det smukke New York Public Library og Lincoln Center, der huser byens opera og ballet. Ofte betaler han tilbage. Som New Yorks rigeste mand er Mike Bloomberg også en af de mest rundhåndede. I 1999 gav han 47 millioner væk.Ti år senere var beløbet vokset til 235 millioner. Dollars. »Mike Bloomberg uddeler så mange penge, at hans filantropi – direkte eller indirekte – har givet ham en masse venner. At gå imod borgmesteren kan blive en meget ensom affære,« som analytikeren Chris Smith skrev i New York Magazine sidste år. At købe sig til magt Mike Bloomberg har altid været gavmild. Kort efter angrebet på World Trade Center gav han 10 millioner dollars til den såkaldte Carnie Corporation, der videresendte pengene til 138 trængte kulturinstitutioner. I 2008 gentog systemet sig. Denne gang var beløbet på 60 millioner dollars. Modtagerne var små teatre, kirker, spillesteder og biblioteker, der har mange ansatte og lav
BRIEF
marts ‘10
foto: Corbis/polfoto
foto: polfoto
indtjening. De ville næppe klare sig uden. Gør det kulturlivet afhængigt af byens borgmester? Til dels. Præster, teaterledere og forfattere indrømmer, at de føler sig mildere stemt over for Bloomberg, når hans tilskud har reddet deres budgetter. Det ligner et demokratisk problem. Værre er det, at borgmesteren har inviteret politikere på dyre ferier i Israel, Italien og Puero Rico. Kongresmedlemmer er rejst i Bloomberg LP's private fly og har spillet golf i dagevis på ejerens regning. Det blev for alvor et problem, da modtagerne af de store summer blev bedt om at stemme for den lovændring, der gav Bloomberg lov til at opstille for tredje gang i efteråret 2009. Bloomberg brugte 100 millioner dollars på sin kampagne, loven gik igennem, og borgmesteren vandt en kneben sejr. Men over hele New York hang der skilte, der undsagde den nyvalgte bykonge. »Bloomberg har købt sig til magten,« stod der. »Det var det endelige slag,« mener Joyce Purnick. »Bloomberg mistede utrolig meget folkelig opbakning på den konto, og han får en svær tredje periode. Ikke bare sidder han med et meget lille mandat. Han skal også styre New York igennem en krisetid uden råd til de store projekter, han så godt kan lide. Det er fuldstændigt utænkeligt, at han vil fortsætte i politik bagefter.« Bloomberg må lune sig ved tanken om, at han har fire år tilbage som New Yorks borgmester. Der kan komme mange projekter i den kommende tid – og mange middage. Forfattere, skuespillere og meningsdannere vil fortsat svare, når det er Bloomberg, der er i røret.
Bloombergs danske inspiration Da Mike Bloomberg annoncerede sin plan om
Gehl har New York fået mere end 300 kilometer
folk, der ville få udsigt til de kommende vindmøl-
at fjerne bilerne fra New Yorks centrale Times
cykelsti, og flere pladser i den indre by er lukket
ler uden for Long Island.
Square, begyndte en ophidset diskussion. Mange
for trafik. Nu drømmer Mike Bloomberg om at
frygtede, at byen ville miste nerve, hvis bilerne
opføre en lokal vindmøllepark ligesom Horns
»Jeg kan ikke se problemet,« svarede Bloom-
forsvandt. Andre mente, at tiltaget var fantastisk.
Rev 2, der står uden for Esbjerg.
berg. »Hvis en kunstner som Olafur Eliasson
I dag er Times Square fuld af rødmalede stole,
»Vindmøller er et fantastisk alternativ til kul,« si-
men sige »Oh« og »Ah.« En vindmølle er fin at
bænke og caféborde – og kritikken er forstum-
ger Bloomberg til New York Times, som spurgte,
kigge på, og så er den nyttig for os.«
met. Med hjælp fra den danske arkitekt Jan
om borgmesteren ikke burde tage hensyn til de
havde skabt noget i denne stil, ville vi alle sam-
19
Bull market
Bonanza
ECB
Compliance Green shots Bull market
Benchmark
SubpPrime
Valuation Interbank-rente
Benchmark
BULL MARKET High yield
ECB
Nøgletal
ECB Asset allocation
SubpPrime
Blue Chips
Nøgletal
Investment grade FED
Volatilt
Volatilt
Investment grade
ECB Asset allocation
Blue Chips BULL MARKET High yield
Valuation Interbank-rente
FED
Green shots Bull market
BonanzaSubpPrime High yield
Valuation High yield Green shots FED ValuationInterbank-rente BenchmarkNøgletal Investment grade FED FED ECB
Volatilt Valuation
SubpPrime
Investment gradeBonanza
Interbank-rente Nøgletal
Green shots ECB
Grønne skud og blå jetoner
Benchmark
BULL MARKET High yield
Benchmark Bull market
SubpPrime
Blue Chips
SubpPrime
High yield
Benchmark
Blue Chips
Interbank-rente Benchmark SubpPrime Interbank-rente
Blue Chips
Compliance
SubpPrime SubpPrime
Compliance
Interbank-rente P.E. Nøgletal
Volatilt
Som mange andre specialister har finansfolk et særligt fagsprog. Et stammesprog, der i løbet af de seneste år har invaderet resten af vores sprog. Men at ordene kan ses og høres overalt, er ikke ensbetydende med, at alle forstår dem. TEKST MICHAEL RACHLIN
FRIRUm
4 nyE oRd
S
20
Subprime De amerikanske Subprime-lån kom til at lægge navn til første del af finanskrisen. Subprime var boliglån til låntagere, der ikke kunne godkendes under normale omstændigheder. Derfor var de ekstra risikable.
I
Interbankrente Interbankrente er den pris, som banker betaler for at låne penge af hinanden, og i første del af finanskrisen steg denne rente voldsomt. Renten har indirekte indflydelse på den rente, som forbrugerne skal betale.
P
Investment grade Kan oversættes til »investeringskvalitet«. Samlet betegnelse for obligationer, der har fået den bedste bedømmelse hos kreditvurderingsbureauerne.
H
High Yield Betyder »højt renteafkast,«. Samlet betegnelse for obligationer, der giver en høj rente, men også er en mere risikabel investering.
BRIEF
marts ‘10
P
ECB og FED European Central Bank og Federal Reserve Bank er henholdsvis den europæiske og amerikanske centralbank. De to centralbanker har afgørende betydning for en række økonomiske forhold i Danmark og resten af verden – ikke mindst i forhold til renteniveauet.
V
svært at undgå engelsk Men kunne man ikke lige så godt bruge udmærkede danske ord? Spiller finansfolkene ikke bare med musklerne ved at bruge de svære ord frem for de lette? Sådan forholder det sig ikke, svarer Lise Mourier fra Copenhagen Business School (der indtil for få år siden hed Handelshøjskolen). Hun har bl.a. forsket i interkulturel kommunikation og økonomisk og finansielt sprog. »Det bliver gerne lidt for kunstigt at opfinde danske ord for f.eks. de forskellige typer finansielle instrumenter. Og før du kan mene noget om kvaliteten af sproget, er du nødt til at se på mål-
V
Warranterne er her Et af de steder, hvor man kan registrere, at finansord fylder mere, er hos Dansk Sprognævn, der har til
opgave at følge sprogets udvikling. De udgiver også Retskrivningsordbogen – både den velkendte grønne i bogform og www.retskrivningsordbogen. dk – hvor vi i dag finder ord som warrants, optioner og futures der alle er finansielle produkter. Når ord kommer i Retskrivningsordbogen, er det udtryk for, at de er gledet ind i hele det danske sprogsamfund, forklarer seniorforsker Pia Jarvad, der bl.a. skriver om nye ord i det danske sprog. »Det skal være mere udbredt end bare i finanskredse for at komme i retskrivningsordbogen. Og de sidste 10-15 år er der kommet mange af den slags engelske låneord fra bankverdenen. Det afspejler jo, at det finansielle i dag interesserer en bred del af befolkningen,« siger Pia Jarvad, der mener, at det er helt naturligt, at finansverdenen trækker mange engelske låneord til det danske sprog. »Det er jo ikke os, der udvikler de finansielle instrumenter. Og når man låner ting fra hinanden, så låner man jo også ordene,« siger Pia Jarvad, der forklarer, at den generelle tendens er, at ordene bliver bøjet på dansk. Eksempelvis hedder det en warrant, flere warrants, warrantene. Dog er det også tilladt at bruge flertals-s.
Vækste Det behøver bestemt ikke at være engelsk for at være tvivlsomt finanssprog. I de sidste år har mange virksomheder vækstet i medierne. Udsagnsordet at vækste findes ikke i Retskrivningsordbogen – endnu.
Afspejler tidsånden Men lige ordforklaringen først: Volatilt har i mange år levet en stille tilværelse i økonomibøgerne. Det kommer af det latinske ord volare, at flyve. Så man kunne pege på det paradoksale i, at ordet fik sit »folkelige gennembrud« under finanskrisen, hvor økonomien var alt andet end flyvende. Men i dag betyder volatilt nærmere svingende eller flygtigt, og det afspejler en tid, hvor vi konstaterede, at aktiemarkedet kan være en flygtig størrelse. Green shoots – grønne skud – er mere et slangudtryk. Det betegner små spirende tegn på økonomisk fremgang under en recession. I økonomisk sammenhæng blev ordet første gang brugt af den daværende britiske finansminister, Norman Lamont, i 1991. Og inden for de seneste måneder er der igen dukket green shoots op i den internationale presse, når analytikere skal beskrive signaler på et spirende økonomisk forår. De finansielle udtryk er altså ikke kun en afspejling af den aktuelle økonomiske temperatur; de har også en tendens til at komme igen efter nogle år.
P/E Price/Earning er et økonomisk nøgletal, der viser prisen på en aktie i forhold til virksomhedens evne til at tjene penge på et givent tidspunkt. Generelt er en høj P/E udtryk for markedets positive forventninger til virksomheden.
Valuation Ordet valuation dukker af og til op i økonomiske kommentarer. Men et udmærket dansk ord dækker præcist det samme: værdiansættelse, altså den proces, som afgør, hvad f.eks. en aktie er værd på et givent tidspunkt.
Mens 2008 var præget af særdeles volatile markeder, dukkede der green shoots op over alt i løbet af 2009 Dette kunne være indledningen til en fremtidig historiebog om verdensøkonomien. For i 2008 og 2009 lærte vi blandt meget andet at bruge ordet volatilt, der oftere og oftere dukkede op i nyhedsudsendelser og aviser. Og måske lærer vi alle at sige green shoots i løbet af de kommende år, hvis det økonomiske forår ellers bider sig fast.
P
Is It dEnGlIsH?
E
Performe Virksomheder og aktier performer ofte i medierne. Er det godt sprog? Det er en smagssag. Men rent faktisk er det dansk ifølge Dansk Sprognævn, der allerede for mange år siden tog »at performe« med i listen over nye ord i dansk.
2 VIGtIGE FoRkoRtElsER
21
Nøgletal er et begreb, mange økonomer vil tage for givet, at alle forstår. Men derfor behøver det ikke forholde sig sådan. vigtigste tal i eksempelvis en virksomheds regnskab eller nye tal for et lands økonomiske udvikling. N
gruppen, kommunikationssituationen og teksttypen. I nogle situationer – f.eks. hvis du skriver et børsprospekt eller en årsrapport – er det meget vigtigt, at du bruger den relevante terminologi. Det handler om juridisk ansvar. Så kan du ikke bare sige, at fem og syv er lige,« siger Lise Mourier, der er medforfatter til Regnskabsordbøgerne, som er et elektronisk opslagsværk udarbejdet i et forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus og CBS, på www.ordbogen.com, der ud over at have fagfolk som målgruppe også kan guide menigmand gennem junglen af finansielle udtryk og regnskabsudtryk.
Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis gør talesproget lettere at sige eller forklare ordene på dansk: F.eks. ved at kalde de føromtalte warrents og futures for afledte finansielle instrumenter. »Jeg tror, at der generelt er en god grund til, at finansfolk bruger de ord, de bruger. Bankernes image er afhængigt af, at de kan udtrykke sig i et klart og forståeligt sprog,« siger Lise Mourier, som dog mener, at der er stor forskel på, både om der er tale om tale- eller skriftsprog og hvor gode de økonomiske eksperter er til at formidle stoffet.
BEVInGEdE oRd
5 aF dE mERE FaRVERIGE
Finansverden har ikke kun sine egne fagord. Den har også sine egne bevingede ord:
Bull market
C
Compliance Compliance kommer af det engelske ord »to comply,« som betyder at være i overensstemmelse – f.eks. i forhold til spilleregler, lovgivning eller etiske retningslinjer. I større virksomheder er compliance ofte en selvstændig funktion eller afdeling, der sikrer, at man overholder love og regler.
Bull market er et marked præget af optimisme. Oktober. Dette er en specielt farlig måned at investere i aktier. De øvrige er juli, januar, september, april, november, maj, marts, juni, december, august og februar.
En nem huskeregel er, at kurserne i denne periode peger samme vej som tyrens horn: Opad! Bear market
Mark Twain, forfatter
Bear market er et pessimistisk marked, hvor
Nogle gange er den bedste investering den, du ikke laver.
kurserne er faldene. I finanssammenhæng kan udtrykket spores helt tilbage til 1700-tallet, hvor man
Donald Trump, forretningsmand
formentlig opfattede bjørnen som et pessimistisk Køb kun noget, du vil være helt tryg ved at beholde, hvis markedet lukker ned i 10 år.
og tilbageholdende dyr. En anden huskeregel er, at man hverken skal sælge aktier eller skindet, før
Warren Buffet, investor
bjørnen er skudt.
Vær frygtsom, når andre er grådige. Vær grådig, når andre er frygtsomme.
Bear trap
Warren Buffet
Bjørnefælden er et falsk opsving – et tegn på, at en negativ periode er ved at være slut, og hvor investo-
Når selv skopudserne begynder at komme med aktietips, er det et glimrende tidspunkt at komme ud af markedet.
rer derfor risikerer at blive fanget i bear market.
Et citat, der kendes i forskellige variationer, men som formentlig skal tilskrives Joseph P. Kennedy, finansmand og far til præsident
talemåde: »Even a dead cat will bounce if it falls from a great height« Ideen er, når en aktie er faldet
Shelby Davis, grundlægger af investeringsfirmaet.
tilstrækkeligt meget i værdi, vil man opleve et lille
Davis Selected Advisers
prishop, når aktien har ramt bunden.
Hvis du skylder banken 100 dollar, er det dit problem. Hvis du skylder banken 100 mio. dollar, er det bankens problem.
Blue chip Blue chip-aktier er de mest velkendte og etablerede
Jean Paul Getty, amerikansk forretningsmand, der en overgang
virksomheder som f.eks. IBM eller Microsoft i USA
var verdens rigeste
eller Novo Nordisk og A.P Møller-Mærsk i Danmark.
ECB
Bonanza
Bull market
Benchmark
SubpPrime
Valuation Interbank-rente
Nøgletal
ECB
Benchmark
FED
Green shots Bull market
BonanzaSubpPrime ECB Asset allocation Valuation High yield High yield Green shots FED ValuationInterbank-rente BenchmarkNøgletal Investment grade FED FED Investment gradeBonanza
Interbank-rente Nøgletal Benchmark
BULL MARKET High yield
SubpPrime
SubpPrime
Blue
Interbank-rente
High yield
ECB
B
Blue C
Interbank-rente Benchmark SubpPrime
SubpPrime
Volatilt Valuation
Blue Chips
Compliance
SubpPrime Su
Compliance
Interbank-rente P.E. Nøgletal
det samme.
BULL MARKET High yield
Nøgletal
SubpPrime
Blue Chips
Investment grade
Volatilt
hvor de blå jetoner – blue chips – tidligere var de mest værdifulde. Udtrykket large cap-aktier dækker
Investment grade FED
BULL MARKET High yield
Udtrykket er inspireret af amerikanske kasinoer,
Valuation Interbank-rente
Volatilt
Green shots Bull market
Woody Allen, filminstruktør
Compliance
Rigdom er bedre end fattigdom, om ikke andre så af økonomiske grunde.
Blue Chips
22
»Bounce« betyder et opspring fra f.eks. en bold, og dette slangudtryk stammer fra den amerikanske
Du tjener de fleste af dine penge i bear market. Du opdager det bare ikke, mens det står på.
ECB Asset allocation
B
Bonanza Bonanza er et udtryk, der af og til bruges om finansmarkeder, hvor tingene tager en overdrevet eller ekstrem udvikling. Ordet stammer fra det latinske ord bonacia – og er i familie med ordet bonus.
Kennedy
Dead cat bounce
Volatilt
BRIEF
marts ‘10
Indsigt INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.
24 28 30
Brief har været til fyraftensmøde på Fyn med nye og gamle Nordea-medarbejdere. De nye har taget turen fra Fionia Bank til Nordea Under en halv procent. Så lidt fylder de danske aktier i forhold til verdens samlede aktiemarkeder. Men ofte fylder rød-hvide aktier langt mere i porteføljen Interview med Sasja Beslik, nordisk SRI-analysechef for Nordea
InVEstERInGER skal ÆndRE VERdEn
investorer. I dag er SRI et stort og voksende marked. SRI handler både om
BSRI – Social Responsible Investment – eller socialt ansvarlige investerin-
god samvittighed og gode afkast. Læs interviewet med SRI-analysechef
ger – startede som en særinteresse, der blev dyrket af enkelte institutionelle
Sasja Beslik.
{
”I de nordiske lande sakker vi bagud i forhold til den internationale udvikling. Mange opfatter det nordiske marked som meget ansvarligt. Men de glemmer en ting: At rigtig mange af vores aktiver ikke bliver investeret i Norden” Sasja Beslik
Velkommen til de nye kunder
IndsIGt
Nordea Private Banking byder velkommen til mange nye kunder. De fortjener den bedste rådgivning midt i en tid, der fortsat er præget af udfordringer fra den globale økonomi og finansmarkederne. Senest har vi blandt andre budt velkommen til kunder fra Fionia Bank efter Nordeas overtagelse. Ligesom kunder fra andre pengeinstitutter under finanskrisen også har rettet blikket mod Nordea. Det er en stor inspiration for os at få lov til at tage imod nye kunder og præsentere dem for vores rådgivningskompetencer. Samtidig er det en stor forpligtigelse at opbygge det samme tætte tillids- og rådgivningsforhold, som vi har med vores eksisterende kunder og deres familier – og som vi ofte har haft igennem en lang årrække. Det er især en forpligtigelse, fordi stor usikkerhed om den økonomiske og finansielle situation
naturligt nok stadig optager mange private banking-kunder og præger deres beslutninger. Vi vil gøre vores bedste for, at både nye og eksisterende kunder kan trække på vores mange rådgivere og specialister. Det er vores erfaring, at vores kunder opnår de bedste resultater og den største tilfredshed i en tæt dialog mellem kunde og Private Banking. God fornøjelse med brief.
Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking FOTO: JACOB NIELSEN
23
Fionia i familien Tidligere var de ansat i hver sin bank og konkurrerede mod hinanden, men i aften drikker de kaffe fra den samme automat og deler de samme visioner. En stor del af Fionia Bank er blevet en del af Nordea. Tekst Jacob Vestergaard | Foto Morten Groth Schärfe
I Fionia Banks hidtidige domicil tæt på centrum af Odense har de 35 ansatte fra Private Banking-afdelinger på Fyn og i Syd- og Sønderjylland deres første fælles fyraftensmøde, hvor regnskabstal, visioner, mål og et enkelt citat fra Nordeas koncernchef bliver blæst op på det store lærred: ”Det ligger i vores dna at vækste”. Private Banking-chef Per Knudsen byder velkommen både til sine folk gennem flere år samt de seks nye medarbejdere, som er kommet til fra Fionia Bank og nu bliver præsenteret ved fornavn. ”Da vi overtog Fionia Bank, ventede der Nordea en positiv overraskelse. Fionia var en god bank med dygtige medarbejdere, og I har bestemt ikke noget at skamme jer over,” siger Per Knudsen, som snart flytter hele den lokale Private Banking-afdeling fra Nordeas lokaler i gågaden op i Fionias tidligere hovedkvarter. Grundige samtaler med Fioniamedarbejdere Han mener, de tidligere Fionia-ansatte og Nordea deler mange værdier og kultur både indadtil og i forholdet til kunderne, så selv om selve fusionen har været en arbejdskrævende proces, har den også været frugtbar. ”Nordea har haft en konservativ kreditpolitik gennem mange år, hvilket har hjulpet os gennem en barsk tid. Derfor har det været særligt glædeligt at erfare, at Fionias ansatte også lavede fornuftige arrangementer med deres privatkunder og ikke dyrkede for eksempel gearede investeringer. Det lover godt for fremtiden,” siger Per Knudsen.
24
Dyb indsigt i finansverdenen Da den danske koncernchef Christian Clausen tiltrådte for tre år siden, udviklede banken nye værdier, som udover tillid og ansvar inkluderer respekt både for medarbejdernes evner og deres krav på udvikling. Denne aften roser Per Knudsen sine folk og resten af de 340 ansatte i hele Nordea Private Banking Danmark for gode resultater og fornem håndtering af bankens kunder. ”Vi har været i stand til at beholde vores kunder og samtidig vækste, selv om vi undervejs har været nødt til at foretage nogle prisstigninger. Det beviser, at vores kunder tror på vores forretningsmodel,” siger Per Knudsen. Ifølge Private Banking-chefen handler kompetent private banking om at se kunden som en helhed, hvilket udover relationskompetence kræver en dyb indsigt i finansmarkedet. ”Vi skal have forstand på både aktier, obligationer, valutahandel, arv, generationsskifte, forsikring og pension,” siger han og nævner, at afdelingen i vid udstrækning også trækker på den øvrige koncerns kompetencer, når der skal udarbejdes analyser og prognoser. Fornemmelse for risikovillighed ”Samtidig skal en Private Banking-rådgiver have en vis fornemmelse for kundernes temperament og deres risikovillighed, så vi kan vælge den rigtige investeringsprofil og tidshorisont,” siger Per Knudsen og kalder sine medarbejdere dygtige bankfolk og gode menneskekendere.
BRIEF
marts ‘10
Private Bankingchef Per Knudsen flytter sin afdeling ind i Fionias tidligere hovedkontor.
25
51-årige Per Knudsen slår stadig et smut ned i sit lokale motionscenter tre gange om ugen, men i snart et år har Nordeas overtagelse af Fionia Bank fyldt godt i regionschefens kalender. ”Otte til otte har været en meget normal arbejdsdag, og temmelig mange gange er jeg først taget fra arbejde ved 22-tiden,” siger Per Knudsen, med et smil, for han har været glad for udfordringen. Private Banking-chef med lange arbejdsdage ”Jeg er vild med mit job og min branche,” siger bankmanden, som begyndte sin karriere i arbitrageafdelingen i Varde Bank i 1982 og allerede som 26-årig blev bankens arbitragechef. ”I 28 år har finansmarkedets opture og nedture været en væsentlig del af mit liv,” siger Per Knudsen, som er gift med Kirsten Knudsen, som også er ansat i Nordea. Sammen har de sønnerne Jesper og Hans
26
Henrik, der er henholdsvis investeringsrådgiver i en konkurrerende bank og konsulent hos anerkendte McKinsey & Company. ”Jeg er fascineret af den dynamik, der er i markederne. Ingen ved, hvad morgendagen bringer, og derfor er det konstant udfordrende at være med til at gøre en forskel for vores kunder,” siger Per Knudsen, som befinder sig rigtigt fint netop som chef for en Private Banking-enhed. ”Finansmarkedet er min interesse, men det er mine medarbejdere og mine kunder også,” siger han og nævner, at selvom han som en del af ledelsen i Private Banking Denmark er til møder i København hver uge, stadig er med ude hos sine kunder jævnligt. ”I gennemsnit er jeg nok med til 60 kundemøder om året. Det er vigtigt for mig stadig at være i kontakt med vores meget forskellige kunder, og jeg holder af en varieret hverdag,” siger han.
BRIEF
marts ‘10
For den tidligere porteføljemanager i Fionia Bank, 42-årige René Elnegaard, er det mere end bare hans titel, der har ændret sig det seneste halve års tid. ”Indtil nu har det været både meget spændende og udfordrende at blive overtaget af en anden bank,” siger René Elnegaard, som med ansættelsen i Nordea Private Banking har skiftet titel til senior investeringsrådgiver. Tidligere Fionia-ansat: Spændende og krævende proces ”Det var frustrerende i perioden op til salget, for ingen af os kendte vores fremtid. Vi vidste ikke, om der ville være en plads til os i en ny organisation, og vi vidste slet ikke hvor,” siger investeringsrådgiveren, som dog hurtigt fandt sig til rette under det nyt ejerskab. ”Nordea viste sig hurtigt at være en bank, der handler på en ordentlig og redelig måde både i forhold til sine kunder og
til sine ansatte. Det er betryggende,” siger René Elnegaard, som ikke mindst var imponeret over Nordea i perioden fra salget i august frem til konkurrencemyndighedernes godkendelse i november. ”Vi befandt os alle sammen i et vakuum, hvor Nordea principielt ikke måtte foretage sig noget som helst formelt, og det respekterede banken. Men i samme sekund, som godkendelsen forelå, var der en afklaring i forhold til min ansættelse og nye stilling,” siger René Elnegaard, som nu har det fint med at være blevet en del af en større organisation. ”Det har været spændende at blive en del af Nordea og sørge for, at Fioniakunderne kommer godt med ind i den nye organisation. Samtidig er mulighederne for faglig udvikling for os ansatte jo langt, langt større i Nordea, end de var i Fionia,” siger 42-årige René Elnegaard, som begyndte sin karriere som elev i Sydfyns Discontobank i 1986. Tidligere porteføljemanager i Fionia, René Elnegaard, er en af de nye Nordea-folk.
Nordea har prøvet det før Selvom overtagelsen af Fionia Bank og dens 29
Frem mod forsommeren vil Fionia Banks filialer
På det tidspunkt havde banken 600 med-arbej-
filialer er mere omfattende end købet af 9 filialer
løbende blive lavet om, blive lagt sammen med
dere, 84.000 privatkunder og 7.500 erhvervs-
af Roskilde Bank i efteråret 2008, vurderer Nor-
eksisterende Nordea-filialer eller lukke, og både
kunder. I sensommeren 2009 købte Nordea den
dea, at implementeringen vil tage nogenlunde
privatkunder og erhvervskunder vil blive overført
sunde del af Fionia Bank, mens den resterende
samme tid.
ad flere omgange, når det er praktisk og sik-
del fortsatte under navnet Nova Bank Fyn.
Dengang overtog Nordea 42.000 privatkunder
kerhedsmæssigt forsvarligt.
Med overtagelsen af Fionia Bank vokser Nordea
og 6000 erhvervskunder, mens købet af Fionia
Hvis det er muligt, beholder Fionia Bank-kun-
på Fyn, så banken nu er oppe på i omegnen af
Bank omfatter 75.000 privatkunder og 9.500
derne deres hidtidige kontonumre, mens alle får
135.000 privatkunder.
erhvervskunder.
nye kredit- og kontokort.
Da Nordea købte Fionia Bank, fik den ikke selv
Årsagen er, at det er forberedelsen, der tager tid,
lov til at bestemme, hvilke dele den ville købe.
mens selve flytningen af kunder fra den ene it-
Store på Fyn
Det gjorde det statslige selskab Finansiel Sta-
platform til den anden eller fra et Fionia-produkt
Fionia Bank kom til verden i 1974 under navnet
bilitet, der udbød en samlet pakke, som Nordea
til et tilsvarende Nordea-produkt, tager stort set
Amtssparekassen for Fyns Amt, da 12 lokale
accepterede.
den samme tid uanset antallet af kunder.
sparekasser på Fyn, Langeland og Ærø gik
”Vi har købt alt det, vi fik tilbudt, bortset fra fire
Det sidste Roskilde Bank-skilt blev fjernet fra
sammen Efter flere års hæsblæsende vækst
sommerhuse,” sagde Nordeas Anders Jensen
de nye Nordea-filialers facader i juni 2009, og
kom banken i efteråret 2008 i så alvorlig krise
til RB Børsen samme dag, som købet af Fionia
Nordea regner med at pille det sidste Fionia
især på grund af voldsomme nedskrivninger i
blev offentliggjort.
Bank-skilt ned i juni i år.
ejendomssektoren, at den satte sig selv til salg.
27
Storbritannien 10,4% 8,3%
USa
Frankrig
Japan
50,1% 42,2%
3,9% 4,3%
9,2% 8,7%
Wall Street – og alle de andre Danske aktier står de fleste hjemlige investorer nærmest, men i en
international sammenhÆng fYlDer vores aktiemarkeD uenDeligt liDt. Ønsker du en diversificeret portefølje, bør du derfor se ud over
nationale landegrænser. teKst THOMAS ENGELSMANN
Har du en overvægt af danske aktier i dit depot? I så fald ligner du flertallet af de danskere, der placerer en del af deres opsparing i aktier. Det er i øvrigt helt almindeligt at føle en stærk geografisk tilknytning tæt på en selv. Det er trods alt de virksomheder, som også præger samfundsudviklingen, skrives om i medierne, sikrer beskæftigelse og tjener penge ind til statskassen. Herhjemme køber vi os ind i A. P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk, Carls-
28
berg og Danske Bank, og i Sverige elsker investorerne Ericsson, H&M og andre nationalklenodier. Det kaldes »national bias« – eller national forudindtagethed. Wall street sætter tonen Ingen over og ingen ved siden af. Vil man investere i aktier, er det amerikanske aktiemarked ikke til at komme uden om. Finanskvarteret omkring Wall Street har altid sat dagsordnen for aktiebørserne rundt
om kloden, og til trods for finanskrisen og en kriseramt økonomi, er det amerikanske aktiemarked fortsat verdens vigtigste. Amerikanske aktier udgør næsten halvdelen af værdien af samtlige aktier i verdensindekset MSCI World.Vil man som investor have en naturlig andel af amerikanske selskaber i sin portefølje, skal hver anden aktie i depotet altså være Made in the USA. De to vigtigste markedspladser for amerikanske aktier er The New York Stock Exchange (NYSE)
BRIEF
marts ‘10
australien Schweiz Hong kong Holland Taiwan Danmark
Canada
2,7% 4,1%
Tyskland Brasilien
2,9% 3,3%
0,5% 2,2%
0,7% 1,4%
2,1% 1,7%
0,9% 1,9%
2,9% 3,1%
2,1% 3,3%
Spanien Italien
1,7% 1,9%
1,8% 1,4%
0,3% 0,4%
kina
0,2% 1,3%
2004 2010 Så meget fylder
Vidste du at…
landets andel af hele
Dow Jones Industrial Average (forkortet Dow Jones eller DJIA) er et aktie-
verdens aktiehandel.
indeks skabt af grundlæggeren af finansavisen Wall Street Journal og Dow Jones & Company, Charles Dow, den 26. maj 1896. Dow lavede indekset for at kunne måle hvordan de store industrivirksomheder på det amerikanske aktiemarked klarede sig. Det er det ældste stadigt eksisterende indeks over amerikanske aktier. Af de originale tolv aktier inkluderet i indekset findes kun en, General Electric (GE), stadig. I dag består DJIA af et vægtet gennemsnit af tredive af de største aktieselskaber i USA. Indekset indeholder ikke længere kun industrielle aktieselskaber, men alle typer virksomheder, bl.a. Coca-Cola, Microsoft og Wal-Mart.
samt den nyere Nasdaq-børs, begge placeret i New York. I Europa domineres aktiemarkedet af børserne i London, Paris og Frankfurt. Målt på værdien af aktiemarkedet er Europa den vigtigste region næstefter USA, men noget større end Asien. tokyo: engang verdens største Sådan har det dog ikke altid været. Da japanerne fejrede nytår 31. januar 1989,
toppede det ledende aktieindeks Nikkei 225 i 38.957 – et niveau, det aldrig senere er kommet op på. Dengang udgjorde japanske aktier halvdelen af værdien af hele verdens aktiemarked. Siden brast den japanske aktieboble, og i dag udgør japanske aktier kun knap 9 pct. af verdens samlede aktiemarked. De senere år har Kina spillet en stadig vigtigere rolle i verdensøkonomien, men i global sammenhæng fylder det kinesiske aktie-
marked dog fortsat ikke meget. En del af forklaringen er, at det kinesiske aktiemarked endnu er ungt, og mange aktier fortsat ikke kan handles af investorer uden for Kina. Der er dog ingen tvivl om, at investorerne de kommende år vil spejde mere og mere i retning af børserne i Shanghai, Shenzhen og Hongkong.
29
30
BRIEF
marts ‘10
Mere end undladelser
INDSIGT
Finanssektoren bør spille en aktiv rolle i forhold til mange af de globale udfordringer. Derfor kommer samfundsansvarlige
investeringer i fremtiden til at handle mere om, hvad man gør, end hvad man ikke gør, mener chefen for Nordeas
etiske analyse.
Tekst Michael Rachlin | foto PR-foto
» 31
fakta om
sasja beslik
Sasja Beslik har siden sidste sommer arbejdet som nordisk SRI-analysechef i Nordea, og han har dermed ansvaret for de analyser, der ligger til grund for både de specielle SRI-produkter og de generelle produkter. Han har en magistergrad i økonomisk historie, er uddannet journalist og taler fire sprog flydende. Han har mange års erfaring med at arbejde med miljø-spørgsmål og sidder blandt andet som formand for en gruppe under FN, der arbejder med vandforsyning. I Sverige er han anerkendt som en af de førende eksperter inden for virksomheders sociale ansvar. Karrieremagasinet Shortcuts har udnævnt ham til den mest indflydelsesrige svensker under 40 år. Sasja Beslik kom til Sverige som 10-årig på flugt fra borgerkrigen i Bosnien. Han bor i Stockholm og er far til tre børn.
Når vi taler investeringer, samfundsansvar og etik, har det i mange år handlet om ting, man ikke gjorde. Siden tidernes morgen har mange religiøse fonde og institutioner ikke investeret i alkohol og tobak. Og op gennem 1980’erne sørgede mange lønmodtagerfonde for ikke at investere i apartheidsystemet i Sydafrika. Nu er apartheidsystemet i Sydafrika for længst gået over i historien, men listen af investeringer, der er etisk tvivlsomme, er kun blevet længere. Børnearbejde, klyngebomber, konfliktdiamanter, ulovlig rydning af regnskove og »sweatshops« i den tredje verden er alt
»Vi har indflydelse på resten af samfundet. Hvis vi gør tingene forkert, har det store konsekvenser for samfundet. Men på den anden side: Hvis vi inkluderer sociale og miljømæssige emner i vores beslutninger, vil vi meget hurtigt komme efter nogle af de beslutninger, der ikke blev truffet i København.« sammen eksempler på ting, som man med god grund vil forvente, at en formueforvalter ikke har investeret i. Men når vi taler om bankernes samfundsmæssige ansvar i forhold til investeringer (SRI), er det ikke længere nok at tale om undladelser. Men det er selvfølgelig en god begyndelse, mener nordisk SRI-analysechef i Nordea Sasja Beslik, der er en af Nordens mest anerkendte eksperter inden for virksomheders sociale ansvar
32
»For bare et par år siden var et etisk investeringsprodukt simpelthen en investering, hvor alkohol og tobak var valgt fra. Så sagde man, at alt andet var ok. Men alt andet er ikke ok. Du er nødt til at analysere resten af virksomheden og se, hvordan de handler,« forklarer Sasja Beslik. Ny generation af etiske produkter I dag er hele markedet for etiske investeringer i en rivende udvikling. De produkter, som blot har valgt alkohol og tobak fra, kalder Sasja Beslik for »første generation af etiske produkter.« Og i dag kan man tale om fem generationer af etiske investeringer. I de nye generationer analyserer man mere detaljeret på de enkelte virksomheder i stedet for blot hele sektorer. Det kunne fx være, hvordan virksomheden arbejder på at nedbringe sin påvirkning af klimaet. »Femte og sidste genereration af etiske investeringer er, hvor du kun investerer i bæredygtige virksomheder, som fx Al Gores Generations Fond. Det er virksomheder, der ikke bruger kul, olie eller atomkraft. Du ser først på bæredygtigheden og så på det finansielle.Vi har ikke nogle af den slags produkter på det nordiske marked endnu,« siger Sasja Beslik. Generelt kommer bæredygtighed og klima til at spille hovedrollen, når vi taler etiske produkter i de kommende år. »Du vil have mange investorer, der vil bede deres porteføljemanagere om at udarbejde klimaregnskab for deres portefølje. De vil have det samlede billede. Det nytter ikke noget, at du gør en masse i en del af fonden – du genbruger affald, direktøren kører i en Toyota Prius – hvis resten af pengene bliver investeret i kinesisk kulindustri. Derfor har du brug for et regnskab over dit samlede klimaaftryk. Det, du gør, skal være sammenhængende,« siger Sasja Beslik.
BRIEF
marts ‘10
Fra sri til esG Ud over at der er sket en udvikling af de produkter, der har særlig fokus på etisk investering, er en anden vigtig tendens, at der kommet mere fokus på etikken i de almindelige investeringsprodukter. Ansvarlighed skal omfatte hele virksomheden. »For et par år siden var det ok at præsentere sig som enkeltperson og forklare, hvor godt og etisk et enkelt nyt produkt var. Nu spørger de meget mere ind til konceptet: Hvem er I? Hvad står I for? Det betyder, at virksomhederne skal løfte det her op på et helt andet niveau,« forklarer Sasja Beslik. Mens man tidligere talte om SRI (Socially responsible investing), er et andet kodeord inden for branchen nu ESG (Environmental, Social and Governance), der signalerer, at analysen omfatter alle dele af virksomheden: Miljøprofilen, den sociale profil og ledelsen. Ledelsesdelen – eller governance – handler om en ansvarlig ledelse, der undgår korruption og urimeligt store bonusser. Ikke mindst efter finanskrisen er det noget, der bliver spurgt mere om, mener Sasja Beslik. »Det handler ikke kun om bonusser, men også om den langsigtede udvikling af virk-
somheden. Det kommer mere til at handle om, hvordan du tjener dine penge på lang sigt end kortsigtede effekter. Om ansvarlig drift og ansvarligt overskud. På den måde hænger SRI og almindelig sund investeringsstrategi sammen,« siger Sasja Beslik, der ikke nødvendigvis vender blikket mod Norden, når han skal følge tendenserne i SRI.Tendenserne og udviklingen af etiske produkter er længst fremme i lande som USA, Storbritannien og Holland. »I de nordiske lande sakker vi bagud i forhold til den internationale udvikling. Den vigtigste årsag er, at mange opfatter det nordiske marked som meget ansvarligt. Men de glemmer en ting: At rigtig mange af vores aktiver ikke bliver investeret i Norden. Det er et globalt marked, hvor det kan være hvor som helst på jorden,« siger Sasja Beslik. Han mener, at investorerne i Storbritannien og USA er blevet klar over, at de etiske investeringer godt kan betale sig – også i forhold til et mere gammeldags kommercielt synspunkt. »Jeg tror, at fra et internationalt synspunkt har rigtig mange erkendt, at relevante miljøinvesteringer har en effekt på bundlinjen. De har erkendt, at det er meget
risikabelt at investere i forurenende virksomheder,« siger Beslik, der understreger, at der er »meget klare indikationer for, at bæredygtighed virker« også ud fra et rent kommercielt synspunkt. Bl.a. peger han på, at det amerikanske aktieindeks Dow Jones siden 1999 har haft et indeks over bæredygtige selskaber - Dow Jones Sustainability Index. Og de sidste år har det klaret sig bedre end et lignende indeks for ikke-bæredygtige selskaber. Mere end greenwashing Men hvordan ser det så ud fra den modsatte synsvinkel: Den ikke-kommercielle. Kan man dokumentere, at SRI rent faktisk virker i forhold til at gøre verden renere, bedre og mere sikker? Igennem de seneste par år har journalister flere gange stillet kritisk ind på virksomheders sociale ansvar (CSR). Kritikere taler om CSR og SRI som et middel til greenwashing og whitewashing – at vaske sin samvittighed grønnere eller hvidere, end den er i virkeligheden. Eksempelvis kom mobilfabrikanten Ericsson og teleselskabet Telenor, der havde vundet adskillige priser for social ansvarlighed, under pres i 2008, hvor en
dEt BEtydER FoRkoRtElsERnE: sRI
SRI (Social Responsible Investment)
CsR
CSR (Corporate Social Responsibi-
EsG
ESG (Environmental, Social, and
står for samfundsansvarlig investe-
lity) er en generel betegnelse for en
Corporate Governance) er en forkor-
ring. Det er en investering, der er te-
virksomheds sociale ansvar. For en
telse, der i stigende grad bliver brugt
stet for at leve op til krav om socialt
finansiel virksomhed som Nordea
i stedet for SRI. Men de to forkor-
og samfundsmæssigt ansvar. FN
handler CSR i afgørende grad om,
telser dækker stort set det samme.
har opstillet nogle grundlæggende
hvor man placerer sine investeringer.
Den nye forkortelse understreger, at
retningslinjer for investorers sociale
»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi også
politikken dækker over tre dimen-
ansvar, PRI, samt de mere udbyg-
arbejder med grøn it og genbrug af
sioner: Miljø, social ansvarlighed og
gede retningslinjer i Global Compact,
papir. Men det er ikke der, at finans-
ansvarlig ledelse.
der dækker etiske investeringer.
verdenen har afgørende indflydelse
»
på samfundet,« siger Sasja Beslik
33
DR-udsendelse dokumenterede livsfarlige arbejdsvilkår hos underleverandører i Bangladesh. Og Sasja Beslik mener, at der er god grund til at bruge sin sunde fornuft og stille kritiske spørgsmål – også over for en virksomhed som Nordea, der har arbejdet systematisk og seriøst med SRI i en årrække. For det kan være svært at skelne mellem gode og dårlige leverandører af SRI. Han opfordrer kunderne til at stille spørgsmål til de etiske produkter. »Du må kunne svare på, hvilke analyser du lægger til grund. Hvordan ser processen ud? Du er nødt til at kunne præsentere
dem for et troværdigt bud på, hvad vi tror på. Det er der, vi gør en forskel i forhold til vores konkurrenter. Du skal brænde for det. Og du skal have et team, der arbejder for det. Der skal være både et aktivt engagement og en aktiv analyse.« Han understreger, at markedet er under udvikling, men at flere og flere øjne i dag kikker virksomhederne over skulderen og gør det sværere for virksomhederne at slippe af sted med greenwashing. »Du har fået en helt ny global offentlighed. Og specielt i forhold til klima, der optager mange mennesker over hele verden, vil du se øget offentligt pres,« siger
Sasja Beslik, der var til stede som observatør ved klimatopmødet i København. En oplevelse, der bekræftede ham i vigtigheden af at arbejde med etisk investering. »Finanssektoren har ikke kun indflydelse på økonomi.Vi har indflydelse på resten af samfundet. Hvis vi gør tingene forkert, har det store konsekvenser for samfundet. Men på den anden side: Hvis vi inkluderer sociale og miljømæssige emner i vores beslutninger, vil vi meget hurtigt komme efter nogle af de beslutninger, der ikke blev truffet i København.«
SÅDaN aRBEJDER NoRDEa mED SRI Nordea tager udgangspunkt i FN’s Global Compact-initiativ i forhold til etiske investeringer. Initiativet indeholder en række principper inden for bl.a. menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption. Og banken arbejder sammen med det svenske analysehus Ethix om analyserne. Men samtidig er Nordea ved at opruste sin egen analysekapacitet på området. »Nordea har arbejdet med SRI i mange år. Vi arbejder med at tage SRI til det næste niveau. Det handler både om nye SRI-produkter, men også om, at de andre produkter – vores generelle investeringer – bliver beriget med viden om emner som fx klimaforandringer,« forklarer Sasja Beslik. Hvis man har identificeret et selskab, der overtræder de internationale principper for socialt og samfundsansvar, går Nordea i dialog med selskaberne for at få dem til at ændre adfærd. For at lægge maksimalt pres på selskaberne sker det oftest gennem Hermes i London, der er en international pionervirksomhed inden for aktivt ejerskab. Hermes repræsenterer over 200 internationale institutionelle investorer. Hvis ikke dialogen med selskabet fører til en adfærdsændring, vil aktierne blive solgt.
34
BRIEF
marts ‘10
Fotografens frirum
Mads Nissen, 30 år, og prisbelønnet fotograf hos Berlingske Tidende. Han bliver sendt ud til alverdens brændpunkter og bringer små stykker af virkeligheden med hjem, så vi andre kan opleve den på nært hold i avisen. Se hans mest personlige billeder på de næste sider. TEKST Mette neXMAnD JAcobsen/MADs nissen | FOTO MADs nissen
FRIRUm
Da Mads Nissen møder op på briefs redaktion, har han netop været i Somalia for at ’rapportere’, som han udtrykker det, fra landets flygtningelejre til Berlingske Tidende. Han har den slags skygger under øjnene, som alt for lidt søvn og alt for meget adrenalin efterlader. Hans bærbare er møgbeskidt, formentlig efter turen til Afrika, og støvet bogstavelig talt hvirvler op, da han klikker gennem sine mange billeder fra hele verden. Og Mads Nissen har taget rigtigt mange billeder. Man studser over fødselsdatoen i cv’et - november 1979 - når man samtidig kan læse om rejselivet, de prestigefyldte medier og priserne. Allerede som 18-årig rejste fotografen til Venezuela, og her indledte han et meget personligt projekt, som endnu ikke er afsluttet: en bog om Amazonas. Det kritisk undersøgende gen blev
plejet på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, og herefter rejste Mads Nissen til Shanghai, hvor han på kun to år fik positioneret sig som en toneangivende fotograf. Internationale medier som Time, Newsweek, Stern og Der Spiegel købte hans reportager om den hæsblæsende udvikling i Kina. Hans arbejde bæres frem af et stærkt socialt engagement, emnerne er ofte komplicerede og voldsomme, men han finder det menneskelige omdrejningspunkt, den lille hemmelighed, som gør, at det er til at bære – og man får lyst til at vide mere. I 2007 vendte han hjem til Danmark og en fast stilling på Berlingske Tidende. I år er han for tredje gang nomineret i flere kategorier i konkurrencen om årets pressefotograf.
CV Mads Nissen
2007: Flyttede til Shanghai, Kina og arbejdede
slutning var priserne ikke offentliggjort endnu.
1979: Født i Hobro
med undersøgende fotojournalistik for interna-
Presseforbundet uddeler priserne i Den Sorte
2000-2001: Arbejdede på personlige projekter i
tionale medier.
Diamant d. 5. marts 2010.
Sydamerika og Ghana
2009: Vendte tilbage til Danmark og blev fast-
2003-2007: Blev uddannet til fotojournalist
ansat på Berlingske Tidende.
16 th Joop Swart Masterclass 2009: Mads Nissen blev som den eneste dansker udvalgt
på Danmarks Journalisthøjskole, praktik i to år på Politiken. Deltog i 2006 i et World Press
Årets Pressefoto: Har vundet i flere katego-
til at deltage i dette anerkendte internationale
Photo-seminar i Manila, Filippinerne. Fik flere
rier ved Årets Pressefoto i 2007 og 2009. Er
projekt under World Press Photo.
udmærkelser for sit afgangsprojekt.
også nomineret i 2010, men ved redaktionens
35
36
BRIEF
marts ‘10
1.
mIt amaZonas
»I et vandhul dybt inde i den colombianske regnskov flyder en huitoto-dreng på et stort plasticlåg. Med hjælp fra ’mambe’, et hjemmelavet pulver af cocablade, prøver indianerne at finde balancen i en voldsom tid, hvor deres kultur er truet fra alle sider. Jeg mødte huitotoerne på en af mine mange rejser til Amazonas, og dette billede er en del af mit bogprojekt om det vildnis, som jeg i over ti år har beundret, frygtet og frygtet for. Jeg har især rejst meget på grænsen mellem Venezuela og Colombia og skal af sted igen til april. Min bog er forhåbentlig færdig om et års tid.« KAMERA: . . . . OBJEKTIV: . . . BLÆNDE: . . . . LUKKETID: . . .
Canon EOS 5D 28mm. 4 1/350
37
38
BRIEF
marts ‘10
2.
kInas nyE sElVVÆRd
»I en lang og varm august måned i Beijing 2008 blev jeg vidne til Kinas historiske entré på den internationale scene. For første gang nogensinde skulle Riget i Midten være vært for OL. Overstået var, hvad mange kinesere anså som fortidens ydmygelse, fattigdom og skam. I løbet af de to år, jeg boede i landet, havde jeg aldrig set de unge kinesere give følelserne så frit løb som klokken 22 den 8. august 2008. Det var det øjeblik under åbningsceremonien, hvor den kinesiske delegation indtog nationalstadionet.« KAMERA: . . . . OBJEKTIV: . . . BLÆNDE: . . . . LUKKETID: . . .
Canon EOS 5D 24mm. 2,8 1/20
39
40
BRIEF
marts ‘10
3.
mEnnEskER I laG
»Alt for mange mennesker - alt for lidt plads. For hvert sekund der går, bliver der flere og flere af os. I år 2050 forventes verdens befolkning at have passeret ni milliarder, og derfra går det kun stærkere. Dette billede tog jeg på en fødestue i Filippinernes hovedstad Manila, en af de mest overbefolkede byer i verden. Selvom overbefolkningen skaber ekstreme fattigdomsproblemer, er landets stærke katolske kirke stædig modstander af al prævention og selv helt elementær seksualoplysning.« Dette billede vandt førsteprisen ved Årets Pressefoto 2007. KAMERA: . . . . OBJEKTIV: . . . . BLÆNDE: . . . . LUKKETID: . . .
Canon EOS 5D 28mm. 2,8 1/60
41
1. april Udsyn
42
BRIEF
marts ‘10
hele året Hvordan kunne 27.500 danskere tro, at Storkespringvandet skulle rives ned og erstattes af en H&M-filial? Og hvordan kunne en BaderMeinhof-tilhænger få 1800 venner på Facebook. Røverhistorier spredes som steppebrande på nettet, hvis de vel at mærke er gjort af det rette stof.
TEKST toMMy heisz | ILLUSTRATION Mette FUncK Det var tænkt som et lille, harmløst eksperiment. Anders Colding-Jørgensen, der dengang underviste i internetpsykologi, ville vise sine elever, at han kunne lave en Facebook-gruppe, der kunne tiltrække mange mennesker. At 27.500 danskere to uger senere havde meldt sin ind i protestgruppen »Nej til nedrivning af Storkespringvandet«, havde han ikke set komme: »Jeg regnede med, at jeg måske kunne komme over 1.000 deltagere. Men pludselig gik det meget hurtigt. En overgang kom der et par nye medlemmer i minuttet,« fortæller Anders Colding-Jørgensen. Men det var nu slet ikke noget tilfælde, at gruppen appellerede til så mange danskere. Anders Colding-Jørgensen arbejder professionelt med, hvordan vi bruger de sociale medier, og han gjorde et grundigt forarbejde med at sammensætte den rigtige opskrift: Han valgte et stykke kultur, Storkespringvandet, som mange danskere har et nært og nostalgisk forhold til. Dernæst valgte han to skurke i form af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg og storkapitalen i form af H&M, der ifølge præsentationen af gruppen skulle opføre en ny filial, der hvor springvandet havde stået. Og så gik det ellers stærkt. Anders Colding-Jørgensen indledte endda med at skrive i gruppens debatforum, at der var tale om et eksperiment. Det fik ikke folk
til at holde sig væk. Heller ikke, da en bruger vedholdende forsøgte at overbevise de andre om, at historien ikke var rigtig, satte det en stopper for de mange nye medlemmer, der bare strømmede til. Flokmentalitet Efter eksperimentet lavede Anders Colding-Jørgensen en undersøgelse, hvor han spurgte gruppens deltagere, hvordan de havde oplevet det: »Det viste sig, at over 60 % havde troet på, at det var rigtigt. Og når de skulle angive, hvad der havde overbevist dem, var et af de vigtigste argumenter, at der var så mange andre, der havde meldt sig ind i gruppen,« fortæller Anders Colding-Jørgensen. Historien om Storkespringvandet illustrerer på fornem vis de utilregnelige strømme i det mediehav, vi padler rundt i i dag.Virkelighed og fiktion blander sig med hinanden, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Særligt på de sociale medier er der grobund for, at røverhistorier kan blande sig med de rigtige. Her sidder der nemlig ikke, som på de traditionelle nyhedsmedier, nogen redaktør og udvælger og bearbejder virkeligheden for os. Med internettets store folkelige gennembrud og tilstedeværelsen af sociale medier som Facebook er informationen i
43
den grad givet fri. Facebook,YouTube og Twitter sørger for, at vi kan få nyhederne med det samme og fra tusindvis af forskellige vinkler. Men det er samtidig en nyhedsrulle, hvor der også er fri adgang for røverhistorier.Vi kan med andre ord lege 1. april hele året. Alle ville være venner med Johannes Et endnu mere lusket eksempel på sammenblanding af virkelighed og fiktion stod forfatteren Kim Marconi bag sidste år, da han som led i sin research til en roman oprettede en falsk profil på Facebook. Johannes Harboe, kaldte han den fiktive figur, som gav udtryk for at være en engageret klimadebattør. Til at begynde med inviterede han nogle få venner, men da han først begyndte at komme med veloplyste og engagerede indlæg om klimapolitik, kom resten stort set af sig selv. 1.800 venner blev det til – heriblandt prominente politikere, samfundsdebattører og forfattere. Efterhånden som vi nærmede os datoen for klimatopmødet i København, ændrede Johannes Harboe karakter. Han begyndte at komme med mere og mere rabiate udgydelser og slyngede om sig med citater, der blandt andet hyldede de tyske terrorister i Baader-Meinhof-gruppen. Men det skræmte ikke folk som Anker Boye, Helle Thorning-Schmidt og Anders Ladekarl væk. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten blev fantasifiguren Johannes endda på et tidspunkt inviteret til Københavns Rådhus af Klaus Bondam, og den radikale afhopper Simon Emil Ammitzbøll opfordrede ham til at komme med input til Borgerligt Centrums klimapolitik. Vandrehistorier får nyt liv Den mulighed, vi via de sociale medier har for at dele alt med alle, har også givet nyt liv til gamle travere. Nemlig vandrehistorierne. Det kan være historier om edderkopper, der lægger æg under huden, hunde, der bliver tørret i mikrobølgeovne, og døde julemænd i skorstene. Litteraturforsker Henrik Lassen har i mange år forsket i vandrehistorier. Han er ikke overrasket over, at godtroende brugere fra tid til anden bliver ført bag lyset på de nye medier.
44
»Vandrehistorier skal ikke opklares. Det er en del af historien, at vi skal diskutere, om den holder eller ej.«
»Det kan godt være, at vandrehistorier har fået lidt bedre vilkår på nettet, men de har altså altid været der.Vi har fortalt den slags historier i mindst 2000 år,« vurderer han. »Vi er jo ikke vant til at gå rundt og gennemanalysere alting og arbejde med logisk bevisførelse i hverdagen.Vi oplever et eller andet, og så bruger vi vores tro og mavefølelse til at vurdere, om det holder vand. Den klassiske vandrehistorie er overraskende og opsigtsvækkende, men alligevel så tæt på virkeligheden, at vi ikke affejer den som løgn med det samme. Og her rammer eksemplet med Storkespringvandet jo meget godt. Det er oprørende, men ikke fuldstændig utænkeligt.« I tilfældet med Storkespringvandet tog det ikke livet af historien, at en enkelt bruger ihærdigt forsøgte at overbevise de andre om, at den ikke holdt vand. Ifølge Henrik Lassen handler det om, at hvis en historie er gjort af det rette stof, så kan man ikke slå den ihjel ved at så tvivl om den: »Vandrehistorier skal ikke opklares. Det er en del af historien, at vi skal diskutere, om den holder eller ej.« løgn eller sandhed Er man forandringsforskrækket, er det til at blive helt opgivende af. For hvad skal man tro på, når enhver luskebuks – fra Anders Colding-Jørgensen til en kæk marketingansvarlig hos Visit Denmark - kan massedistribuere en løgn så let som ingenting? Professor i medievidenskab Klaus Bruhn Jensen fra Københavns Universitet mener nu ikke, at der er noget at være nervøs for: »I bund og grund er modtagerne lige så
bevidste og kritiske, som de altid har været. Det er ikke altid så vigtigt, hvad der er sandt og falsk i abstrakt forstand. Når det ikke er noget, man skal handle på som menneske eller samfund, betyder det ikke alverden. Hvis det bare er en historie – som for eksempel den med Storkespringvandet – er det jo ikke noget, der påvirker vores liv i praksis. Mange af disse Facebookgrupper bygger også så meget på ironi, så grænserne mellem sandhed og løgn er en del af selve budskabet,« siger han. Og han bakkes op af Trine-Maria Kristensen, en af landets førende eksperter, når det handler om sociale medier. Hun peger på det brugerskabte online-leksikon Wikipedia som et eksempel på den nye sandhed: »Det har været diskuteret meget, om man nu kunne stole på Wikipedia, fordi det er muligt at lægge forkerte oplysninger ind. Men omvendt kan det jo også hurtigt rettes. En fejl i et gammeldags leksikon kan derimod blive stående i mange år. Der er faktisk lavet en undersøgelse, der sammenligner troværdigheden på Wikipedia og den britiske encyklopædi, og det viste sig, at de var stort set lige troværdige.« I stedet for at være bekymret vælger hun at glæde sig over den demokratisering, der ligger i, at alle kan kommentere på alt: »Hvis man læser noget i avisen, der ikke er rigtigt, skal man virkelig tage sig sammen for at gøre noget ved det. Man kan ringe og brokke sig, eller man kan skrive et læserbrev, der måske bliver optaget flere dage senere. På nettet er det givet helt frit. Man kan kommentere med det samme. Det kan godt være, at løgnen har fået bedre vilkår, men det har sandheden også.«
BRIEF
marts ‘10
kaREn VaR løs pÅ tRÅdEn
publiceret på adskillige blogs og webaviser.
Det er ikke hver dag, reklamefolk sidder
Men den holder ikke. Billederne stammer
tilbage med røde ører, når deres kampagne
ganske rigtigt fra et massebryllup i somme-
lykkes. Men det må have været tilfældet, da
ren 2009. Pigerne er dog slet ikke brudene,
Visit Denmark sidste år lavede en YouTube-
men familiemedlemmer til de voksne, der
video med blonde, danske Karen, der søger
skulle giftes.
faren til sit barn, som angiveligt var resultatet af et one-night stand. I løbet af fire dage blev
dyREmIsHandlER pRoppER
videoen set mere end 770.000 gange, og der
kattE pÅ FlaskE
blev stor ballade, da det kom frem, at turistor-
En sejlivet vandrehistorie, der også har fået
ganisationen havde brugt skattekroner på at
nyt liv på de sociale medier, fortæller, hvordan
distribuere en løgnehistorie.
en japaner i New York opfostrer katte på flaske. Dyrene får et muskelafslappende
mÆnd GIFtER sIG mEd smÅ
middel, puttes i en flaske og får lov at blive
pIGER
der resten af deres liv. De mades gennem et
Blandt andet på Facebook har en historie
rør og har en lille slange til afføring. Kattens
om pædofile muslimer fra Gaza floreret siden
benstruktur ændrer sig efter flaskens form,
sommeren 2009. Artiklen fortæller, at 450
og til sidst sælges den som pyntegenstand.
muslimske mænd ved et massebryllup har
Historien ledsages af ubehagelige billeder
giftet sig med brude, der alle er under ti år.
af klemte katte. Historien er fabrikeret, men
Historien ledsages af billeder af de helt unge
har i mere end 10 år fået dyreelskere over
piger med brudekjoler og blomster, og den
hele verden til at videresende kædemails og
er blevet massedelt på sociale medier og
sprede ordet på sociale medier.
Når det går lidt for stærkt Det er ikke kun på de sociale medier, at løgnehistorier og halve sandheder tager plads. Også på de traditionelle nyhedsmedier ser man konsekvensen af det høje tempo, informationerne suser af sted med på nettet:
En HalV mIllIaRd (nÆstEn) VIllE HyldE mICHaEl jaCkson Efter Michael Jacksons død udloddede hjemmesiden Staplescenter.com gratis billetter til mindehøjtideligheden. Siden gik ned på grund af for mange besøg, og det blev meldt ud, at der på et par timer havde været 500 mio. hits på hjemmesiden. I danske medier blev det hurtigt til historien
Røverhistorier på nettet
»Halv milliard vil mindes Jackson.« Problemet er bare, at et hit ikke er et besøg, men en fil. Alene ved at klikke sig ind på forsiden noterede man sig således for 40 hits. Det ville have været ret opsigtsvækkende, hvis hver 10. jordboer var gået på nettet i håb om at købe en billet, men det afholdt ikke danske medier som Ritzau, Jyllands-Posten, Politiken og Børsen fra at bringe historien. tysk tEEnaGER Ramt aF mEtEoR Jyllands-Posten og flere andre danske medier bragte sidste år historien om, hvordan en 14-årig dreng fra Ruhr-distriktet i Tyskland var på vej til skole, da han blev ramt af en meteor på størrelse med en ært. Nogle uger senere kom det frem, at drengen havde haft en lidt for livlig fantasi, og at han havde påført sig selv et brandsår og selv lavet et minikrater i asfalten for at bilde folk ind, at han var blevet ramt af en meteor fra rummet.
45
3trends
– hvad bringer fremtiden? Trine-Maria Kristensen er partner og rådgiver i og medstifter af Social Square, der rådgiver en række danske virksomheder i brugen af sociale medier. Et emne, hun også holder foredrag om.
2 moBIlEn mEd oVERalt Tanken om, at man skal sidde ved en computer for at publicere sig selv, er allerede forældet. På et netværk som Foursquare.com kan man automatisk opdatere, hvor man befinder sig ved
1
hjælp af mobiltelefonens gps. Så kan vennerne se, hvilken café du befinder dig på, og du kan samle point, efter hvor mange gange du har nICHE-CommUnItIEs
besøgt de forskellige steder.
Facebook vil bestå, alene fordi det er så bredt. Men der vil også skyde
3
mere nicheorienterede netværk op. Et eksempel er Ageforce.dk, der henvender sig til folk over 50.
FlERE BIllEdER Vi får bedre muligheder for at fotografere og filme, hvad der sker omkring os – og for at distribuere det med det samme. Det vil helt naturligt vinde frem, fordi det visuelle er mere kraftfuldt end en tekstopdatering.
soCIalE mEdIER VIsER nyHEdsmEdIER BaGHjUl »There's a plane in the Hudson. I'm on the ferry going to pick up the people. Crazy…« Sådan lød de breaking news, der ramte verden 15. januar sidste år. Og det var vel at mærke ikke fra en CNN-reporter, men fra en helt almindelig mand, der tilfældigvis befandt sig på en færge, mens et passagerfly nødlandede i Hudson-floden. Og han delte straks den oplevelse med resten af verden ved at lave en Twitter-opdatering via mobiltelefonen. I takt med at vi bruger de sociale medier mere og mere, sker der også en naturlig sammensmeltning med de traditionelle nyhedsmedier. Det er også kommet tydeligt til udtryk under den folkelige opstand, der ad flere omgange har bølget i Iran. Her har sociale medier som Twitter hele tiden været et mulehår foran, og de gamle nyhedsmedier som CNN og BBC har været nødt til at rapportere via meldingerne fra de sociale medier.
46
BRIEF
marts ‘10
HER ER dE soCIalE mEdIER
FaCEBook.Com
aRto.dk
FlICkR.Com
Blev oprettet i 2004, og er globalt set
Danmarks største online-fællesskab
Et foto-delings-website, hvor private
det klart største sociale online-netværk.
for born og unge. Man skal være 12
brugere kan uploade digitale fotogra-
Ved hjælp af statusopdateringerne bru-
år for at få en profil på Arto. Sager om
fier. Det fungerer både som et online
ger mange det til at fortælle hinanden,
pædofili, falske profiler og mobning på
fotoalbum og et community. Der ligger
hvad de laver – fra »Jeg har lige spist
Arto har fået antallet af brugere til at
i dag over fire milliarder billeder på
frokost« til »I morgen skal jeg giftes«.
dale, men Arto bliver stadig brugt flittigt
Flickr.
Herudover kan man dele billeder,
af mange børn og unge.
videoer og deltage i et hav af quizzer.
tWIttER.Com
WIkIpEdIa.oRG
lInkEdIn.Com
Her kan man opdatere sin egen gøren
Et demokratisk, online-leksikon, hvor
Den »professionelle« udgave af Face-
og laden eller følge andres via såkaldte
samtlige artikler skrives og redigeres
book. Her kan du oprette cv og fortælle
tweets – tekstbidder, der er op til 140
af brugerne. Over hele verden sidder
om din faglige baggrund. På den måde
tegn lange. Flere kendte personer
der redaktører, som godkender indhold.
kommer LinkedIn til at fungere som
– for eksempel cykelrytteren Lance
Leksikonet findes på en lang række
et online visitkort og et sted, hvor du
Armstrong – har brugt Twitter flittigt.
sprog – også på dansk.
holder styr på alle dine professionelle kontakter.
I stedet for at tale med journalister opdaterede han sin status efter hver etape i Tour de France.
myspaCE.Com
last.Fm
yoUtUBE.Com
For nogle år siden havde næsten alle
En intelligent internetradio, der hele
Millioner af brugere over hele kloden
unge en Myspace-profil. I dag er det
tiden indsamler information fra over
udveksler videoer. Her kan man finde
kølnet lidt af, men det bruges stadig
30 millioner brugere over hele verden.
alt fra de nyeste musikvideoer til klip
intensivt af bands og andre kunstnere,
Hvis du skriver, at du gerne vil høre U2,
fra klassiske fodboldkampe eller
der har brug for at præsentere deres
kommer Last.fm med en masse bud
håbløse hjemmevideooptagelser fra
ting online. Rigtig mange bands har
på, hvad du så sikkert også kan lide –
en australsk teenager, der leger Bob
erstattet deres egen hjemmeside med
baseret på de mange andre brugeres
Dylan.
en profil på Myspace.
musikmønster.
47
GOD OPFØRSEL GÅR ALDRIG AF MODE ATTITUDE
Vi skubber for at komme først, når vi skal ind i et tog. Og vi plaprer højlydt løs i mobilen i det offentlige rum. Ifølge takt og tone-ekspert Inge Correll skal vi danskere tage os sammen og opføre os pænere over hinanden.
Tekst Tommy Heisz | foto jacob nielsen
M
ed forsigtige, men sikre skridt tripper Inge Correll over gårdspladsen foran Havreholm Slot. Gruset er helt dækket af is og sne, og når man har rundet de 71 vintre, skal man passe på, hvor man sætter fødderne. Høfligt rækker hun hånden frem og siger velkommen. Hunden Frodo - en Mellemschnauzer med sne i skægget – er heller ikke helt ung længere, men det får den ikke til at holde sig tilbage fra kådt at springe rundt og logre ved synet af fremmede. Hun er blevet kaldt ekspert i etikette. Og hun er blevet kaldt hele Danmarks Takt og Tone-dronning. I mange år har Inge Correll været den kapacitet, virksomheder og medier har trukket på, når der skulle sættes fokus på, hvordan vi omgås hinanden. Og det er desværre et emne, der er brug for at fokusere på mere end nogensinde før. Det fik Inge Correll bekræftet, da hun i sidste uge var ude at køre i S-tog: »Der var folk, der skubbede og puffede for at komme frem. Unge, der ikke rejste sig for ældre. Og så de mobiltelefoner, som vi åbenbart tror, vi skal tale højlydt i hele tiden, bare fordi vi kan,« fortæller hun om oplevelserne på sit seneste feltstudie. Glemmer at vise hensyn Det var TV Avisen, der havde inviteret Inge Correll på togrejse. Der skulle laves et
48
indslag om adfærd i togene, og så var det oplagt at hidkalde nutidens Emma Gad. Men hun har også oplevet det, når hun selv har rejst med tog hjem fra foredrag i Jylland. Og hun ser det hele tiden, når hun bevæger sig rundt i det offentlige rum til hverdag: »Der er desværre mange, der udviser en total mangel på hensyntagen over for andre folk i det samme rum. Jeg tror, det handler om, at der er mange, der ikke lige tænker over det.Vi har ikke klare regler, som man havde før i tiden, så det er meget op til den enkelte at finde ud af det. Det er ikke alle, der er lige gode til det.Vi glemmer det vel ofte i farten, men det er vigtigt at forstå, at god opførsel aldrig går af mode.« Da hun nænsomt har hældt te op i to porcelænskopper – gæsten først – bruger hun servietten til at fjerne en tåre, frosten har fremkaldt. Hun beklager og fortæller, at den altid er helt gal på den her årstid – øjnene løber konstant i vand. Hun har taget en af sine fineste dragter på i dagens anledning. Den kanariegule, som hun fik skrædderen til at sy, da hun i 2002 modtog Veuve Clicquot-prisen for succesfulde erhvervskvinder. Om halsen har hun en perlekæde med en gylden elefant som vedhæng: »Jeg samler på elefanter,« fortæller hun begejstret. – »Det har jeg gjort i mange år, fordi jeg engang i Afrika lærte, at det betyder held. Det kan være smykker, figurer i
BRIEF
marts ‘10
InGE CoRREll (f. 1938) er indehaver af Havreholm Slot og desuden kendt for at øse ud af sin viden om takt og tone gennem bøger, foredrag og tvprogrammer. Hun er vokset op i Ringsted, hvor hun også blev bankuddannet, men senere var det rejse- og hotelbranchen, der trak. Hun var i en årrække chef for SAS-stewardesserne og har desuden været salgs- og marketingdirektør hos Hotel d'Angleterre og Hotel Eremitage. For nylig fejrede hun 25 års jubilæum på Havreholm Slot. Økonomien skrantede alvorligt, da hun kom til, men med årene er det lykkedes hende at gøre Havreholm til et velrenommeret sted, der bruges flittigt til konferencer – blandt andet af regeringspartierne. Inge Correll blev takt og tone-ekspert ved lidt af en tilfældighed. For 20 år siden kontaktede rektoren for Den Danske Eksportskole hende og spurgte, om hun ville undervise eleverne i, hvordan man opfører sig ude i verden. Den udfordring tog hun op, og siden har hun været konsulent for virksomheder og selv afholdt etikette-kurser på Havreholm Slot. Inge Correll har to sønner og er netop blevet farmor to gange i løbet af få måneder. Den ene af sønnerne, Frederik Bjørn, er chef for direktionsstaben i PFA og gift med journalisten Paula Larrain.
49
takt oG tonE IFølGE Emma Gad I 1918 var Emma Gad forfatter til bogen »Takt og Tone«. En bog, som ifølge Inge Correll rummer overraskende mange nyttige råd til, hvordan man skal gebærde sig. Men hun understreger også, at mange af rådene bærer præg af at være snart 100 år gamle og derfor egner sig bedst som underholdning. Her har vi sakset nogle af de mest kuriøse: »Damer, der ejer Smykker, bør ikke tage disse paa om Formiddagen, særlig ikke Diamanter.« »Fortæl ikke Børn, at de er kønne. De faar det tidsnok at vide.« »Den daglige paaklædning bør ikke ringeagtes inden for Hjemmets Vægge. Hvis alle Medlemmer af Husstanden altid er sirlige og nette i deres Ydre, bidrager det væsentligt til at opretholde Hjemmets gode Tone.« »Damer må nødig træde hindrende i Vejen for Rygning. Naar de har ondt ved at taale den, maa de blive hjemme.« »Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste.« »Slaa frem for alt ikke Børn, naar Fremmede er til stede.«
50
BRIEF
marts ‘10
Tiderne skifter og gudskelov for det. Når man ser på alt det, vi er blevet fri for, er det kun en lettelse.Vi behøver ikke længere komme krybende underdanigt langs gulvet og næsten undskylde, at vi er her.
træ eller ben eller hvad som helst, men det skal være elefanter med løftet snabel,« forklarer hun. Mange af elefanterne har hun fra sin tid hos SAS. I en årrække var hun chef for stewardesserne, og det bragte hende vidt omkring i verden. For eksempel til Beirut, hvor en arabisk sheik forærede hende en af de elefanter, der i dag indgår i samlingen. Den rummer elefantfigurer fra alle syv kontinenter, og hun vil gerne tro, at de gennem årene har været med til at forsyne hende med masser af held.
enderne, gæsterne kommer, og den økonomiske afmatning har også fundet vej til Havreholm Slot i form af langt færre bookinger af kurser og konferencer. Her til morgen hviler slottet, haven og lysthuset sig under en tyk, hvid dyne af sne.
Verden kaldte Når Inge Correll fortæller om årene, hvor hun rejste, vækkes der en særlig glød i hendes brune øjne. Det var der, hun for alvor fandt sin egen rygrad. De fleste kender hende som en viljefast og selvstændig kvinde, men det tog hende mange år at nå dertil. I den tidlige ungdom var det hendes far, der strengt stak kursen ud for hende. Netop som hun var færdig med skolen fortalte han hende, at hun skulle i lære i den lokale bank: »Jeg troede ellers lige, at jeg skulle have sommerferie, men sådan skulle det ikke være. Han havde aftalt, at jeg skulle begynde straks. Det havde han besluttet, og jeg turde ikke sige ham imod. Jeg voksede i dén grad op i flinkeskolen, og det tog mig mange år at sige farvel til den.« Til gengæld forlod hun banken, samme dag som hun blev udlært. Hun rejste ud i verden og boede i perioder i Rom, Paris og Neuchatel. Smagte på verden og blev klogere på det hele. Da hun igen vendte hjem til Danmark tog hun en hoteluddannelse, der førte videre til eventyret hos SAS. Senere blev hun tilbudt at overtage Havreholm Slot: »Jeg kan huske, at jeg trådte ind i lokalet her og så udsigten. Og så var jeg slet ikke i tvivl om, at det her var mit sted,« fortæller Inge Correll og kigger ud af de duggede vinduer mod slotshaven. Ikke en vind og ikke et menneske bevæger sig derude. Stedet er helt mennesketomt i dag. På denne tid af året er det altid mest i week-
Mig, mig og mig Indenfor er stilen klassisk og traditionel. Stuk på stuk med masser af små, fine detaljer. I hjørnet et Schouw-klaver med nypudsede tangenter. Grand Marnier og et bredt udvalg Cognac står på en gylden bakke og byder sig til. Porcelæn, gardiner og møbler er som taget ud af en historiebog. Som at træde tilbage i tiden. Men hvis man tror, at Inge Corrells prædiken om god opførsel handler om at være bagstræberisk og tvinge tiden tilbage, tager man fejl: »Tiderne skifter og gudskelov for det. Når man ser på alt det, vi er blevet fri for, er det kun en lettelse.Vi behøver ikke længere komme krybende underdanigt langs gulvet og næsten undskylde, at vi er her. Men samtidig med, at vi er blevet friere, har vi også fået nogle nye udfordringer, fordi rammerne for vores opførsel er meget mere slørede. Man kan godt sige, at vi er blevet lidt handicappede, fordi vi ikke længere har nogle klare normer for, hvordan vi skal begå os over for hinanden.« Og det er nøjagtig det, Inge Correll oplever, når hun færdes i det offentlige rum. Om det så er i S-toget eller i køen til skranken i banken. »Jeg tror, det hænger sammen med en forkælelse. Fra vi er helt små, handler det meget om mig, mig og mig. Mange børn har jo fået en computer, næsten inden de kan gå, og den slags gør altså noget ved vores selvopfattelse og måde at agere på. Der er mange, der får svært ved at forholde
sig til de regler, der får fællesskabet til at fungere.« Egoisme og fællesskab Det er ikke nogen overraskende udvikling i et samfund, hvor der kommer mere og mere fokus på individet, og fællesskabet på mange måder har trange kår. Men ifølge Inge Correll er det ikke den eneste forklaring. Individualisme behøver nemlig ikke nødvendigvis føre til hensynsløs opførsel. Det behøver man bare kigge på den anden side af Atlanten for at se: »I USA, hvor individualismen ellers hersker overalt, kan folk jo sagtens finde ud af at opføre sig pænt over for hinanden. Her oplever man i langt højere grad, at folk hjælper hinanden, viser hensyn og venter på, at det bliver deres tur.« Men nytter det overhovedet noget at opdrage på ungdommen? For 20, 50 og 100 år siden klagede ældre mennesker også over, at ungdommen ikke havde gode manerer, og at verden var af lave. På sine kurser i takt og tone har Inge Correll berøring med et bredt udsnit af den danske befolkning. Både forskellige samfundslag og aldersgrupper. »Selvfølgelig møder jeg en modstand hos nogle, men de fleste er meget motiverede for at lære det. Jeg plejer at opstille en gevinst for dem. Så snart de opdager, at de selv kan få en helt masse ud af at opføre sig bedre, er de meget indstillede på det. Hvis man opfører sig som et ordentligt menneske, har man større chance for at få et job. Og hvis man også gør det, når man har fået jobbet, så har man større chance for at få succes. Sådan hænger verden altså sammen. Så på en måde er det også en slags egoisme at opføre sig pænt – bare en lidt mildere slags.«
51
De er verdens rigeste og donerer milliarder til verdens fattigste. Velhavende filantroper har midlerne, den personlige gennemslagskraft – og ideerne – til at ændre verden ATTITUDE
52
BRIEF
marts ‘10
Megafilantroperne fotos: polfoto
Af Tina Lee
Bill & Melinda Gates Foundation har indtil nu foræret 28 mia. dollar væk. Det er velgørenhed i en skala, der ikke er set før. De filantropiske milliardærer ser på velgørenhed på samme måde, som de driver forretning: med effektiv markedsføring og blik for den internationale dagsorden, og derfor kan de gøre en kæmpe forskel.Takket være deres høje personlige agtelse i verdenssamfundet og et stærkt netværk kan de nå langt i godhedens tjeneste. »I modsætning til traditionelle organisationer medbringer milliardærerne deres egen viden. Hvis du vil starte et projekt, har du en større chance for succes, hvis du ud over penge også får kontakter og vejledning fra en dygtig forretningsmand som fx Bill Gates,« siger professor Kai Hockerts fra Copenhagen Business School, som har studeret erhvervslivets engagement i velgørenhed siden 1990’erne. Den største bidragsyder er samtidig en af foregangsmændene inden for filantropisk kapitalisme. Bill Gates udnytter sine kompetencer til at bekæmpe sygdomme som malaria og hiv/aids i udviklingslandene sygdomme, medicinalvirksomheder undgår på grund af manglende profitmuligheder. Og de målrettede initiativer skaber opmærksomhed. »Bill Gates har ændret verdens syn på tuberkulose ved at donere store summer til kampen mod sygdommen. Det sætter fokus på emnet. Megafilantroperne fungerer som magneter, der får andre til at gå i deres fodspor,« siger Kai Hockerts. En anden filantropisk sværvægter er George Soros, en ungarsk-amerikansk investor, som giver penge ud til ideologisk filantropi. Senest har han kastet sig over klimaet. Sidste år oprettede han en fond på én mia. dollar, der skal bidrage til at løse verdens klimaproblemer gennem investeringer. Ud over pengene og forretningstalentet repræsenterer de entreprenante milliardærer
også en tiltrængt effektivisering af nødhjælp. De er ikke bundet af konventioner, og de tør tage chancer modsat regeringer, hvor politikere er bange for fiaskoer af frygt for at ryge ud til næste valg. »Social forandring kræver, at man prøver ting af, som man ikke er sikker på vil virke. Forretningsmænd er meget mere vant til at løbe en risiko. De tænker: ’prøver jeg det her ofte nok, finder jeg en løsning’. Derfor mener jeg, at social innovation hører hjemme i den private sektor,« siger Matthew Bishop, en amerikansk økonom, der sammen med engelske Michael Green har skrevet bogen ’Philanthrocapitalism: How the Rich Can Save the World’. Kai Hockerts er enig: »Vi har brug for innovation og investeringer i skøre ideer. Mange af dem vil mislykkes, men de gode ideer, der får hjælp til at overleve, kan meget vel være med til at ændre verden.« Der er ikke mange megafilantroper i Danmark, men Dansk Røde Kors har en gruppe bidragydere som løbende donerer betydelige beløb til organisationen – sidste år donerede en privatperson 400.000 kroner – og i forbindelse med testamenter op til halve og hele millioner. Ifølge fundraisingchef i Dansk Røde Kors, Kenneth Øhrberg, vil han gerne i tæt dialog med bidragyderne, men hvad organisationen vælger at bruge pengene på er en faglig vurdering. »Projekterne må ikke vælges af donorerne, det lægger vi stor vægt på - ellers ryger vores troværdighed.« Han mener dog samtidig, at Dansk Røde Kors kunne have glæde af, at en mand som Bill Gates kiggede forbi. »Røde Kors-bevægelsen er 150 år gammel – vi ved godt, hvordan man gør de her ting. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan lære noget omkring finansiering, økonomi og it. Der er mange områder, hvor vi kunne have gavn af at komme tæt på megafilantroper.«
53
1.
2.
William Henry ’Bill’ Gates III
George Soros
– 28 mia. dollar
– 7,2 mia. dollar
Verdens rigeste mand, medstifter, mangeårig
Den snart 80-årige ungarsk-amerikanske finans-
leder af og bestyrelsesformand for Microsoft.
mand og politiske aktivist er medgrundlægger af
Født i 1955.
Intel og blev offentligt kendt, da han i 1992 tjente
Inspireret af blandt andre John D. Rockefeller
ca. 1 mia. dollar på at spekulere mod pundet.
solgte Bill Gates i midten af 1990’erne Micro-
Soros har støttet mangt og meget, fra at hjælpe
softaktier for at oprette The William H. Gates
sorte studerende i skole under apartheid-styret i
Foundation. Fonden blev i 2000 fusioneret med
Sydafrika til at sende hundredvis af kopimaskiner
to andre familiefonde og blev til den velgørende
til Ungarn for at fremme en uafhængig presse.
Bill & Melinda Gates Foundation, som er verdens
Finansmanden har også støttet Central European
største velgørende fond. De tre administrato-
University i Budapest med over 400 mio. euro
rer, Bill og Melinda Gates og Warren Buffett,
– det højeste beløb en europæisk uddannel-
bestemmer, hvordan de ca. 3 mia. dollar, som
sesinstitution nogensinde har modtaget. I 1993
fonden årligt uddeler, skal spenderes. Fonden
grundlagde han The Open Society Institute, en
har blandt andet støttet udryddelsen af polio med
tænketank som skal fremme tolerante demokra-
355 mio. dollar. Kampen mod tuberkulose, som
tier. OSI har blandt andet støttet oprettelsen af
ifølge WHO årligt slår ca. 2 mio. mennesker ihjel,
internet på regionale russiske universiteter med
får 280 mio. dollar. Hvert år dør 2,4 mio. børn
100 mio. dollar og ’Millenium Promise’, der skal
Et gennemsnitsmand måler 180 cm.
af sygdomme, som kunne være undgået med
udrydde ekstrem fattigdom i Afrika, har fået 50
vaccination – derfor har Gates fonden de seneste
mio. dollar. I 2004 donerede han store summer
En europapalle med 100 mio. dollars måler ca. 108,5 cm i højden
10 år givet 1,5 mia. dollar til vaccination af børn i
for at undgå at George W. Bush blev genvalgt.
Hjerter af guld Verdens fem mest generøse filantroper ifølge amerikanske Forbes:
udviklingslandene.
28 mia. dollar
54
7,2 mia. dollar
BRIEF
marts ‘10
3.
4.
5.
Gordon Earle Moore
Warren Buffett
Eli Broad
– 6,8 mia. dollar
– 6,7 mia. dollar
– 2 mia. dollar
Medstifter af Intel og modtog i 2008 den ameri-
Investeringsguru og hovedaktionær i virksomhe-
Ejendomsmilliardær og stifter af finansgiganten
kanske ingeniørsammenslutning IEEE’s æresme-
den Berkshire Hathaway. Blev i 2009 vurderet af
SunAmerica og adm. direktør indtil 2000. Født i
dalje for sin indsats i udviklingen af elektroniske
Forbes til at være den andenrigeste mand i USA.
1933.
kredsløb og mikroprocessorer. Født i 1929.
79-årige Warren Buffett offentliggjorde i 2006
Sammen med hustruen Edythe har Broad flere
Gordon Moore står sammen med hustruen bag
sin plan om at overlade størstedelen af sin 37
fonde, som skal fremme entrepreneurship inden
Gordon and Betty Moore Foundation, som udvik-
mia. dollars store formue til Bill & Melinda Gates
for uddannelse, videnskab og kunst. Fondene
ler projekter, der skal forbedre livskvaliteten for
Foundation. Juni samme år lovede han 10 mio.
råder over ca. 2 mia. dollar. I årene 2003-2008
kommende generationer. Fondens fokusområder
aktier i Berkshire Hathaway til fonden – svarende
blev fondenes pengeskabe betydeligt lettere, da
er miljøbeskyttelse, forskning, videregående ud-
til 30 mia. dollars. Den største sum til velgøren-
et genforskningscenter på Harvard og Massachu-
dannelse og San Francisco Bay-området. Moore
hed i historien. Pengene doneres over 20 år og et
setts Institute of Technology blev tildelt 600 mio.
og hans hustru har blandt andet givet California
af Buffetts krav er, at pengene ikke bare indgår i
dollar. Uddannelse er også en hjertesag for millar-
Institute of Technology 600 mio. dollar til uddan-
fondens midler, men supplerer det beløb som fon-
dæren, der står bag en række tiltag, der skal give
nelse og forskning, og University of California har
den uddeler hvert år.The Gates Foundation yder
mere kompetente skoleledere og -bestyrelser. Eli
fået penge til at oprette en sygeplejeuddannelse
bidrag til medicinsk behandling i udviklingslande-
Broad, som oprindeligt stammer fra Detroit, bor i
og 200 mio. dollar til konstruktionen af verdens
ne og arbejder for at reducere ekstrem fattigdom.
dag i Los Angeles, hvor han involverer sig aktivt i
største optiske teleskop. Fonden har også ydet
Warren Buffett har indtil videre lagt 6,7 mia. dollar
projekter, der kan revitalisere byens centrum og
støtte til Global Ocean Sampling Expedition – et
i velgørenhedskassen.
højne byens kulturelle profil.
’hav-genom’ projekt, der skal vurdere gendiversiteten i marine mikroorganismer og forstå deres rolle i naturens fundamentale processer.
6,8 mia. dollar
6,7 mia. dollar
2 mia. dollar
55
debrief
TEKST sØren hØJlUnD cArlsen
martin JaCQues er en førenDe Britisk kina-eksPert, Der har unDervist PÅ en rÆkke universiteter i BÅDe euroPa og asien. han har netoP uDgivet Bogen ”When China rules the WorlD”.
FOTO: PR FOTO
»Lær kinesisk«
debrief: Skal man tro den engelske forfatter Martin Jacques, så skal vi alle til at indstille os på, at det nye årti i stigende grad vil blive domineret af Kina Skal vi her i Vesteuropa til at være ekstra opmærksomme på truslen fra Kina mod vores økonomi? Ja, over tid bliver Kina en formidabel økonomisk kraft og faresignalerne, om du vil bruge det ord, kan ses ved, at landet begynder at udvikle ekspertise inden for andre industrier, end vi er vant til. Den største fejl, vi kan gøre her i Vesten, er at undervurdere deres evner og tro, at Kina i al fremtid kun bliver en konkurrent på ”low tech”-områderne.
Hvad bliver konsekvensen af denne udvikling? Har vi grund til at frygte vores økonomi og levestandard her i Vesten? Det er uundgåeligt, at der kommer mange negative økonomiske konsekvenser og tab af arbejdspladser. Men når man taler om truslen fra Kina, så glemmer man lidt, at vi taler om et land med mere end en milliard mennesker, der i de kommende år vil opleve en uhørt stor økonomisk vækst. Det giver jo nogle nye forretningsmæssige muligheder for os og vil helt sikkert få en positiv indvirkning på de vestlige landes økonomi - det vil åbne et helt nyt marked. Nogen industrier vil selvfølgelig tabe på den udvikling, men andre vil vinde på det. Så skal du og jeg – den almindelige europæer – være bekymret eller optimistisk? Det kommer an på, hvordan vi reagerer. For det her kommer til at ske, om vi vil det eller ej! Kina bliver en økonomisk supermagt, uanset hvad vi gør. Vi kan tage skyklapper på og lade som om, at problemet går væk, eller vi kan indrette os på det. Det her er en ny verden, som Europa skal leve i og indstille sig på. Er det en trussel eller en mulighed? Ja, hvis vi blot fortsætter med at leve i illusionen om, at vi er klodens centrum, og alle de andre lande er mindre udviklet end os, så bliver det en meget brat opvågning,
Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief
og så er det en trussel. Men hvis vi stedet indretter os efter det, forbedrer vores uddannelsessystem, udvikler os selv og vores viden og ikke mindst begynder at handle endnu mere med Kina, så har vi en chance for at udnytte Kinas udvikling til en mulighed - også for os her i Vesteuropa. Efter din mening, reagerer vi så nu hensigtsmæssigt på Kinas udvikling? Desværre nej. Jeg fornemmer, at Europa stadig går rundt i en tro på, at vi er verdens centrum og, at vi derfor nok skal klare os selv på den måde vi har indrettet os på. Lad mig nævne min egen bog som et eksempel. Den er blevet oversat til mange sprog i Asien, mens den også sælger godt i USA. Men her i Europa har interessen været meget lille - ingen har for eksempel udtrykt interesse for den i Tyskland eller Frankrig. Det er måske i al ubeskedenhed et tegn på, at denne problemstilling ikke er gået op for europæerne endnu. Europa er meget optaget af sin egne problemer, og vi hænger ofte i fortiden, og set i lyset af den her udvikling, så er dét meget bekymrende. Så hvad er dit bedste råd til en ung ambitiøs studerende, der gerne vil gøre karriere i det næste årti. Lær kinesisk!