brief 17

nordea private banking magazine

oktober 2014

17 Nr.

Din kapitalpension Sådan sikrer du dig · s.38 Penge og bold Legetøj for milliarder · s.44 Bogens fremtid Streaming, crowdfunding og skønhed på papir · s.48

TEMA

Den amerikanske drøm

» Hvis du havde spurgt mig i 1995, ville det her nok have været så tæt på et drømmejob, som man kommer.« Jimmy Maymann, dansker og CEO, The Huffington Post · s.8

17 Nr

Indhold

brief har besøgt North Dakotas oliefelter i jagten på den amerikanske drøm.

Boreplatformene er forbudt område for mediefolk. Men fotograf Hardy Wilson kom tæt på de amerikanske lykkeriddere.

Og det er dem, historien handler om.

s.8 komet Dansk

Danskeren Jimmy Maymann er chef for webavisen The Huffington Post. Han ligner essensen af den amerikanske drøm, men ser kritisk på den amerikanske kultur.

ATTITUDE

s.22 på stilke

Sanserne

De lever af at smage, høre og lugte sig frem.

FRIRUM

s.34 Nordea Markets

Amy Zhuang

ekspert i verdens næststørste økonomi ­– og født i Kina.

INDSIGT

s.44 køber klubber Rigmænd

En fodboldklub er det mest prestigefyldte legetøj, man kan eje.

2

UDSYN

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

* Den amerikanske drøm

Op til midtvejsvalget i november gør brief status på drømmen. De nye guldgravere. Danskere med succes. Indvandrernes historie. Analyse. Baggrund.

Tendenser.

Virtual reality / På tærsklen til en ny virkelighed.

**

Pension / Guide til 2014 Skiftedag / Nyt job i Nordea

*** Bogens fremtid / 5 tendenser

Debrief / Luna Christofi

BRIEF

oktober ‘14

Findes drømmen i virkeligheden? brief besøger denne gang den amerikanske drøm – et tema, som til stadighed bliver ved med at fascinere. ’The american dream’ er dybt forankret i alle amerikanere og intenst afspejlet i alle dele af populærkulturen. Men som du kan læse i ­vores tema, er den også et begreb, som i disse år er genstand for intense diskussioner på kryds og tværs af politiske og kulturelle skillelinjer. I denne udgave af brief undersøger vi, om det stadig er muligt at arbejde sig op fra avisbud til direktør – og om det overhovedet er det, den amerikanske drøm handler om. For måske er drømmen i virkelig­heden mere den menige amerikaners ­ønske om eget tag over hovedet og muligheden for at ­kunne sende sine børn på universitetet?

Vi møder også to danskere, som har formået at sætte deres eget fingeraftryk på den amerikan-

ske drøm. Den ene er chefredaktør på et af ­tidens mest anerkendte medier, onlineavisen The ­Huffington Post. Den anden er en succesrig forfatter, der har høstet stor ros i et af USA’s mest respekterede litterære magasiner. På hver deres måde udlever de den amerikanske drøm.

På dansk, vel at mærke.

God fornøjelse med brief.

kolofon Udgiver:

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

kontakt: brief@nordea.com

Redaktion: Charlotte Auken (ansv.), Kristian Lund Pedersen, Thomas Engelsmann, Jesper Phaff Mørck

Redaktør: Julie Bondo Gravesen, Datagraf Communications

Skribenter: Christian Mohr Boisen, Sole Bugge Møller, Michael Rach­ lin, Ebbe Fischer, Tommy Heisz, Rasmus Karkov

Grafisk design: Lars Boye Andersen og Thomas Brandstrup, Datagraf Communications

Illustration:

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

Jens Hage, Jørgen Stamp

Fotografer: Tobias Selnæs Markussen, Christian Larsen, Hardy Wilson, Jacob Nielsen

satskorrektur: Borella projects

Tryk: Datagraf Communications

Det vil jeg læse:

* Jeg kan godt lide tanken i Den amerikanske drøm om,

at alle mennesker er skabt lige. Og at alle med hårdt arbejde og vilje kan forbedre deres liv, uanset race, social klasse eller etnisk oprindelse.

Bekir Øzkardes – teamleder, Private Banking Kolding

** Jeg ser meget frem til at læse ­artiklen Velkommen til den

næste virkelighed.Virtual reality-masker giver os mulighed for at skabe vores egen virkelighed.

Men perspektivet er samtidig lidt skræmmende.

Danny Lawets – investeringsrådgiver, Private Banking København

Jeg er meget fascineret af fodbold *** og især de store klubber. Jeg glæder mig

til at læse Verdens dyreste legetøj.

For hvordan er det muligt for nogle klubber at tiltrække de stenrige investorer – til trods for at investorerne må forvente, at det bliver en dårlig investering?

Bjørn Chr. Dahlberg – afdelingsleder, Private Banking Roskilde

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

3

TEMA

Af Christian Mohr Boisen

Den amerikanske drøm

D

en har drevet amerikanerne fremad i århundreder. Helt til toppen af verden. Den

»Ambition is a dream with a V8 engine.« Elvis Presley

amerikanske drøm trives i film, bøger og musik, og den ligger i amerikanernes DNA. Både republikanerne og demokraterne bruger begrebet ’den amerikanske drøm’ i valgretorikken, men på vidt forskellige måder, før det amerikanske midtvejsvalg til Kongressen i november. ¶ Men hvad er den amerikanske drøm? Kritikere blandt økonomer og kommentatorer peger på, at den traditionelle forestilling om den amerikanske drøm nu blot er netop det – en drøm. Økonomisk lykke er kun opnåelig for dem, der har alt, hvad de kan drømme om i forvejen.

Men drømmen lever også i bedste velgående, for eksempel i det nye olieog gaseventyr på den amerikanske prærie. ¶ Dette tema ser nærmere på drømmen i alle dens afskygninger. Hvad er den? Hvad betyder den for amerikanerne? Hvordan har den det? Vi besøger lykkeridderne på prærien, og vi taler med eksperter i økonomi og social mo-

»Jeg har brugt hele mit liv på at bedømme afstanden mellem den amerikanske virkelighed og den amerikanske drøm.« Bruce Springsteen

4

bilitet. Vi følger drømmen hele vejen fra de første pilgrimme til moderne IT-eventyr. Og vi møder en række danskere, der har realiseret den amerikanske drøm. Velkommen til drømmeland.

BRIEF

oktober ‘14

»Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.« Uafhængighedserklæringen, 1776

foto: polfoto/the granger collection

Porten til USA. Circa 1930: Lille dreng viser sine forældre Frihedsgudinden set fra Ellis Island, hvor flere end 20 millioner immigranter fik behandlet deres sager fra 1892 til 1954. Farvelagt foto (fotograf ukendt).

5

TEMA

Den amerikanske drøm

A labama

G eorgia

M ar y la n d

New H ampshire

New M e x ico

North C aroli n a

Jesse Owens

Dr. Martin Luther King Jr.

Babe Ruth

John Irving

Conrad Hilton

Virginia Dare

(George Herman Ruth)

1929-68. Borgerrettighedsforkæmper, mest kendt for sin ’I have a dream’-tale, som han holdt i Washington D.C. i 1963.

1895-1948. Historiens mest berømte og ­måske bedste udøver af den amerikanske nationalsport, baseball.

Født 1942. Bestseller­ forfatter. Mange af hans bøger er filmatiseret, bl.a. ­Verden ifølge Garp.

1887-1979. Grundlægger af Hilton-hotel­imperiet.

Oldefar til Paris Hilton.

Født 1587, dødsår ukendt.

Første barn af engelske nybyggerforældre født i Den Nye Verden, Amerika.

1913-80. Sort atlet. Fire guld­medaljer i atletik ved Hitlers OL i Berlin 1936.

A laska

Sarah Palin Født 1964. Det Republikanske Partis vicepræsidentkandidat ved valget i 2008.

H awaii

M assachusetts

Barack Obama

John F. Kennedy

Født 1961. USA’s præ­sident siden 2009.

1917-63. USA’s præsident 1961-63.

I daho

M ichiga n

Gutzon Borglum

Henry Ford

1867-1941. Maler og billedhug­geren bag national­monumentet med de fire præsidenters hoveder i Rushmore, South Dakota. Søn af den danske indvandrer Jens Møller Haugaard Børglum.

1863-1947. Grundlægger af Ford Motor Company.

Introducerede masse­ produktion ved hjælp af samlebåndsteknikken.

A ri z o n a

Geronimo 1829-1909. Modig og krigslysten apache­ høvding. Også det officielle navn på Navy Sealsoperationen, der gjorde det af med Osama bin ­Laden i 2011.

A rka n sas

Bill Clinton Født 1946. USA’s ­præ­sident 1993-2001.

C ali f or n ie n

Shirley Temple 1928-2014. Historiens mest berømte barneskuespiller. Modtog en Juvenile Award – en ungdomsoscar – for sit bidrag til filmindustrien i 1934. Senere USA’s ambassadør i Ghana og Tjekkoslovakiet, FN-ambassadør samt USA’s første kvindelige protokolchef i diplomatiske anliggender.

I lli n ois

Walt Disney 1901-66. Grund­lægger af Disney-imperiet, der står bag ­verdens mest berømte tegnefilm.

I n dia n a

Michael Jackson 1958-2009. ’Kongen af pop’ og et af musik­ historiens mest sælgende navne.

I owa

Buffalo Bill (William Frederick Cody)

C olorado

John Kerry Født 1943. USA’s udenrigsminister. Højt dekoreret soldat under Vietnamkrigen. Vendte sig mod krigen. Gift med ketchup­ milliardæren Teresa Heinz Kerry.

1846-1917. Bisonjæger, showmand og legende fra Det Vilde Vesten.

Født 1946. USA’s ­præsident 2001-09.

1809-65. Præsident under den amerikanske borgerkrig 1861-65. Stod bag ­slaveriets ophævelse.

Jim Morrison 1943-71. Musiker og digter. Forsanger i The Doors.

6

North D akota

1837-1935. Industrimagnat, revolutionerede olie­ industrien, filantrop. Første amerikaner med en formue på over 1 milliard dollars og bliver ofte kaldt den ­rigeste mand i historien.

1920-2002. Sanger, komponist og skuespiller gennem seks årtier.

Begyndte at synge med Benny Goodmans bigband og favnede jazz, pop, filmmusik og kunstmusik.

Blev kaldt Miss Peggy Lee og inspirerede til figuren Miss Piggy i The Muppet Show.

Peggy Lee

W as h i n g t o n

Bill Gates

M o n ta n a

Phil Jackson

M ississippi

Matt Groening

Oprah Winfrey Født 1954. Skuespiller og talkshowvært. Ifølge Forbes Magazine god for 1,4 milliarder dollars.

Flere gange udnævnt til verdens mest indflydelsesrige berømthed af samme magasin.

I daho

Gutzon Borglum W yom i ng

Jackson Pollock

M issouri

Mark Twain Ne v a d a

Andre Agassi U ta h

Dee Hock

C olorad o

John Kerry

Cali for n i e n

Shirley Temple

Phil Jackson Abraham Lincoln

Florida

Født 1949. Rockmusiker, der ofte ­skriver om almindelige amerikaneres hverdag i den lille all-american by, for eksempel i hittet Born in the USA.

John D. Rockefeller Sr.

Oregon

M o n ta n a

George W. Bush

1732-1808. En af USA’s founding fathers, der med sine skrifter mod den engelske kolonimagt er kendt som ’the penman of the Revolution’.

1896-1940. Forfatter.

Skrev The Great Gatsby (1925), der ofte nævnes i kritikken af den amerikanske drøm.

1895-1966. Stumfilms­ legende.

K e n tuck y

John Dickinson

F. Scott Fitzgerald

Buster Keaton

C o n n ecticut

D elaware

Bruce Springsteen

M i n n esota

1835-1910. Forfatter.

Skrev The Adventures of Huckleberry Finn, der traditionelt kaldes ’The Great American Novel’.

K a n sas

New York New J erse y

Født 1945. Historiens bedste basket­ball­træner.

Har vundet NBA utallige ­gange som træner for Chicago Bulls og Los Angeles Lakers. Vandt NBA som spiller to ­gange med New York Knicks.

Arizona

Geronimo

New M e x i c o

Conrad Hilton

L ouisia n a

Louis Armstrong 1901-71. Verdens mest be­rømte jazzmusiker.

M ai n e

Stephen King Født 1947. Forfatter, især kendt for sine gyserromaner, der er blandt verdens mest sælgende bøger nogensinde.

Nebraska

Warren Buffett Født 1930. Investor og forretningsmand. Verdens fjerde­rigeste mand.

Nevada

Andre Agassi

A l as k a

Sarah Palin

Hawa i i

Født 1970. Tennisspiller.

Søn af en iransk indvandrer. Hans far tvang ham til at træne tennis i timevis hver dag med den klare ambition at gøre sønnen til verdens nummer ét. Det lykkedes.

Barack Obama

BRIEF

oktober ‘14

O hio

P e n n s y lva n ia

S outh C aroli n a

T e x as

W ashi n gto n

W isco n si n

Neil Armstrong

Grace Kelly

Jesse Jackson

Beyoncé

Bill Gates

1930-2012. Astronaut.

Det første menneske på Månen.

1929-82. Oscarvinder, bedste kvindelige hoved­ rolle i 1954 for sin medvirken i filmen The Country Girl. Trak sig tilbage som skuespiller, da hun i 1956 giftede sig med fyrst Rainier 3. af Monaco og dermed blev prinsesse af Monaco. Døde efter en trafikulykke i 1982.

Født 1941. Borger­ rettighedsforkæmper og baptistpræst.

(Knowles-Carter)

Født 1955. Medstifter af Microsoft. Verdens rigeste mand.

Laura Ingalls Wilder

O klahoma

Helen Robson Kemper Walton 1919-2007. Enke efter ­supermarkedsimperiet Wal-Marts grundlægger, Sam Walton. Den rigeste amerikanske kvinde i sin levetid.

S outh D akota

Sitting Bull 1831-90. Leder af Siouxfolket. ­Udslettede General ­Custer og hans fem kompagnier ved ­Slaget ved Little Bighorn. Symbol på de oprindelige amerikaneres kamp mod de hvide.

R hode I sla n d

Prudence Crandall 1803-890. Skolelærer, der lavede den ­første ikkeraceopdelte skole i 1831.

O rego n

Matt Groening

Født 1981. Sanger og skuespiller. Estimeret ­formue på 350 millioner dollars. I juni 2014 nummer 1 på Forbes’ Top 100lister over berømtheder.

U tah

Dee Hock Født 1929. Revolutionerede markedet for ­finansielle tjenesteydelser som grundlægger af VISA.

W est V irgi n ia

Charles »Chuck« Elwood Yeager Født 1923. Jager- og testpilot. Den første, der fløj hurtigere end lydens hastighed (1947). Yeager var model for Tom W ­ olfes ­roman The Right Stuff.

T e n n essee

Dolly Parton

V ermo n t

Født 1946. Country­sanger og skuespiller.

Født 1954. Skaberen af tegnefilms­serien The Simpsons.

Calvin Coolidge

1867-1957. Forfatter til den selvbiografiske bogserie med titler som Det lille hus i den store skov og Det lille hus på prærien.

W yomi n g

Jackson Pollock 1912-56. Kunstmaler og central figur i abstrakt ekspressionisme med sin a­ ction painting.

Pollocks værk No. 5 blev i 2006 solgt for 140 millioner dollars.

1872-1933. USA’s præ­sident i de brølende 1920’­ere lige op til børskrakket i 1929.

V irgi n ia

George Washington N o r t h Da k o ta

Peggy Lee

M i n n es o ta

S o ut h Da k o ta

Maine

Stephen King

1732-99. USA’s første præsident. En af nationens ’foun­ding fathers’.

New Hamps h i r e

John Irving

M assac h usetts

Ve r m o n t

F.Scott Fitzgerald

New Y o r k

John D. Rockefeller Sr.

W i sc o n s i n

Sitting Bull

Laura Ingalls Wilder

John F. Kennedy

Calvin Coolidge

Michigan

R h o d e Is l a n d

Prudence Crandall

Henry Ford P e n n s y lv a n i a

Grace Kelly

I o wa

Neb r as k a

New J e r se y

Buffalo Bill

Warren Buffett

Bruce Springsteen

Ohio

I lli noi s

Walt Disney Ka n sas

Indiana

Neil Armstrong

Michael Jackson

De l awa r e

John Dickinson »Chuck« Yeager

Virginia

George Washington

Ke n tuc k y

Mark Twain

George W. Bush

W est V i r g i n i a

Buster Keaton M i ss o u r i

C o n n ect i cut

Marylan d

Babe Ruth

Abraham Lincoln T e n n essee

Dolly Parton

North Caroli na

Virginia Dare

O k l a h o ma

Helen Robson Kemper Walton

S o ut h C a r o l i n a

A r k a n sas

Jesse Jackson

Bill Clinton

M i ss i ss i pp i

Oprah Winfrey

Ge o r g i a A l abama

Jesse Owens T e x as

Beyoncé

Dr. Martin Luther King Jr.

Lou i s iana

Louis Armstrong

F lor i da

Jim Morrison

Research: Christian Mohr Boisen · foto:wikimedia/Creative commons m.fl.

Drømmens ansigter

Fra Parton til Clinton.

Fra Springsteen til Sitting Bull.

Alle er de på den ene eller anden måde repræsentanter for den amerikanske drøm om retten til liv, frihed og stræben efter lykke.

Vi præsenterer 50 mennesker – en fra hver af staterne – som har sat deres aftryk på USA’s historie.

7

TEMA

Den amerikanske drøm

Han drog

vest på

Danske Jimmy Maymann er topchef i en af verdens mest indflydelsesrige medier, The Huffington Post. Vi har interviewet ham om amerikanske drømme og danske værdier – og om at arbejde videre, selv om man er velhavende nok til at kunne holde fri resten af livet.

Af Christian Mohr Boisen foto Christian Larsen

H

vis hans liv blev filmatiseret – og det ville være nærliggende at gøre det – ville åbningsscenen panorere ned gennem hovedgaden i en slumrende, midtfynsk landsby i begyndelsen af 1980’erne og stoppe ved en tiårig dreng i rød Hummel-træningsdragt. Drengen står foran Brugsen og drikker en Jolly Cola, mens han kigger op mod den midtfynske himmel og drømmer store drømme. Drengen hedder Jimmy og er søn af en socialdemokratisk fagforeningsmand. »Gislev, Fyn, 1981« står der nederst i billedet.

I næste scene sidder 41-årige Jimmy Maymann i sit skarpe, sorte jakkesæt, hvide skjorte og sorte slips bag sit skrivebord. Nu står der »Broadway, New York, 2014« i billedet. Fagforeningsmandens søn er for længst blevet mangemillionær. Og han er topchef for en af verdens mest beundrede medievirksomheder, The Huffington Post Media Group.

Nogle kalder det udlængsel. Rastløshed. Ambition. Jimmy Maymann har travlt.

8

»Jeg arbejder mellem 40 og 80 timer om ugen, og det er sjældent 40,« siger han.

Sådan er det, når man styrer et af verdens mest succesrige og vidtrækkende medier og skal implementere nationale filialer af forretningen fra Tokyo til Rio. »Da jeg startede, havde vi 50 millioner brugere i USA. Nu har vi også 50 millioner i resten af verden. Vi er ude på 11 markeder.« Han taler hurtigt, skarpt og nærmest uden accent. Måske fordi han altid har været i bevægelse, siger hans venner, der har kendt ham siden studietiden. Og den foregik på Fyn. Det var her, det startede, eventyret. Under cand.merc.-studiet på Odense Universitet var Jimmy Maymann på besøg i USA. Vi skriver 1994, og alle taler om internettets potentiale. Den unge Maymann arbejder i Nykredit om dagen, er bartender om aftenen i Odense og spiller håndbold i en af datidens storklubber, Tarup-Paarup, ved siden af fuldtidsstudiet. Da han kommer hjem fra USA, handler hans afsluttende speciale om nettets kommercielle mulig-

BRIEF

oktober ‘14

Præmieret webavis The Huffington Post er en amerikansk internetavis, som blev etableret den 9. maj 2005 af Arianna Huffington, Kenneth Lerer, Andrew Breitbart og Jonah Peretti. I 2006 og 2007 modtog den en Webby Award for bedste politiske blog. I 2011 blev den udnævnt til verdens mest indflydelsesrige blog af The Observer. I 2012 fik den Pulitzerprisen for en serie artikler om sårede krigsveteraner af journalist David Wood. The Huffington Post har været pioner inden for brugerinddragelse og har over 32.000 frivillige bloggere, flere end noget andet medie i verden. The Huffington Posts hjemmeside har desuden 44 millioner unikke brugere om måneden, hvoraf mange er særdeles engagerede. Brugerne står således bag mere end 8,5 millioner kommentarer på siden hver måned.

Se thehuffingtonpost.com

9

TEMA

Den amerikanske drøm

heder. Sammen med et par studiekammerater stifter han i 1995 det digitale reklamebureau Neo Ideo, som fem år efter sælges til det amerikanske reklamebureau Leo Burnett. Maymann forsætter i Burnett og stifter derefter videobrandingvirksomheden GoViral, som han sammen med makkeren Claus Moseholm sælger til mediegiganten AOL i 2011 for 96,7 millioner dollars.

Efter salget kunne Jimmy Maymann have sat sig i sit hus på Ibiza velvidende, at han ikke behøvede at lave noget resten af livet. Men efter to uger begyndte han at føle kløen. Der skulle ske noget. AOL ejer The Huffington Post og indsatte Maymann som Senior Vice President. Det er også her, vi møder ham, på Broadway, i avisens pulserende hovedkvarter. Det er her, danske Jimmy Maymann styrer det første kommercielle onlinemedie, der har modtaget den prestigefyldte Pulitzerpris for journalistik og oven i købet tjener gode penge på ren internetjournalistik.

Er det nemmere at udleve sine drømme i USA? »Det amerikanske samfund er bygget op omkring drivkraften mod ’the new frontier’. Pionererne og nybyggerne tog vestpå for at finde guld, og den filosofi gennemsyrer samfundet.

Man tror i meget høj grad på den amerikanske drøm. På godt og ondt. Det er et nyt land; USA er kun 250 år, så der er ikke den samme bagage, som vi har i Europa, og som vi nogle gange kan være tynget af. USA’s økonomi er blevet den stærkeste i kraft af den energi og tro på drømmen, som ligger i USA’s DNA.« Er der noget specifikt dansk, som du har tilført The Huffington Post? »Vi danskere har jo en helt anden ledelsesfilosofi. Den angelsaksiske er meget topstyret; det hele er top-down. Her i USA er alt meget mere kæft trit og retning-orienteret, også CEO’ens rolle. Den nordiske filosofi er konsensussøgende. Sådan er jeg som menneske; det er sådan, jeg er opdraget; det er mit menneskesyn.

At jeg involverer mennesker. Så det har jeg taget med ind i The Huffington Post.

10

Det er en vækstvirksomhed, så det er vigtigt, at den er innovativ. Jeg lytter til folk, og der er 1.000 ansatte.« Kan amerikanerne godt finde ud af at have sådan en leder? »Jeg har hørt fra de ansatte, at de er glade for transparens. De kan godt lide, at jeg siger, hvad jeg gør, og gør, hvad jeg siger, hvor mange amerikanske ledere måske ’talk the talk, but don’t walk the walk’.« Hvilke andre forskelle er der på dansk og amerikansk mentalitet? »Sjovt nok føler jeg mig meget mere dansk herovre, end jeg gjorde i Danmark, men ja, der er forskelle – på godt og ondt.

Man skal passe på, hvordan man siger det, men i Danmark skal man helst ikke skille sig ud. Der synes jeg godt, vi kunne lære noget af amerikanerne. De ser op til dem, der går imod strømmen, dem, som har modet til at gøre store ting. Folk ser dem som rollemodeller.

Ellers er det mest iøjnefaldende måske, at man herovre har en anden tilgang til socialt ansvar.Vi har velfærdsmodellen, som de helt mangler. Det har de ikke haft succes med, og det er bagsiden af medaljen. I øjeblikket er der 30 millioner mexicanske indvandrere, som man diskuterer intenst. Der er en meget liberalistisk tilgang, hvor individet har retten, og samfundet ikke skal stå i vejen.

Det er på en måde stadig ’the wild west’, hvor de kræver ret til skydevåben, og enhver skal klare sig selv. Systemet giver erhvervsmæssigt frie rammer, og der er nogle chancer, man kan tage, men bagsiden af medaljen er desværre, at der er mange, der ikke har så meget. Hele infrastrukturen herovre er på mange måder en joke. Når vi kører i bil, spørger mine børn: ’Hvorfor er der så mange huller i vejen?’« Hvad kan vi danskere ellers lære af amerikanerne, og hvad skal vi gøre for at være med fremme? »Det er ærgerligt, at det ikke kan betale sig for unge danske

iværksættere, der løber risici. De skal kunne se, at hvis det går godt, kommer der også en belønning.Vi er et land uden råstoffer, og vi skal leve af innovation, så der skal vi sikre os, at vi starter nogle ting.

Jobs inden for produktion er væk; de går til Østeuropa og så videre, men vi er gode til design, vind og medical, og det skal vi gøre noget mere ved.

I mange år har vi været veluddannede, og det er vigtigt, at vi sikrer, at de unge er veluddannede, for det skal vi leve af. Vi skal have en stærk folkeskole, en progressiv skole, der stimulerer kreativitet og udfordrer børnene tidligt fra de er fem-seks år, så de bliver gode til at løse tingene på en anderledes måde.« Held og slid Broadway summer neden for Jimmy Maymanns kontor, der kun ligger en hurtig subway-tur fra Wall Street. I den berømte film af samme navn fra 1988 spiller Charlie Sheen den unge, ambitiøse Bud Fox, der bliver Gordon Gekkos (spillet af Michael Douglas) kronprins. Buds far er tillidsmand af den gamle skole i et firma, som bliver ædt af grådige Gekko i filmen.

Jimmy Maymann, fagforeningsmandens søn fra Gislev, der stred sig til toppen af verden, lyder næsten også som noget fra drømmefabrikken Hollywood.

Er der noget amerikansk over din historie – fagforeningsmandens søn, der bliver mangemillionær og big shot i New York? »Min far var fagforeningsmand, men det er nu ikke noget oprør, jeg er ude i.

Jeg har aldrig planlagt min egen skæbne, men jeg har taget skæbnen i mine egne hænder. Jeg har været heldig og fået succes, men heldet har fulgt med det hårde arbejde og min passion. Ellers kunne jeg sidde på stranden på Ibiza. Jeg arbejder jo kun så meget, som jeg gør, fordi jeg synes, det er spændende. Jeg elsker medier, og det er blevet min karriere, men det er ikke planlagt. Jeg har ingen drøm som sådan og har heller ikke haft det, men hvis du havde spurgt mig i 1995, så ville det her nok have været så tæt på et drømmejob, som man kommer. At arbejde med og udvikle

» Vi giver også stemme til homoseksuelle, hispanics og andre minoriteter i det amerikanske samfund. De hader os for det i Midtvesten.«

BRIEF

oktober ‘14

Fra Odense til Huffington Jimmy Maymann er født 1971. Uddannet cand.merc. fra Odense Universitet, 1995, og EMBA, London Business School, 2005.

dette brand, det har været og er fantastisk. Jeg nyder at gå på arbejde, og det er mit drømmejob.« Hvad er du drevet af? »Det, der driver mig, er at gøre en forskel, eller at jeg i hvert fald føler, at jeg gør en forskel.

Som et eksempel havde vi på The Huffington Post i forlængelse af den begyndende demokratisering i de arabiske lande en platform, hvor frihedskampen kunne fortsætte online. Det er sådan noget, jeg er stolt af. Det er rart at sidde med en følelse af, at man har gjort noget. Alle vil gerne gøre en forskel, og på The Huffington Post prøver vi at gøre det ved for eksempel at støtte Obamas kampagne for sygesikring.Vi giver også stemme til homoseksuelle, hispanics og andre minoriteter i det amerikanske samfund.Vi vil gerne sige velkommen til minoriteter og give mangfoldigheden stemme. De hader mig, og de hader os for det i Midtvesten, men det er der ikke noget at gøre ved.Vi går imod våben, og jeg mener, at i et land, hvor Fox News har haft held til at polarisere i så voldsom grad, og hvor en bevægelse som Tea Party findes, der skal man forsøge at trække i den modsatte retning. Det er i høj grad vores værdigrundlag. I USA slås blokkene mod hinanden, så der kommer ingen reformer hen over midten. Det har vi brug for, og det har vi også brug for i Danmark. Det er en forudsætning for, at vi kan fortsætte vores udvikling og være med mod Indien og Kina.« Bliver du i USA resten af livet? »Jeg har været fem år i alle de andre jobs, jeg har haft, og nu har jeg været tre et halvt år her, så …

Efter fem år kommer der mange gentagelser, så det er naturligt at skifte, medmindre man kan sige i sit eksisterende job, at nu laver vi en helt ny strategi. Jeg har lært aldrig at udelukke noget, så hvem ved? Næste gang er det måske noget helt andet. Jeg skal altid føle, at jeg gør en forskel i det job, jeg er i, ellers vil jeg hellere starte med et blankt papir.« Er Danmark blevet for lille, når man har været i New York? »Jeg skal nok ikke hjem og være chefredaktør på Se og Hør, haha. Men jeg kommer tilbage til Europa, det er helt sikkert. Jeg har sagt til min kone, at hun må bestemme, hvad vi skal næste gang. Hun er læge, og det er mere værdifuldt end det, jeg laver. Det er liv og død. Men jeg håber da at kunne bidrage med noget.«

1995 Medstifter af det digitale bureau Neo Ideo.

2000 Sælger Neo Ideo til det amerikanske reklamebureau Leo Burnett og fortsætter i Leo Burnett, hvor han senere bliver direktør.

2006 Stifter sammen med Claus Moseholm GoViral, en virksomhed, som spreder reklamer viralt.

2011 Sælger GoViral til AOL.

2011 AOL køber The ­Huffington Post og ind­ sætter Jimmy Maymann i virksomheden med titlen Senior Vice President.

2012 Udnævnt til administrerende direktør for internetavisen The H ­ uffington Post.

11

TEMA

Den amerikanske drøm

Tre USA-kendere om drømmen Af Christian Mohr Boisen »Drømmen blegner« Niels Bjerre-Poulsen Lektor, Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet

D

»

steder, er helt central for amerikanernes nationale selvforståelse. Det er en trosartikel snarere end noget, man diskuterer ved at henvise til statistik og komparative analyser. Demokrater kan betone behovet for fælles løsninger og henvise til fortidens store reformer, som New Deal (i 1930’erne) og Great Society (1960’erne), mens republikanerne i stedet kan betone ­frihed fra den føderale regering i Washing­ton. Ideen om USA som et projekt, der blev sat i gang med uafhængighedskrigen og forfatningen og fortsat udvikler sig for at realisere de oprindelige intentioner – ideen om, at USA handler om noget – lever fortsat.«

mulighed for at få en videregående uddannelse. Det er vanvittigt dyrt at komme på college eller studere på universitetet, og det kræver i høj grad forældre, der har økonomisk formåen, for et år på college kan let løbe op i 200.000-300.000 kroner, og selv om de allerfattigste kan få legater eller anden økonomisk hjælp, er det i realiteten kun de færreste forundt. Der er naturligvis også en racemæssig skævhed. Hvide har stadig bedre odds for at klare sig end sorte, selv om de på papiret har lige muligheder. Så med andre ord: Den amerikanske drøm har det svært i disse år, i hvert fald i USA. For et par år siden bragte The New York Times en artikel, der konkluderede, at den amerikanske drøm trives godt … i Skandinavien!

Ganske enkelt fordi den sociale mobilitet er større i de skandinaviske lande end i USA, eftersom uddannelse er offentligt finansieret og ikke afhængig af forældrenes formåen.

Men den amerikanske drøm er i den grad nærværende for borgerne, og interessant nok trives den i høj grad blandt de lavestlønnede amerikanere, som stadig tror på, at de en dag vil gribe guldet, hvis de blot arbejder endnu hårdere.

Alle politikere bruger den amerikanske drøm og kæmper for den. Helt aktuelt slår Obama på, at videregående uddannelser skal være mere tilgængelige, og

rømmen har det ikke så godt i disse år. De fleste amerikanere er opvokset med forestillingen om, at USA er exceptionelt – at mulighederne er flere og den sociale mobilitet større end andre steder i verden – og de bliver i stigende grad konfronteret med, at det ikke er tilfældet.

Skellet mellem den rigeste 1 procent af amerikanerne og resten af befolkningen er blevet så stort, at det også hæmmer mobiliteten. Der er nu større social mobilitet i flere lande – også i Danmark – end der er i USA. Nu tror et flertal af amerikanerne ikke længere på, at deres børn vil Jesper Steinmetz TV 2’s korrespondent i være lige så godt som eller bedre stillet, USA. Forfatter til bogen end de selv har været. De tror heller ikke Come on America (2011). længere på, at de trods store indkomstforskelle spiller på den samme bane som de en amerikanske drøm er i rigeste amerikanere. Siden 1980 er ind» høj grad en myte. For den amerikomsten for den rigeste 1 procent af kanske drøm trives mere på papiret amerikanerne steget omkring 300 procent, mens den kun er steget svagt for den end i virkeligheden. Det er uhyre svært at nå til tops i USA, hvis man befinder sig på amerikanske middelklasse. Den fattigste bunden af det amerikanske samfund uden femtedel af befolkningen er blevet relativt fattigere. Måske værst af alt har amerikanerne mistet en grundlæggende tillid til, »Vi er en nation at deres politiske ledere kan forbedre situskabt af indvandrere,« ationen. I 1960 mente 73 procent af amesagde Barack Obama til amerikanerne, kort før han blev genvalgt rikanerne, at deres ledere gjorde det rigtiKilder: Migration som deres præsident i 2012. Men for ge det meste af tiden. Det tal styrtdykkede Policy Institute, Jørn de fleste nyankomne gennem tiden Brøndal fra Center i sidste halvdel af 1960’erne og i begynhar det krævet hårdt arbejde at blive en for Amerikanske del af den amerikanske drøm. Vi ser delsen af 1970’erne, og tilliden er aldrig ­Studier ved Syddansk på USA’s største indvandrerbølger. rigtig blevet genskabt. I dag er det kun ­Universitet m.fl. omkring 20 procent af amerikanerne, der Af maja mener, at deres politikere gør det rigtige seistrup det meste af tiden. Man kan diskutere, hvor dybt mistilliden stikker, men den giver i hvert fald helt anderledes svære, hvis ikke umulige, vilkår for politikere, som ønsker at lave større reformer i det amerikanske samfund. Og dog lever den amerikanske drøm nok alligevel videre i andre former.

Drømmen er fortsat vigtig, fordi selve Af Christian Mohr Boisen ideen om, at USA er exceptionelt og giver muligheder, man ikke kan finde andre Kilde: Edward Cahill, professor i engelsk, Fordham University

»Skandinaver elsker drømmen«

D

Den amerıkanske drøm fra 1600 til nu

12

BRIEF

oktober ‘14

at studielån skal være billigere og lettere at finansiere, også for lavindkomstgrupper.

Op til midtvejsvalget slår han på, at mindstelønnen skal sættes op, så flere har mulighed for at omsætte den amerikanske drøm til virkelighed. Republikanerne mener derimod, Obama på flere fronter forhindrer borgerne i at udleve den amerikanske drøm, fordi han med sin øgede offentlige regulering (som tidligere præsidenter også har været ansvarlige for) gør det sværere for dygtige og driftige amerikanere at drive forretning og skabe en profitabel tilværelse. Samtidig mener republikanerne, at USA under Obama har mistet international anseelse, og at det yderligere svækker drømmen og mulighederne, fordi USA ikke længere har den ekstraordinære status, som altid har kendetegnet nationen.«

»Drømmen handler om middelklassen« Mads Fuglede Ekspert i amerikanske forhold, fast kommentator for TV 2 News under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2008 og 2012. Forfatter til flere bøger om USA, blandt andet USA – Den Universelle Nation (2008).

illustrationer: jens Hage

Danskerne (1820)

Samtidig med en del tyskere, svenskere og nordmænd immigrerede 300.000 danskere til USA fra 1820 og frem.

De var bønder på jagt efter gratis præriejord.

Det fandt de i stater som

J »

eg kan ikke komme i tanker om en præsident, der ikke har nævnt den amerikanske drøm i sin indsættelsestale. Det er så selvfølgeligt. Obama citerede uafhængighedserklæringen i sin. Alle politikere, der etablerer deres kandidatur, gør det.

Det er meget vanskeligt at definere den amerikanske drøm, fordi den opfattes meget bredt. Den kan måske bedst ses som en blank tavle, som du kan skrive din egen drøm på, men der er fællestræk, og det er det, som Thomas Jefferson skrev i uafhængighedserklæringen, nemlig at alle er skabt lige og har ret til frihed, lighed og stræben efter personlig lykke. Troen på demokratiet er en væsentlig del af dette.

I praksis betyder opfyldelsen af den amerikanske drøm det for den enkelte, at han eller hun kan opnå bedre levevilkår.

Det er en myte, at drømmen handler om at nå til tops. Den handler om at komme ind i middelklassen. Amerikanerne elsker historien om avisdrengen, der ender som direktør, men drømmen handler om at være i middelklassen. Amerikanske helte er altid middelklasse, aldrig overklasse. Det kan man for eksempel se i tv-figurer som Homer Simpson og Roseanne.

Myten om at komme fra bunden til toppen som den amerikanske drøm – from rags to riches – er noget, vi tror, at amerikanerne går og tror på.

Det drømmer de ikke om. De drømmer om et bekymringsfrit middelklasseliv, og en meget vigtig komponent i drømmen er at kunne give sine børn lidt bedre vilkår end sig selv, lidt bedre college, en idé om, at tingene bevæger sig i den rigtige retning.

Nogle vil pege på, at den amerikanske drøm er udfordret i øjeblikket. Der er mange, der har mistet hus og hjem efter finanskrisen, men i USA er det bare mere brutalt i krisetider, end det er her.Vi kan komme sådan nogenlunde helskindet igennem, mens man i USA virkelig kan få en deroute og gå fra eget hus til at bo i telt. Alle kan en historie om onkel Hubert, der sov i en bil efter en konkurs og så kom tilbage igen, og det er noget, man er stolt af. Man knokler, man ser mulig­heder.

Obama vil hæve mindstelønnen, fordi amerikanerne kræver af deres politikere, at den amerikanske drøm kommer tilbage. Den er så vigtig for dem. Det er politikernes udfordring at give dem den tilbage, og man skal huske, at de tilgav Bill Clinton alt muligt, fordi han beskyttede den amerikanske drøm og sørgede for, at den kunne lykkes for dem. Demokraterne går altså efter at hæve mindstelønnen for at skabe et udgangspunkt for den amerikanske drøm, hvor republikanerne siger, at det ødelægger vores konkurrenceevne og vores personlige frihed.«

Irerne (1840)

På flugt fra massiv sult kom 3,8 millioner fattige irere til USA’s storbyer i 1830-1900. De stak ud. Ikke kun på grund af mængden, men fordi de på flydende engelsk lettere kunne blande sig i politik end andre immigranter.

I byer som Boston og New

Wisconsin og Iowa, hvor der stadig ligger landsbyer med navnet Denmark.

De havde egne kirker, men deres protestantiske værdier passede fint ind i det omkringliggende samfund.

York, hvor de fik flertal, blev de stærkt upopulære og beskyldt for kun at give magtfulde erhverv som politi og brandvæsen til hinanden. De irske piger blev til gengæld populære som tjenestepiger – ironisk nok også på grund af deres sprogkundskaber.

1600

1620

1737-58

1776

1790

1840’erne

1849

Shakespeares amerikanske drøm

Religiøs frihed

Selvhjælp først

Pursuit of ­happiness

3,9 millioner indbyggere

Mod Texas og Californien

Guldfeber

Den amerikanske drøm starter i England, hvor en øget, men stadig stærkt begrænset, social mobilitet afspejles i litteraturen, blandt andet hos Shakespeare.

Skibet Mayflower bringer de første pilgrimme fra England til Massachusetts, USA. Cirka halvdelen flygter fra religiøs undertrykkelse. Religiøs frihed er stadig et omdrejningspunkt i amerikansk historie.

Benjamin Franklin udgiver Poor Richard’s Almanack, et hovedværk i amerikansk selvforståelse. Hans filosofi er, at man hjælper samfundet bedst ved stille og roligt at opbygge sin egen gode økonomi.

Uafhængighedserklæringen bliver udstedt den 4. juli 1776. I indledningen står der blandt andet, at »alle mennesker er skabt lige« og har ret til »liv, frihed og stræben efter lykke«.

Vesten er stadig vild, men det er stilhed før stormen. Det næste århundrede oplever USA en indvandring og præriekolonisering, som er enestående i verdenshistorien.

’Manifest destiny’ er en amerikansk politisk doktrin, der fastslår, at det er USA’s skæbnebetonede pligt at brede sig over hele det nordamerikanske kontinent.

Fundet af guld i Californien starter det store ’gold rush’.

Historiker H.W. Brands har skrevet, at det ændrede den amerikanske drøm til »drømmen om rigdom tjent på et øjeblik gennem dristighed og held«.

13

TEMA

Den amerikanske drøm

Fire bøger om drømmen Af Christian Mohr Boisen thomas

piketty :

Kapitalen i det 21. århundrede

D

en franske økonom Thomas Piketty har med sin bestseller Kapitalen i det 21. århundrede skabt voldsom debat i USA og været inviteret i Det Hvide Hus. I sin bog påviser Piketty, at de rigeste indkomstgrupper bliver ved med at akkumulere velstand, og at kløften til middelklassens og de lavere klassers indkomster vokser. Thomas Piketty fremlægger den enkle tese, at den amerikanske drøm – og i bredere forstand løftet om lighed i vestlig kapitalisme – ­ikke kan lade sig gøre.

Det skyldes, at den økonomiske vækst altid vil være mindre end afkastet af investerede penge. Alle har gavn af økonomisk vækst, men afkast af investerede penge tilfalder kun de rige. Konsekvensen bliver, at familieformuernes indehavere er vindere, og andre ikke har mange chancer for at blive velhavende, hvis de ikke gifter sig til rigdom eller arver penge.

Piketty siger, at man lyver for sig selv, hvis man tror, at hårdt arbejde vil føre til rigdom. Rigdom fører til rigdom. Alt andet er usikkert. Middelklassen spiller økonomisk lotteri for at opnå en bedre lod i livet, mens de velstående har en sikker gevinst. Statistikken over indkomstforde-

Italienerne (1880)

Med sort hår og mørke øjne så italienerne anderledes ud end mange andre amerikanere, da over 4 millioner begyndte indvandringen fra et fattigt Syditalien. Der blev set skævt til deres katolske tro, så de fik ry for at være kriminelle – et rygte,

lingen i USA viser, at i 2012 tjente 1 procent af de amerikanske husholdninger 22 procent af nationalindkomsten. Hvis man kaster et blik på velstand, så ejer 10 procent af befolkningen 70 procent af den nationale formue. Ifølge Piketty skal man helt tilbage til, hvad amerikanerne kalder guldalderen, ’The Gilded Age’, inden Første Verdenskrig for at finde en lignende skæv fordeling af indkomst og formue.

USA-eksperten Mads Fuglede har læst Kapitalen i det 21. århundrede og fulgt den heftige debat i bogens kølvand. Han vurderer, at Thomas Piketty er mindre marxist, end man har villet gøre ham til. »Der er ingen tvivl om, at han peger på en vigtig diskussion. Han har grundlæggende ret i, at en nation, hvor der er tre virkeligheder, har en udfordring. Når man har en underklasse, hvor der intet sker, en middelklasse, hvor der sker meget lidt, og en overklasse, der stikker af med det hele, så sker der noget med sammenhængskraften, som man skal være opmærksom på at løse.« Bogen udkommer på dansk 5. november.

De østeuropæiske jøder (1920) I modsætning til italienerne havde jøderne intet ønske om at vende tilbage til Østeuropa, hvor jødehadet voksede mere og mere. De tog hurtigt del i amerikansk politik og startede blandt andet nogle af de første fagforeninger. På trods af det

mafiaen til en vis grad var med til at holde i live. De tog lavtlønnede jobs i byggebranchen og var altså bogstavelig talt med til at bygge landets byer op. Efter at have tjent en portion penge på det vendte omkring halvdelen tilbage til Italien igen.

var de lige så uvelkomne som katolikkerne, og en overgang blev der indført kvoter for jøder på Harvard og andre universiteter. I dag er det jødiske udsnit af befolkningen i gennemsnit mere veluddannet end resten af amerikanerne.

1880

1910

1918

1929

1945

1950

Nyt blod

Større mobilitet

Verdensmagt

Nedgang

Anders And og Coca-Cola

Lucy show

50,1 millioner indbyggere.

Mellem 1880 og 1890 kommer 5,3 millioner immigranter til USA. De drømmer om muligheder, frihed og bedre levevilkår, end de havde i Europa.

14

Ford T gør det muligt for amerikanerne at handle i nabobyen. De kan også søge lykken ved at flytte fra Alabama i syd til Chicago i nord.

Europas gamle stormagter hører fortiden til.

1910’erne er årtiet, hvor USA træder ind på scenen som den nye verdensleder – på alle parametre.

Drømmen bliver sønderskudt af depressionen, som kommer som et chok for amerikanerne efter mange år med konstant økonomisk fremgang.

Millioner af amerikanere mister alt.

USA er Anden Verdenskrigs store sejrherre.

Krigen og efterkrigen giver jobs og gode tider, mens Europa slikker sår og drømmer om Coca-Cola og Anders And.

De første tv-komedieserier bliver set af hele USA, som drømmer om det, middelklassefamilierne i fjernsynet har: lykke, to biler og et hvidmalet hegn omkring haven.

BRIEF

oktober ‘14

B arack O bama : Mod til at håbe – Tanker om generobringen af den amerikanske drøm

Tænketank tester drømmen Den anerkendte, politisk neutrale, Washington D.C.-baserede tænketank Pew, der beskæftiger sig med sociale, politiske og demografiske emner, gennemførte sidste år den omfattende undersøgelse »Forfølgelsen af den amerikanske drøm – økonomisk mobilitet over generationer«.

Undersøgelsen viste, at 84 procent af amerikanerne har en højere familieindkomst, end deres forældre havde. De, der bliver født i toppen og bunden af lønstigen, har stor sandsynlighed for at for­blive der som voksne. Mere end 40 procent af amerikanere, der vokser op i den nederste fjerdedel af lønstigen, sidder fast samme sted som voksne, og 70 procent forbliver under midten. A ­ froamerikanere har større sandsynlighed for at hænge fast i bunden og at falde fra midten af lønstigen hen over en generation. En fireårig college-uddannelse fremmer opadgående mobilitet fra bunden og forebygger nedadgående mobilitet fra midten og toppen.

I 2006 udgav den demokratiske senator og præsidentkandidat Barack Obama sine personlige overvejelser om den amerikanske drøm, idealer og værdier. Det er her, Obama første gang formulerer sine optimistiske visioner for et bedre Amerika bygget på en ny politik, der formår at samle nationen og forny de demokratiske idealer.

R obert P utnam : Our Kids – The American Dream in Crisis (udkommer primo 2015) Han er blevet inviteret indenfor af både republikanerne og Hillary Clinton.

Harvard-professor Robert Putnam hævder, at troen på, at ens børn vil opnå et bedre (økonomisk) liv, end man selv har haft, er fundamental for den amerikanske drøm. At amerikanerne tror på, at muligheder kun skal være begrænset af individets talent og flid. Fundamentet er imidlertid ved at smuldre på grund af det, som Putnam kalder »the opportunity gap«.

Putnam kortlægger, hvordan kløften mellem amerikanske børn vokser på næsten alle områder, og uligheden i samfundet øges dramatisk. Resultatet er »et samfund, hvor man ikke bygger bro mellem samfundslagene, og hvor børn har vidt forskellige muligheder, alt efter hvilke forældre de fødes af«.

C harlie L e D uff : Detroit – An American Autopsy (2014) Detroit er ofte blevet kaldt et symbol på USA. Den pulitzerbelønnede journalist Charlie LeDuff undersøger Detroits ruiner for at finde ud af, hvordan byen – engang nationens rigeste, nu den fattigste – er blevet det amerikanske mareridt. I maskinalderen var Detroit USA’s flagskib og stolthed, nu er den hovedstad for arbejdsløshed, analfabetisme og tvangsauktioner.

Vietnameserne (1970)

I 1970’erne kom der for første gang flere indvandrere til USA fra Asien end fra Europa. 121.716 var vietnamesere, der s­ ammen med amerikanerne havde kæm­pet mod kommunisterne i Viet­namkrigen. Alligevel opfattede nogle dem som ’fjenden’. I Texas

beskyldte hvide rejefiskere støttet af Ku Klux Klan dem for at stjæle markedet, fordi de var villige til at arbejde ekstremt hårdt. I Californien skabte de derimod et nyt marked – for manicure. Her er 80 procent af alle neglesaloner stadig ejet af vietnamesere.

Mexicanerne (2014)

Ud over 44 millioner registrerede er der 11 millioner illegale indvandrere i USA. Cirka halvdelen er mexicanere. Flere er tvunget ud i ulovlige og dårligt lønnede jobs. Politikerne planlagde gennem 2000’erne på skift at deportere dem og give dem ar-

bejdstilladelse. Da det første var på tale i 2006, var der kæmpe demonstrationer i hele landet. I 2012 blev en lov vedtaget, som giver unge, illegale indvandrere ret til at bo i landet, hvis de lever op til en række krav om blandt andet alder og skolegang.

1961

1975

1985

1995

2008

2012

2013

Død drøm

Tømmermænd

Optur

Langt fra top til bund

Drøm og mareridt

Sammensat samfund

Drømmen lever for hver tredje

Den unge præsident John F. Kennedy får USA til at tro på drømmen. Han bliver skudt i Dallas i november 1963.

Samme år h ­ older Martin Luther King Jr. ’I have a dream’-talen i Washington D.C. Han myrdes fem år senere.

USA er groggy efter Watergate-skandalen, og de sidste amerikanske soldater forlader Vietnam efter en katastrofal krig. Drømmens værste krise siden depressionen.

Ronald Reagan giver amerikanerne selvtilliden tilbage. Kritikere mener dog, hans økonomiske politik polariserer USA.

I kølvandet på den teknologiske revolution og en ny økonomisk politik mener kritikere, at samfundsstrukturen ændrer sig, så de rige bliver endnu rigere, og de fattige bliver fattigere.

Barack Obama bliver USA’s første sorte præsident, og amerikanerne ser det som et tegn på drømmens holdbarhed. Samtidig giver finanskrisen USA granatchok.

Der bor 41 millioner immigranter i USA. Det er 13 procent af USA’s befolkning.

En YouGov-undersøgelse viser, at 41 procent af amerikanerne mener, at den amerikanske drøm er uopnåelig, mens 38 procent tror på den.

15

TEMA

Den amerikanske drøm

Olıe feber På få år er delstaten North Dakota blevet Af Sole bugge møller foto hardy wilson centrum for et moderne guldfebereventyr.

Eller ’oliefeber’ er måske et mere præcist ord. Opdagelsen af Bakken-formationen, et af de seneste 40 års største oliefelter, lokker tusindvis af lykkeriddere til North Dakotas prærie. Jævne mænd, som håber på, at olien kan sikre deres fremtid.

F

or to år siden anede Zach Lawson intet om råolie, boretårne eller fracking. Dengang var det solcellefirma, han arbejdede for i Reno, Nevada, netop gået konkurs, og han stod uden job og uddannelse og med et forlist forhold og en lille datter i bagagen. Fremtiden så dyster ud.

Men så hørte han om et nyt olieeventyr i North Dakota. De sagde, der var masser af jobs, og at pengene nærmest sprøjtede op af undergrunden. Så han tog en chance og satte kursen mod et sted, han stort set intet kendte til. Få uger senere stod han første gang på en boreplatform. »Jeg havde bare en god mavefornemmelse – en fornemmelse af, at jeg måtte prøve det her eventyr. Nu tjener jeg meget mere, end jeg nogensinde ville have gjort,« siger Zach Lawson.

Han er blot en prik i mængden af ­tusinder af håbefulde amerikanere, der er valfartet til North Dakota de seneste år – i søgen efter et bedre liv. Efter opdagelsen af Bakken-formationen, et af de seneste 40 års største oliefelter, har hundredvis af olieselskaber kastet sig over North Dakotas prærie. Og med olien kommer jobs. Opsvinget har skabt 75.000 nye jobs i en delstat med 720.000 indbyggere, arbejdsløsheden er USA’s laveste, og gennemsnitslønnen er næsten fordoblet. For de mange tilflyttere er det svært at forestille sig, at North Dakota i 2000 var en af USA’s f­attigste delstater

16

– i dag er billedet afløst af landets hurtigste vækst og næsthøjeste BNP. Derfor strømmer lykkeriddere hertil fra alle USA’s afkroge. De har hørt, at man kan tjene en halv million kroner om året uden uddannelse eller erfaring. Olieeventyret giver dem håb om at rykke opad på samfundets rangstige. Derfor sætter de sig

Bakken-formationen ligger i et område på 520.000 km2 (cirka 12 gange så stort som Danmark), der strækker sig over North ­Dakota, Montana og Canada. For at få olien ud af Bakken-formationens skiferlag bruger olieselskaberne to metoder, kaldet horisontal boring og ­hydraulisk frakturering (fracking).

Sådan får de olien op For at få olien ud af Bakkenformationens skiferlag borer man først flere lodrette huller 2-3 kilometer ned i undergrunden.

Derefter sender man rør vandret gennem olielommerne. Så kommer fracking-holdet til og pumper en kombination af vand, sand og kemikalier ned i hullet under højt tryk. Det får klippestykkerne til at revne og olien til at skyde op.

BRIEF

oktober ‘14

Zach Lawson, 30 år, leder af et borehold

Pengene lokkede mig hertil »Typisk arbejder jeg 12 timer om dagen med en halv times frokostpause.

Normalt arbejder jeg 20 dage i træk, og så har jeg fri i ti dage, men lige nu har jeg arbejdet 50 dage i træk.

Mit job er lidt som at være pirat. Jeg kravler rundt i et boretårn 20 meter oppe i luften og er sammen med nogle hårde gutter, der bander og svovler og snakker om damer hele tiden. Når man hænger og dingler der i luften, så pumper adrenalinen.

Om vinteren bliver det så koldt, at ens ånde får øjenvipperne til at fryse sammen. Min tante sagde altid, ’hvis du er dum, så må du hellere være hårdfør’. Det er egentlig dumt at gå rundt i sådan en kulde, men jeg gør det for pengenes skyld.

Det har været svært for mig at spare op, fordi jeg har fyret penge af på legetøj såsom motocross­cykler til mig selv, min datter og min kæreste.

Jeg har også sprunget i faldskærm, taget ture til Las Vegas, rejst og taget min datter med til Disneyland. Jeg arbejder for at leve og ikke omvendt.

Jeg håber på at kunne lande et bedre job på en boreplatform, hvor man kan tjene op til 300.000 dollars om året. Hvis det sker, så regner jeg med at kunne gå på pension, når jeg er 40.

Min drøm er at købe et hus og ikke stresse over regninger, men have ekstra penge på lommen til at leve livet i stedet for at arbejde hele tiden.

Jeg vil være i stand til at nyde frugten af mit arbejde.«

17

TEMA

Den amerikanske drøm

ind i deres biler i New Jersey, Texas eller Utah og kører tusindvis af kilometer, ofte på deres sidste dollars, til et sted, hvor løftet om at kunne starte forfra virker mere tillokkende end de fleste andre muligheder. I et USA, hvor ideen om at gå fra vagabond til verdensmand langsomt er ved at fortone sig, er North Dakota blevet billedet på, at det måske alligevel kan lade sig gøre. Drømmen lever i North Dakota.

Den nye omdiskuterede boremetode, fracking, har fået oliepengene til at oversvømme North Dakota. Allerede i 1950’erne opdagede man, at der var masser af råolie i undergrunden her. Men den lå i tynde skiferlag, som det dengang var stort set umuligt at slå borene i. Udviklingen af fracking var omkring 2008 nået så langt, at det pludselig var muligt at tvinge skiferolien og -gassen ud. Det satte gang i et voldsomt opsving, som er fortsat lige siden. Uden fracking var al olien blevet i undergrunden, og det her opsving havde

aldrig fundet sted, som det udtrykkes af Russell Gold, forfatter til bogen The Boom om frackingens betydning for olieopsvinget.

På få år er antallet af aktive oliebrønde eksploderet til 10.000 og forventes at vokse i en årrække. Ifølge Alison Ritter, talsmand for North Dakotas råstofmyndigheder, regner man med at få yderligere 40.000-70.000 oliebrønde i området, og der vil være arbejde til mindst 190 boretårne de næste 20 år. Det vil være muligt at hente 11-14 milliarder tønder råolie, vurderer Alison Ritter. »Og det er et konservativt bud, for andre vurderer, at der faktisk er 300 milliarder tønder olie.« Guldfebermentalitet Når man krydser det nordvestlige North Dakota, kan man lugte mulighederne fra landevejen. Den sødlige lugt af råolie blandes med en kraftig kradsen i næsebo-

Richard Matthews, 27 år, lastvognschauffør i et oliefelt

Jeg boede to år i en autocamper »For to år siden var mit liv komplet kaos. Jeg havde nogle familieproblemer og var blevet fyret to gange inden for et år som IT-medarbejder og var tæt på at gå konkurs, da jeg hørte om olieboomet i North Dakota i fjernsynet. Jeg var klar til noget nyt, så jeg satte mig ind i min pickuptruck og forlod mit liv i Utah for at køre hertil.

Jeg havde absolut ingen erfaring inden for oliebranchen, så da jeg blev ansat på et frackinghold, tog jeg stort kørekort på ti dage og gennemgik et sikkerhedskursus.

Jeg boede to år i en lille autocamper og parkerede den i al hemmelighed nær et lejlighedskompleks, hvor jeg kunne nasse elektricitet, så jeg kunne varme rummet op.

Nu tjener jeg 100.000 dollars om året, hvor jeg tidligere tjente 40.000 dollars om året som IT-medarbejder.

Da jeg var på et frackinghold, arbejdede jeg 120 timer om ugen. Hvis jeg var vågen, så arbejdede jeg. Nu arbejder jeg kun 12 timer om dagen som lastvognschauffør.

Jeg bliver nok i North Dakota et år mere. Det er en god måde at spare penge op, og jeg har næsten ingen udgifter til leveomkostninger. Jeg håber på at kunne betale den ejendom, jeg ejer i Utah, af, så jeg kan leve af at leje den ud.«

18

rene af naturgas. Overalt rejser boreplatforme sig fra den grønne prærie som gigantiske knappenåle banket ned i landskabet. I udkanten af tidligere så søvnige byer står stålbarakker på sirlige rækker, og minisamfund af autocampere og campingvogne er skudt op. Her bor oliefolket.

Den ekstreme indbyggertilvækst har gjort det svært for byerne at følge med.

Boomets epicenter, Williston, er en af USA’s hurtigst voksende byer – for få år siden var der blot 15.000 indbyggere, men i dag er tallet nærmere 50.000, selv om ingen præcis kender det reelle tal, fordi mange ingen formel adresse har. »Der hersker lidt af en guldfebermentalitet,« siger Kyle Tennessen.

Han er afdelingsleder for jobcentret Bakken Staffing i Williston og det første stop for mange af de mennesker, der dukker op i Williston hver eneste dag. »I forrige måned var arbejdsløsheden 0,5 procent i vores amt, så derfor strømmer folk hertil.Vi får 30-40 nye ansøgere hver eneste dag.« Kyle Tennessen fortæller, at mens byen har ændret sig drastisk de sidste par år, er behovet for arbejdskraft umætteligt, men der er også hård kamp om de bedste jobs. »Hvis du har den rette indstilling, har en god fysik og kan arbejde 12 timer i træk syv dage om ugen, så vil du klare dig glimrende her. Selv om det sker sjældnere end i begyndelsen, så er det bestemt muligt at kommer hertil uden erfaring og tjene 100.000 dollars om året.« 2.000 nye millionærer Opsvinget kommer andre end mændene med olie på hænderne til gode. Lønnen for at vende burgere på McDonald’s i Williston er dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Strippere beretter om, at de kan tjene 10.000 kroner i drikkepenge på en aften. Landmænd og jordejere får nu en check på hundredtusinder af kroner ind ad brevsprækken hver måned fra olieselskaberne, der borer på deres land. Økonomer vurderer, at North Dakota får 2.000 nye millionærer om året. Og hvor ungdommen tidligere sivede fra North Dakota til fordel for andre delstater med

BRIEF

oktober ‘14

Peter Brennan, 47 år, lastvognschauffør for et olieselskab

Sidste chance for at komme ovenpå »Jeg var politibetjent i New Jersey i 20 år, indtil jeg blev opsagt for et par år siden. Jeg tog et ordentligt fald og var arbejdsløs et halvt år, inden jeg fandt nogle tilfældige jobs, men jeg havde svært ved at betale mine regninger. En dag læste jeg om olieboomet i North Dakota, og da jeg fandt ud af, hvad lastvognschauffører kunne tjene, troede jeg, det var løgn. Jeg har været her i North Dakota i tre måneder. Nu tjener jeg dobbelt så meget, som jeg gjorde hjemme på østkysten, og jeg har endda en lejlighed, jeg deler med to fyre, for det er bedre end at sove i sin bil.

Som lastvognschauffør kan man nemt tjene 75.000 dollars om året – for folk, der ikke engang har en gymnasieuddannelse, hvor finder man ellers det?

Hvis jeg stadig boede i Delaware, ville jeg aldrig være sluppet ud af min gæld så hurtigt eller kigge på en ny bil, som jeg gør nu. Jobbet har givet mig økonomisk sikkerhed. Min kæreste siger, at jeg er langt mere afslappet nu. Jeg er ikke lige så stresset, som jeg var tidligere, men jeg ved ikke, om jeg kan overtale hende til at flytte her til North Dakota.

Min drøm er, at jeg en dag får råd til at købe mit eget hus. Jeg bliver ikke yngre, så det her er nok min sidste chance for at komme ovenpå.«

Kevin Hartland, 53 år, landmand større muligheder, er tendensen vendt, og skolerne må i stedet bygge til. Ifølge forfatteren Russell Gold begyndte opsvinget på et tidspunkt, hvor finanskrisen var på sit højeste. Tusindvis af folk stod uden arbejde, især i byggebranchen, og det var folk, der var vant til fysisk hårdt udendørs arbejde. Lige præcis den type folk, de manglede i North Dakota.

Den beskrivelse passer godt på maskiningeniør Jonathan Starr, der for et år siden dukkede op i North Dakota. »Jeg dukkede bare op fra den ene dag til den anden, og få dage efter havde jeg et job. På østkysten er det umuligt at finde arbejde,« siger han.

Nok til flere generationer I april nåede North Dakotas borebisser en milepæl. Der bliver nu pumpet 1 million tønder olie op af undergrunden hver dag, et tal, der forventes at stige til 1,5 millioner tønder om dagen i 2017. Med de nuværende oliepriser på omkring 100 dollars pr. tønde er det en milliardforretning, som indtil videre har givet North Dakota skatteindtægter på 16 milliarder kroner i 2013 alene.

Men opsvinget har også betydning for resten af USA. Hvor man tidligere talte om, at verden ville løbe tør for olie inden for en overskuelig fremtid, vokser produktionen nu i USA. Det giver forhåbninger om, at landet kan gøre sig uafhængigt af at importere fra lande som Canada, Saudi-

Arabien, Mexico, Rusland og Venezuela.

Hvor USA i 2005 måtte importere hele 60 procent af sit olieforbrug, var det tal i 2013 faldet til 32 procent. For første gang i mere end 20 år producerer USA nu mere olie, end landet importerer, og præsident Obama har tidligere sagt, at det er et stort skridt mod at gøre USA selvforsynende med energi. Det mener Russell Gold dog aldrig kommer til at ske. »Men det betyder, at USA kan være langt mere kræsen med, hvem det importerer olie fra, og det rykker ved magtbalancen,« siger han.

Skal man tro oliebranchens egne eksperter, vil North Dakotas opsving fortsætte en rum tid endnu. »Vi siger til folk, at det her er en plan, der vil strække sig over flere generationer.

Vi regner med at producere olie fra Bakken-formationen de næste 45 år,« siger Alison Ritter.

For Zach Lawson har olien sikret hans fremtid. Han er blevet forfremmet til leder af et borehold og håber at kunne stige mere i graderne, så han kan nå sit mål om at købe et hus til sin kæreste og datter senere på året: »Selv om det er hårdt arbejde, så er det det hele værd. For på et tidspunkt kan jeg være hjemme med min familie hele tiden og ikke have økonomiske problemer som mine venner i Reno, der ikke kan finde arbejde.

Det handler om at ofre sig nu, og så ligger fremtiden vidt åben for en senere hen.«

Nu kan jeg ­investere i ­maskinparken »Vi har 2.500 hektar land og dyrker primært hvede og raps. Vi har også 200-250 køer, så der er nok at give sig til.

Første gang, et olieselskab kontaktede os for at få lov til at bore på vores land, var i 1975. Dengang var der ikke noget, der hed fracking, så de fandt ikke særlig meget olie.

I dag har vi omkring 20 oliebrønde på vores jord, og de er alle skudt op inden for de sidste tre år. I North Dakota ejer man dog ikke nødvendigvis rettighederne til råstofferne i undergrunden, selv om man ejer jorden, så vi tjener kun penge på olieboringerne på omkring 200 hektar. Olieselskaberne betaler en lille procentdel af den mængde olie, de henter, for at få lov til at bore på vores land. Det er en brøkdel, men hvis de pumper 500 tønder olie op om dagen, så er det gode penge.

Vi er langtfra blevet millionærer af oliebrøndene. Vi tjener måske 50.000 dollars om året, men jeg mister også en masse land og afgrøder på det. Det er hårdt at overleve som landmand, så oliepengene har gjort livet lidt nemmere. Nu har jeg råd til at investere i maskinparken og er i gang med at lave en udbygning til huset. Jeg har også været i stand til at købe en båd – den er købt for oliepengene. Så jeg har ikke noget at klage over. Hvis jeg ejede rettighederne til råstofferne på al min jord, så ville jeg stoppe med at være landmand.«

19

TEMA

Den amerikanske drøm

Danskere med succes i USA Af Christian Mohr Boisen

Dorthe Nors

Gav USA et karateslag novelletradition, som vi ikke har på samme måde i Danmark. Novellen er simpelthen en af søjlerne i deres litteratur; de elsker den som genre. Jeg tror, de er tiltrukket af, at vi nordiske forfattere har mørket i vores bøger. Man får et kig ned i afgrunden, men amerikanerne kan også godt lide, at der er humor, og begge dele er en del af min teknik,« siger Dorthe Nors.

Amerikanerne har heller aldrig

» Min bog er den amerikanske drøm. Forstået på den måde, at amerikanerne siger, vi er ligeglade med, hvem du er, og hvor du kommer fra, for det her er f***ing good.«

20

Foto: agnete schlichtkrull

Den 44-årige forfatter Dorthe Nors har netop fået solgt to af sine danske bøger til amerikansk udgivelse. Dorthe Nors har haft usædvanlig stor succes i USA de seneste år, og som den første dansker har hun fået udgivet en skønlitterær tekst i verdens førende og mest prestigefyldte litterære tidsskrift, The New Yorker.

Det er stedet, hvor kun litterære superstjerner trykkes, heriblandt adskillige nobelpristagere i litteratur. »Min bog er den amerikanske drøm. Forstået på den måde, at amerikanerne siger, vi er ligeglade med, hvem du er, og hvor du kommer fra, for det her er f***ing good. Der er nogle, der siger, at det, jeg har gjort, ikke kan lade sig gøre. De spørger mig: ’Hvad er det, du har gjort?’,« siger Dorthe Nors.

Det var i september 2013, at Dorthe Nors fik optaget en engelsk oversættelse af novellen Hejren fra samlingen Kantslag i The New Yorker. I februar i år udkom så hele novellesamlingen under titlen Karate Chop til fremragende anmeldelser i de toneangivende medier, herunder The New York Times. I tv-værten Oprah Winfreys populære magasin konkluderede anmelderen: »I denne bog fremstår dansk skønlitteratur som dansk møbeldesign: enkel og sublim«, og på de største amerikanske hjemmesider fik Dorthe Nors bedre ratings end Jussi Adler-Olsen. Til trods for at Nors’ noveller tilhører det, man oftest hører omtalt som ’smal’ litteratur. »Amerikanerne har en meget stærk

hørt om janteloven, hvis man skal tro Dorthe Nors. »De er ikke bange for at reklamere og give priser og selv gøre opmærksom på, hvor gode de er, hvor vi i Danmark holder os mere skjult og dukker os. Der er en plads omkring litteratur, en åbenhed, som vi ikke har på samme måde. The sky is the limit.« Dorthe Nors’ gennembrud er – indtil videre – især koncentreret omkring metropoler som New York, Los Angeles og Chicago samt i miljøerne omkring de store universiteter. Hun har optrådt på USA’s fineste litterære scener med oplæsning og har oplevet både de lyse og mørke sider af drømmen. »Den amerikanske drøm om at nå fra bunden til toppen er en myte for de fleste amerikanere. Fattigdommen er enorm, og mulighederne er yderst begrænsede for mennesker på bunden af samfundet. Men amerikanerne har en ukuelig optimisme.«

Dorthe Nors Født 1970. Vokset op i Herning. Debuterede med romanen Soul i 2001. Sidste år udkom kortromanen Minna mangler et øvelokale.

Novellesamlingen Kantslag kom på dansk i 2008 på forlaget Samleren, og i februar 2014 udkom den i USA som Karate Chop på forlaget Graywolf, der blandt andet udgiver de anerkendte forfattere Tomas Tranströmer fra Sverige (Nobelpris i litteratur 2011) og Per Petterson fra Norge.

BRIEF

oktober ‘14

Victor Borge

Foto: polfoto

Den danske skuespiller, der brød igennem som søn og festtaler i Thomas Vinterbergs Festen i 1998, har lige nu markant succes med tv-serien Banshee, hvor han spiller den kolde og kyniske skurk Kai Proctor. Tredje sæson er på vej, og Ulrich Thomsen har derfor boet i Charlotte i North Carolina, USA, siden marts 2014 uden sin familie, der er blevet hjemme i Danmark under optagelserne.

Den 50-årige fynbo har tidligere spillet med i blandt andet James Bond-filmen The World Is Not Enough.

Connie Inge-Lise Nielsen

Spiller med Al Pacino

Mikael Salomon

Foto: polfoto/Magnus Møller

Henrik Werdelin

Går efter verdens største kæledyrsfirma

Lars Ulrich

57 millioner albummer solgt i USA Født 1963. Flyttede som 16-årig fra Danmark til USA for at blive tennisspiller, men grundlagde i stedet i 1981 heavy metal-bandet Metallica, hvor han er trommeslager. Metallica har solgt 110 millioner albummer, heraf 57 millioner i USA, og regnes for at være et af de mest indflydelsesrige bands i hård rock-genren. Lars Ulrich har desuden medvirket i biroller i flere Hollywood-film.

Solgte til LouisVuitton Født 1951. Fra Nibe i Nordjylland.

Hudplejekonge. Flyttede til USA og åbnede en skønhedsklinik i 1975 med egne opskrifter på hudplejeprodukter. Fik Barbra Streisand som kunde, og efter en optræden i Oprah Winfreys tv-show eksploderede salget af Ole Henriksens skønhedsprodukter. Behandler verdens største stjerner i sin skøn­heds­klinik på 8622 West Sunset Boulevard i Beverly Hills.

Solgte i 2011 sit firma til branchens største aktør, LVMH, der også ejer Louis Vuitton og Sephora.

Udsolgte koncerter MØ, alias 26-årige Karen Marie Ørsted fra Fyn, ligger på Time Magazines liste over de 25 bedste sangere i 2014. I juni optrådte hun i Jimmy Kimmels særdeles populære talkshow, og hendes turné i USA’s største byer var totalt udsolgt. MØ spiller elektronisk pop og er kendt for sine højenergiske sceneshows.

Jacob A. Riis

Satte ny social dagsorden Foto: polfoto

MØ

Foto: polfoto/Christian Hjorth

Foto: scanpix/liselotte sabroe

Henrik Werdelin grundlagde for tre år siden firmaet Bark & Co i New York sammen med Matt Meeker og Carly Strife. Firmaet leverer blandt andet hundelegetøj til hundeejere og regner med at nå en omsætning på cirka 500 millioner kroner i år. Henrik Werdelin er 38 år og arbejdede som journalist ved BBC, inden han fik en ledende stilling i MTV. Efter en stilling hos Skype-milliardæren Janus Friis i web-tv-satsningen Joost har Henrik Werdelin arbejdet med internet-startups. 200.000 nordamerikanere i USA og Canada abonnerer på Bark & Co’s månedlige kasse med legetøj og andre sager til menneskets bedste ven samt en dyrlægeservice og en adoptions-app. Henrik Werdelin satser på at lave verdens største kæledyrsfirma baseret på disse services.

Født 1964. Opvokset i en nordjysk mormonfamilie som datter af buschauffør Bent Nielsen. Efter nogle småroller fik hun sit gennembrud i Djævelens advokat, hvor hun spiller sammen med Al Pacino og Keanu Reeves, og har siden spillet den kvindelige hovedrolle i storfilm som Gladiator og The Ice Harvest. Var kæreste med Metallicas Lars Ulrich 2003-12.

Ole Henriksen

Foto: scanpix/kennet havgaard

Født 1942. Fotograf og filminstruktør. Startede som filmfotograf i 1961 og filmede blandt andet Skytten (hvor Jens Okking fra taget af Rigshospitalet skyder Allan Simonsen under en lands­kamp), inden han brød igennem internationalt som filmfotograf for Steven Spielberg samt med James Camerons Dybet i 1989. Siden har Mikael Salomon selv instrueret blandt andet katastrofefilmen Hard Rain (1998) og en række højt profilerede og dyre amerikanske tv-serier, herunder afsnit af Kammerater i krig, 2001, den dengang dyreste tv-serie, der nogensinde var blevet produceret.

Foto: scanpix/Nikolai Linares

Lavede den dyreste tv-serie

Foto: scanpix/per morten abrahamsen

Pianist og entertainer. Danskjødiske Victor Borge blev født som Børge Rosenbaum i 1909 i København og udvandrede til USA i 1940 på grund af den tyske besættelse. Han optrådte i Bing Crosbys radioprogram Kraft Music Hall i 1941 med sit show, som var en blanding af klassisk klaverkoncert og humoristiske indslag. Allerede året efter blev han udnævnt til ’The best new radio performer of the year’ af den amerikanske presse. Victor Borge blev især kendt for sit onemanshow Comedy in Music i Golden Theatre, New York, i perioden 1953-56.

Aktuel skurk Foto: scanpix/Kennet Havgaard

Bedste radioperformer 1942

Ulrich Thomsen

Dansk-amerikansk fotograf, journalist og social reformator. Født i Ribe i 1849 og uddannet tømrer.

Jacob Riis udvandrede som 21-årig til USA i 1870 og flakkede i flere år rundt uden fast arbejde, men fik så job som journalist i New York. Udgav i 1890 det skelsættende værk How the Other Half Lives, der er en dokumentaristisk skildring af dyb fattigdom blandt indvandrere i New York.

Billederne af storbyslum chokerede offentligheden og var med til at sætte en ny social dagsorden i USA. Danskerens ven, præsident Theodore Roosevelt (1858-1919), udtalte om Jacob Riis, at han var »New Yorks nyttigste borger«.

21

M

orgenmad på mormors terrasse. Eller det første kys på et diskotek. Dufte kan bringe os tilbage i tiden. Det er den sans, der er tættest knyttet til erindringen, og det er lige netop det, Christine Hærslev Glenting forsøger at udnytte, når hun hjælper virksomheder med at bruge duft i mar­kedsføringen.

Opgaverne spænder vidt. Til en event har hun hjulpet Hilton Copenhagen Airport Hotel med at ramme duften af forår i hotellets japanske have. For Kokkedal Slot har hun med en blanding af træduft, blomster og natur udviklet en unik duft, der skulle give følelsen af kongelighed og elegance. Og hos kunstmuseet Trapholt fik hun til opgave at understøtte oplevelsen af Margit Brandts gamle arbejdsværelse. Den ramte hun med en tung parfumeduft af jasmin, som var meget brugt af 1960’ernes kvinder. »Jeg er opmærksom på dufte konstant. Og jeg forsøger at bringe mig selv i situationer, hvor jeg bliver udsat for nye dufte. Jeg kan godt lide kontrasterne. At bevæge mig fra en løbetur i skoven med masser af naturlige dufte ind i mit eget hjem, hvor der er mange forskellige dufte, der fortæller historien om mit liv.« Ofte rækker de erindringer, dufte sætter i gang, langt tilbage i livet. En duft kan som ved et tryk på en knap aktivere en indre film fra barndommen, fortæller hun. »Duften af hyben bringer mig tilbage til, da jeg var barn og legede med min fætter og kusine ved stranden og hybenbuskene dernede.

Christine Duften af frisk luft, der bliver hængende i Hærslev Glenting sengetøjet, når det har hængt til tørre udenfor, 40 år. Markedsføringsøkonom minder mig om mit barndomshjem og min med speciale i duftmarketing. mor, der vasker tøj. Og duften af nybagt wieEjer konsulentvirksomnerbrød bringer mig altid tilbage til ungdomsåreheden ambient idea. ne. Når vi havde været i byen og var på vej hjem, mens solen var ved at stå op, og fuglene kvidrede, gik vi altid forbi en bager, hvor der duftede præcist sådan.« Dufte aktiverer hjernen til at huske. Derfor bruger man eksempelvis også dufte til at arbejde med dementes godt gemte erindringer. Christine Hærslev Glenting forklarer sammenhængen mellem duft og hukommelse med endnu et eksempel fra sit eget liv: »Når jeg for eksempel bruger den parfume, jeg ­havde på, da min mand og jeg mødte hinanden, kan den få ham til at genkalde sig alle mulige detaljer fra den aften, som selv jeg havde glemt. Hvilken specifik jakke jeg havde på, og bestemte ting, jeg sagde. Duften hjælper glemte detaljer med at falde på plads.« Interessen for dufte har været der altid. Men at Christine Hærslev Glenting er begyndt at arbejde professionelt med det, har blot åbnet døren til endnu flere oplevelser. »En af de mest utrolige duftoplevelser, jeg har haft, var, da jeg for et par år siden var til en konference, og der til denne anledning var udviklet en særlig signaturduft af byen Miami. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Seks år tidligere havde jeg været i Miami som turist, og da jeg oplevede den brise her, blev jeg bare kastet fuldstændig tilbage i tiden til den oplevelse. Det var en helt særlig blanding af jasmin, strand, sol, kaffe, appelsintræer og saltvand. Og den ramte bare så præcist.«

Duften af Miami

» Jeg forsøger at bringe mig selv i situationer, hvor jeg bliver udsat for nye dufte.«

22

BRIEF

oktober ‘14

FRIRUM

Menneskets sanseapparat er uhyre komplekst og raffineret.

Vi har mødt tre personer, der smager, lytter og dufter sig igennem hverdagen i professionelt øjemed.

Sanseligt Af Tommy Heisz foto Tobias Selnæs markussen

23

I

ført dykkerdragt lå Anders Jørgensen for et par år siden under overfladen ude i Kattegat og bankede to kæppe mod hinanden. Han var på arbejde. Som lyddesigner var det at finde ud af, hvordan lyden opførte sig under de forhold, en del af hans research. Han havde nemlig fået til opgave at skabe et troværdigt og medrivende lydunivers til Københavns nye akvarium, Den Blå Planet. »Lyd opfører sig radikalt anderledes under vand, og det opleves også på en helt anden måde.

For eksempel bevæger den Anders Jørgensen sig fem gange hurtigere end 35 år. Lyddesigner hos firmaet Stouenborg. oppe på land. Det måtte jeg ud at blive klogere på,« fortæller han.

Resultatet af anstrengelserne blev et lydunivers, der for nylig har vundet internationale priser i både Amsterdam og Las Vegas for at være blandt verdens bedste. Og det er lidt af et svendestykke fra Anders Jørgensen, der som lyddesigner har prøvet lidt af hvert. For eksempel da han for år tilbage var med til at designe lydsiden af en storstilet rekonstruktion af branden på Koldinghus.

Ild og vand er to vidt forskellige verdener. Da Anders Jørgensen fik opgaven med Den Blå Planet, var det undersøiske et helt nyt område for ham. Derfor måtte der grundig research til. »Den største forskel er måske, at vi slet ikke lytter med ørerne, når vi er under vand. Ørets membran kan ikke tage lyd ind under vandet, så vi lytter i stedet med resten af kroppen. Når kroppen opfanger vibrationer i vandet, omdannes det til at blive oplevet som en lyd i vores hjerne. Lyden bevæger sig altså igennem knogler og sener.

Når du er under vandet, kan du lytte med din storetå.« Anders Jørgensen har været optaget af lyde, så længe han kan huske. Han oplever i høj grad verden med ørerne. Derfor er det også svært for ham at begrænse sig, når han bliver bedt om at komme med sit bud på en yndlingslyd. »Det er svært at isolere lydoplevelser på den måde. Når ens barn første gang siger ’far’, er det jo noget nær den ultimative oplevelse. Men det er jo ikke lyden i sig selv. Det er bare tre bogstaver, der udtales som ord af en lille mund, men i samspil med vores stærke følelser for det lille væsen bliver det til en lydoplevelse, vi aldrig glemmer.« Hvis man alligevel skal forsøge at isolere lydoplevelsen, kommer der et noget mere nørdet svar: »Jeg elsker lyden af bildøre, der smækker. Og det er måske, fordi jeg ved, hvor meget arbejde der ligger bag den lyd fra en lyddesigners side.

Den lyd indeholder så mange komponenter, og det synes jeg er helt fantastisk at lytte til.«

Verdens bedste lydunivers

24

» Når du er under vandet, kan du lytte med din storetå.«

BRIEF

oktober ‘14

FRIRUM

25

D

e fleste kender smagen af et æble. Lisbeth Ankersen kender smagen af mindst 124 forskellige sorter. Som led i sit arbejde fik hun for nylig til opgave at smage sig igennem så mange gamle danske æblesorter og sætte ord på dem alle sammen. »Når man først gør sig selv bevidst om det, oplever man en meget stor forskel. Nogle æbler kan være meget sprøde og syrlige, mens andre er søde med krydrede blomster og frugtagtige noter. Jeg smagte for eksempel en sort, Early Golden Russett, der næsten var som en pære, både i konsistensen og den søde smag.« Lisbeth Ankersen er kemiker og supersmager. Som konsulent hjælper hun blandt andet firmaer i fødevareindustrien med at smage. Det kan være alt fra gourmet­ oste, slik og honning til mjød og vin. Kunderne bruger hendes beskrivelser af smagsoplevelserne til at produktudvikle, kvalitetssikre og markedsføre produkterne. »Jeg har været optaget af smag hele mit liv. Jeg kan godt lide blandingen af det hårde og det bløde. Min baggrund er naturvidenskabelig, men selve det at smage er en sansende og meget personlig oplevelse, der kan være vanskelig at sætte ord på. Men der ligger jo videnskab bag det hele. I et æble er der for eksempel op mod 600 kemiske stoffer, hvoraf de 300-400 er smagsstoffer, der kan interagere med hinanden på forskellige måder.« Smagssansen er ekstremt kompleks, forklarer hun.

Faktisk handler en stor del af det, vi normalt omtaler som smagen, slet ikke om smag, men om duft. Kun 20 procent af den oplevelse, vi normalt kalder smag, foregår på tungens sensorer.

Lisbeth Ankersen har smagstestet alt fra kildevand til whisky. På sit kontor har hun omkring 500 små referenceflasker med hver sin smag og duft. Det kan for eksempel være ekstrakter af frugt, øl eller mejeriprodukter. En gang imellem sidder hun og træner. Det gør hun primært ved at dufte til indholdet i en af flaskerne, kæde den sammen med en smag og øve sig i at sætte ord på oplevelsen. »Smagsoplevelser er flygtige som drømme. Jeg er nødt til at gøre en bevidst indsats for at fastholde dem. Derfor går jeg altid rundt med min kinabog på mig.

Hver gang jeg bliver udsat for en ny, spændende smag, skriver jeg den ned.

Jeg forsøger hele tiden at udvide mit ordforråd ved at finde nye ord at beLisbeth Ankersen skrive smagsoplevelserne med. Min 45 år. Kemiker og smagspersonlige ordbog over smagsudtryk ekspert. Driver konsulenter oppe på omkring 1.000 ord.« bureauet InnovaConsult.

Jo mere Lisbeth Ankersen fordyber sig i det at smage og sætte ord på det, desto mere vokser også hendes nysgerrighed efter nye smagsindtryk. Men det behøver ikke være sjældent eller komplekst for at give hende en oplevelse: »Noget af det bedste, jeg ved, er smagen af friske ærter fra haven. Men jeg elsker også at gå på opdagelse, og derfor bestiller jeg, når jeg er på restaurant, næsten altid nogle af de mest obskure ting på menukortet.

Men en gang imellem kan jeg også godt finde på at give mig selv fri og bare bestille en spaghetti bolognese.«

» Min personlige ordbog over smagsudtryk er oppe på omkring 1.000 ord.«

Flygtige som drømme

26

BRIEF

oktober ‘14

FRIRUM

Inden for et år sender blandt andet Sony og Facebook meget billige virtual reality-masker på markedet. Vi har prøvet en prototype, og den oplevelse er særdeles overbevisende. Vi forudser, at den nye teknologi vil tvinge os til at tage stilling til selve virkeligheden.

Af Rasmus karkov

J

eg er vægtløs. 400 kilometer under mig ænser jeg skyerne svæve hen over jordkloden. Jeg kan se de blå oceaner og de grønne kontinenter. Jeg kigger mod horisonten og kan se Jordens runding og atmosfærens kollision med verdensrummets mørke. Når jeg ser til siden, kan jeg se asteroider passere tæt forbi mig. Bag mig glimter stjernerne en anelse tættere på.

28

En satellit kommer mod mig. Jeg kan ikke undslippe. Jeg tager armene op foran hovedet og kommer til at ramme masken, mens satellitten rammer mig. I den verden, jeg ser, er der ingen arme og ingen maske. Selv om min hjerne tror det, er mine arme ikke i samme virkelighed som min syns- og høresans. Mine øjne og ører er helt indesluttede i den seneste proto­ type af Facebooks kommende virtual

BRIEF

oktober ‘14

UDSYN

pionertest Virtual reality-masken Oculus Rift er endnu ikke i handlen, men et begrænset antal eksemplarer af den ufærdige prototype har været til salg direkte fra producenten. brief lånte et eksemplar af en dansk entusiast.

(Modelfoto)

29

r­ eality-maske Oculus Rift. Jeg er så tæt på at være vægtløs i universet, at min hjerne tvinger min krops reflekser til at reagere, selv om jeg sidder på en stol i Valby.

Med masken på kan man fra sin sofa sidde blandt hundredetusinde fans på stadioner til fodboldmesterskaber, opleve udsigten fra Mount Everest, opleve pyramiderne blive bygget eller mødes med venner i eventyrlige fortidsverdener. Maskens skærme kan både vise computerskabte verdener og specialfilmet virkelighed. Allerede nu er en række film- og tvselskaber ved at filme med 360 graders kameraer, der vil gøre det muligt at bevæge sig rundt i ukendt land. For eksempel optager sir David Attenborough en ny naturserie på Borneo, der bringer os helt tæt på naturen, dele af tv-serien Game of Thrones er genskabt, så man kan opleve den i virtual reality, Hollywood har skabt sekvenser, så man oplever film som skurken eller helten, og BBC eksperimenterer med live­trans­mis­ sioner. På et mere jordnært plan er der skabt virtuelle biografer, hvor man altid kan få den bedste mark Zuckerberg plads, ikke bliver forstyrret af andre tilskuere og på sigt kan se filmen sammen med sine venners indscannede kroppe. Mulighederne er kort sagt uendelige.

Sådan virker Oculus Rift Oculus Rift ligner en s­ ki­siden, bagud, op og ned, og maske, som man trækker over når man læner sig frem eller hovedet. Inde i masken sidtilbage. Masken er tilsluttet der to skærme, der skaber et en computer, der afvikler spilbillede i 3D, som fylder hele let, filmene eller ’verdenerne’. synsfeltet. Sensorer registreMan bevæger sig ved hjælp rer, når man drejer hovedet til af mus og tastatur eller en

Sammen kan vi skabe nye verdener og opleve eventyr, der hidtil har været umulige, med vores venner og familie.

Virtual reality

30

Eventyr i ’metavers’ Det er kun tre år, siden den amerikanske teenager Palmer Luckey begyndte det hele ved at sætte nogle forskellige dimser, han havde liggende i sine forældres garage, sammen til den første prototype. Nu er Oculus Rift det mest ventede forbrugerprodukt, og nogle af spilbranchens allerstørste, som John Carmack, der i 1990’erne skabte de første 3D-spil, Wolfenstein og Doom, har forladt deres milliarddollarfir-

1955 Morton Heilig udtænker

en virtual reality-maskine i essayet Cinema of the Future. To år senere bygger han sin Sensorama, der kan vise 3D-film, blæse vind i håret og udsende dufte.

1961 Firmaet Philco lancerer

Headsight, som er en hjelm med skærme, der følger hovedets bevægelser. Den bliver taget i brug af det amerikanske militær, som fremover benytter virtual reality og simulationer.

spillekonsolcontroller. brief har testet den seneste version af prototypen, der koster 1.800 kroner.

Det forventes, at Facebook vil sælge den færdige version endnu billigere.

maer for at arbejde på det, de er over­ beviste om er fremtiden. Derfor købte Facebooks stifter, Mark Zucker­berg, tidligere i år Oculus Rift for 2 milliarder dollars. Han vil, siger han, sælge det færdige produkt så billigt, at målet om at forbinde Facebooks 1 milliard brugere i et ’metavers’, hvor man mødes som avatarer – ­digitale udgaver af sig selv – i et virtuelt univers, kan være inden for rækkevidde. »Når man ifører sig masken, føler man sig til stede et andet sted med andre mennesker. De, der har prøvet det, beskriver det som uligt noget andet, de har oplevet i deres liv. Sammen kan vi skabe nye verdener og opleve eventyr, der hidtil har

1968 Fysikeren Ivan

Sutherland skaber sit Sword of Damocles-system, der består af en skærm, der som et damokles­ sværd hænger ned foran brugerens øjne fra loftet og viser computergenererede verdener med simpel grafik.

1982 Filmen Tron er den første Hollywood-film, der handler om virtual reality.

BRIEF

oktober ‘14

været umulige, med vores venner og familie,« sagde Mark Zuckerberg, da han købte Oculus Rift.

Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen forventer, at virtual reality bliver meget udbredt, men han tvivler på, at Oculus Rift bliver et forbrugerprodukt på niveau med smartphones. Han mener, at der ganske enkelt vil være for mange, der vægrer sig ved at afskære sig fra virkeligheden med en tætsluttende maske. »Det vil betyde meget for spil, film, undervisning og telekonferencer. Men jeg tror, at den største forhindring for en udbredelse i massiv målestok er, at mange ikke bryder sig om følelsen af at lukke resten af omverdenen ude,« siger han.

Modsat forudser hjerneforsker Peter Lund Madsen, at Oculus Rift kan blive så populær, at den kommer til at skabe en næsten skræmmende afhængighed. »Det bliver endnu værre end iPhone, som vi hele tiden skal tjekke. Hvis vi har valget mellem kedelige dagligdags ting som at gøre rent eller læse lektier, så tror jeg, at de fleste foretrækker at tage masken på og tage en halv time som arabisk prins. Teknologien er så god, at den viser, hvor nemt virkelighedsopfattelsen brydes ned, og det kan skabe en dyb afhængighed af mere spændende liv. Unge, der sidder og spiller computerspil hele dagen, er en søndagsudflugt i forhold til det her,« siger han.

Virkelighedens sammenbrud Det skyldes, at oplevelsen er tættere på virkeligheden, end nogen teknologi tidligere har været. »Det, hjernen gør, er at omsætte vores sanseindtryk til det, vi kalder virkelighe-

1991 Virtuality Group

lancerer virtual realitymaskiner og -spil til spillearkader. Interessen blusser voldsomt op i en kort periode.

1990’erne og 2000’erne. Udviklingen inden for virtual reality foregår især i militæret.

Soldater bliver trænet i simulatorer, der simulerer alt fra fly til kamphandlinger på landjorden.

Hvis vi har valget mellem kedelige daglig­dags ting som at gøre rent eller læse lektier, så tror jeg, at de fleste foretrækker at tage masken på og tage en halv time som arabisk prins.

Peter lund madsen

den. Men virkeligheden er kun en abstraktion i vores hjerner, som vi dybest set aldrig kan vide om er virkelig. Når vi tager virtual reality-masken på, sker der det samme, som når vi færdes i virkeligheden.

Hjernen bliver fodret med sanseinformationer, som får den til at tegne en virkelighed, der grundlæggende er lige så ægte som den virkelighed, vi kender,« siger Peter Lund Madsen.

I årtusinder har et af de dybeste filosofiske spørgsmål været, om verden findes derude eller kun findes i vores hjerner.

Platon mente, at det, vi oplevede som virkelighed, kun var skygger på en hulevæg.

René Descartes fortvivlede over tanken om, at virkeligheden blot var en dæmons ondskabsfulde blændværk. Senere filosoffer har, som også kultfilmen The Matrix er inde på, spurgt, om vi i virkeligheden kun eksisterer som hjerner, der bliver stimuleret af elektriske impulser til at tegne en falsk virkelighed. Oculus Rift bygger på samme principper, men der er en afgørende forskel i forhold til den virkelighed, vi kender, uanset om den er ægte eller ej.

2009 I Canada lykkes

en kompliceret operation, da kirurgen dr. David Clarke fjerner en patients hjernetumor efter at have øvet sig på en komplet kopi af patientens hjerne i virtual reality.

2012 Første prototype af Oculus Rift bliver udsendt til dem, der har støttet projektet på crowdfundingtjenesten Kickstarter.

»Den største forskel på den vir- UDSYN tuelle og ægte virkelighed er, at vi ved, når vi har maskerne på, og derfor ved, at maskens virkelighed ikke er den ægte virkelighed,« siger Peter Lund Madsen.

Men allerede nu, hvor kun få tusinder ejer en prototype af Oculus Rift, er de første beretninger om sprækker i virkelighedsopfattelsen, som ordet Rift henviser til, dukket op. På diverse entusiastfora vrimler det med historier om folk, der for eksempel er faldet i søvn med masken på.

Når de slår øjnene op, er de i maskens virkelighed, og før det går op for dem, føles det for alvor, som om de befinder sig dybt i universet, i fortiden eller i et mareridt.

Med andre ord er teknologien så stærk, at den er på nippet til at tilføre en ny virkelighedsdimension på samme måde, som smartphones har gjort. Det er mindre end et år, siden vi talte om at være offline og online. Men det er for længst smeltet sammen. Når vi skal se, om der er udsigt til regn, kigger vi både op mod himlen og ned mod smartphonen. Man kan sige, at vores virkelighed er blevet summen af off- og online. På samme måde har Oculus Rift potentiale til at skabe en ny tilværelse i en hypervirkelighed, der både er virtuel og ægte.

Virtuel fremtid i Aalborg På Professionshøjskolen UCN i Nord­jyl­ land blev arkitekt, forsker og underviser Camilla Poulsen så fascineret, da hun hørte om Oculus Rift, at skolen har investeret i ti prototyper af masken. Hun mener, at virtuelle rum kommer til at betyde så meget i vores dagligdag og arbejdsliv fremover, at det er afgørende at gøre eleverne fortrolige med dem. Derfor underviser hun eleverne,

2014 Facebook køber Oculus Rift for 2 milliarder dollars. Sony annoncerer sin virtual realitymaske Project Morpheus, der virker sammen med PlayStation 4. Samsung annoncerer en maske, der bliver udviklet i samarbejde med firmaet bag Oculus Rift, og som fungerer ved at montere en Samsung smartphone i masken. Microsoft arbejder på sit eget virtual reality-system.

31

Samspil med andre teknologier Oculus Rift bliver for alvor interessant og brugbar sammen med en række andre teknologier. Med ansigts- og kropscannere som for eksempel Microsofts Kinect kan man optræde i verdenerne som en digital kopi af sig selv, som andre kan se.

Med bevægelsesdetektorer som Kinect og Nintendo Wii-controllere kan man bevæge sig rundt i verdenen ved at bevæge sig selv. Når man hæver armen, hæver man også armen i spillet. Dermed bliver der lagt endnu et lag på indlevelsen.

Gennem rædslen Militæret og sundhedssektoren har også taget Oculus Rift til sig. For eksempel eksperimenterer den norske hær med et system, hvor kampvognsføreren er udstyret med en Oculus Rift, og kameraer uden på tanken kan få 360 graders udsyn over kamppladsen inde fra kampvognen.

Den britiske hær træner militærlæger i at behandle sårede soldater under stressede omstændigheder midt på slagmarken, mens veteraner med posttraumatisk stresssyndrom succesrigt bliver behandlet ved at konfrontere krigens rædsler i Oculus Rift på hospitaler og universiteter over hele

32

Empatimaskinen Behandlingen af soldater viser, at indlevelsen i de verdener, man oplever i Oculus Rift, kan være så stærk, at det påvirker på et følelsesmæssigt plan. Da den danske filminstruktør Johan Knattrup Jensen hør-

te om masken, fik han lyst til at udforske, hvordan det er at være et andet menneske.

Han optog kortfilmen Skammekrogen – en filmoplevelse i første person med specielle kameraer, der giver publikum illusionen af at være til stede ved en akavet familiemiddag.

I stedet for at se filmen i biografen, sætter fem tilskuere sig om det bord, de fem skuespillere sidder ved i filmen. Når tilskuerne tager Oculus Rift-masken på, oplever de middagen fra en af de fem skuespilleres perspektiv. Det er en oplevelse, der er så sælsom, at den for nogle bliver siddende, efter at de har taget masken af. »Det er en meget intens oplevelse, når der sidder fem fremmede mennesker over for hinanden som mennesker med et familiebånd mellem sig. Dele af publikum levede sig så langt ind i fiktionen, at de, når de tog masken af efter filmen, stadig følte den forbindelse til hinanden, som familiemedlemmerne i filmen havde. Det bånd, der er mellem familiemedlemmerne, blev overført til publikum. Hele ideen bag filmen var at udforske, hvordan det er at være et andet menneske,« siger Johan Knattrup Jensen.

Det skaber helt nye muligheder for indlevelse i andre menneskers vilkår og tilværelser.Ved universitetet i Barcelona har forskere længe undersøgt, om virtual reality kan påvirke vores empati over for andre mennesker. I forsøg har de skabt oplevelsen af at opleve verden som det modsatte køn, en anden race eller et barn.

Forsøgene viser, at vores forståelse for andre mennesker stiger, når vi oplever verden som dem. Dermed kan Oculus Rift og andre virtual reality-systemer på sigt give os en hidtil ukendt forståelse for andre menneskers tanker, levevilkår, meninger og valg.

Den seneste prototype af Oculus Rift er netop lanceret, og Facebook forventer at kunne sætte det færdige produkt til salg til næste år. Sony og Samsung er også på vej med virtual reality-masker.

Foto: polfoto/Engel Janus

der blandt andet uddanner sig inden for byggesektoren, i Oculus Rift. »Vi forbereder eleverne til fremtidens arbejdsplads, hvor man kan mødes i virtuelle rum på tværs af landegrænser og gå rundt i den samme bygningsmodel. Man mister nogle sanser, når man har masken på. Man kan for eksempel ikke se hinanden i øjnene, og det skærper kravene til at kommunikere og samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at eleverne kan gebærde sig i de virtuelle verdener, de engang kommer til at arbejde i,« siger Camilla Poulsen.

Peter Lund Madsen ser også store perspektiver inden for undervisning. Blandt andet fordi Oculus Rift i modsætning til tidligere virtual reality-systemer, der nemt kostede millioner af dollars, forventes at ligge på en pris under 2.000 kroner. »I stedet for at læse om ruiner, fjerne egne, kroppens funktioner eller solsystemer kan elever tage masken på og drage dertil direkte fra klasseværelset. Det vil være suverænt til undervisning,« siger hjerneforsker Peter Lund Madsen.

USA. Forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Inge Linda Wilms forsker blandt andet i hjernens reaktion på virtuelle verdener, og hun har overværet behandlingen af krigsveteraner med Oculus Rift. »Masken forhindrer os i at se verden omkring os, og når man kun kan se maskens virkelighed, så opfatter dele af hjernen det som virkeligheden. Derfor virker det i nogen grad i behandlingen af angst hos blandt andre krigsveteraner. Man kan ikke helbrede traumerne, men ved i et trygt virtual reality-miljø at genopleve de situationer, der forårsagede traumerne, kan man lære at leve med dem,« siger Inge Linda Wilms.

Det bånd, der er mellem familie­med­lemmerne, blev overført til publikum. johan knattrup jensen

BRIEF

oktober ‘14

17 Nr.

Indblik i Nordea private bankings verden.

Dine r ådgivere på arbejde.

oktober 2014

Kina-ekspert · 34

Senioranalytiker Amy Zhuang Pension · 38

Det skal du nå inden nytår Nordeas ansigter · 40

Tre medarbejdere om at få nyt job

Pension

s.38

Amy Zhuang

s.34

Nyt job

s.40

33

Af Anne Klejsgaard Hansen · foto Jacob Nielsen

Den kinesiske forbindelse Amy Zhuang er i disse dage ved at afslutte forberedelserne til

efterårets Kina-rejse. Som senioranalytiker i Nordea Markets med fokus på kinesisk økonomi tager hun til Kina som en naturlig del af jobbet. Men for Amy Zhuang er hver eneste tur også et kærkomment gensyn med det land, hun sagde farvel til som 13-årig.

» Den transitionsfase, Kina er i gang med, kan meget vel blive en fordel for de danske virks­omheder på sigt.«

34

BRIEF

oktober ‘14

N

år Amy Zhuang pakker dea Markets, hvor hun dækker de asiatikufferten og sætter kurs ske markeder med særligt fokus på den mod Beijing, har hun alkinesiske økonomi. Men de er også en tid sommerfugle i maven. rejse til hendes andet hjemland.

Ikke fordi det er første Amy Zhuang tilbragte de første 13 år af gang, hun besøger byen – turen i metroen sit liv i Dalian i Liaoning-provinsen, og til Københavns Lufthavn, de mange timer hendes kinesiske rødder er i dag en vigtig i luften og ankomstterminalen i Beijing del af hendes liv – både på jobbet og privat.

Capital International kender hun som sin »Det er et stort fagligt privilegium, at egen bukselomme. Men simpelthen fordi jeg i mit job kan kombinere mine komhun glæder sig. petencer som økonom med min I dag er rejserne til Kina store kulturelle og sociale inen fast del af Amy Zhuteresse for kinesiske forangs arbejde som sehold. Samtidig er mit Senioranalytiker nioranalytiker i NorAmy Zhuang betegner sig som 70 procent dansk og 30 procent kinesisk.

Her er hun i Nordea på Christianshavn (t.v.) og i Den Kinesiske Købmand ved Nørreport, hvor Af Anne Klejsgaard hun en gang imellem foto jacob nielsen kigger forbi.

indgående kendskab til alle dele af det kinesiske samfund en stor fordel, når jeg analyserer udviklingen i landet,« siger Amy Zhuang.

Når Amy Zhuang besøger Kina, fyldes kalenderen af aftaler med lokale virksomheder, myndigheder, tænketanke, journalister og nordiske virksomheder, der er repræsenteret i landet. Disse møder giver væsentlige bidrag til Amy Zhuangs økonomiske analyser og er ifølge dansk-kineseren mindst lige så vigtige som hendes daglige analysearbejde i kontoret på 7. sal i Nordeas hovedkvarter på Chri­­stians­havn.

Hansen

35

Fra millionby til klippeø Det er nu 18 år, siden Amy Zhuang for første gang satte sine fødder på dansk jord. På grund af moderens arbejde havde familien Zhuang rykket teltpælene op og udskiftet deres hjem i millionbyen Dalian med en lejlighed i Nexø på Bornholm.

Og fra den ene dag til den anden var alting forandret for den dengang 13-årige pige.

Når Amy Zhuang og hendes mor og far købte ind i den lokale Kvickly, var familien så spændende, at de øvrige kunder havde svært ved at koncentrere sig om huskeseddel og ugens tilbud, mens børnene helt åbenlyst fulgte efter de tre handlende rundt i butikken. Og når Amy, der var vant til at være en del af en evigt sniksnakkende pigegruppe – og en af de dygtigste elever i klassen – hjemme i Dalian, sad i 7. klasse på Nexø Skole, var skolebøgerne og de fnisende pigestemmer omkring hende det rene volapyk. »Det første år i Danmark var det hårdeste år i mit liv. At være 13 år er ikke let for nogen, men at være 13 år og befinde sig i et land, hvor alt er fremmed, og hvor man ingenting forstår – det er altså hårdt.

Men efter det første år blev det bedre.

Meget bedre. Og i dag føler jeg mig 70 procent dansk og 30 procent kinesisk.

Men der er ingen tvivl om, at det første svære år i Danmark har gjort mig stærkere som menneske, og at mine kinesiske rødder er en stor styrke i mit daglige arbejde.« Dikterer global vækst Kina er verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA, og landet har de seneste mange år været den vigtigste globale vækstmotor. Det gør Amy Zhuang til en travl dame. »Den kinesiske økonomi er så stor, at ingen kan være ligeglad med udviklingen

i Kina. Jeg mærker en stor interesse fra både virksomhedskunder og investeringskunder. Den kinesiske økonomi er af­ gørende for den globale økonomi, og nulvækst i Kina kan sende hele verden i recession.« De seneste to til tre år er væksten i Kina aftaget, og væksten forventes fremadrettet at ligge på omkring 7,5 procent. En vækstprognose, der i vores del af verden ville få champagnepropperne til at springe, men som anses for relativt lav i Kina, hvor tocifrede vækstrater hidtil har været hverdagskost. Den lavere vækst er et resultat af, at Kina er inde i en transitions­ fase, hvor økonomien går fra produktion/ eksport til at være drevet af service, med udgangspunkt i indenlandsk efterspørgsel. »Jeg mærker tydeligt, at stagnationen i væksten har betydet, at stemningen mod Kina er blevet mere negativ. Men faktisk kan den transitionsfase, Kina er i gang med, meget vel blive en fordel for de danske virksomheder på sigt. Den stigende indenlandske efterspørgsel vil øge behovet for blandt andet grøn energi, sundhedsteknologi og kvalitetsfødevarer – områder, hvor de danske virksomheder står virkelig stærkt.« I Kina spiser de Lurpak At den kinesiske vækst de seneste år er faldet markant, er der ifølge Amy Zhuang ikke noget mærkeligt i. »Den transition, Kina er i gang med, kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis væksten bare buldrer derudad. Det svarer til, at man kører 200 kilometer i timen på motorvejen og forsøger at lave en Uvending – det kan kun lykkes, hvis man tager farten af, og det er det, der sker i Kina i øjeblikket.« Amy Zhuang understreger, at der er tale om så fundamentale ændringer, at der vil gå lang tid, før de er fuldt ud imple-

» På polit.-studiet var jeg altid den, der sad på læsesalen som den første og gik som den sidste. Det tror jeg er meget typisk for en kineser.« 36

menteret. Men hun oplever allerede nu, at den stigende indenlandske efterspørgsel giver nye muligheder for danske virksomheder. »Især inden for kvalitetsfødevarer er ­efterspørgslen enorm. De kinesiske fødevarer er af så ringe kvalitet, at udenlandske kvalitetsfødevarer er i høj kurs. Her er selskaber som Danish Crown og Arla blandt de absolutte topmærker, og da jeg for eksempel spurgte de ansatte på vores Shanghai-kontor, om de kendte Arla, ­svarede de alle bekræftende.« Selv om de danske fødevarer er markant dyrere end de lokale, er mange kinesere villige til at betale en merpris – og ifølge Amy Zhuang vil denne gruppe vokse markant de kommende år.

Lokalt kendskab en bonus Amy Zhuangs cand.polit.-eksamen fra Københavns Universitet har været den vigtigste adgangsbillet til jobbet som ­senioranalytiker i Nordea Markets. Her følger hun Kinas finansielle og makroøkonomiske udvikling time for time og udlægger den for Nordeas virksomhedsog investeringskunder. Men Amy Zhuang understreger, at hendes kulturelle baggrund også spiller en væsentlig rolle i hendes arbejde. »Helt konkret har det selvfølgelig betydning, at jeg taler mandarin. Men derudover er det også en stor fordel, at jeg kender kulturen indefra og ikke kun fra lærebøgerne. Selv om en stor del af mit arbejde foregår fra mit kontor, er jeg mindst to gange om året i Kina, og her er jeg ikke i tvivl om, at det åbner nogle ­døre, at jeg selv er vokset op i landet.« Men det er ikke kun i Amy Zhuangs daglige arbejde, at hendes kinesiske opvækst spiller en rolle. »Jeg er nok lidt af en stræber. På polit.studiet var jeg altid den, der sad på læsesalen som den første og gik som den sidste.

Det tror jeg er meget typisk for en kineser.Vi stiller store krav til os selv og arbejder hårdt for at nå dem.« Hun har svært ved at forestille sig et job, hvor hendes kinesiske baggrund ikke indgår – direkte eller indirekte – og hun er spændt på sin kommende Kina-rejse. »De økonomiske nøgletal er én ting.

Men man får et langt mere reelt billede af, hvor udviklingen er på vej hen, ved selv at besøge landet og tale med de relevante aktører.«

BRIEF

oktober ‘14

Tre hurtige om Kina

Hvad ser du som den største udfordring for Kina netop nu?

At få skabt balance i økonomien igen og skifte den traditionelle vækstmotor (eksport til blandt andet USA og Europa) ud med et mere indenlandsk drevet forbrug af servicegoder, samtidig med at den overordnede økonomiske vækst fastholdes på et relativt højt og stabilt niveau.

Hvad rummer Kina af muligheder for danske virksomheder?

Kina har 1,4 milliarder forbrugere, og det byder på et hav af muligheder for virksomheder i forbrugsorienterede sektorer. Gode eksempler er kvalitetsfødevarer, vedvarende energi, sundhed og ældrepleje.

Hvordan påvirker Kina den globale økonomi?

Kina, som er verdens næststørste økonomi, bidrager med over en tredjedel til den globale vækst – et større bidrag end USA’s. Kina er det største eksportmarked for en lang række lande, og ændringer i den kinesiske efterspørgsel har således meget direkte konsekvenser for mange virksomheder – også i Danmark.

Amy Zhuang Født i Dalian, Kina, i 1983.

Flyttede til Bornholm i 1996.

Cand.polit. fra Københavns Universitet i 2008 (arbejdede under polit.-studiet som assisterende analytiker i Danske Markets 2004-2006).

Strateg i Nykredit 2008-2012.

Nordea Markets fra 2012.

37

1 Afgift på kapitalpension giver rabat

Udnyt lavere skat på aldersopsparing

H

I

ar du en kapitalpension, har du i år mulighed for at få rabat på den afgift, du skal betale til staten den dag, kapitalpensionen kommer til udbetaling. Rent praktisk sker det ved, at du konverterer din kapitalpension til en aldersopsparing og betaler afgiften til staten her og nu. Din nye aldersopsparing er så den fortsættende pensionsordning, som du fortsat kan indbetale til – dog uden at få fradrag (til gengæld er pensionen fritaget for afgift på udbetalingstidspunktet). Fordelen for dig er, at du slipper med at betale 37,3 procent mod normalt 40 procent, hvis du konverterer inden udgangen af 2014*. Muligheden for at konvertere – og få rabat på afgiften – gælder kun året ud og kan ikke fortrydes. * Har du din kapitalpension i Nordea Bank, skal du inden den 17. november 2014 indgå aftale om konvertering. Har du spørgsmål til konvertering, så kontakt din rådgiver.

Pension: Det skal du nå i 2014 38

2 år kan du indbetale op til 28.100 kroner på en aldersopsparing. Selv om indbetalingerne på en aldersopsparing ikke kan trækkes fra i din skattepligtige indkomst, kan det være en attraktiv mulighed som alternativ til opsparing i frie midler, hvis du har penge, som du ikke forventer at råde over de næste mange år. Afkastet på en aldersopsparing beskattes nemlig med den lave pensionsafkastskat på 15,3 procent, hvilket er noget lavere end beskatningen af afkastet på frie midler, hvor du risikerer at skulle af med op til 43 procent i skat. Du får med andre ord mere ud af hver opsparet krone.

Dog skal du være helt sikker på, at det er midler, du ikke skal bruge på kort sigt, da staten tager sig godt betalt ved ophævelse af ordningen i utide; strafafgiften er på 40 procent.

Den 31. december 2014 udløber fristen for at udnytte en række gunstige muligheder, når det handler om pension.

Her er en guide med fire generelle pensionsråd, som supplerer den vigtige personlige rådgivning.

BRIEF

oktober ‘14

3

4

Indbetal på en livsvarig livrente

Sidste udkald for selvstændige

D

M

u kan maksimalt indbetale 50.900 kroner til en ratepension med fradrag. Har du allerede udtømt mulighederne for at indbetale mere på din ratepension, har du mulighed for at fortsætte pensionsindbetalingerne på en livsvarig livrente, hvor der ikke er loft over, hvor meget der kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. I takt med at fradragsretten på ratepensioner over flere omgange er skåret ned, og den forventede levealder for danskerne er steget, er de livsvarige livrenter blevet mere og mere udbredte – blandt andet fordi de sikrer en fast indtægt i hele pensionstilværelsen. Den livsvarige livrente tegnes i et forsikringsselskab, for eksempel Nordea Liv & Pension, hvor du med en Livrente+Invest selv kan forvalte din opsparing.

ens de fleste lønmodtagere typisk er omfattet af en arbejdsmarkedspension, sakker mange selvstændige bagud, når det gælder opsparing til pension, fordi de selv skal sørge for at få sparet op på en privat ordning. Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du i år indbetale helt op til 30 procent af overskuddet i din virksomhed på en ratepension – med fuldt fradrag vel at mærke. Ender du for eksempel med 1 million kroner på bundlinjen, kan du altså i år indbetale 300.000 kroner på en ratepensionsordning og få fuldt fradrag, selv om det langt overstiger det sædvanlige loft. Mange selvstændige sparer op i boligen eller virksomheden i stedet for på en egentlig pensionsordning.

Det er der ikke i sig selv noget galt med, men det åbner dog for en række faldgruber. Vigtigst er nok, at man dermed lægger alle sine æg i samme kurv. Kommer virksomheden i problemer, risikerer man at miste både indtægt og opsparing. Pensionsordninger har blandt andet den fordel, at de i stort omfang er kreditorbeskyttede, og samtidig giver de typisk mulighed for at tilknytte livsforsikringer og forsikringer mod tabt arbejdsevne, som også kan være vigtige at have som selvstændig.

Fra 2015 og frem gælder det almindelige fradrag på indbetalinger på en ratepension, mens der ikke er loft over indbetalinger på livsvarige livrenter.

Af Lars Kjær-Andersen, chefrådgiver Denne guide er en generel orientering om mulighederne for at indbetale til pension. Den erstatter ikke personlig rådgivning.

39

Skiftedag

Af Ebbe Fischer Foto Jacob nielsen

Vi kender det alle sammen. At møde op den første dag på et nyt job og tage hul på et nyt kapitel i arbejdslivet med høje forventninger og kriller i maven. brief præsenterer tre Nordea-profiler, som har haft skiftedag for nylig.

Fra seniorstrateg til chefstrateg

Bjarne Breinholt Thomsen var seniorstrateg i Nordea.

Den 1. juli blev han chefstrateg med ansvaret for investeringsstrategien for Nordea Private Bankings kunder. »

40

H

ej mor. Jeg vil bare sige, at jeg er blevet chefstrateg.« Bjarne Breinholt Thomsen var glad for sin nye stilling, naturligvis, og han ville gerne dele glæden med familien. Han ringede til sin mor, som ikke er særlig stærk i banktitler – hun har faktisk lidt svært ved at kende dem fra hinanden. »Min mor fortalte straks, at hun var gået ned i handicap i golf,« siger Bjarne Breinholt Thomsen med et grin.

Vi møder ham i Nordeas hovedkvarter på Christianshavn i København. Gennem brede glasruder skuer vi hen over kanalen mod Christiansborg, inden vi sætter os i et lille mødelokale, hvor medarbejderne blev samlet helt uformelt og fik at vide, at Bjarne Breinholt Thomsen var blevet chef.

»Det er klart, at jeg som næsten alle andre har været vant til, at der var én, jeg kunne læne mig op ad. Én, der havde mere ansvar. Sådan er det bare ikke længere, og det er nok den største forandring. Det sværeste er at holde fri. Finansmarkederne lukker jo ikke, når jeg tager hjem,« påpeger Bjarne Breinholt Thomsen.

Hvad gør Nordea til en interessant virksomhed for dig? »Jeg bruger en enorm mængde input som investeringsstrateg, og der er Nordea altså bare ’state of the art’. Hvis jeg for eksempel skal vide noget om valuta, om renter eller om geopolitik, så kan jeg gå op og få fat i en ekspert, der ved alt om præcis det område.

Her er en ekstremt høj faglighed.«

BRIEF

oktober ‘14

Det sværeste er at holde fri.

Bjarne Breinholt Thomsen, 35 år Ny stilling: Chefstrateg for investeringer i Nordea Private Banking Kommer fra: En stilling som seniorstrateg samme sted Uddannet cand.polit.

Begyndte i Nordea i 2006 Kaffevaner: Før: Stærk sort kaffe Nu: Dobbelt så meget stærk sort kaffe

41

Her er fart på

Lotte Kerstens var ­erhvervsrådgiver frem til 1. juni. Så blev hun investeringsrådgiver.

Nu nyder den jyske pige det stærke miljø i Lyngby.

Her er en god energi, gode kolleger og spændende kunder.

H

un er fra Jylland. Det er hendes mand også. Derfor flyttede de tilbage til hovedlandet for tre år siden og bosatte sig i idylliske Silkeborg.

Men Lotte Kerstens savnede snart hovedstadens dynamik. »Jeg kunne slet ikke finde mig til rette i Silkeborg. Det var mit ønske at komme tilbage, og heldigvis var min mand med på ideen, mens Nordea var villig til at se på en ny stilling i københavnsområdet.

Det var en stor hjælp,« siger hun.

Lotte Kerstens smiler bredt. Hun er tydeligvis godt tilpas i sit job i Lyngby, hvor hun sidder med 33 andre in­ve­steringsrådgivere. »Det er dejligt, at min arbejdsgiver har givet mig mulighed for at flytte rundt i landet på den måde.« Frem til juni i år har Lotte Kerstens været erhvervsrådgiver i en filial på Vesterbro. Men så søgte hun igen nye udfordringer. Nu tager hun bilen fra bopælen i Vangede til kontoret i Lyngby, hvorfra hun kører videre rundt til filialerne i Nordsjælland. Hendes nye base er lidt anderledes end tidligere. »Jeg lagde med det samme mærke til, at her er en del yngre kolleger. Her er fart på. Kommentarerne fyger hen over bordet, og her er en god stemning.« Men Lotte Kerstens ­understreger, at man ikke skal tage fejl af hyggen. »Min chef sidder skråt over for og har fingeren på pulsen, mens det første møde

42

med en af mine erfarne kolleger står meget klart for mig. Da vi går ind til mødet, ja, så lægger han jo alt den her hyggestemning fra sig. Så er han bare top-professionel. Folk er virkelig dygtige, og deres måde at kommunikere på passer mig godt.« Hvad gør Nordea til en interessant virksomhed for dig? »Her er en god energi, gode kolleger og spændende kunder. Jeg brænder for arbejdet og er stolt over at være i Nordea.

Det er en fantastisk virksomhed, både for medarbejdere og kunder.«

Lotte Kerstens, 36 år Ny stilling: Investeringsrådgiver Kommer fra: En stilling som rådgiver for mindre erhvervskunder Uddannet cand. merc.

Begyndte i Nordea i 2005 Kaffevaner: Før: Kaffe fra Baresso Nu: Caffe latte og espresso choko fra maskine

BRIEF

oktober ‘14

Dejligt at komme hjem

I sommer tiltrådte Eric Christian Pedersen som administrerende direktør i Nordea Invest i København efter fem år i Singapore. Den største forandring er den uformelle omgangsform.

Hovedkontoret er altså en meget stor maskine, der bare fungerer.

M

ediernes kommentatorer løber ofte ud ad en tangent uden at blive modsagt. Også på det finansielle område. Så sker det, at journalisterne ringer til Eric Christian Pedersen for at få en reaktion. Det er en del af hans nye job som chef i Nordea Invest. »Jeg synes, det er dejligt at blive udfordret, og jeg har ikke svært ved at stå på mål for det, vi laver,« siger han. »Det er sjovt at få lov til at repræsentere en af landets førende investeringsforeninger. Jeg synes, vi har et godt budskab og nogle gode produkter,« fastslår han.

Netop hjemvendt fra Singapore oplevede Eric Christian Pedersen hovedsædet på en ny måde. »Jeg kan huske, at jeg på min første arbejdsdag efter hjemkomsten tænkte: ’Her er virkelig styr på tingene.’ Det var jeg selvfølgelig ikke overrasket over, men hovedkontoret er altså en meget stor maskine, der bare fungerer. Hvis jeg har brug for en rapport, er der nogen, der leverer den lynhurtigt og i høj kvalitet. I Singapore var vi i en mindre afdeling og var derfor nødt til at gøre mange ting selv,« forklarer direktøren og understreger, at kontoret i Østen fungerer fremragende, men på en lidt anden måde.

Den største forandring fra Singapore

er dog den uformelle danske omgangsform, fastslår direktøren. Og tilføjer, at den danske sommer overraskede ham. »Man må sige, at det blev en meget blød overgang i forhold til vejret; det havde jeg ikke regnet med.« Hvad gør Nordea til en interessant virksomhed for dig? »Jeg kan virkelig godt lide kulturen i banken. Man behandler hinanden ordentligt og respekterer sine kunder. Det hele kører simpelthen på et højt etisk niveau.

Og det er noget, som er meget vigtigt for mig. At vi kan være os selv bekendt.«

Eric Christian Pedersen, 49 år Ny stilling: Administrerende direktør, Nordea Invest Kommer fra: En stilling som direktør for Nordea Private Banking i Singapore Uddannet cand.polit.

Begyndte i Nordea i 1996 Frokostvaner: Før: Thai basil chicken med to spejlæg til Nu: Et par skiver rugbrød med noget fisk eller kødpålæg på. Eller ingenting

43

At købe en fodboldklub er en af verdens mest tvivlsomme investeringer. Og samtidig en af de mest populære for verdens rigeste.

De er drevet af kærlighed – en kærlighed, der ikke er specielt sund for fodbolden.

legetøj Verdens dyreste

Af michael rachlin

Den russiske rigmand Roman Abramovitj bærer normalt ikke følelserne uden på tøjet. Men da hans nyerhvervede klub Chelsea i 2005 vandt det engelske mesterskab for første gang i 50 år, var der alligevel grund til at smile.

44

BRIEF

oktober ‘14

verden flokkes om fodboldklubber, der er lysår fra sorte tal. »Størstedelen af de europæiske fodboldklubber har haft underskud i årevis.

Forklaringen er, at formålet slet ikke er at få flotte regnskaber. De sportslige ambi­ tioner er større end de økonomiske,« ­siger Jesper Jørgensen, COO og partner i Deloitte Danmark og en af Danmarks førende sportsøkonomer, der understreger, at der selvfølgelig er undtagelser. »Klubber som FC Barcelona og Real Madrid har faktisk pæne overskud år efter år – modsat hvad mange folk tror,« siger Jesper Jørgensen.

Men mens de to spanske klubber topper Deloittes liste over klubber med størst omsætning, Deloitte Football Money Lea-

gue 2014, skal vi ikke længere ned end på en femte- og sjetteplads for at finde to klubber, der har haft så store underskud, at det netop har udløst en straf fra det europæiske fodboldforbund, UEFA: Paris Saint-Germain og Manchester ­City. Manchester City har over de seneste to sæsoner tabt 1,4 milliarder kroner. UDSYN En investering, det vil være praktisk talt umuligt at få igen. Men det er heller ikke formålet.

En del af magien »Formålet er at få del i den magi, som tryllebinder millioner af mennesker over hele verden. Det er populærkulturens svar på at købe en Rembrandt. Forskellen er bare, at man kan eje en Rembrandt, uden at resten af verden kigger med«, siger sportsøkonom på CBS Troels Troelsen. »En fodboldklub er det mest prestigefyldte legetøj, man kan eje. Du kommer i nærheden af trofæer og berømte fodboldspillere. Og det er den vigtigste drivkraft, men ikke den eneste,« siger Troels Troelsen.

Ud over den personlige tilfredsstillelse ved at sole sig i fodboldens magi kan der også være mere strategiske grunde. Det kan bruges politisk som eksempelvis Italiens Silvio Berlusconi, der ejer AC Milan, eller Thailands Thaksin Shinawatra.

Men det kan også være en del af en brandingstrategi. Den stenrige oliesheik Mansours ejerskab af Manchester City har eksempelvis lært mange at sige Abu Dhabi, der ellers har ligget lidt i skyggen af det farverige naboemirat, Dubai.

Et andet motiv kan være, at nogle klubejere overvurderer egne evner og overbeviser sig selv om, at de rent faktisk kan tjene penge på driften af klubberne, mener Troels Troelsen. »De fleste klubejere, der selv har skabt deres formue, kommer fra en branche, hvor en investering på 100 kroner vil være blevet til 110-120 kroner på nogle år.

De overser ofte, at fodbold er en forretning, hvor en investering på 100 kroner normalt bliver til 85 kroner i samme periode,« siger Troels Troelsen.

Foto: AP/polfoto

I

nteressen for at foretage en investering i et selskab, der år efter år har røde tal på bundlinjen, skulle være til at overskue. Moderne fodbold er en humlebi, der ud fra den økonomiske tyngdelov ikke burde kunne lette fra grønsværen. Men investorer fra hele

Fairplay – fra banen til banken Overalt i fodboldverdenen – og ikke mindst i UEFA – er panderynkerne lige så dybe som lommerne hos de russiske, arabiske og fjernøstlige rigmænd.

Det er kærkomment for fans af fodboldklubber som Manchester City og Paris Saint-Germain, at man år efter år kan

45

Saftkongen fra Herfølge H E R F ØLG E

Selv om dansk fodbold gennem historien har været gennemsyret af foreningskultur og amatør­ idealer, er rige og ikke mindst farverige klubejere ikke en ny historie. Lige fra betalt fodbolds spæde begyndelse var der forretningsfolk, som var parate til at sætte deres præg på dansk klubfodbold.

En af de mest farverige var saftkongen Gudmund Jørgensen, der finansierede landsbyklubben Herfølge. Da der blev indført betalt fodbold i Danmark i 1978, forsøgte han i første omgang at få indflydelse i Køge Boldklub.

Men da han blev frosset ud af den socialdemokratisk dominerede klub, kastede han sin strenge, alfaderlige kærlighed over landsbyklubben Herfølge, der lå tæt på hans fabrik, Vallø Saft. Hans ledelsesstil var enerådig og lettere excentrisk, hvilket talrige lokale anekdoter kan bekræfte. Hvis han kedede sig under en kamp, kunne han for eksempel råbe til stadionspeakeren, at »nu skulle du sige noget pænt om Handelsbanken, der er med til at betale det her«. Efter en Herfølge-sejr i Jylland kørte han sin store BMW op foran en søndagslukket købmandsbutik for at købe en kasse øl til sine

spillere. Han dyttede i hornet og råbte »Luk op, det er Saftkongen fra Herfølge!« Efter Gudmund Jørgen­ sens død i 1988 kom Herfølge i økonomiske problemer.

Men alligevel havde hans indflydelse skubbet magtfordelingen i Køges fodboldliv. Mens Køge Boldklubs storhedstid var forbi, vandt landsbyklubben Herfølge det danske mesterskab 12 år senere. I dag er de to klubber fusioneret og spiller i næstbedste række.

Simon Jordan blev den yngste formand og klubejer i England nogensinde.

Alene i de første tre år havde Simon Jordan ikke færre end fem managere gennem Crystal Palace. Og den kompromisløse og direkte stil, han havde haft succes med under opbygningen af sit mobiltelefonimperium, gav ham hurtigt problemer i fodboldverdenen. I løbet af sæsonen 2009-2010 Simon Jordan var pengene ved at være brugt op, og klubben blev sat under administration af fodboldforbundet, fordi den ikke kunne C RYS TA L PA LAC E Hvis udbetale løn. fodbold er legetøj for verdens »Jeg er ikke bare den mest velhavende drenge, er tidligere ejer af fodboldklubben der intet mere prestigefyldt Crystal Palace. Jeg er også at vise frem i skolen end en den tidligere ejer af 74 Premier League-klub. Et nemt millioner pund. Men tilgængeligt stykke legetøj alle har vel lyst til at for folk som Chelsea-ejer eje den fodboldklub, Roman Abramovitj eller de støtter,« Manchester Citys ejer, skriver Simon sheik Mansour fra Jordan i sin Foto:topfoto/polfoto Abu Dhabi, der reelt nyudgivne selvbiografi med kan være ligeglade med, hvor det sigende navn Be Careful mange penge de mister. Men What You Wish For. der er også dem, der bruger hele børneopsparingen på at have hele skolegårdens Allan K. Pedersen opmærksomhed et dyrebart øjeblik. Engelske Simon Jordan kom fra en middelklassebaggrund i London, men havde allerede skabt sig en formue, inden han fyldte 30 år. F C N OR D S J Æ LLA N D Der er I 2000 solgte han sin andel af meget få danskere, der har tjent penge på at den kæde af mobiltelefonforeje en fodboldretninger, han havde været klub. Muligvis med til at skabe, for lidt over er der ikke 700 millioner kroner. andre end FC Samme år købte Simon Jordan sin barndomsklub, Cry- Nordsjælstal Palace, hvor hans far også lands ejer, Allan K. havde spillet. Han var med Pedersen, egne ord en »livslang fan«.

Knægten, der mistede alt

Guldrandet investering i Nordsjælland

BRIEF

oktober ‘14

Foto: Martin Sylvest Andersen /scanpix

Gudmund Jørgensen

Foto: polfoto

46

Farverige klubejere

Foto: EMIL CHRISTENSEN/scanpix

bruge rigmændenes penge. Men det harmonerer dårligt med fodboldens principper, hvis rige onkler vejer tungere end god sans for forretning, talentudvikling og strategi. De voksende underskud er simpelthen en trussel mod fodboldens fundament og en spiral, der presser spillerlønningerne højere og højere op i den ydre atmosfære. Og derfor har UEFA bragt et begreb fra fodboldbanen ind i pengenes verden: finansiel fairplay.

Da begrebet blev introduceret i 2009, havde det direkte sigte mod de underskudsgivende klubber og deres stenrige ejere, som UEFA’s præsident, Michel Platini, lidet flatterende omtalte som »sugar daddies«. »Vores finansielle model er simpelthen for sårbar, hvis vi er helt afhængige af en rig velgører,« sagde Michel Platini ved introduktionen af finansiel fairplay, der giver UEFA en række sanktionsmuligheder over for klubber, som gentagne gange bryder de økonomiske rammer. I yderste konsekvens kan en klub blive diskvalificeret fra de europæiske turneringer. En sanktion, der endnu ikke er blevet brugt, men som i givet fald vil ramme klubejerne, hvor det gør allermest ondt – og det er ikke på pengepungen.

I år er ni klubber blevet tildelt forskellige straffe for overtrædelse af finansiel fairplay. Eksempelvis har de engelske mestre, Manchester City, kun kunnet stille med en trup på 21 mand til den igang­ værende Champions League-turnering, og klubben har fået et loft for, hvor mange penge den må bruge til at købe nye spillere.

Rundt omkring i Europa er der meget delte opfattelser af, om fairplaybegrebet vil virke på den finansielle scene. Generelt er englænderne skeptiske, men eksempelvis Tyskland, der har en helt anden reguleret fodboldøkonomi, er mere positiv.

Herhjemme mener Troels Troelsen, at finansiel fairplay er den rigtige vej at gå, og at princippet har gode chancer for at virke. Jesper Jørgensen fra Deloitte tvivler: »Det vil være meget svært at implementere og relativt let at omgå. Jeg tror ikke, at det vil have den store effekt, og jeg er sikker på, at polariseringen i europæisk fodbold vil fortsætte.« Men uanset om finansiel fairplay lykkes for UEFA, står én ting klart: Så længe der er røde tal på bundlinjen, er der brug for sugar daddies til at betale gildet. Her gælder den økonomiske tyngdelov stadig.

CAR D I FF CITY Menne-

sker kommer og går i en fodboldklub. I sidste ende er det symbolerne, der står tilbage: farverne og logoet.

De fleste klubber har i løbet af historien justeret på begge dele, men det er i sagens natur både følsomt og kontroversielt.

Manden, der genskabte Chelsea C H E LS EA

I dag er Chelseas stadion, Stamford Bridge, et af de mest eftertragtede steder at besøge i europæisk fodbold.

I 1982

Thaksin Shinawatra

Med politisk bagtanke MA N C H E S TE R C I TY Ud

over kærlighed til spillet kan der også ligge politiske motiver bag ønsket om at eje en fodboldklub. Italiens tidligere ministerpræsident, Silvio Berlusconi, har ejet fodboldklubben AC Milan siden 1986. Under sin tid

som premierminister forsøgte Thailands Thaksin Shinawatra ligeledes at købe de engelske fodboldklubber Fulham og Liverpool. Motivet var angiveligt at aflede opmærksomheden fra hjemlige politiske problemer. Året efter at han var gået af som premier­ minister, lykkedes det Thaksin Shinawatra at købe Manchester City. Til trods for at engelsk fodbold er rasende populær i Thailand, udeblev den politiske effekt.

Thaksin Shinawatra blev dømt for korruption og var efterfølgende tvunget til at sælge klubben.

Alisjer Usmanov

Den anden russer AR S E NAL

Chelseas Roman Abramovitj er formentlig verdens mest kendte ultrarige klubejer. Men i London behøver man blot at kikke over til lokalrivalerne hos Arsenal for at finde en endnu rigere russer. Forskellen er dog, at usbekisk fødte Alisjer Usmanov ikke har aktiemajoriteten i Arsenal – endnu.

Alisjer Usmanov, der er den rigeste indbygger i Storbritannien, ejer 30 procent af aktierne i Arsenal – og spekulationerne går selvfølgelig på, at han vil forsøge at udmanøvrere den amerikanske hovedaktionær.

Alisjer Usmanov er en

klassisk russisk oligark.

Hans formue stammer fra råvarekonglomeratet Metalloinvest samt medier og teleselskaber. Han har tætte forbindelser til Vladimir Putin, men dog ikke tættere, end at det er lykkedes ham at undgå sanktionerne i forbindelse med Ukraine-krisen.

I et sjældent interview med The Telegraph i august sagde han, at Arsenal nu er klar til at blande sig med de største. Men strategien har dog været mere afventende, og han erklærer sig enig i UEFA’s kampagne for finansiel fairplay.

Foto:topfoto/polfoto

Fra blå til rød

Ken Bates

Foto: EMPICS Sport/polfoto

Vincent Tan

Det er svært at overse den malaysiske ejer af fodboldklubben Cardiff City, Vincent Tan – og ellers hjælper en fremtoning, der oftest indebærer lange, sorte læderhandsker, helt mørke solbriller, et smalt overskæg og tilbagestrøget hår. Da han i 2010 købte den traditionsrige walisiske arbejderklub, meddelte han fra starten, at klubben måtte udskifte den blå spillertrøje, klubben havde brugt siden 1899. Samtidig blev klubbens logo ændret fra en lille blå sangfugl til en rød drage. »I Asien symboliserer rød styrke, fest og glæde. Da vi ændrede klubbens farve fra blå til rød, rykkede vi op i samme sæson. Det var et godt tegn. Hvis de ændrer farven tilbage til blå, rejser jeg et andet sted hen og laver en rød fodboldklub,« har Vincent Tan sagt til BBC.

ville de færreste tage familien med til fodbold i Chelsea, om man så fik billetterne foræret. Dengang lå London-klubben i den næstbedste række, stadionet var nedslidt, og klubben kom primært i aviserne, når voldelige og racistiske fans lavede optøjer. Det afspejlede sig i prisen, da forretningsmanden Ken Bates købte Chelsea for 1 pund – måske den mest sagnomspundne klubhandel i England nogensinde. Ken Bates var lidt af en eventyrer, der tidligere blandt andet havde været involveret i tvivlsomme forretninger med det racistiske styre i Rhodesia og et mislykket forsøg på at overtage hovedøen på De Britiske Jomfruøer.

Bates var en kontroversiel og effektiv forretningsmand.

Han ejede Chelsea i 21 år og førte klubben tilbage til de øvre lag af engelsk fodbold – uden dog at nå helt til toppen af P ­ remier League og Champions League. Det kom senere, efter at den russiske oligark Roman Abramovitj i 2003 købte klubben for 140 millioner pund.

Foto: polfoto

hvilket har været genstand for både kontroverser og en retssag. Allan K. Pedersen kom fra jævne kår på Fyn og skabte sin formue på ejendomme og en række investeringer i virksomheder – ikke mindst kagefabrikken Egons Cakes. Allan K. Pedersen sikrede sig i 2004 aktiemajoriteten i FC Nordsjælland. Fire år senere blev fodboldklubben solgt fra holdingselskabet AKP Holding, der kort efter gik konkurs. De kreditorer, der havde mistet penge, da holdingselskabet gik konkurs, følte sig snydt. De mente, at FC Nordsjælland var blevet solgt for billigt, og at Allan K. Pedersen dermed havde tømt holdingselskabet for penge før konkursen.

Og det var for billigt, slog Østre Landsret fast i en dom i 2013, hvor han blev pålagt at betale 2,5 millioner kroner til kreditorerne i AKP Holding. Alligevel er der ingen tvivl om, at det var en guldrandet og til dels meget heldig investering, da FC Nordsjælland i 2012 kvalificerede sig til Cham­ pions League, hvilket alene i indtægter fra UEFA løb op i 152 millioner kroner.

Foto: AP/polfoto

Foto: AP Photo / Adam Davy, PA /polfoto

47

Længe leve læsningen Rygtet om bogens snarlige død er stærkt overdrevet. Sidste år solgte danske forhandlere bøger for 1,8 milliarder kroner, og eksperterne er ikke i tvivl: E-bogen er kommet for at blive. Og den vil leve side om side med den gode gamle papirbog, der i mange år fremover vil være danskernes foretrukne vej til fordybelse.

Vi går tæt på fem tendenser i bogens verden anno 2014.

Af Ebbe Fischer illustrationer jørgen Stamp

1. Streaming For et fast abonnementsbeløb om måneden får læseren fri adgang til bøgerne på smartphone eller tablet – præcis som vi kender det fra Spotify og Netflix.

Abonner,og læs På et enkelt år er Mofibo blevet en af de største aktører på det danske marked for streaming af litteratur.

Tjenesten udvider markedet for forlagene. Og satser på nye grupper af boglæsere, for eksempel mændene og de unge.

S

potify. WiMP. Rdio. Netflix. Film­ striben.Viaplay. I nogle år har vi streamet film og musik. Nu er turen kommet til bøgerne. Det går hurtigt, og det bliver stort. Streamingtjenesten Mo­ fibo har på ét år sat sig på cirka 50 procent af e-bogsmarkedet. Tjenesten giver adgang til tusindvis af titler, der læses online på Mofibos server. For 99 kroner om måne-

48

den kan du få adgang til tusindvis af bøger men næppe de lækre gavebøger. Det fysipå din smartphone eller tablet. Når du har ske format kan noget andet, og det skal vi læst en mindre procentdel af en bog, får ikke konkurrere med,« fastslår hun. både forlag og forfatter penge, som hvis Mofibo har to konkrete fordele i forbogen var solgt. Det er ideen bag. En såhold til den traditionelle bog: Dels kan kaldt streamingtjeneste, hvor du – i stedet man have tusindvis af bøger med i lomfor at downloade bogen til din egen commen på sin smart­phone. Og dels betaler puter – læser den på Mofibos server. man en brøkdel af den pris, de samme »Ideen er hentet fra Netflix og Spotify. bøger ville koste i løssalg. Det har fået Vi er i begyndelsen af bogbranchens digi- ­tusindvis af danskere til at tegne abonnetale æra,« siger Karen Westman Hertz, ment, mens forlagene, som stiller bøger til Chief Content Officer i Mofibo. Firmaet rådighed for Mofibo, er glade for bogbeskæftiger i alt 28 medarbejdere i en markedets nye spiller. virksomhed, der blev grundlagt i juli Gertrud Smith er digital redaktionschef 2013 og allerede har erobret knap halvpå forlaget Lindhardt og Ringhof, der delen af det danske e-bogsmarked. samarbejder med Mofibo. Hun er tilfreds. brief møder Karen Westman Hertz i »Mofibo er en vigtig partner for os. En mødelokalet, der ny afsætningskanal. Salrummer noget så get stiger fra måned til gammeldags som en måned, og Mofibo lanbogreol med papircerer en række nye bøger. Den kan partnerskaber, der komimidlertid sagtens mer både dem og os til eksistere side om sigode. de med e-bogen, For Lindhardt og som man enten Ringhof har samarbejdownloader eller det med Mofibo betylæser online, mener det, at vi har bedre muKaren Westman lighed for at sælge for eksempel børnebøger Hertz. og ældre romaner.« »De billige forEn af de interesmater som paperKaren Westman Hertz, sante konsekvenser af backs vil forsvinde, Chief Content Officer i Mofibo

De billige formater som paperbacks vil forsvinde, men næppe de lækre gavebøger.

BRIEF

oktober ‘14

streaming er, at den trækker helt nye grupper af læsere til. Karen Westman Hertz forklarer: »Vi ser en gruppe af mænd, som slet ikke vil læse. De er svære at nå. Men vi ser også mange voksne, der savner at læse, såsom travle forældre.Vi tester derfor nye, korte formater, der for eksempel kan læses i toget. Og så har vi det unge segment, der er vokset op med spil på tabletten.

Dem vil vi gerne have fat i,« siger hun. I forsøget på at nå ud til nye målgrupper arbejder Mofibo hårdt på at inddrage de sociale medier. »Jeg vil se, hvad mine venner læser, og fremvise mine bøger på min virtuelle bogreol,« siger Karen Westman Hertz.

2. Læserinvolvering Blandt romanforfattere bliver der eksperimenteret med at invitere læserne med ind i værkstedet og gøre dem til en del af tilblivelsesprocessen.

De river muren ned En ny tendens i dansk litteratur er inddragelse af læseren.

Særligt inden for krimiromaner, hvor man kan få helten opkaldt efter sig eller vælge morder og gerningssted. Jens Østergaard er blandt pionererne.

T

il Krimimessen sidste år satte tre forfattere sig sammen om en god idé. De ville lukke læserne ind i forfatterens værksted. Lade dem bestemme afgørende elementer i handlingen.

Som for eksempel mordvåbnet.

At inddrage læserne i beslutninger om teksten er en tendens på vej frem, vurderer Charlotte Weiss, som er skønlitterær chef på Politikens Forlag.

Vi ville bryde igennem den mur, der er mellem forfatter og publikum.

Jens Østergaard, forfatter

»Læserinddragelse er en form for sparring, forfatterne ikke har fået før. Det synes nogle er helt fantastisk; de kommer måske lidt ud af deres kunstneriske boble, mens andre stadig vil skrive på traditionel vis,« siger hun og påpeger, at de sociale medier muliggør deling af tekst på en ny og ekstremt hurtig måde.

I november drog krimiforfatterne til Skagen for at skrive hver sin kriminovelle med omdrejningspunkt i Den Tilsandede Kirke, Sct. Laurentii kirke. Ideen var, at læserne skulle komme med input undervejs og til sidst kåre den bedst novelle. De kaldte det Krimidysten og fik 1.200 læsere med på legen. »Vi ville gøre læserne medbestemmende for at komme tættere på dem.Vi ville bryde igennem den mur, der er mellem forfatter og publikum,« siger Jens Østergaard, som vandt konkurrencen foran Michael Lycke-Petersen og Inger Wolf. »Vi bad brugerne af Krimifan.dk om at bestemme mordvåben, offer og gerningssted. Offeret skulle være en realitystjerne, mordvåbnet en saks,« tilføjer han.

Forfatterne landede i Skagen i november, indlogerede sig på et hotel i nærheden af kirken og gik så i gang med at researche. Inger Wolf siger: »Der gik virkelig sport i det. Det med at blive smidt af på et hotel og blive sat under pres, det gav noget ekstra. Det var også hårdt.Vi bloggede for krimifans ved siden af, så de kunne følge processen og komme med input.Vi er lidt stolte af, at vi fik det til at fungere, og har talt om at gentage succesen.« »Det var sjovt og meget anderledes at have en så direkte kontakt med de mennesker, der ender med at læse historierne,« tilføjer Michael Lycke-Petersen.

Jens Østergaard er imidlertid vant til at inddrage sine læsere i skriveprocessen. »Jeg gør ofte det, at jeg på min Facebook-side beder læserne om UDSYN hjælp med at finde de rigtige locations. Og hvis jeg er i tvivl om en detalje, spørger jeg. Så deler folk ud af deres viden, og det er en kæmpestor hjælp,« siger manden bag vindernovellen Line.

Den kan i øvrigt downloades gratis på Saxo.com.

3. Forfatteren udgiver selv Forfatteren tager chancen, organiserer produktionen og betaler gildet. De fleste selvudgivelser bliver hurtigt glemt.

Men nogle får deres litterære gennembrud.

Gør det selv-forfatteren Selvudgiverne er ikke gode nok.

Derfor vil ingen finansiere dem, siger man i bogbranchen. Men Eva Maria Fredensborg fik succes ved at betale selv. Og Nis Jakob har først fået gang i sit bogsalg, efter at han forlod sit forlag.

A

fslaget var kort og præcist. Tre linjer fra Politikens Forlag. Pænt nej tak. Siden fulgte flere afslag fra anerkendte forlag, og til sidst fik Eva Maria Fredensborg nok. Hvis ingen ville udgive hendes roman, så gjorde hun det da bare selv. For egen regning. »Det vigtigste, jeg gjorde, var at hyre en redaktør. Dermed blev projektet strammet op,« siger hun to år efter, og hun står ikke alene.

Danskerne er vilde med at skrive bøger, og i dag er det lettere end nogensinde

49

Det vigtigste, jeg gjorde, var at hyre en redaktør.

Dermed blev projektet strammet op.

at selvudgive. sælge bøgerne meget Danmarks størbilligt – for omkring ste boghandel, 40 kroner. Det giver Saxo, har knap mig de samme penge 200 nye selvud- eva maria fredensborg, forfatter pr. bog, som hvis et givelser på proforlag solgte den for grammet hver eneste måned, og tallet er 250 kroner,« siger han. hastigt stigende. Dertil kommer et væld af Den strategi har placeret flere af Nis mindre platforme, der melder om vækst i Jakobs bøger på Saxos bestsellerliste, og antallet af selvudgivelser. han har vakt en del opmærksomhed i en Eva Maria Fredensborg blev en del af branche, hvor selvudgivere har ry for ikke forfatternetværket Newpub.dk, og deriat levere varen. Men Nis Jakob er allerede gennem fik hun et væld af råd fra andre anerkendt som forfatter, og nu vækker selvudgivere. Processen ledte til romanen hans strategi også interesse. Én gang morder, der fik stor ros af kritiker»Når bogen er skrevet, handler det om ne. Først måtte forfatteren dog presse på markedsføring; at være til stede der, hvor for at få dem til bare at læse hendes rokunderne er – på for eksempel eReolen, man. Hun henvendte sig hos de lokale Saxo og Mofibo,« siger Nis Jakob. boghandlere i Charlottenlund med egne plakater. Hun fik lov til at hænge dem op og profilere sig i butikken. »I stedet for at sidde bag et bord stod jeg ved indgangen og tog imod. Det var grænseoverskridende, men folk syntes, det var helt fint. ’Neeej, har du skrevet den?

Jeg har aldrig talt med en forfatter før,’ du ved,« forklarer Eva Maria Fredensborg.

Sidste år kom hun så med toeren, Min mund er lukket. »Jeg har mærket en kæmpe forskel til 4. Crowdfunding min anden bog, der automatisk blev anAt samle ind til sit bogprojekt er i voldsom vækst. meldt af medier og bloggere. Hvis man Og hvis der kommer penge i kassen, går forfatovervejer at gøre det her, skal man tage teren typisk til et mindre forlag, der producerer. den første bog som en investering.« I sommeren 2014 skrev Eva Maria Fredensborg under på en kontrakt med Politikens Forlag. Men hvorfor vil hun på kontrakt, når det lige gik så godt som Fra at være en niche er crowd­ selvudgiver? funding blevet en måde at sælge »For at få ro til at skrive. Nu har jeg to mange bøger på. Enhver forfatter bøger ude i både e-bog, lydbog og papirkan samle ind til sit projekt via bog, så nu tager markedsføring virkelig nettet, og metoden er i hastig meget fokus. Forlaget hjælper med alt det vækst. Især i bogbranchen. praktiske, jeg før klarede selv.« Mens Eva Maria Fredensborg gik fra vis du donerer 100 kroner, kan selvudgiver til forfatter tilknyttet et forlag, du få dit navn i bogen. Hvis du gik Nis Jakob den anden vej. Siden donerer 1.000 kroner, kan du få 1999 har han udgivet spændingsbøger en person opkaldt efter dig. Eller også på forlagene Tiderne Skifter, Borgen og kan du bare købe bogen på forhånd. Altså Forlaget Sohn, men på trods af gode inden den er skrevet. anmeldelser solgte han ikke det store.

Det er kun fantasien, der sætter grænDerfor besluttede han at gå solo for tre år ser for crowdfunding. Michael Eis står siden, da markedet for e-bøger for alvor bag Booomerang.dk, der er Danmarks åbnede sig. største crowdfunding-site. Det åbnede »Min strategi har fra starten været at

Folket betaler

H

50

han i 2010 efter en studietur til USA, hvor fænomenet er stort. »Det er helt op til forfatterne, hvad de vil tilbyde giverne. Mange forfattere sender simpelthen en signeret bog og dermed forskyder man jo bare købstidspunktet.« Ifølge Michael Eis står bøger for en stigende andel af omsætningen på hans portal. Sidste år udgjorde litteratur 13 procent af Booomerangs projekter. Men i år forventer Michael Eis, at bogens andel lander på 20-25 procent. I alt har hans virksomhed sørget for midler til knap 100 bogprojekter, og succesraten er oppe på 40 procent. »Vi forventer, at det vil stige endnu mere i fremtiden. Det er et vækstområde – ikke kun i Danmark, men i hele verden.

Bogbranchen er inde i samme udvikling, som musikbranchen har været. Når forfattere kan rejse penge via crowdfunding og markedsføre via de sociale medier, så tænker mange: ’Hvad skal jeg bruge et stort forlag til?’,« siger Michael Eis. Det var netop, hvad Andrea Hejlskov tænkte. For fire år siden flyttede hun ud i naturen med sin mand og deres to børn.

Hun bloggede fra starten om projektet, læserne reagerede ret kraftigt, og så fik hun den idé at rejse penge til en bog.

Hun gik ind på Booomerang.dk og oprettede sit projekt. I løbet af få måneder havde hun indsamlet penge nok til at gå i gang, og siden kastede hun sig over markedsføring via Facebook, hvor hun postede en række opslag om bogen. Hendes Facebook-venner delte linket, og til sidst kom hun i radio og tv. Bogen Og den store flugt har vakt en del opmærksomhed i Danmark. Den er solgt i over 2.000 eksemplarer.

Det er et vækstområde – i hele verden.

Michael Eis, ejer, booomerang.dk

BRIEF

oktober ‘14

Historien om bogen Skriftsproget · Omkring 3500 f.Kr. udvikles historiens første skriftsprog i Mesopotamien i det nuværende Irak.

5. Bogtraditionen Forlaget Gladiator gør en dyd ud af at dyrke bogen i den gammeldags, rene form.

Lækkert papir. God tid. Litteratur på et højt niveau. Og opdyrkelse af nye talenter.

Skønhed frem for alt Hans Otto Jørgensen, tidligere rektor på Forfatterskolen og forlægger, jager litterære talenter.

Hans forlag går uden om e-bogen og dyrker bogens klassiske skønhed – litterært og fysisk. »

J

eg har forstand på den gode gamle bog.« Hans Otto Jørgensen er forfatter til en række værker og var i syv år rektor på Forfatterskolen. Sidste år åbnede han eget forlag, Gladiator, med kollegaen ­Jakob Sandvad. Makkerparret går mod ebogsstrømmen og bruger i stedet kræfter på at forfine bogen som fysisk objekt. Og finde forfatterne. »Jeg kender mange unge fra Forfatterskolen og fungerer som litterær talentspejder og coach. Det interesserer mig at lave nogle vanvittigt gode og smukke b­ øger.

Før afleverede jeg bare de unge til Gyldendal. Det gør jeg ikke mere,« siger han.

Et af de talenter, Hans Otto Jørgensen har hjulpet frem, er den kendte skønlitterære forfatter Josefine Klougart. Han opdagede hende på Testrup Højskole, da hun blot var 16 år. I dag er hun 29 og har fået en lang række priser, blandt andet for sin seneste roman, Om mørke. En roman, Hans Otto Jørgensen har været dybt involveret i. »Nogle gange skal materialet lige have en omgang mere, og Josefine er rastløs og hurtig på aftrækkeren. Stilistisk er hun ­ekvilibristisk og altid overraskende. Psykologisk er hun dyb, men som alle andre unge forfattere har hun brug for sparring – at blive coachet. Det er min opgave,« forklarer Hans Otto Jørgensen og ud­ dyber: »Jeg udvikler talenter; træner dem, om du vil. Jeg bringer dem hen, hvor de ellers ikke ville være kommet. At skabe god litteratur er en lang og tidskrævende proces,« fastslår forlagsejeren og tilføjer, at et stort tidsforbrug efter hans opfattelse betaler sig. »Vi sælger flere bøger, end forfatteren kunne have gjort hos et større forlag, fordi kvaliteten er højere. Det redaktionelle arbejde er simpelthen bedre. Det halter lidt på nogle af de store forlag, hvor de har det for bekvemt. Lønnen er god, og maven bliver stor,« siger han.

Ud over selve teksten går folkene bag Gladiator højt op i layout og papir­kva­ litet. »Min kompagnon, Jakob Sandvad, er meget optaget af, om omslaget er lakeret, og han udregner præcis, hvor tykt papiret skal være. Bogen skal se lækker ud, have et tidssvarende udtryk. Grafikeren skal have kunstnerisk råderum,« siger Hans Otto Jørgensen.

Det interesserer mig at lave ­vanvittigt gode og smukke bøger.

Hans otto jørgensen, forlaget gladiator

Hvad er en e-bog?

En e-bog eller elektronisk bog er et skriftligt værk, der læses på computer, smartphone eller tablet, enten online (streaming) eller i downloadet form, hvor bogen ligger på harddisken og kan læses offline.

Første klassiker · I det 9. århundrede f.Kr. skriver Homer de klassiske græske værker Illiaden og Odysseen, der stadig anses som grundsten i vestlig litteratur.

Latin · I det 3. århundrede f.Kr. opstår det latinske skriftsprog. Det bliver dominerende i Romerriget og er stadig dominerende i Europa samt i de mange regioner, europæerne har koloniseret.

Trykpressen · I cirka 1450 opfinder den tyske guldsmed Johann Gutenberg en avanceret trykpresse. En revolution.

Pludselig bliver den omstændelige håndskrift afløst af massetrykkerier.

Mængden af bøger eksploderer.

Skrivemaskinen · I 1865 opfinder den danske præst Rasmus Malling Hansen den første moderne skrivemaskine – skrivekuglen – som han får patent på i 1870. Skrivemaskinens fremvækst øger antallet af bøger og forfattere markant.

Paperbacken · I 1935 sætter forlægger Allan Lane paperbacken i system. Den billige bog er klar til masseproduktion, og litteratur går fra at være forbeholdt en lille intellektuel elite til at være for masserne. Året efter har hans forlag Penguin Books solgt 1 million paperbacks.

E-bogen · I 1971 opretter den amerikanske forfatter Michael Hart historiens første e-bog som et led i et f­ orskningsprojekt på University of Illinois. Det første elektroniske dokument er en kopi af den amerikanske uafhængighedserklæring.

E-bogen version 2 · I 1990 lancerer John Galuskza, grundlægger af virksomheden Serendipity Systems, den første avancerede e-bog med nummererede sider og mulighed for at indlægge elektroniske bogmærker.

E-bogslæseren · I 1998 lancerer ITvirksomheden NuroMedia den første håndholdte e-bogslæser, The Rocket.

Den lille maskine gør det muligt at downloade bøger fra internettet via et specielt kabel.

Kindle · I 2007 lancerer verdens største boghandel, Amazon, sin tablet til bøger, Kindle. Den første udgave kan have 200 bøger i hukommelsen, men mere bemær­kelsesværdigt giver den via Amazon.com adgang til 90.000 e-bøger.

E-bog på iPhone · I 2008 bliver e-bogsforhandleren BooksOnBoard den første, der sælger e-bøger til iPhone. Og snart følger e-bøger til andre smartphones efter.

E-bogen vokser · Cirka 2020: Ifølge eksperter vil e-bogen om få år nå en markedsandel på 20-25 procent af det skønlitterære salg i Danmark – baseret på tal fra USA og England. Indtil videre har e-bogen kun cirka 10 procent af det skønlitterære marked, mens hver fjerde skolebog er en e-bog.

51

tekst michael Rachlin

debrief

Luna Christofi er Danmarks mest kendte sidelinjereporter. Siden 1998 har hun været ansat i TV3, hvor hun gang på gang har demonstreret sin evne til at skaffe interviews med fodboldens største.

»Så er Abramovitj som en lille dreng« foto: Scanpix/Nikolai Linares

debrief: Læs mere om de nyrige fodboldklubber og deres excentriske ejere på side 44. Vi har spurgt Luna Christofi, hvordan strømmen af nye penge opleves i korridorerne under Champions League, hvor hendes job er at være tæt på spillet både på og uden for banen.

Kan du mærke, at der er kommet flere penge i fodbold, når du er ude og lave reportage i Champions League i dag?

Ja, man oplever det på flere forskellige måder. Jeg har været i fodboldverdenen i 2526 år og har helt klart oplevet, at spillerne er blevet mere utilnærmelige, i takt med at der er kommet flere og flere penge. Der er kommet en større distance mellem spillerne og pressen. Man kan diskutere årsagerne.

Men jeg tror helt sikkert, at det har noget med pengene at gøre.

Du har oplevet et par af de nye ­klubejere på tæt hold. Hvad tror du driver dem?

Det er i hvert fald ikke penge. Du går ikke

ind i fodboldverdenen som præsident eller klubejer for at tjene penge. Det handler om berømmelsen. Fodbold er jo en unik scene for hele verden. Og så er der rigtig meget passion. Man skal ikke tage fejl af, at de brænder for det her. Når man møder Abramovitj, så udstråler han ikke ret meget empati. Men de få gange, jeg har set ham smile – eller for den sags skyld hoppe og juble – er nede i gangen foran omklædningsrummet, når Chelsea har vundet. Så er han som en lille dreng. Der er ingen tvivl om, at det her er hans passion. Og han elsker det. Og det er derfor, at han har puttet så mange penge i det.

I Spanien er der ikke klubejere på samme måde. I hvert fald ikke i Real Madrid og Barcelona, vel?

Det interessante er jo netop, at Barcelona og Real Madrid ikke er til salg – og heller ikke er børsnoterede. De er populært sagt ejet af medlemmerne. Det er både godt og ondt. Men det gør i hvert fald, at klubben aldrig bliver overtaget af en rigmand, der pludselig kan miste interessen. Man kan så diskutere den absolutte magt, Florentino Pérez, der er præsident i Real Madrid, har fået. Det ligner mere et diktatur end en forening. Men han er jo i sidste ende valgt af medlemmerne. Han sidder på et mandat, hvor han skal sikre sig at blive genvalgt.

Hvad skal der til for at blive præsident i Real Madrid? Hvis det er en ­forening, lyder det jo, som om det er nok at stille sig op på en ølkasse og holde en brandtale?

Uha, nej. Der foregår et præsidentvalg, der sagtens kan måle sig med præsidentvalget i et land. Både Barcelona og Real Madrid har desuden ændret deres regler for, hvad der skal til for at blive valgt som præsident.

I Real Madrid er det blevet meget vanskeligt, og det er derfor, man kunne fristes til at kalde det et diktatur. Du skal stille en kaution, der er astronomisk stor. Pérez er selv en af Spaniens rigeste mænd, så det er jo ikke noget problem for ham. Derudover skal du have været medlem af klubben i 20 år. Så reglerne gør, at det til sidst er meget, meget få, der kan stille op. I Barcelona har de også strammet op, selv om det ikke er helt så voldsomt.

Du er kendt for at operere meget sikkert i det her miljø og få de interviews med spillere og ledere, du gerne vil have. Hvad er det, du gør?

Jeg tror primært, at det handler om erfaring. At jeg har været med i mange år.

Og de folk, der hjælper mig på vejen, er jo tit folk, jeg har opbygget en relation til i mange år. Barcelona har stadig den samme pressechef, som da jeg kom ind i det her miljø for 20 år siden. Og så er det helt afgørende, at man overholder sine aftaler. Og det er en kæmpe fordel, at jeg taler spansk og kan begå mig på italiensk. Du kommer til kort, hvis du kun taler engelsk. Der er klubber, som stort set ikke har en spiller, der kan tale engelsk. Det er virkeligheden, som måske er lidt svær at forstå oppe i Nordeuropa. Men når man kommer herned, så er det vigtigere at kunne tale spansk end engelsk.

Download hele interviewet som podcast, og hør flere anekdoter fra Luna Christofi på nordeaprivatebanking.dk/brief