Da kræften, som havde bredt sig til størstedelen af Schlomo Lerners hjerne, endelig fik ram på ham, havde han i en alder af 89 været forelsket 274 gange. For hver af sine elskere havde den berømte maler lavet et portræt.
Kritikerne roste enstemmigt hans værker, men kunne aldrig blive enige om, hvorvidt det var fordi, han gennem hele livet havde hengivet sig til maleriet, at han blev berømt, eller om det bare var, fordi alle hans værker hed ”Lola”.
Otávio ”Tatá” Delacorta står stadig som den fodboldspiller, der havde det reneste spil, og alle kan huske hans elegante spil i Verdensmesterskabsfinalen mod Tjekkoslovakiet i 1962.
Han var 66 og havde været pensioneret fra grønsværen i 30 år. Det forlyder, at hans sidste ord til sin kone Adelaide aftenen før var: ”Jeg tror, jeg sover længe i morgen, min skat.”
I 40 år var Rodrigo Machado republikkens ansigt i udlandet med stillinger på de brasilianske ambassader i Cuba, Frankrig, Mozambique, Kina, Japan og senest Congo.
FOLK DØR HVER DAG.
DET VAR DEN TANKE, DER GAV BRÁS MEST TRØST, MENS ALLE DE NEKROLOGER, HAN SKREV PÅ AVISEN, PASSEREDE REVY...
Daytripper 01 (011-032)DKc1PLc.indd 11
HAN HAVDE LIGE INDSET, AT SELV NÅR HAN IKKE SKRIVER OM DET…
18-08-2012 16:56:14