Minderne - tågede og drømmeagtige, men alligevel så nærværende.
Barndommen lever og ånder i mig gennem dem, og jeg prøver at være taknemmelig.
For alt hvad der er sket - selv det, som altid vil gøre ondt - har ført mig til det sted, jeg er nu.
5
I mine tidligste minder er jeg sĂĽdan:
Et meget lille menneske...
...i en kĂŚmpestor by.
6
Tid til aftenbøn!
7
O Gud, led mig, beskyt mig, gør mig til en lysende lampe og en tindrende stjerne. Du er den Mægtige og den Magtfulde. -Abdu’l-Bahá
r Moa
...
Ja?
Hvem kom med mig?
Til dig og far?
8
Bahá Abdu’lVar det med barneder kom n? vogne
Næ, det var et lille frø, som blev sået i mors mave...
Det...det må vi snakke om en anden gang.
Hvordan?
Det var far, der såede det der.
n Som e smuk . blomst
I hvert fald så var det der, du siden voksede frem...
Hvordan?
smuk
stærk
og levende.
Godnat, Henkka!
9
10
11