byen er rolig... vores kanoner har smadret dem.
så kan de måske lære, at vi serbere ikke standser, før vi har fået al vores land tilbage.
hvis de ikke er døde, er de flygtet... byen er vores.
gennemgå huset med tættekam. der må ikke efterlades noget af værdi.
de har hverken brug for penge eller smykker.
min kone vil værdsætte den her ring.
29
jeg håber, at fjernsynet her stadig virker. det er en dejlig stor skærm.
flere møbler. de passer perfekt hjemme hos mig.
jeg fandt en clockradio. en sony!
øjeblik... ham her bevæger sig stadig... jeg tager mig af ham.
videre! lastbilerne kommer nu!
se nu at blive færdig! lastbilerne er klar til at køre de tunge ting væk.
vær forsigtig... jeg vil ikke have nogen skrammer på overfladen.
ødelæg ikke betrækket.
okay, okay. lad os nu bare få den op på ladet.
jeg har fået at vide, at der er en herlig samling sølvtøj i den næste by.
30
Midt i april i den belejrede by sarajevo... snefnug hvirvler rundt mellem eksploderende granater i hærgede beboelsesområder.
edina og børnene sover i værelset inde ved siden af, butzo.
Jeg har fået at vide, at hun er blevet bragt til et hospital i udkanten af sarajevo... og at hendes hus er besat.
kælderen er det sikreste sted for dem, ervin... {host host} og din mor, ervin? har du hørt noget fra hende?
jeg kan ikke engang tage ud at besøge hende. den serbiske milits...
vi kan ikke sove, far... bomberne larmer sådan.
edina... er der noget galt?
... men... vi kan kun gøre det, der er muligt. Hvis du kom til skade... eller det, der er værre... det ville ikke hjælpe nogen.
”kanonerne og snigskytterne er ligeglade med, hvem de rammer.”
31
du er bekymret for din mor, ervin...
ervin... jeg føler mig så skyldig. hvis jeg ikke havde insisteret på, at jeg og børnene skulle vende tilbage til sarajevo... ville vi ikke befinde os i den her situation.
”Hvem kunne have drømt om, at den her krig ville finde sted?”
”hvem havde forestillet sig, at serberne ville dræbe civile? kvinder og børn? og at verden ville lade dem gør det?”
”Der går rygter om, at de har bygget koncentrationslejre... ligesom nazisterne i 1939...”
vær nu ikke fjollet, edina...
”vi hører om flere og flere ugerninger over for kvinder...”
”hospitalerne er fyldt til bristepunktet med børn... forældreløse... forkrøblede...”
32
I det mindste er vi uskadte... endnu...
gå ind og læg jer, I trænger til at sove...
edina har det hårdt... men andre indbyggere i sarajevo har det endnu værre...
pomfritter? men hvor skulle vi få kartofler fra, butzo?
det er netop det, ervin. man bruger ikke kartofler. nu skal jeg vise dig...
forresten, ervin... jeg hørte lige om en ny opskrift på pomfritter. {host host}
okay, ervin...
godnat, far.
lidt mel... en skefuld bagepulver... noget vineddike... vand...
jeg håber, du ved, hvad du foretager dig, butzo.
{host host}
nu blander jeg det hele og ælter det som en dej...
... så skærer jeg det ud i pomfritform...
... steger det i lidt olie...
33
... og voilà! pomfritter uden kartofler! {host host}
det smager skønt, ikke?
hvis dine cigaretter ikke tager livet af dig, så gør de her pomfritter!
Det er næsten daggry, butzo. Der kommer en sending rigtige fødevarer i dag... fra nødhjælpsorganisationerne.
ja. og måske har de også cigaretter med. {host host}
jeg tager edvins legevogn med.
det er snart maj, og vi har stadig sne.
verden er af lave.
varmen skal nok komme snart, butzo. men jeg gyser ved tanken om endnu en vinter med den her krig.
nå, men efter at vi nu har ladet os inspirere af en diæt bestående af pomfritter, må vi hellere stille os i kø.
{host host}
34
det var ikke det her, edvins legevogn skulle bruges til.
udyrene ventede... indtil køerne var lange...
jeg er... vist... st-stadig i live... B-butzo... er du okay?
vi må hjælpe de sårede... mens vi venter på, at ambulancerne kan nå frem.
35
19. april 1992 Kære Joe, Vi har lige hørt i nyhederne, at byen Mostar (vi har besøgt den, Joe, kan du huske den gamle bro?) er ved at blive udslettet af den føderale hær. General Perisic gav byens indbyggere et ultimatum. Inden klokken 18.00 skulle de frigive to af hans savnede piloter, ellers ville han udslette hele byen. Piloterne blev ikke frigivet, for ingen ved, hvor de er. Så klokken 18.05 begyndte hærens artilleri og kampfly at tilintetgøre byen (klokken er 19.30 nu). I morgen tidlig vil hele byen formentlig være slettet fra Jordens overflade. Kærlig hilsen
Tilbage i kontoret i kælderen...
er butzo gået hjem, ervin?
Perisic har ikke givet Mostar noget valg.
Han er fast besluttet på at udslette alt ...
ja, edina. jeg sender lige en fax til joe...
Ting, der har stået der i tusind år.
”Blåhjelmene” gør fortsat ingenting. De kører bare rundt i deres hvide køretøjer ... og bevidner den endeløse destruktion.
36
Samme aften...
ervin...
edvin vågnede op med feber... han er brandvarm.
har du givet ham en aspirin? et alkoholbad?
jeg har prøvet... med hvad vi nu har. der er intet, der hjælper. hv-hvad kan vi gøre? svøb ham i et tæppe, edina.
jeg kører ham til hospitalet. bliv her hos maja imens.
f-far... jeg har det ikke så godt...
bare læg dig og hvil, edvin. vi er ikke ret langt fra hospitalet.
serbisk milits!
37
bare rolig, edvin. du skal nok få det godt igen.
vi er der lige om lidt... og de kan...