5
6
7
Den store tørke havde varet i mange, lange ür...
Menneskene havde nĂŚsten glemt, at der engang faldt vand ned fra himlen.
Nu virkede det som om det eneste der kunne vokse i jorden, var sorg.
Det var da, han fik sine første syn.
8
Syn som han ikke havde bedt om...
Sem?
Ja, far? Kan du mĂŚrke regnen?
Nej, far.
Han var alt for optaget at at finde noget spiseligt i støvet...
9
Nej, Kam, de der kan ikke bruges til noget..
Jeg sagde nej!
Nej...
Det er godt, min dreng. De er kønne.
Giv dem til din mor.
... og andre ting bekymrede ham.
DRYP
DRYP
DRYP
10
Men synene blev ved med at komme.
Far!
FAR!
Hvad?
11
Nej!
Nej!
Sem, pas p책 din bror!
Hans navn var Noa...
12