Sct. Hans Kirke - Odense Fredag 7. okt 2016 KL. 21.00
AFTENSTEMNING I SCT. HANS Odense Symfoniorkester Dirigent: Per-Otto Johansson Medvirkende: Filharmonisk kor og balletdansere fra AMOK-DGU Paul Hindemith: (1895 - 1963)
Apparebit repentina dies, I og IV Varighed: ca. 12 min.
Darius Milhaud: (1892 - 1974)
La création du monde Overture / The Chaos / Before Creation / The Slowly Lifting / Darkness / The Slowly Lifting Darkness / Man and Woman Created / The Desire of Man and Woman / Coda - The Man and Woman Kiss Varighed: ca. 16 min.
Bohuslav Martinů: (1890 - 1959)
Concerto grosso I Allegro ma non troppo II Adagio III Allegretto Varighed: ca. 15 min.
PAUSE Kurt Weill: (1900 - 1950)
Suite Panaméenne arr. Heinz Karl Gruber I Introduction and Tango II Marche de l´armée panaméenne III Youkali, Tango Habanera IV Tempo di Foxtrot Varighed: ca. 11 min.
Igor Stravinskij: (1882 - 1971)
Salmesymfoni arr. Stefano Vasselli Varighed: ca. 21 min.
Aftensstemning i Sct. Hans Frigørelse fra romantikken Denne koncert rummer en blanding af religiøse og verdslige værker. Nogle af værkerne bliver meget sjældent spillet i Danmark og Weills suite panaméenne får højst sandsynligt sin Danmarkspremiere. For at imødekomme kirkens akustik er værker, som kan spilles med en lille orkesterbesætning, blevet udvalgt. Alle værker stammer fra den samme epoke – den såkaldte Moderne. Med ’Det Moderne’ forlader komponisterne romantikken og bliver åbne overfor nye eksperimenter. Komponister af samme tid Der findes mange veje, der krydses mellem Strawinsky, Milhaud, Weill, Hindemith og Martinů. Enten har de kendt hinanden personligt eller også har de har haft fælles bekendte eller boet på samme tid i den samme by. Deres musik blev af nationalsocialisterne betegnet som “vanartet”. Strawinsky, Milhaud, Weill og Martinů havde delvist boet i Paris, og nød stor glæde af den kosmopolitiske atmosfære i byen, hvor der kunne høres jazz og hvor komponister, digtere og kunstnere mødtes ved Montparnasse. Da tyskerne invaderede Frankrig i 1940, blev det for farligt for de “vanartede” at blive i landet. Strawinsky, Milhaud, Weill og Martinů flygtede til USA, ligesom også Hindemith gjorde. Paul Hindemith (1895 – 1963) Hindemiths far besluttede meget tidligt, at hans søn Paul skulle være musiker. Allerede før han var tre år gammel, skulle hans hørelse trænes. Sammen med sine søskende skulle han som 10-årig give koncerter på sin violin. Efter folkeskolen gik han på musikkonservatorium i Frankfurt, hvor han først studerede violin og senere også komposition. Som 20-årig bliver han koncertmester i Operaorkester Frankfurt. Senere skifter han til bratsch og figurerer som den største bratschist i Tyskland på sin tid. Fra 1923 til 1930 var han kunstnerisk leder af “Donaueschinger Musiktage”, Tysklands vigtigste forum for ny musik indtil nu. I den funktion havde han inviteret og mødt Strawinsky, Milhaud, Weill og Martinů. Sammen med Weill havde han komponeret værket “Der Lindberghflug”. I 1938 gik Hindemith i eksil og blev professor ved Yale universitet. Samme år begynder han også at dirigere. Efter anden verdenskrig bliver han en efterspurgt dirigent ved bl.a. Wiener- og Berliner Philharmoniker.
“Apparebit repentina dies” for kor og 10 blæser blev komponeret i 1947 i Amerika. Den latinske tekst stammer fra en anonym digter fra middelalderen. Indholdet svarer til en “dies irae”. Værket består af fire satser, men vi spiller i dag kun første og sidste sats. Frygtelige forandringer af naturen bliver beskrevet og formidler et indtryk af dommedagens ubegribelige magt. Fjerde og sidste sats er en moralsk påmindelse til fromme, ikke at lede sig ind i fristelser og at leve med tanken om dommedagen (altid at huske dommedagen). Kurt Weill (1900 – 1950) Weill blev født i Dessau. Han studerer komposition i Berlin, afbryder studiet og rejser tilbage til Dessau, hvor han arbejder som repetitør i byens teater. Efter et år som dirigent ved et teater i Lüdenscheid fortsætter han sit kompositionsstudium hos den moderne komponist Ferruccio Busoni igen i Berlin. Weill kommer i kontakt med digteren, dramaturgen og regissøren Bertolt Brecht. Resultatet af deres samarbejde bliver “Dreigroschenoper”,” Berliner Requiem”, “Lindberghflug” (med Hindemith som anden komponist) og “Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny”. I 1933 går Weill i eksil i Paris. Her arbejdede han sammen med digteren Jean Cocteau, som var også arbejdede sammen med Strawinsky og Milhaud. I 1935 rejser Weill til USA, for at høre prøver og se forestillinger af hans opera “Eternal Road” i New York. Han bliver i USA og får amerikansk statsborgerskab. “Suite panaméenne” er en kort instrumental suite fra hans opera “Marie Galante”, som i 1934 blev uropført i Theatre de Paris Elysee og som blev en fæl fiasko. Stykket blev derfor over lang tid glemt. I 1990 fandt man værket igen og Heinz Karl Gruber havde rekonstrueret delvis tabte passager i tangoen fra suiten. Men ikke bare suiten fejrer nu succeser, også “Marie Galante” blev 73 år efter fiaskoen i Paris nu med stor succes iscenesat i Rom. “Marie Galante” handler om en bortført kvinde, som kommer fri igen og venter i Panama på at rejse tilbage til Frankrig. For at tjene penge til skibspassagen arbejder hun som prostitueret. I stedet for at spare pengene op, giver hun sine penge til en gammel syg mand, for at hjælpe ham. Senere bliver hun indviklet i en spionsag og bliver myrdet i Panama.
Bohuslav Martinů (1890 – 1959) Den tjekkiske komponist studerede først violin og orgel ved musikkonservatoriet i Prag. Men han var så lidt motiveret for at øve sig, at han blev smidt ud. Han kom ikke i militæret, fordi han blev vurderet som uegnet til militærtjeneste. Han fik en assistentkontrakt i anden violingruppen ved tjekkiske Philharmonien. Derfra søgte han ubetalt orlov, for at rejse til Paris. Han kom aldrig igen tilbage til sin assistentstilling som violinist. Han tog privat kompositionsundervisning hos Albert Roussel og blev fanget af det kosmopolitiske Paris. Han bliver ven med mange kunstnere, digtere og sangere i Montparnasse. Hans “concerto grosso” for kammerorkester bruger den gamle form af en concerto grosso og fylder den med moderne musik. Værket er dedikeret til “Basler Kammerorkester” og har en usædvanlig besætning. Ud over en almindelig strygerbesætning bruger han en tredje violingruppe. Darius Milhaud (1892 – 1974) Også Milhaud startede som ung dreng med violin. Han stammer fra Provence og for at ære ham bærer musikkonservatoriet i Aix en Provence nu hans navn. Milhaud fik af en ven stillingen som attaché, rejste til sydamerika og hørte der meget brasiliansk folklore. Tilbage i Frankrig blev han medlem af den franske kunstnerkreds “groupe des six”, som var meget betydningsful for den franske Moderne. Milhaud skriver om Hindemith: ”Ja, jeg beundrer Hindemith .. Paul er en vis mand, en stor mester, en tænker, som har beskæftiget sig på alle områder (selv med amatørmusik, som er særdeles kompliceret)” Men han beundrede også Strawinsky, som han havde komponeret en hommage til (op. 435).
Filharmonisk kor
Balletten “La Creation du Monde” blev skrevet 1923 kort efter Milhaud kom tilbage fra en USA-rejse. Der havde han hørt meget jazz, som påvirkede denne balletkomposition. Værket er for 13 solomusikere … Igor Strawinsky (1882 – 1971) Strawinsky blev født i Rusland som søn af en kontrabassist fra Mariinsky Teatret (St. Petersburg). Han lærte derhjemme som 10årig klaver, studerede senere først jura og ved siden af komposition hos Rimsky-Korsakov. I 1910 rejste han første gang til Paris og flyttede i 1920 fast til Frankrig, hvor han fik fransk statsborgerskab. Ved anden verdenskrig flygtede han til USA og fik amerikansk statsborgerskab. Hans sakrale værk “salmesymfoni” blev komponeret i 1930 i Frankrig og senere revideret i 1949 i Amerika. Vi spiller hans reviderede udgave. Han dedikerede sit værk “til Guds ære” og skriver om sit værk: “It is not a symphony in which I have included Psalms to be sung. On the contrary, it is the singing of the Psalms that I am symphonizing.” For at tage hensyn til kirkens akustik spiller vi værket i et reduceret arrangement med kammermusikstørrelse. Her overtager orgel de øvrige stemmer. Salmerne stammer fra den gamle folkelige bibel “vulgata”: salme 38(13,14) (Luther 39), salme 39(2,3,4) (Luther 40) og hele salme 150.
Igor Stravinskij: Salmesymfoni Oversættelse fra den latinske tekst. 1. sats: Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, vær ikke tavs, når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, en tilflytter som alle mine fædre. Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort og ikke er mere. 2. sats: Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren. 3. sats: Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving! Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed! Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Per-Otto Johansson, dirigent Uddannet fra Musikhögskolan i Malmö med studier hos professor Gunnar Staern – her studerede han ligeledes trompet. Senere uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med studier hos professor Michel Tabachnik og Frans Rasmussen. Master classes med Kurt Sanderling og Manfred Honeck. Filharmonisk kor Glæden ved at synge og arbejde med musik på højt niveau er det, der driver de omkring 60 rutinerede sangere i Filharmonisk Kor. Koret blev skabt i 1991 i et forsøg på at skabe et grundlag, der kan sikre publikum et bredt udvalg af koncerter med kormusik. I dag medvirker Filharmonisk Kor sammen med OS i næsten alle koncerter med kormusik. Tag godt imod korets nye leder Ann Dybdal Eriksen, som har sin debutkoncert med koret i aften. Ann er uddannet Statsautoriseret Musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1994 med elementær musikformidling og kor-og orkesterdirektion som hovedfag og klassisk sang som hovedinstrument. Pt. studerer hun ved Anne Rosing Instituttet. Tre dansere fra uddannelsen (AMOK-DGU). DGU er en dansegrunduddannelse og STX for dansere, der siger målrettet efter en professionel dansekarriere. Den er statsanerkendt og eleverne får en danseuddannelse af højeste kvalitet. Det Kongelige Teater Balletskolen Odense varetager danseundervisningen og har det kunstneriske ansvar, og STX-delen foregår på Odense Katedralskole. Uddannelsen er 4 årig. Du kan evt. se mere her: www.amok-odense.dk Ida Juel Hansen - 3. års elev, Odense Frederikke Suzanne Pumipan Ulriksen - 3. års elev, København Sebastian Sund - 2. års elev, Holstebro. De tre dansere vil lave improvisationer over Weills musik. Musikkens omhandler en prostitueret, der bliver dræbt i Panama, så det er de store følelser, der er sat i spil, når danserne fortolker musikken. Tak til samarbejde med: Henrik Clement, Pianoteket (udlån af klaverer) Sct. Hans kirke Den Kongelige Balletskole i Odense
1. violin Eugen Tichindeleanu Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme
Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula
Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir (olov) Signe Plauborg Veie **
Harpe Maria Boelskov Sørensen **
2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Jean-Hee Lee
Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs **
Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Per Børge Jensen **
Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)
Piano Berit Juul Rasmussen ** David Strong **
Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Veronika Lenartova ** Victor Sørensen ** Cello Michaela Fukacˇová * (orlov) Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson
Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt
Fagot Morten Østergaard (orlov) Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell (orlov) Philip Sandholt Herup Andersen Niels Aamand Pedersen ** Ignacio Montero Requena ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen
odensesymfoni.dk
Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen
Pauke Thomas Georgi
Orgel Stefano Vasselli ** Saxofon Jeanette Balland ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger