GRØNTSAGSKONCERT Onsdag 21. juni 2017 kl. 11.30 Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus Dirigent: Kai Grinde Myrann Solister: Carl Boye Hansen, tuba Ivaylo Dechkoff, violin Toms Timofejevs, kontrabas Konferencier: Finn Schumacker Johann Strauss: (1825-1899)
Ouverture til operetten Prinz Methusalem
Giovanni Bottesini: (1756-1791)
Duo Concertino
Antonín Dvořák: (1841-1904)
Symfoni nr. 9 - 2. sats
Kjell Roikjer: (1901-1999)
Capriccio for tuba og orkester
Eric Coates: (1865-1931)
March fra “The Dam Busters”
H. C. Lumbye: (1810-1874)
Velocipedes Galop
Varighed ca. 1 time
Kai Grinde Myrann, dirigent Den unge norske dirigent Kai Grinde Myrann har på rekordtid slået sit navn fast i Norge, som en af sin generations mest talentfulde dirigenter. I foråret 2013 afsluttede han sine masterstudier i orkesterdirektion ved Norges Musikhøjskole ved en koncert med NRK Kringkastingsorkestret, i et program der bl.a. omfattede Stravinskijs ”Le Sacre de Printemps”. Umiddelbart herefter vandt han stillingen som assisterende dirigent i både Bergen og Stavanger, hvor han stod i spidsen for en række koncerter med begge orkestre i sæsonen 13/14. I juni 2012 debuterede han som operadirigent i produktionen ”Lillebror og Knerten” ved Den Norske Opera. Kai Grinde Myrann har desuden en kandidateksamen i komposition fra Norges Musikhøjskole, og han har været udvekslingsstudent ved Hochschule für Musik ”Hanns Eisler” i Berlin. Carl Boye Hansen, tuba Carl Boye Hansen er født i Lyngby. Han er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København (1986-92) og gennem private studier i Chicago. Fra 1994-2001 var han ansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Siden 2001 har han været Odense Symfoniorkesters tubaist.
Duo Fionia (Toms Timofejevs og Ivaylo Dechkoff) Duo Fionia er en ny musikalsk gruppe med base i Odense. Duoen leverer musikalske oplevelser for enhver smag med deres repertoire, der rækker fra barok til tango. Den særlige blanding af lyden af det største og det mindste instrument i strygerfamilien giver en unik klangrig oplevelse. Ivaylo Dechkoff, violin Startede sin uddannelse i Blagorodna Tanevas violinklasse og fortsatte på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst “Mozarteum” hos professor Ruggiero Ricci. Leder af 2. violingruppen fra 2002-2012 i Orquestra de Cambra de l’Empordà og Orquestra Filharmónica de Catalunya. Har flere gange været kontraktansat ved Odense Symfoniorkester . Toms Timofejevs, kontrabas Uddannet på Letlands Musikakademi som elev hos Sergejs Brinums. Har taget kandidatuddannelse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Michail Stadnicki og har desuden studeret hos Gottfried Engels i Köln, Tyskland. Var i februar 2014 solist med Odense Symfoniorkester hvor han har været fastansat siden 2012.