ODENSE DOMKIRKE - SANKT KNUDS KIRKE ONSDAG 13. DECEMBER 2017 KL. 19.30 TORSDAG 14. DECEMBER 2017 KL. 19.30
GEORG FRIEDRICH HÄNDEL: MESSIAS Dirigent:
Florian Helgath
Solister:
Frederikke Kampmann, sopran Astrid Nordstad, alt Jörn Lindemann, tenor Aleksander Nohr, bas
Kor:
Filharmonisk Kor
Korindstudering:
Morten Heide
Cembalo og orgel: Stefano Vasselli Soloviolin:
Kazimierz Skowronek
Solocello:
Michaela Fukačová
Solotrompet:
Per Morten Bye
Der holdes en kort pause efter ca. 1 time (1. del)
HÄNDELS MESSIAS Händel blev født i 1685 i byen Halle, som ligger i den tyske delstat Sachsen, der dengang var et selvstændigt lille hertugdømme. Händels far, Georg Händel Sr., var feltkirurg ved hoffet i Sachsen-Weissenfels og ønskede, at hans søn skulle være jurist. Han modsatte sig enhver musikundervisning af sønnike, som dog ifølge legenden lod sin mor smugle et klavichord op på loftet, så han kunne øve sig i smug. Og da hertugen ved et tilfælde overhørte den 7-årige Händel øve sig på kapellets orgel, fik han faderen til at love at give barnet musiktimer. Händel blev herefter undervist i at spille på orgel og cembalo, og i at kopiere noder, studere og imitere andre komponisters musik – noget, Händel senere måske blev lidt for god til! Samvittighedsfuldt blev Händel faktisk indskrevet ved universitetet i Halles juridiske fakultet i 1702, men studierne blev afbrudt af et job som organist ved den lokale katedral – en position, som Händel dog kun beholdt i et år. Herefter tog han til Hamborg, hvor han sideløbende med et arbejde som andenviolinist i operahusets orkester ernærede sig som operakomponist. (Det var også i Hamborg, at Händel blev venner med operasangeren og komponisten Johann Mattheson, som ifølge overleveringen næsten dræbte Händel i en duel, hvor Händel dog blev reddet af en messingknap på sin frakke, som knækkede modstanderens kårde, inden den kunne forårsage mere alvorlig skade). Såvel i Hamborg som under et senere ophold i Italien havde Händel efterhånden pæn succes som operakomponist. I Rom komponerede han desuden gejstlig musik – f.eks. Dixit Dominus fra 1707, et væld af kantater og to oratorier. Opsætningen af operaen Aggripina (1709) afstedkom et historisk stort antal opførelser, og italienerne kvitterede med at benævne Händel ”il caro Sassone” – ”den kære sachser”. I 1711 blev Händel tilbudt ansættelse som hofkomponist hos kurfyrsten af Hannover til en løn, der var tyve gange større end den, han havde fået i Halle. For at tage imod stillingen betingede Händel sig, at han kunne søge og få orlov, når det passede ham. Da det blev bevilget, søgte Händel straks orlov og rejste til England, hvor han blev boende resten af sit liv. Kurfyrsten af Hannover mistede dog på sin vis alligevel ikke sin hofkomponist, da han i 1714 blev kronet til Kong George I af England og dermed forblev Händels arbejdsgiver. Og i London kunne Händel præsentere et helt nyt publikum for nykomponerede operaer eller bearbejdelser af de gamle, som londonerne jo ikke kendte i forvejen. Succesen var ubetinget, og Händel tjente gode penge. Det stod dog efterhånden klart, at interessen for operaer ikke kunne vare ved; operaer er dyre og besværlige at sætte op, og der var i længden ingen garanti for store profitter af en ny opera. Händels formue svandt ind, og truslen fra den nye, engelsksprogede genre, ballad opera’en, var reel. Ballad opera’en inkluderede populære melodier (også, for at føje spot til skade, fra Händel selv), og Johann Pepusch og John Gays berømte Beggar’s opera, der tog
FLORIAN HELGATH
Foto: Pedro Malinowski
FREDERIKKE KAMPMANN
Foto: Peter M. Mayr
ASTRID NORDSTAD
Foto: Lasse Berre
JÖRN LINDEMANN
pera 2017 enhagen 2017 pera 2015/16 enhagen 2016 enhagen 2016 enhagen 2015 enhagen 2015 enhagen 2015 enhagen 2015 enhagen 2014 Arts ALEKSANDER 2013 Arts NOHR 2013 r Music Festival 2013 2013 2013
my of Music
© Foto Artmann
Foto: Kristine Hellemo Larsen
2017 2014
det engelske publikum med storm i 1728, slog et definitivt ligkistesøm i Händels operakarriere. Fra ca. 1732 begynder Händel således at skrive oratorier i stedet for operaer. Händels første oratorier var Esther (som egentlig var en omskrivning af en af Händels tidlige operaer), Deborah og senere Saul og Israel i Egypten. Ingen af dem opnåede tilnærmelsesvist samme popularitet som Messias – som Händel dog ikke selv betragtede som sit bedste oratorium. Den ære tilfalder det langt mindre succesfulde oratorium Theodora fra 1750, der som det eneste Händeloratorium udover Messias bygger på en nytestamentlig historie. Händel skrev musikken på blot 24 dage, hvilket nu ikke for ham var et usædvanligt arbejdstempo. Librettoen havde han fået tilsendt fra sin gode ven Charles Jennens, som tidligere havde leveret libretti til bl.a. oratorierne Saul og Israel i Egypten (begge 1739). Händel havde næppe en specifik anledning for uropførelse af sit værk i tankerne, mens han skrev det, og Jennens udtrykte decideret bestyrtelse, da realiteten blev, at komponisten tog værket med sig til Dublin, hvortil Händel var inviteret af hertugen af Devonshire. Premieren fandt sted den 13. april 1742 i Neal’s Music Hall i Dublins Fishamble Street. Man forventede så stort et fremmøde, at plakaterne opfordrede damerne til at møde op uden fiskebensskørter og herrerne uden sværd! Og ganske rigtigt: Ved premieren var 700 mennesker mødt op i en koncertsal beregnet til 600. Kor og orkester bestod af 32 sangere – fordelt på 16 herrer og 16 drengesopraner – og ligeledes 32 musikere. Blandt solisterne havde Händel fra London medbragt sopranen Christina Maria Avoglio og kontraalten Susannah Cibber. Sidstnævnte var primært kendt fra teateret, og selvom hun egentlig ikke var nogen stor sanger, fik hun efter arien ”He was despised” en præst blandt publikum til at springe op og råbe: ”Woman, for this be all thy sins forgiven thee!”. Premieren var i det hele taget en forrygende succes og indbragte ca. 400 £, som alle gik til velgørende formål. En koncert, også i Dublin, den 3. juni var derimod ikke en velgørenhedskoncert, så Händel må formodes også at have fået en del penge ud af sine irske opførelser af Messias.
I betragtning af Händels forkærlighed for at låne ganske rundhåndet af andre komponisters værker til sine operaer og oratorier, er det bemærkelsesværdigt, at musikken til Messias var helt nykomponeret, bortset fra et par citater fra kærlighedsduetter, Händel havde skrevet i Rom. Librettisten Jennens kan også – til trods for sin skuffelse over, at Händel lod værket uropføre i Dublin – finde trøst i, at Messias trods alt var Händel så kær, at han siden hen lavede flere revisioner af værket, som i sit originalmanuskript bærer præg af, at komponisten arbejdede meget hurtigt. Og indtil den sidste dommedagsbasun har gjaldet, kan vi være sikre på, at Händels Messias – hvad enten det er i mindre, opførelsespraktiske opsætninger med originale instrumenter og drengestemmer i koret eller i den større og mere moderne udgave med fuldt symfoniorkester og blandet kor – igen og igen vil overvælde sit publikum med sin imponerende, majestætiske og fantastisk rørende gennemslagskraft. Programnote af Katrine Nordland
MEDVIRKENDE Florian Helgath, dirigent Som prisvinner og finalist ved Eric Ericson Award 2006 og Konkurrence for unge korledere i Budapest 2007 har Florian Helgath allerede tidligt gjort sig bemærket på den internationale kormusikscene. Fra 2009 til 2015 var Florian Helgath leder af DRs koncertkor. Siden 2011 har Florian Helgath været kunstnerisk leder af ChorWerk Ruhr. Inden for de sidste år har han præsenteret kormusik af forskellige perioder på højeste niveau både i a cappella og med orkestre. Han er fra 2017/18 ansat som kunstnerisk leder af Zürcher Sing-Akademie. SOLISTER Frederikke Kampmann, sopran Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Margrete Enevold, og fra Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien hos Sylvia Greenberg. For øjeblikket er Frederikke bosat i Wien, hvor hun blandt andet har sunget Søster Konstanze (Poulenc: Les Dialogues des Carmélites) på Theater Akzent og Despina (Mozart: Cosi fan tutte) på Theater MuTh samt Lucia (Donizetti: Lucia di Lammermoor) ved “Der Neue Merker Kammersalon”. Senest sang hun
Violetta (Verdi: La Traviata) på Wiener Kammeroper. I sæsonen 2016/2017 var Frederikke medlem af Junges Ensemble på Theater an der Wien. Astrid Nordstad, alt Den norske mezzosopran Astrid Nordstad (f. 1990) har allerede markeret sig som en spændende og aspirerende ung sangerinde. Astrid studerer for øjeblikket på Operaakademiet i København hos vokalinstruktør Susanna Eken. Hun har modtaget andenprisen i NINA solo konkurrencen ved Grieg festival i Bergen og ved ungdoms musikkonkurrencen i Oslo blev hun tildelt førstepræmien i sin kategori. Jörn Lindemann, tenor Jörn Lindemann er født og opvokset i Celle med uddannelse indenfor både sang og klaverbygning. Fra 1993 til 1999 studererede han sang i operaklassen ved Prof. Carol Richardson på Hochschüle für Musik und Theater Hannover. Hans repertoire strækker sig fra barok over romantik til moderne kompositioner, operaer samt operetter. Han har arbejdet på bl.a. Komishce Oper Berlin, Staatsoper Hannover og været ensemblemedlem på Oldenburgisches Staatstheater. Udover sin sangkarriere arbejder Jörn som sanglærer for bl.a. Landesjugendschores Niedersachsen og på Braunschweiger Domsingschule. Aleksander Nohr, bas Aleksander Nohr har imponeret publikum og kritikere med sin rige og imponerende barytonstemme og skuespil siden sin eksamen fra Operaakademiet i København i 2014. Mens han stadig var en studerende, havde Aleksander sin debut på Det Kongelige Teater som Dancairo i Bizet's Carmen. Siden da har han optrådt som solist adskillige gange på både norske og danske operascener. Aleksander er en erfaren solist og prisvindende lieder sanger. Filharmonisk Kor Glæden ved at synge og arbejde med musik på højt niveau er det, der driver de omkring 60 rutinerede sangere i Filharmonisk Kor. Koret blev skabt i 1991 i et forsøg på at skabe et grundlag, der kan sikre publikum et bredt udvalg af koncerter med kormusik. I dag medvirker Filharmonisk Kor i næsten alle symfonikoncerter med kormusik. Filharmonisk Kors daglige leder, Morten Heide, kommer oprindeligt fra Odense. Han er uddannet kordirigent og koncertpianist ved konservatorierne i Odense, Hamborg og Stockholm. Morten Heides musikalske profil er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau og en alsidig og helstøbt tilgang til musikken.
1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen (orlov) Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen (orlov) Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivar Bremer Hauge ** Veronika Mojzesova ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Vakant Mads Haugsted ** Vivi Mark ** Ivaylo Dechkoff ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Leo Ferris Gomez ** Horn Tone Sundgård Anker Vakant Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Anne Sophie Broholt Jensen ** Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Sidsel Lund ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Christian Larsen ** Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Rune Schuster ** Nikolaj Petersen ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
ODENSESYMFONI.DK