PRO MUSICA HEROISK ELEGANCE
TIRSDAG 12. NOVEMBER 2019 KL. 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Philip Gaubert: (1879-1941)
Tre Akvareller
I Par un clair matin II Soleil d’automne III Sérénade
Varighed: ca. 15 min.
Medvirkende: Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte; Mette Spang-Hanssen, cello; Kristoffer Hyldig, klaver Dmitrij Sjostakovitj: (1906-1975)
Klavertrio nr. 2 i e-mol, op. 67
I Andante II Allegro con brio III Largo IV Allegretto
Varighed: ca. 27 min.
Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole B. Kiilerich, klaver PAUSE Ludwig van Beethoven: (1770-1827)
Stygekvartet op. 59 no. 1 i F-dur ”Razumovsky”
I Allegro II Allegretto vivace sempre scherzando III Adagio molto e mesto IV Theme Russe. Allegro
Varighed: ca. 40 min.
Medvirkende: Eugen Tichindeleanu, violin; Sofie Qvamme, violin; Rafaell Altino, bratsch; Jonathan Slaatto, cello
PHILLIPE GAUBERT (1879-1941): TRE AKVARELLER (1921) Frankrig er fløjtemusikkens hjemland par excellence. Fløjtens lyse og luftige klang er blevet synonym med lyden af Frankrig. Det skyldes blandt andet Phillipe Gaubert, der var sin generations førende fløjtenist og professor på pariserkonservatoriet. Den musik, han selv komponerede, har altid fløjten i centrum og klinger ærkefransk. At dømme ud fra titlen kunne man foranlediges til at tro, at hans Tre Akvareller for fløjte, cello og klaver er miniaturestykker. Men satserne danner tilsammen et substantielt storværk og burde slet og ret have heddet Trio. Førstesats, Par un clair matin (på en klar morgen) er den lysende energiske åbningssats. Andensats, Soleil d’automne (efterårssol) er anderledes afdæmpet og melankolsk. Den klinger som en nostalgisk elegi over sommerens forsvinden. Glæden er tilbage i den legesyge tredjesats, Serenade, der er baseret på folketonen fra Baskerlandet, hvor Gaubert havde sommerhus og ifølge eget udsagn tilbragte de lykkeligste stunder i sit liv.
RAGNHILDUR JÓSEFSDÓTTIR
ESTHER MIELEWCZYK
DMITRIJ SJOSTAKOVITJ (1906-1975): KLAVERTRIO NR. 2 I E-MOL, OPUS 67 (1944) Livet var et helvede for Sjostakovitj i 1944. Verdenskrigen rasede, Stalin tyranniserede Ruslands kunstnere, og Sjostakovitjs nære ven Ivan Sollertinskij døde pludseligt, bare 41 år gammel. Sjostakovitj satte toner på afmagten, angsten og desperationen i sin Klavertrio nr. 2, som han tilegnede sin afdøde ven. Smerten kommer til udtryk fra første tone. Den mørke cello spiller en sorgfuld melodi alene i et unaturligt lyst overtone-leje. Violinens imiterer i et ligeså unaturligt dybt leje, og klaveret sniger sig ind med en kældermørk bund. Det er som om, instrumenterne vender vrangen ud på sig selv. Andensats er som et krigerisk bombardement. De to strygeinstrumenter forsøger at holde sammen mod klaverets aggressive angreb. Senere byttes rollerne om. Symbolikken er skåret ud i pap. Uforenelighed og ufred på både de indre og ydre geledder. I tredjesatsen er tabet en realitet. Otte skæbnesvangre klaverakkorder indleder i ensom majestæt. Over dem udfolder strygerne en elegisk resignerende melodi, der er som en sørgemarch, hvor håbet aldrig får en chance. Det er et gribende udtryk for Sjostakovitjs ubærlige sorg. Den berømte finalesats baserer sig på et iørefaldende jødisk tema, der begynder i det tyste og gradvist opbygger en overstadig energi. Som altid hos Sjostakovitj er den musikalske morale tvetydig. Også det russiske regime havde antisemitiske tendenser under 2. Verdenskrig. Er finalen en jødisk støtteerklæring? En insisteren på folkelig glæde? Eller et musikalsk ragnarok, der bevidner, at ingen mennesker går fri af verdens ondskab?
LUDWIG VAN BEETHOVEN (1770-1827): STRYGEKVARTET NR. 7 I F-DUR, OPUS 59 NR. 1, ”RAZUMOVSKY” (1806) ”Det er ikke musik for Dem. Det er musik for en senere tidsalder!” Sådan sagde Beethoven i 1806 til en violinist, der ikke forstod vildskaben og det ekspansive udtryk i hans tre strygekvartetter, opus 59. I 1806 var Beethoven på højden af sin karriere. Napoleonskrigenes hærgen og Beethovens egen tiltagende døvhed gav hans musik en kæmpende og kontrastfyldt attitude, som var uhørt i det elegante wienerklassiske musikmiljø. Stilen er sidenhen blevet kaldt heroisk, fordi den insisterer på, at modstand er et grundvilkår, som skal overvindes. Kendte værker såsom Eroica-symfonien, Skæbnesymfonien og Appasionatasonaten er fra samme periode og udtrykker den samme heroiske vilje. Det er musik, der udforsker mørket og kun gradvist kæmper sig til triumf. Værkerne chokerede samtiden, og Beethoven vidste altså, at han skubbede til de musikalske grænser og komponerede for en senere tidsalder. Tilnavnet ”Razumovsky” henviser til den russiske ambassadør i Wien, Andreas Razumovsky, der bestilte de tre strygekvartetter af Beethoven. Razumovsky betalte Beethoven godt og havde kun ét krav: kvartetterne skulle have et russisk islæt. Beethoven erhvervede sig en samling russiske folkemelodier og indskrev en af dem som hovedtema i den energiske finalesats i strygekvartetten opus 59 nr. 1.
RAFAELL ALTINO
Inden da indledes værket med en omfangsrig førstesats, hvor hovedtemaet sættes an i den dybe cello. Det er som om, Beethoven vil skubbe til grænserne for, hvilket toneleje der kan være melodibærende. Når hovedtemaet i satsens afslutning gentages i førsteviolinens lyseste leje, står det klart, at hele registret er taget i brug. Hovedtemaet er lyrisk og sangbart. Men de øvrige instrumenters rytmisk pulserende motor skaber en temperamentsfuld kontrast. Skønheden må ikke stå alene. Modstanden er allestedsnærværende. Også andensats er båret af en dramatisk rytmisk, nerve, skæve accenter og en ildevarslende atmosfære. Musikken er konstant på nippet til at eksplodere. Ondskab ligger på lur. Den langsomme tredjesats er på én gang en af de smukkeste og mest tragiske satser, Beethoven nogensinde skrev. 15 minutters hjerteskærende resignation. En gribende dødsmusik, hvor alt håb synes ude. Lige indtil slutningen hvor førsteviolinen bevæger sig ud på en himmelflugt af en kadence, der fører over i den tiltrængte triumf, som den russiske finalesats udgør. Programnote af Mathias Hammer
NÆSTE PRO MUSICA
ROMANTIK OG MELANKOLSK SKØNHED 21. JAN 2020 Dohnányi: Serenade for strygetrio i C-dur Villa-Lobos: Trio for obo, klarinet og fagot Glass: Strygekvartet i fis-mol
KØB BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK
MEDVIRKENDE Esther Mielewczyk, violin Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist. Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester. Ole B. Kiilerich, klaver Uddannet i solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium. En alsidig performer og kammermusiker, der flere gange har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester. Ole er nu ansat i Odense Symfoniorkester som programnoteskriver, koncertintroduktør m.m. Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte Ragnhildur er uddannet kandidat på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2013 hos Henrik Svitzer og Toke Lund Christiansen med sideløbede studier hos Michael Hasel i Berlin. I 2017 afsluttede hun solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium. I 2015 vandt hun stillingen som piccolofløjtenist i Odense Symfoniorkester, hvor hun i dag er fastansat. Kristoffer Hyldig, klaver Kristoffer Hyldig debuterede i 2010 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter studier hos professor Niklas Sivelöv og Tove Lønskov. Kristoffer Hyldig er meget aktiv i dansk musikliv og spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Som solist har han optrådt med bl.a. Aalborg Symfoniorkester, CPH Phil og Det Kongelige Kapel.
Eugen Tichindeleanu, violin Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Uddannet på Musikakademiet i Bukarest. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Eugen vandt i 1999 konkurrencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008 Sofie Qvamme, violin Har afsluttet bachelor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København hos Johannes Søe Hansen. Derudover har hun gået på Edsberg Musikinstitut i Stockholm hos prof. Per Enoksson. Efter at have studeret på Edsberg, startede hun på kandidat igen på DKDM, hos prof. Serguei Azizian. Nu går hun på solistklassen på SDMK i Odense. Sofie vandt tuttiplads i 1.- violingruppen i Odense Symfoniorkester 2014. Rafaell Altino, bratsch Rafaell begyndte sine musikalske studier i sit hjemland Brasilien. Som 17-årig flyttede han til USA. Han har en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music i Boston og en kandidatgrad fra Juilliard School of Music i New York. Hans kammermusiksamarbejder omfatter kunstnere som Nikolaj Znaider, Benjamin Schmid, Ilya Gringolts, Antonio Meneses, Andreas Brantelid, Roland Pöntinen, Marianna Shirinyan samt Henschel og Miró strygekvartetten. Rafaell har en forkærlighed for ny klassisk musik; i februar udgav han en cd med nykomponeret musik for bratschen – en cd, der indløste ham ikke mindre end 6 hjerter i Politikens anmeldelse. Jonathan Slaatto, cello Jonathan Slaatto (f. 1977) har studeret ved DKDM, Edsberg Musikinstitut i Stockholm og Sibelius Akademiet i Helsinki. Han har vundet første- og andenpriser ved konkurrencer som bl.a. ARD Musikkonkurrencen i München, og han har derudover optrådt som solist i en lang række lande, samt undervist i kammermusik.
21. NOV 2019
Mozart, Vivaldi, Haydn, Bartok, Beethoven, Brahms, Tjajkovskij, Nielsen
O D E N S E KO N C E R T H U S - O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R
EN AF OS Dirigent: Eugen Tichindeleanu / Solister: Sofie Qvamme, violin; Victor Sørensen, bratsch; Ragnhildur Josefsdottir, fløjte; Victor Koch Jensen, trompet; Ole B. Kiilerich, klaver Koncertens overskud går til Odense Symfoniorkesters Studie- og Udviklingsfond.
ODENSESYMFONI.DK
Pris: 195 kr. / Stud./ung: 80 kr.