PRO MUSICA
ROMANTIK OG MELANKOLSK SKØNHED TIRSDAG 21. JANUAR 2020 KL. 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Ernö Dohnányi: (1879-1941)
Serenade for strygetrio i C-dur, op. 10
I II III IV V
Varighed: ca. 21 min.
Marcia. Allegro Romanza. Adagio non troppo Scherzo. Vivace Tema con variazioni. Andante con moto Rondo. Allegro vivace
Medvirkende: ALMA Strygetrio: Signe Madsen, violin; Rafaell Altino, bratsch; Chatarina Altino, cello Heitor Villa-Lobos: (1887-1959)
Trio for obo, klarinet og fagot
I Animé II Languisammente III Vif
Varighed: ca. 19 min.
Medvirkende: Pina Mohs, obo; Natalie Harris, klarinet; Xanthe Arthurs, fagot Louis Glass: (1864-1936)
PAUSE
I II III IV
Varighed: ca. 45 min.
Strygekvartet i fis-mol, op. 35 Allegro ma non troppo Adagio molto espressivo Scherzo. Vivace scherzando Finale. Allegro marciale.
Medvirkende: Ivaylo Dechkoff, violin; Jan Erik Schousboe, violin; Esther Mielewczyk, bratsch; Mette Spang-Hanssen, cello Efter koncerten inviterer Pro Musica og Odense symfoniorkesters kunstforening til fernisering og et glas vin
ERNŐ DOHNÁNYI (1877-1960): SERENADE FOR STRYGETRIO I C-DUR, OP. 10 (1904) Som klavervirtuos og komponist af nationalt klingende værker blev Dohnányi allerede i teenage-årene en sensation i hjemlandet Ungarn. Senere blev han lærer for de berømte landsmænd Béla Bartók og Zoltán Kodály. I 1920’erne og 30’erne var han tillige direktør på musikkonservatoriet i Budapest, musikchef i ungarsk radio og chefdirigent for Budapest Filharmonikerne. Så det er med god grund, at Dohnányi betragtes som en national helt på den ungarske musikscene. Og den status ville utvivlsomt have været endnu mere entydig, hvis ikke Dohnányis manglende afstandtagen til nazisterne under 2. Verdenskrig, havde givet ham et mere grumset eftermæle, end hans musik berettiger. I 1904 var serenade-genren allerede en smule altmodisch. Musikalske aftenstemninger hørte romantikken til og harmonerede ikke umiddelbart med et gryende 20. århundrede, der buldrede frem. Derfor komponerede Dohnányi også helt bevidst sin Serenade for strygetrio i et nostalgisk tonesprog, der vækker mindelser om forgængere som Brahms og Schubert. Men musikkens kromatiske bevægelser og uventede tonale skift afslører, at værket er fra samme år som Puccinis Madame Butterfly og Mahlers Symfoni nr. 6. Under den romantiske overflade gemmer sig en ny tids tonesprog. Traditionelt indledes serenader med en march, der symboliserer ankomsten af den fyrste eller højtrangerende person, som har betalt for musikken. Dohnányi følger umiddelbart traditionen i sin pompøse førstesats, der dog hurtigt tager farve af ungarsk folkemusik. En melankolsk romancesats efterfølges af en scherzosats, der med sine fugaafsnit og nervøse energi, skaber en kaotisk fornemmelse. Fjerdesats er et romantisk moltema, der gennemgår fem originale variationer. Finalesatsen er en festlig rondo, der mod slutningen præsenterer førstesatsens marchmotiv og dermed binder en elegant sløjfe på hele værket.
ALMA STRYGETRIO
PINA MOHS
HEITOR VILLA-LOBOS (1887-1959): TRIO FOR OBO, KLARINET OG FAGOT, W182 (1921) Sydamerikanske komponister er en sjældenhed på klassiske europæiske koncertprogrammer. Heitor Villa-Lobos var brasilianer og en væsentlig undtagelse. Villa-Lobos voksede op i Rio de Janeiro, hvor hans far underviste ham i musikken af europæiske klassiske komponister som Bach og Mozart. Men på gader og stræder hørte den unge Villa-Lobos gademusikanter spille hjemlandets lokale musik, de såkaldte chôros. Villa-Lobos så det som sin livsmission at sammensmelte de to umiddelbart uforenelige genrer. Hans mange klassiske chôros-kompositioner har simpelthen ført den brasilianske folkemusik ind i europæiske koncertsale. I 1923 rejste Villa-Lobos selv til Europa. Han slog sig ned i Paris og blev hurtigt en del af byens eksperimenterende musikliv. Med sig havde han den nyskrevne Trio for obo, klarinet og fagot, som vakte sensation, da den blev uropført i den franske hovedstad. I Brasilien betragter man i dag trioen som Villa-Lobos vigtigste kammermusikværk, fordi det så elegant forbinder 1920’ernes avantgardistiske franske tonesprog med de distinkte rytmer fra den brasilianske folkemusik. Den kontrapunktiske og formmæssige ingeniørkunst er hentet fra den europæiske tradition. Den rå træblæserlyd, de harske harmoniske sammenstød, den rytmisk kompleksitet og de dynamiske ekstremer er åbenlyse brasilianske elementer.
ESTHER MIELEWCZYK
LOUIS GLASS (1864-1936): STRYGEKVARTET NR. 4 I FIS-MOL (1907) Den danske komponist Louis Glass var jævnaldrende med nationalkomponisten Carl Nielsen. Men mens Carl Nielsen søgte nye musikalske veje og skabte et udtryk, der lagde afstand til 1800-tallets velklang, så holdt Glass fast i de romantiske idealer, som han var blevet præget af gennem sin læremester Niels W. Gade. I sin samtid blev Louis Glass derfor betragtet som en tilbageskuende komponist og formåede aldrig at vriste sig ud af Carl Nielsens skygge. Men Louis Glass var en fremragende komponist i egen ret. Gennem sine mange rejser i Europa fik han et udsyn og et internationalt netværk, som bevirker, at hans musik ikke klinger synderligt dansk. Der spores snarere en inspiration fra senromantiske giganter
som Wagner, Bruckner og franske César Franck. Strygekvartet nr. 4 fremstår næsten symfonisk med sit brede satsanlæg og sin varighed på omkring 45 minutter. Førstesats har et stærkt organisk præg. I de første fire takter præsenteres to tematiske ideer, som danner grundlag for den metamorfiske udvikling i resten af den mægtige sats. Den vidt udspundne Adagio-sats er strygekvartettens hjertegribende tyngdepunkt. Tiden står stille, mens de fire strygeres melankolske og varme melodilinjer væver sig ind og ud af hinanden. Tredjesats er en scherzo, der ganske vist bygges op af et knibsk og muntert motiv. Men det relativt rolige tempo og de fortrinsvis dybe registre giver også denne sats et aftenrødt nostalgisk præg. I den afsluttende finalesats bliver mørket omsider afløst af sollys, varme og livsglæde. En dyster og famlende indledning transformeres gradvist over i en march-agtig musik, som med accelererende skridt bevæger sig fremad og opad indtil værket sætter sit triumferende punktum. Programnote af Mathias Hammer
NÆSTE PRO MUSICA
BONDEKANTATE OG PELLEGRINI PÅ SPANSK 17. MAR 2020
BI
LL
ET KUN TE R T FÅ ILB AG E
J. Pachelbel: Kanon og Gigue i D-dur J.S. Bach: Bondekantate BWV 212 Tangokvintetten med Andrea Pellegrini Værker af : Manuel de Falla / Enrique Granados / Astor Piazzolla
ODENSESYMFONI.DK
MEDVIRKENDE ALMA STRYGETRIO ALMA Strygetrio er en ny kammerkonstellation med solospillere fra Odense Symfoniorkester; Signe Madsen, violin, Rafaell Altino, bratsch og Chatarina Altino, cello. Trioens mål er at spille et afvekslende program med musik fra barokken og frem til i dag. Aftenens koncert markerer trioens debut. Signe Madsen, violin Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Tutter Givskov og Henrik Sachsenskjold, hvor hun efter diplomeksamen fortsatte i solistklassen med debutkoncert i 1992. Allerede som 20-årig vandt hun 1. solo-pladsen i 2. violingruppen i Århus Symfoniorkester, og siden 1999 har hun været ansat som 2. koncertmester i Odense Symfoniorkester og er også koncertmester i Århus Sinfonietta. Rafaell Altino, bratsch Rafaell begyndte sine musikalske studier i sit hjemland Brasilien. Som 17-årig flyttede han til USA. Han har en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music i Boston og en kandidatgrad fra Juilliard School of Music i New York. Hans kammermusiksamarbejder omfatter kunstnere som Nikolaj Znaider, Benjamin Schmid, Ilya Gringolts, Antonio Meneses, Andreas Brantelid, Roland Pöntinen, Marianna Shirinyan samt Henschel og Miró strygekvartetten. Rafaell har en forkærlighed for ny klassisk musik; i februar 2019 udgav han en cd med nykomponeret musik for bratschen – en cd, der indløste ham ikke mindre end 6 hjerter i Politikens anmeldelse. Chatarina Altino, cello Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som elev af prof. Harro Ruisenaars samt ved Hochschule für Musik und Theater Rostock, hvor hun var elev af prof. Gert von Bülow og Laurentiu Sbarcea. Hun har desuden deltaget i mesterkurser med Ralph Kirshbaum, Klaus Kanngiesser og Martti Roussi. Efter sin succesfulde debutkoncert i 2001 arbejdede Chatarina Altino i Aarhus Symfoniorkester, DR SymfoniOrkestret, Storstrøms Kammerensemble og Det Jyske Ensemble. Chatarina Altino var ansat ved Kungliga Operan i Stockholm, inden hun i 2009 konkurrerede sig ind i Odense Symfoniorkester, hvor hun beklæder stillingen som 3. solocellist. Pina Mohs, obo Har studeret ved Musikkonservatorium i Hannover og er uddannet ved Musikkonservatorium i Rostock i 2014. Hun tager p.t. en master ved Universität der Künste Berlin. Pina har spillet i flere orkestre bl.a. NDR Radiophilharmonie og Essener Philharmoniker. Pina blev fastansat hos OS i 2018.
Natalie Harris, klarinet Natalie er født i England, men flyttede senere til New Zealand. Hun studerede på Auckland Universitet, før hun kom til Danmark og afsluttede sin kandidatuddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos John Kruse. Natalie har spillet med mange af de danske orkestre og været ansat på kontrakt som soloklarinettist ved flere udenlandske orkestre, bl.a. Royal Scottish National Orchestra og Auckland Philharmonia. I denne sæson er hun kontraktansat som soloklarinettist hos Copenhagen Philharmonic. Xanthe Arthurs, fagot Født i Storbritannien og uddannet på Royal Northern College of Music og i Schweiz ved konservatorierne i Lausanne og Genève hos Kim Walker og Roger Birsting. Har assisteret i Orchestre de la Suisse Romande, Chambre de Lausanne og Orchestre de Genève. 2. fagottist i Odense Symfoniorkester siden 2009. Ivaylo Dechkoff, violin Startede sin uddannelse i Blagorodna Tanevas violinklasse og fortsatte på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst “Mozarteum” hos professor Ruggiero Ricci. Leder af 2. violingruppen fra 2002-2012 i Orquestra de Cambra de l’Empordà og Orquestra Filharmónica de Catalunya. Spiller ofte på kontrakt ved Odense Symfoniorkester . Jan Erik Schousboe, violin Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. Blev i 1997 ansat som 3. solospiller i Odense Symfoniorkesters andenviolingruppe. Esther Mielewczyk, bratsch Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist. Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester.
23. JAN 2020
DVOŘÁKS CELLOKONCERT OG TJAJKOVSKIJS 6.SYMFONI
DEN STORE FORTÆLLING O D E N S E KO N C E R T H U S - O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R Dirigent: Eivind Gullberg Jensen / Solist: Henri Demarquette, cello Antonín Dvořák: Cellokoncert i h-mol, op. 104 Peter Tjajkovskij:: Symfoni nr. 6 i h-mol, op. 74 ”Pathétique”
ODENSESYMFONI.DK