Den store fortælling - 23. januar 2020

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 23. JANUAR 2020 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

DEN STORE FORTÆLLING Odense Symfoniorkester Dirigent: Eivind Gullberg Jensen Solist: Henri Demarquette, cello Antonín Dvořák: (1841 - 1904)

Cellokoncert i h-mol, op. 104

I Allegro II Adagio ma non troppo III Finale: Allegro moderato

Varighed: ca. 42 min.

PAUSE

Peter Tjajkovskij: (1840 - 1893)

Symfoni nr. 6 - Pathétique

I II III IV

Adagio - Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale: Adagio lamentoso

Varighed: ca. 46 min.


Hvis vi godtager, at musik er følelsernes sprog, er Pjotr Ilitj Tjajkovskij alle tiders store fortæller. Der er gået mere end 125 år, siden han døde, kun 53 år gammel, og hans musik er blevet internationalt folkeeje i en grad, der kun er de færreste superstjernekomponister forundt. Vi svømmer alle hen i genkendelsens begejstring over klaverkoncerten i b-mol, Svanesøen, violinkoncerten, polonæsen fra Eugen Onegin, 1812-ouverturen og de tre sidste symfonier. Disney injicerede hans musik til balletudgaven af Tornerose direkte ind i deres tegnefilmsversion og skabte en udødelig animationsklassiker af Nøddeknækkersuiten. Tjajkovskij var manden, der med succes formåede at bygge bro mellem øst og vest og var stjerne i både USA og England. Han forenede det folkekære og lettilgængelige med det teoretisk velfunderede og sofistikerede, som også parnasset måtte overgive sig til. Og han er snart sagt den eneste blandt de romantiske giganter, der har givet os mesterværker i alle genrer: opera, symfoni, solokoncert, kammermusik, klavermusik og lieder. Og så var Tjajkovskij om nogen en følelsernes mand. Han havde store konfliktområder i sit liv – hans homoseksualitet det mest markante – og var livet igennem psykisk sart med hang til tårer og dyk i selvtilliden. Hans barnepige omtalte ham som ”et barn af glas”. Men billedet af Tjajkovskij er også billedet af en hårdtarbejdende, disciplineret mand, som foretrak social harmoni og dagligdags rutiner, kunne udvise selvironi, være lydhør, hjælpsom, varmhjertet og humoristisk. Og som efterhånden tæmmede de indre dæmoner og sin følelse af ikke at passe ind. Muser var der mange af – i flæng kan nævnes barnepigen Fanny Dürbach, ungdomskæresten Vladimir Sjilovskij, Tjajkovskijs unge kammertjener Aleksej Sofronov, nevøen Bob Davidov og ikke mindst mæcenerinden Nadezhda von Meck. Og det er her, aftenens værker mødes: Vi skal stifte bekendtskab med de store fortællinger, skabt af to komponister, der begge viser, hvordan musik kan være et inspirationens lys og berøre noget i os, der er større end os selv og ikke kun kan udtrykkes i ord. Grundet sygdom har vi måtte ændre programmet i sidste øjeblik. Derfor genbruger vi afsnittet om Dvořáks Cellokoncert fra en tidligere programnote.

EN KONCERT FOR DEN SÆRLIGE Dvořák var i 1895 en international berømthed og havde siden 1892 arbejdet som direktør for The National Conservatory of Music i New York, hvor han tillige havde vundet store sejre som komponist, især med den bekendte 9. symfoni, ”Fra den nye verden” (1893). I efteråret 1894 havde han imidlertid allerede besluttet at lade denne tredje sæson i New York blive den sidste. Både han og hans hustru, Anna, længtes hjem efter de ældste børn, som var blevet tilbage i Prag, og samtidig kom tillige meddelelsen om, at Annas søster, Josefina, var alvorligt syg, 45 år gammel. Hun


EIVIND GULLBERG JENSEN

Foto: Michal Šebeňa


stod dem begge meget nær, og Dvořák måske endda i særlig grad, fordi hun var hans ungdoms elskede. Josefina var dengang skuespiller og gengældte ikke den unge komponists følelser, men giftede sig i stedet ind i en af Böhmens kendte adelsslægter, mens Dvořák på sin side gift blev med lillesøsteren Anna i 1873. Dvořák skrev cellokoncerten mellem november 1894 og februar 1895, hvor første version forelå. Det skete parallelt med de stadigt mere nedslående bulletiner fra Josefinas sygeleje, og arbejdet blev stærkt påvirket heraf. Koncertens stemning er dramatisk og stolt, og celloens rolle fornem og klassisk. Orkestret forbereder celloens indsats dels med det mørkt farvede hovedtema, som høres straks fra første takt, og som følges af et cantabilt og smukt sidetema, spillet af solohornet. Dvořák skrev til en bekendt, at dette tema mindede ham om Böhmen og fik ham til at længes hjem i en grad, så han formelig rystede, blot han så noden! Hjemveen blev kun forstærket af ægteparrets bekymring for den nu dødssyge Josefina, og den langsomme andensats er direkte inspireret af tankerne for hende. Satsen indledes med, at orkester og cello stille spiller et tema, der har karakter af en böhmisk folkesang. Efter en dramatisk kulmination spiller celloen et tema, som stammer fra en af Dvořáks sange

HENRI DEMARQUETTE


”Kéž duch můj sám..." (”Lad mig alene…”), og som Josefina angiveligt holdt særligt af. Ved hendes død i slutningen af maj 1895 var koncerten endnu hverken opført eller trykt, og om sommeren ændrede Dvořák finalesatsens slutning, så den med komponistens egne ord blev ”som en åndedrag”. Det er et bevægende og afdæmpet afsnit, hvor Dvořák nok en gang citerer sangen, inden hele koncerten slutter som en mindeværdig fanfare – flottere høres det ikke! Over for sin forlægger betonede Dvořák, at ”intet må ændres i hans angivelser”, hverken når noden blev trykt eller ved senere opførelser!

P. TJAJKOVSKIJ: SYMFONI NR. 6 I H-MOL, OP. 74 ”PATHÉTIQUE” Der var masser af grunde til, at Tjajkovskij kunne være ulykkelig i de sidste år af sit liv. Det tætte pennevenskab med (og den årelange økonomiske støtte fra) hans hovedrige sponsor, fru von Meck, blev pludselig afbrudt af årsager, som komponisten ikke kendte eller forstod. Tjajkovskijs søster døde, hvilket han erfarede ved at læse nyheden i en avis på vej til Amerika. Og tre ugers koncertrejse i Den Nye Verden var ellers en kolossal, musikalsk succes, men Tjajkovskij var sørgmodig og melankolsk. Han vendte hjem til et liv, hvor han var verdensberømt, men også tyn-


2021

MOZARTS REQUIEM

28. JANUAR 2021

REQUIEM I D-MOL, WOLFGANG AMADEUS MOZART

Et af musikhistoriens største mesterværker under ledelse af den klassiske musikquiz-konge, Philip Faber. Sælges til "Early bird-pris" 260 - 295 kr. indtil primo maj 2020.

ODENSESYMFONI.DK


get af pligtrejser, præstationsangst, nerver, stress, sociale forpligtelser, forretningsbreve, honorarforhandlinger og en generel følelse af udkørthed. Alligevel finder han i disse sidste år inspiration til i en rasende fart at skrive nogle af sit livs bedste værker. Nøddeknækkeren og operaen Jolanthe er gode eksempler, men i allerhøjeste grad også den symfoni, der skal blive hans sidste: Den sjette med tilnavnet ”Pathétique”. Han dirigerede uropførelsen i Skt. Petersborg den 28. oktober 1893. Ni dage senere var han død. Musikhistorikere frygter altid spørgsmålet: Hvad døde Tjajkovskij af? Ingen ved det med sikkerhed. Kolera som følge af ukogt vand er den mest gængse og sandsynlige forklaring – men hvorfor døde en rig, berømt og proper mand som Tjajkovskij af sådan en ’underklassesygdom’? Var det selvmord? Og var det i så fald selvvalgt som følge af ulykkelig kærlighed til søsterens (heteroseksuelle) søn, Bob Davidov, som den 6. symfoni er dedikeret til? Eller påtvunget for at undgå skandale i kølvandet på en homoseksuel affære med tsarens nevø? Spekulationerne er mange, og den mest sandsynlige forklaring er kolera efter smitte fra en tilfældig partner i byens natteliv. Efterfølgende kan han have haft interesse i at dække over det med et offentlig kendt røgslør som ”ukogt vand”. Når man beskæftiger sig med den 6. symfoni, er det imidlertid vigtigt, at man ikke gør Tjajkovskijs livssituation i begyndelsen af 1890’erne til et bevis for, at der er tale om et selvbiografisk værk. Ja, den er i uhyggelig grad skrevet tæt på hans livs pludselige afslutning, men den 6. symfoni er ikke et musikalsk selvmordsbrev, og den er ikke skrevet af en døende komponist. Heller ikke af en terminalt deprimeret mand (deprimerede mennesker skriver ikke deprimerede symfonier – de skriver slet ingenting), og da slet ikke af en komponist, der er gået sin musikalske line ud. Tværtimod: Tjajkovskij havde allerede planer om en 7. symfoni, revisioner af et par af


hans operaer, en fløjtekoncert, dirigentengagementer i Vesten og en turné i Rusland. I det meste af 1893 var hans helbred fint, hans humør var bedre, end det havde været, han nød stor international succes, som aldrig havde været nogen anden russisk komponist til del, og arbejdet med symfonien skred fint frem. Han udviste ingen tegn på at tage afsked med livet. Og alligevel handler den 6. symfoni uomtvisteligt om døden. Den er udførelsen af et program – altså et ekstramusikalsk indhold – som han aldrig officielt afslørede. Flere år efter hans død fandt man et kryptisk notat, af hvilket det fremgik, at satserne hver især skulle være et sindbillede på en følelse eller et begreb: Den første ”impulsivitet, lidenskab, selvtillid”, den anden (en vals i 5/4-takt) ”kærlighed”, den tredje ”skuffelse” og den fjerde netop ”døden”. I denne sidste sats vender Tjajkovskij den traditionelle, Beethoven’ske, symfoniske udvikling – per aspera ad astra – på hovedet og lader musikken langsomt dø ud – og lader altså livets tunge og smertelige sider få det sidste ord. Hermed er den 6. symfoni en uafrystelig tour de force og eksponent for hele Tjajkovskijs styrke som komponist. Om vi ser ham som en følsom, generøs og empatisk mand forpligtet et unikt talent – eller som en forpint, lidende, mistroisk og socialt utilpasset skikkelse, må være op til den enkelte. Begge dele kan i hvert fald høres i hans musik. Programnote af Katrine Nordland (med undtagelse af afsnittet om Dvořáks cellokoncert)


UHELDIGE HELTE PETRUSJKA OG FORUNDERLIGE FRANCK

CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS

6. FEB 2020 - KL. 19.30 Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Andreï Korobeinikov C. Franck: Den vilde jæger C. Franck: Symfoniske Variationer I. Stravinskij: Petrusjka

Pris: A: 295 - B: 225 - C: 150 kr. Stud./unge: 80 kr.

ODENSESYMFONI.DK


MEDVIRKENDE Eivind Gullberg Jensen, dirigent Eivind Gullberg Jensen har studeret ved Jorma Panula i Stockholm og ved Leopold Hager i Wien. Før han fandt sin interesse for dirigentfaget, studerede han violin og musikteori på Musikkonservatoriet i Trondheim. Gullberg Jensen har dirigeret en lang række orkestre, heriblandt Berliner Philharmonikerne, Oslo Filharmonien, Kungliga Filharmonikerna og Hamburger Symphoniker, og han har desuden samarbejdet med stribevis af internationale solister. Gullberg Jensen har udover koncertprogrammet en stor passion for operaer; de sidste par år har han bl.a. dirigeret Den Flyvende Hollænder, Rusalka, Tryllefløjten, La Bohème og Tosca. Henri Demarquette, cello Henri Demarquette har studeret hos Philippe Muller og Maurice Gendron ved konservatoriet i Paris. Her blev han enstemmigt tildelt Premier Prix, hvorefter han arbejdede videre med Pierre Fournier og Paul Tortelier, før han rejste til Bloomington, USA, for at modtage undervisning af Janos Starker. Hjemmevant med at optræde på en scene siden han var 14 år, fik Demarquette sin koncertdebut som 17årig på Theatre du Chatelet i Paris i en tv-optagelse sammen med pianist Helene Grimaud. Udsendelsen fangede Lord Yehudi Menuhins opmærksomhed, hvilket resulterede i, at han blev inviteret til at spille Dvorák i Prag og Paris med Menuhin som ledende dirigent. Siden da har hans karriere været international og bragt ham til mange hovedstæder i selskab med de største franske og internationale orkestre.

ODENSESYMFONI.DK


KOMMENDE KONCERTER FAMILIESYMF 24. januar 2020 - kl. 17.00

JAN.

UHELDIGE HELTE 6. februar 2020 - kl. 19.30

FEB.

SIGURD OG SYMFONI­ORKESTRET 17. - 21. februar 2020 - kl. 14.00 SØNDAGSMATINÉ 23. februar 2020 - kl. 11.00 TO UDØDELIGE 27. februar 2020 - kl. 19.30 MAR.

FANTASIA BRITANNICA 5. marts 2020 - kl. 19.30 BONDEKANTATE OG PELLEGRINI PÅ SPANSK 17. marts 2020 - kl. 19.30 BORTFØRELSEN FRA SERAILLET 20. marts 2020 - kl. 19.30 21. marts 2020 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ 29. marts 2020 - kl. 11.00

APR.

H.C. ANDERSEN PRISEN 2020 2. april 2020 - kl. 17.00 BEETHOVEN 250 ÅR 16. april 2020 - kl. 19.30 FAMILIESYMF 17. april 2020 - kl. 17.00 MISSA SOLEMNIS 23. april 2020 - kl. 19.30 BEETHOVEN BEETHOVEN BEETHOVEN 28 april 2020 - kl. 19.30 NORDEN I VERDEN 7. maj 2020 - kl. 19.30

MAJ

GRØNTSAGSKONCERT 6. juni 2020 - kl. 11.30 13. juni 2020 - kl. 11.30 24. juni 2020 - kl. 11.30

JUN.

OPERA PÅ ENGEN 2020 28. juni 2020 - kl. 15.00 JAN.

MOZARTS REQUIEM 28. januar 2021 - kl. 19.30


1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Buur ** Astrid Mikaelyan ** Aistė Juodagalvytė Christensen ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Ivaylo Dechkoff ** Karoliina Koivisto ** Bratsch Rafaell Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Sara Wallin ** Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Mads Stevns Uldall **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Eva Vrtacnik (engelskhorn) ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) (orlov) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Petersen Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lovisa Wennesz ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Audun Larsen ** Per Børge Jensen **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.