PRO MUSICA STATIV, STAKIT, KVARTET 6. OKT 2020 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Benjamin Britten: (1913 - 1976)
Phantasy Quartet, op. 2 Varighed: ca. 13 min.
Medvirkende: Eva Vrtacnik, obo; Veronika Mojzešová, violin; Christian Bønnelykke, bratsch; Gabriella de Carvalho e Silva Fuglsig, cello. Johannes Brahms: Strygekvartet nr. 1 i c-mol, op. 51 (1833 - 1897) I Allegro
II Romance. Poco adagio III Allegretto molto moderato e comodo IV Finale. Allegro
Varighed: ca. 32 min.
Medvirkende: Jan Erik Schousboe, violin; Stinus Christensen, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Martin Høier, cello. Antonín Dvořák: (1841 - 1904)
Klaverkvartet nr. 2 i Es-dur, op. 87 I Allegro con fuoco II Lento III Allegro moderato - grazioso IV Allegro ma non troppo Varighed: ca. 35 min.
Medvirkende: Veronika Mojzešová, violin; Kateřina Jelinková, bratsch; Michaela Fukačová, cello; Veronika Böhmová, klaver.
STATIV, STAKIT, KVARTET Sæsonens første Pro Musica-koncert byder på ikke mindre end tre markante kvartetter. Britten komponerede sin obokvartet Phantasy i en alder af kun 18 år, og alligevel er det umiskendeligt Britten, lige fra de allerførste, bryske toner i celloen. Og den unge brites idérige værk fungerer perfekt som opvarmning til ét af kvartetgenrens højdepunkter, nemlig Brahms’ strygekvartet nr. 1, som han først fik udgivet i en alder af 40 år – af respekt for genren i almindelighed og Beethovens sene kvartetter i særdeleshed. Slutteligt skal vi høre endnu en kammermusikkæmpe, Antonin Dvořák, folde sig ud i sin store klaverkvartet nr. 2, der med sine smukke melodier, dansante rytmer og nærmest symfoniske afslutning sætter et pompøst punktum for koncerten. DE PERFEKTE FIRE STEMMER Der er mange grunde til, at kvartetten som ensemble er blevet kendt som kongen blandt kammerensembler. Dels er det en god størrelse til de fleste koncertsale, dels er der mange dynamikker i spil, når fire musikere kan spille på kryds og tværs med hinanden. Men den mest åbenlyse grund til, at kvartetten som genre har fået den udbredelse og status, som den har - først og fremmest selvfølgelig strygekvartetten - er nok, at den giver en komponist så godt som frie hænder til det musikalske udtryk: en akkord består i reglen af tre toner, som alle skal være til stede, for at vi kan identificere akkorden. Og hvis man kun har tre stemmer at gøre godt med, så vil man, hver gang man vælger at lade en stemme forfølge en melodi eller idé, der ligger uden for akkordtonerne, få et problem med at opretholde tonalitetsfornemmelsen - man mangler simpelthen ofte en stemme.
En kvartetbesætning kan, udover som grundklang at frembringe en perfekt balanceret akkord med grundtone, terts, kvint og fordobling af grundtonen (som et firestemmigt kor), til hver en tid lade en stemme stikke af fra akkorden, uden at der opstår harmoniske problemer. Derudover giver de fire stemmer mulighed for at brede sig over et større register end f.eks. tre stemmer, ligesom det efterlader en sand skattekiste af teksturmuligheder, når én, to eller hele tre stemmer kan akkompagnere melodien, ligesom muligheden for imitation stemmerne imellem er legio. Således er komponisten i kvartetten altså kun begrænset af sit eget talent og sans for melodi, tekstur, rytme, stemmeføring, artikulation og klangfarver, og derfor ser vi også oftest de allerbedste komponister excellere i kvartetgenren. Måske du undervejs i koncerten får lyst til at gå på opdagelse i stemmernes indbyrdes rollefordeling i kvartettens mange muligheder - eller måske du bare vil lade dig overbruse af det overflødighedshorn af musikalske påfund og forskelligheder, som aftenens program byder på. Uanset hvad, får du her tre markante bud på kvartetten som udtryksform. Rigtig god fornøjelse. Programnote af Ole B. Kiilerich
MEDVIRKENDE: Eva Vrtacnik, obo Eva Vrtacnik har en kandidatgrad fra både Ljubljana Musikakademi og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I øjeblikket studerer hun i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og er kontraktansat hos Odense Symfoniorkester. Eva har spillet i en lang række orkestre i Slovenien og Danmark – bl.a. Slovensko Filharmonijo, Aarhus Symfoniorkester og Det Kongelige Kapel.
Veronika Mojzešová, violin Veronika Mojzešová har en bachelorgrad i violin ved Bard College Musikkonservatorium og en kandidatgrad ved Syddansk Musikkonservatorium. Hun har vundet en lang række priser fra diverse konkurrencer rundt omkring i Europa og har desuden optrådt som solist ved bl.a. Prag Chamber Philharmonia og Tjekkisk Philharmonic Collegium. Hun er medlem af Orkesterakademiet for Tjekkiets Philharmoniske Orkester og ansat hos Odense Symfoniorkester som 2. violinist.
Christian Bønnelykke, bratsch Christian Bønnelykke er uddannet ved Sydney Conservatorium of Music i Australien i 2008. I 2016 vandt han en stilling i bratschgruppen i Odense Symfoniorkester.
Gabriella de Carvalho e Silva Fuglsig, cello Gabriella studerer i øjeblikket i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium hos professor Niels Ullner. Til daglig spiller Gabriella i Ensemble Hermes og har som kammermusiker, solist og orkestermusiker spillet en lang række koncerter i ind- og udland. Udover sit virke som musiker, har Gabriella taget en lederuddannelse, The Global Leaders Program, og startede i 2015 det socialt motiverede strygeorkesterprogram for børn, MusikSak.
Jan Erik Schousboe, violin Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos professor Milan Vitek og kgl. kapelmusikus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. Jan Erik blev i 1997 ansat som 3. solospiller i Odense Symfoniorkesters andenviolin-gruppe.
Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos professor Peder Elbæk og i Finland på Sibelius Akademiet hos professor Seppo Tukiainen. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000.
Martin Jochimsen, bratsch Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001. Har spillet i flere københavnske orkestre og ensembler, bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005.
Martin Høier, cello Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Torleif Thedèen og på Sibelius Akademiet hos Martti Rousi. Martin har som freelance musiker spillet i alle de københavnske orkestre og været kontraktansat i Odense Symfoniorkester i lange perioder. Han arbejder i det daglige som organist og er tillige ansat som cellolærer på Odense Musikskole og MGK.
Kateřina Jelinková, bratsch Kateřina kommer fra Tjekkiet og er fornyeligt blevet fastansat i andenviolingruppen i Odense Symfoniorkester. Inden hun flyttede til Danmark, havde Kateřina bl.a. spillet i Česká filharmonie og PKF - Prague Philharmonia. Kateřina har en kandidatgrad fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fra Karluniversitetet i Prag. I sin fritid elsker Kateřina at spille bratsch.
Michaela Fukačová, cello 1. solocellist i Odense Symfoniorkester og har sideløbende en fornem karriere som solist og kammermusiker. Michaela Fukačová er uddannet i sit hjemland Tjekkiet og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Erling Bløndal Bengtsson. Hun har adskillige triumfer bag sig i form af internationale priser, udlandsturnéer og en perlerække af roste CD-indspilninger. Det internationale gennembrud kom i 1990, hvor Michaela Fukačová debuterede i Paris og i London, og siden fulgte koncerter i New York, Berlin og Tokyo.
Veronika Böhmová , klaver Veronika Böhmová har færdiggjort sine ph.d.-studier ved Prags Akademi for Udøvende Kunst hos bl.a. professor Ivan Klánský. Veronika deltager hyppigt i konkurrencer over det meste af verden; hendes succeser tæller bl.a. hendes præstation ved Arthur Rubinstein Competition i Tel Aviv i 2014 og 2. pladsen ved Anton G. Rubinstein Competition i Dresden 2012. Hun samarbejder jævnligt med orkestre over hele verden og har i øjeblikket over 30 forskellige klaverkoncerter på sit repertoire.
NÆSTE PRO MUSICA KONCERTER RAVEL SPEJLET I DE GAMLE MESTRE – 10. november 2020 (udsolgt) HISTORIEN OM EN SOLDAT – 23. februar 2021 SCHUBERTS ROSAMUNDE-KVARTET – 16. marts 2021 SWING IT! – 27. april 2021
8. OKT 2020
EN DEL AF MIND THE MUSIC
Dirigent: Simon Gaudenz Solister: Frederik Øland, Rune Tonsgaard Sørensen, Asbjørn Nørgaard, Fredrik Schøyen Sjölin
BEETHOVEN OG
DEN DANSKE STRYGEKVARTET O D E N S E KO N C E R T H U S - O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R Den Danske Strygekvartet: Nordisk Folkemusik T.A. Olesen: Sinfonia Concertante / L.v. Beethoven: Symfoni nr. 7
BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK