CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 26. NOVEMBER 2020 KL. 19.30 FREDAG 27. NOVEMBER 2020 KL. 19.30
NORDEN I VERDEN Odense Symfoniorkester Dirigent: Andreas Delfs Solist: Johan Dalene, violin Edvard Grieg: (1843 - 1907)
Peer Gynt suite nr. 2
I II III IV
Varighed: ca. 15 min.
Jean Sibelius: (1865 - 1957)
Violinkoncert i d-mol, op. 47
I Allegro moderato II Adagio di molto III Allegro, ma non tanto
Varighed: ca. 31 min.
Jean Sibelius:
Symfoni nr. 2
I Allegretto II Andante; ma rubato III Vivacissimo IV Finale: Allegro moderato
Varighed: ca. 43 min.
Bruderovet & Ingrids klage Arabisk dans Peer Gynts hjemfart Solveigs sang
NORDEN I VERDEN ”Norden i verden”. Det kan næsten lyde som en provokation i disse dage, hvor samhørigheden med de øvrige nordiske lande – for slet ikke at snakke om hele verdenssamfundet – må vige for følelsen af at være helt alene i en afsondret, pandemiramt boble. De norske fjelde og finske skovsøer forekommer uendeligt langt væk, så længe de daglige bulletiner handler om, hvordan vi skal slå ring om os selv, blive hjemme og netop finde glæden ved vores eget hjemland. Men netop her er det jo, at vores kulturinstitutioner viser deres styrke. Hvor de viser, præcis hvorfor vi har brug for musikken, for malerkunsten, litteraturen, poesien og hele det øvrige kulturelle landkort. Det handler om mental overlevelse. Om at være fælles om noget – en oplevelse, en følelse af indbyrdes forståelse, en udfordring – og derigennem føle, at vi får placeret os selv både geografisk, kunstnerisk og som en del af vores tidsalder. Og netop i en tid, hvor den fælles oplevelse ikke kan være et konkret besøg hos vores skandinaviske nabolande, er det en særlig glæde at kunne byde velkommen til en musikalsk rejse til de to af vores nordiske naboer, som måske allerstærkest tegner Norden som en del af den musikalske verden.
E. GRIEG: PEER GYNT SUITE NR. 2
Norske Edvard Grieg lægger ud og sørger for, at aftenen ikke er et rent, finsk hattrick. Vi skal høre den anden suite fra hans teatermusik til Henrik Ibsens Peer Gynt – musik, der var en gigantsucces allerede ved stykkets premiere i 1876 (den blev opført 37 gange og kun taget af plakaten, fordi der udbrød brand i teateret, hvorved sceneudstyr og kostumer blev ødelagt). De to suiter er udarbejdet nogle år senere – i hhv. 1888 og 1892 – og er nok hovedansvarlige for at have placeret Peer Gynt-musikken som et af Griegs mest elskede og opførte værker. De er sammensat uafhængigt af teaterstykkets kronologi, og hvor suite nr. 1 indeholder den kendte ”Morgenstemning”, "Mor Aases død” og den ikoniske musik fra ”Dovregubbens hall”, skal vi i aften høre suite nr. 2’s fire lidt mindre herostratisk berømte udsnit.
JOHAN DALENE
Foto: Nikolaj Lund
Vi starter med ”Bruderovet”, musikken, der får hovedperson Peer karakteriseret som den fantast, pralhals og kvindebedårer, han er. Han stjæler bruden Ingrid direkte ved hendes bryllup og dropper hende igen efter bare én nat. I virkeligheden drømmer han om idealkvinden Solvejg, men hun kender hans ry og forholder sig klogeligt afventende. Vi skal derfor med Peer på eventyr rundt i verden, bl.a. til Arabien og danse og på en farefuld hjemfærd, der inkluderer et skibsforlis, inden han tomhændet vender hjem fuld af fortrydelse over et spildt liv. Suiten slutter med Solvejgs længselsfulde sang, der begræder, hvordan Peer tankeløst har brugt hele sit liv på hurtige fornøjelser og først sent i alderdommen opnår den selverkendelse og forløsning, der kunne have ligget hos hende hele tiden.
J. SIBELIUS: VIOLINKONCERT
Under sine kompositionsstudier i Wien i 1890 spillede Sibelius violin i konservatoriets orkester, og i januar 1891 aflagde han prøve for at blive optaget i Wiener Filharmonikerne. Da han kom tilbage til sit værelse, brød han sammen og græd – og satte sig til at øve skalaer på klaveret. Og således endte Sibelius’ drømme om selv at blive en stor violinvirtuos. Han havde taget instrumentet op for sent – som 14-årig – og den tilgængelige undervisning i Finland var simpelthen for provinsiel og ikke på et teknisk højt nok niveau. Hans violinkoncert kan betragtes som et
vidnesbyrd gennemsyret af både hans kærlighed til violinen og hans smertefulde afsked med drømmen om selv at blive stjerne på instrumentet.
ANDREAS DELFS
Det mest glædelige ved koncertens tilblivelseshistorie er dens første tone – distinkt smuk som den er, da den sætter ind i al sin synkoperede dissonans på tonen g, som ikke hører hjemme i hovedtoneartakkorden d-mol. Denne åbning hensatte Sibelius i stor glæde, og den første omtale, vi har af koncerten, er et brev fra 1902 til hans kone, der nævner, hvor stolt han er af begyndelsen. Siden bliver historien unægtelig en smule mere mudret. Sibelius drak tæt og tilbragte det meste af sin tid på Helsingfors’ restauranter. Han var verdensmester i at efterlade arbejde ufuldendt og kom mere eller mindre uforvarende til at behandle Willy Burmester, den tyske virtuos, som i nogle år havde været koncertmester i Helsingfors, forfærdeligt.
Burmester var ellers en stor beundrer af Sibelius og havde på det kraftigste opfordret ham til at skrive en violinkoncert, som han selvfølgelig håbede på selv at kunne uropføre. Og Sibelius havde da også ladet det sive, at han ville dedikere værket til Burmester, som ikke havde haft andet end lovord til overs for partituret, da han så det for første gang (”Vidunderligt! Et mesterværk! Dette har jeg kun sagt om ét værk før, og det var, da Tjajkovskij sendte mig sin violinkoncert”). Imidlertid pressede Sibelius tilsyneladende samtidig på for at lade uropførelsen finde sted på et tidspunkt, hvor Burmester ikke var tilgængelig eller i det mindste ikke ville have tid nok til at indstudere værket, som på det tidspunkt var endnu mere teknisk krævende end den senere redigerede version, vi kender i dag. Den musiker, der endte med at opføre premieren, Victor Nováček, var violinlærer uden erfaring som solist, og uropførelsens fiasko var uafvendelig, men imidlertid hvad Sibelius, der havde selvdestruktive tendenser, selv valgte. Burmester tilbød efterfølgende igen at spille koncerten, gennemgribende revideret i 1905, og var stadig fuld af optimisme og ros på komponistens vegne, men igen blev han forbigået, denne gang til fordel for Berliner Filharmonikernes koncertmester. En fortørnet Burmester spillede aldrig værket, og dedikationen endte da også med at gå til den ungarske barnestjerne Ferenc von Vecsey, der opførte koncerten i en alder af 13 år og blev én af dens første mange stjerneeksponenter.
J. SIBELIUS: SYMFONI NR. 2
I årene omkring 1900 oplevede Finland en stigende murren i de glødende nationalistiske kræfter under
det tunge åg, som den russiske besættelse udgjorde. Finnerne fandt glæde i at genopdage den hjemmedyrkede del af deres kultur – traditionelle folkesange og -danse, gamle finske legender og en tilbagevenden til det nationale modersmål. Sibelius red med på bølgen ligesom talrige kunstnere, forfattere og musikere og skrev en lang række patriotiske og måske endda propagandistiske kompositioner. Nogle af hans store succeser fra denne nationalistiske periode – heriblandt tonedigtene Tuonelas svane, Lemminkäinen vender tilbage og Finlandia – begyndte også så småt at skaffe ham et ry udenfor Finlands grænser. Men faktisk stammer hele den berømte 2. symfoni ikke i bogstavelig forstand fra Finland – en stor del af kompositionsarbejdet henlagde Sibelius til Italien. Axel Carpelan, den finske renæssancemand, der havde givet Finlandia sit navn og skulle få dedikeret den 2. symfoni til sig, skaffede Sibelius og hans familie en hytte i bjergbyen Rapallo, og her tilbragte familien foråret 1901, mens Sibelius skrev udkastet til store dele af den 2. symfoni. Oprindeligt troede han, at han arbejdede på flere separate værker – en serie af tonedigte, i første omgang med udgangspunkt i Don Juan-historien og senere ud fra en idé om at skrive en cyklus baseret på Dantes Guddommelige komedie. Da han vendte hjem til Finland, kunne han imidlertid se, at det, han havde liggende på nodepulten, var en fuldgyldig symfoni – endda én, der udviste en ekstraordinær grad af enhed mellem sine satser. Og med dette mål for øje arbejdede Sibelius ihærdigt igennem sommeren og efteråret og afsluttede sin symfoni i november 1901. Han reviderede efterfølgende værket grundigt, og et færdigt resultat forelå i januar 1902.
Fra og med premieren i marts 1902 har den 2. symfoni gået sin sejrsgang verden over. Den er blevet hyldet for sit patriotiske indhold og kanoniseret som nationalt klenodie og finsk allemandseje. Den er blevet sammenlignet med Beethovens, Brahms’ og Tjajkovskijs symfonier, og samtidig er alle enige om, at Sibelius udviser et helt særligt og unikt tonesprog, der er helt hans eget. En historie fortæller, at Stravinskij hørte symfonien i selskab med sin lærer, Nikolaj Rimskij-Korsakov, som efterfølgende kun havde én bemærkning: ”Nå, så er det åbenbart også muligt”. Med tre således lysende giganter indenfor vores nordiske klassiske musik håber Odense Symfoniorkester i aften at kunne give os alle en momentan oplevelse af, at det at være en del af ”Norden i verden” ikke er ensbetydende med at være spærret inde på vores egen adresse i vores egen hjemkommune på et orange verdenskort med lukkede grænser og indstillede flyafgange. Vi er stadigvæk en del af noget større. Vi kan ikke røre ved hinanden for tiden, men vi kan finde fællesskabet og samhørigheden i den livsvigtige kultur, der binder os sammen på tværs af smittetal, social afstand og pandemiske restriktioner. Programnote af Katrine Nordland
S O LG E UD R FLER E DATO
TE
7. - 1 6 . J A N 2 0 2 1
NYTÅRS
KONCERTER “Almost same procedure as last year”
Pris: A: 350 - B: 310 - C: 270 kr. Stud./unge: 90 kr.
BESTIL BILLETTER PÅ
ODENSESYMFONI.DK
MEDVIRKENDE Andreas Delfs, dirigent Andreas Delfs er født i Flensborg. Han begyndte at spille klaver som 5-årig og endte med at studere på både Hochschule für Musik und Theater i Hamburg og Julliard School i New York. Delfs har dirigeret en lang række af orkestre, bl.a. hr-Sinfonieorchester Frankfurt, London Philharmonic og Sydney Symphony Orchestra, og han har derudover været chefdirigent og kunstnerisk leder ved en lang række nordamerikanske og europæiske orkestre. Sidst vi havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Andreas Delfs, var i starten af 2020, da vi sammen med Adam Riis, Palle Knudsen, DR Vokalensemblet og Filharmonisk Kor indspillede Carl Nielsens “Moderen”. Indspilningen, som var den første indspilning af “Moderen” i sin helhed, blev udgivet og flot modtaget i sommer i anledningen af 100-års jubilæet for Sønderjyllands genforening med Danmark. Johan Dalene, violin Johan Dalene er blot 20 år gammel, men han er allerede ved at gøre et stort indtryk på den internationale scene. Hans musikalitet og nærvær har gjort ham til et stort hit blandt publikum, og derudover har han både modtaget Den Norske Solistpris 2019 og førsteprisen ved Carl Nielsen International Competition. Johan har i denne og den kommende sæson koncerter over det meste af Skandinavien samt i Tyskland, Holland, Tjekkiet og USA. Derudover er han både Artist in Residence ved Sveriges Radios Symfoniorkester og New Generation Artist ved BBC Orkestrene, hvilket bl.a. indebærer at optræde som solist ved både de symfoniske koncerter og kammerkoncerterne. Johan spiller på en Stradivarius-violin fra 1736 udlånt af Anders Sveaas' Almennyttige Fond.
KOMMENDE KONCERTER BEETHOVEN 250 ÅR (UDSOLGT) 3. december 2020 - kl. 19.30 4. december 2020 - kl. 19.30 MESSIAS (UDSOLGT) 16. december 2020 - kl. 19.30 CHRISTMAS CAROLS (UDSOLGT) 18. december 2020 - kl. 19.30 19. december 2020 - kl. 15.00 NYTÅRSKONCERTER 7. januar 2021 - kl. 19.30 (udsolgt) 9. januar 2021 - kl. 15.00 (udsolgt) 12. januar 2021 - kl. 19.30 15. januar 2021 - kl. 19.30 16. januar 2021 - kl. 19.30 UDSTILLINGSBILLEDER 21. januar 2021 - kl. 19.30 FAMILIESYMF 22. januar 2021 - kl. 17.00 SØNDAGSMATINÉ (UDSOLGT) 31. januar 2021 - kl. 11.00 NIELSEN OG EN SKÆRSOMMERNATS DRØM 4. februar 2021 - kl. 19.30 VALENTINSFAVORITTER 12. februar 2021 - kl. 19.30 HISTORIEN OM EN SOLDAT 23. februar 2021 - kl. 19.30 P2 PRISEN 2021 26. februar 2021 - kl. 19.30 RHAPSODY IN BLUE – TIPTOE & OS 4. marts 2021 - kl. 19.30 MOZARTS JUPITERSYMFONI 11. marts 2021 - kl. 19.30
1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Erik Heide (gæste-koncertmester) ** Emilia Blaszczyk ** Kristyna Duchonova ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Anne Skærbæk ** Bratsch Rafaell Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Marie Louise Broholt Jensen ** Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen (orlov) Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Marie Louise Lind ** Mihai Fagarasan ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (orlov) Karen Marie Sørensen ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Eva Vrtacnik (engelskhorn) ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Niklas Kallsoy Mouritsen ** Páll Sólstein ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Audun Larsen ** Slagtøj Casper Facius ** Laurids Hvidtfeldt Madsen ** Kasper Grøn ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Koncerten d. 26. november bliver optaget og udsendes på P2 d. 27. november.
ODENSESYMFONI.DK