Jubilæumskoncert - 4. november 2021

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 4. NOVEMBER 2021 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

JUBILÆUMS­KONCERT Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Anna Larsson, mezzosopran Carl Maria von Weber: (1786 - 1826)

Ouverture til operaen Oberon

Gustav Mahler: (1860 - 1911)

Rückert-Lieder

Varighed: ca. 9 min. I II III IV V

Blick mir nicht in die Lieder Ich atmet´einen linden Duft Um Mitternacht Liebst du um Schönheit Ich bin der Welt abhanden gekommen

Varighed: ca. 18 min. PAUSE

Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 (1840 - 1893) I Andante sostenuto - Moderato con anima

II Andantino in modo di canzona III Scherzo. Pizzicato ostinato - Allegro IV Finale. Allegro con fuoco

Varighed: ca. 39 min.


HYLDEST TIL ODENSE SYMFONIORKESTER – ET JUBILÆUMSPORTRÆT Af Finn Schumacker

Foto: Anna Thorbjörnsson

I 75 år har Odense Symfoniorkester leveret musik til odenseanerne og resten af verden, og det skal selvfølgelig fejres. I løbet af efteråret er jubilæet blevet markeret på forskellig vis, bl.a. med en musicalkoncert med højdepunkter fra orkestrets historie og med en kammermusikuge, hvor orkestrets musikere optrådte på en lang række institutioner og virksomheder rundt om i Odense. Her i aften genskaber vi den første koncert som kommunalt symfoniorkester, der fandt sted den 23. oktober 1946 i Fyns Forsamlingshus, hvor ouverture og symfoni er de samme, mens en blandet sangafdeling med tenoren Erik Sjöberg er skiftet ud med orkestersange af Mahler med verdensstjernen Anna Larsson.

ANNA LARSSON


Odense er rammen om festlighederne, for det er Odenses orkester! Uden et trofast, lokalt publikum og fremsynede byrådspolitikere ville orkestret ikke have nået den status og det niveau, som vi alle kan glæde os over i dag. Igennem flere årtier voksede orkestret i både størrelse og tyngde på det musikalske Danmarkskort, og en sand guldalder oplevede orkestret i 1980erne og 1990erne efter flytningen fra Fyns Forsamlingshus til Odense Koncerthus og Carl Nielsen Salen. Abonnementskoncerter måtte på grund af den store efterspørgsel spilles to, sommetider tre gange i Odense, og på den internationale koncertscene var der bud efter orkestret, som i den periode gæstede både USA, Rusland og Kina. Carl Nielsen Konkurrencen blev grundlagt i 1980 og har siden givet et karriereskub til en stort antal deltagere, ikke mindst vores egen verdensstjerne Nikolaj Szeps-Znaider som fremmeste eksempel. Znaider er i dag en del af den kunstneriske ledelse i konkurrencen, som vender tilbage i foråret 2022. Listen over orkestrets indspilninger på plade og cd indeholder langt over 100 albums, hvoraf flere har modtaget udmærkelser, blandt andet en ægte Grammy. Samarbejdspartnerne er mange, men især det årelange samarbejde med det amerikanske selskab Bridge Records har kastet internationale roser af sig, ikke mindst for en række indspilninger med musik af den internationalt anerkendte danske komponist


Poul Ruders. Desuden har orkestret udgivet flittigt på det danske label Dacapo, både solistkoncerter med orkestrets egne, fremragende musikere og en række aktuelle indspilninger, bl.a. den nyopdagede, danske opera Kleopatra af August Enna eller den roste kompletindspilning af Carl Nielsens musik til skuespillet Moderen i anledning af Genforeningen.

K

L

E

O

P

A

AUGUST ENNA

T

R

A


10 chefdirigenter har i løbet af orkestrets historie stået i spidsen for Odense Symfoniorkesters musikere, og med Pierre Bleuse som nummer 11 i rækken er den kunstneriske udvikling af orkestret i de bedste hænder i årene fremover. Mens de første chefdirigenter varetog stort set alle orkestrets koncerter, så er afvekslingen mellem chefdirigenten og de mange gæstedirigenter, som det sker i dag, med til at sikre fleksibilitet og stadig udvikling af de mange discipliner, som et moderne orkester skal beherske. Det er dog stadig chefdirigenten, som gennem sine kontinuerlige besøg og omhyggeligt sammensatte programmer samler de mange impulser og tilfører orkestret nye klangfarver, dynamik, spillekultur og musikalsk udtrykskraft. Et helt særligt fokus har orkestret i de senere år haft på børn og unge – både af lyst og nød. Musikundervisningen i folkeskolen har siden oprettelsen af musikskolerne, som aldrig har været i kontakt med mere end godt 10% af en ungdomsårgang, haft svære betingelser, og Odense Symfoniorkester har i lighed med de øvrige professionelle orkestre måtte overtage en del af opgaven med at bibringe de mindste lyttere et kendskab til den symfoniske musik og dens traditioner. Det er blevet til mange spændende og nyskabende projekter, ofte med Carl Nielsen som inspiration. I de senere år har orkestret gennem en målrettet indsats opnået at række ud til alle de fynske kommuner, og succesopskriften har været at skabe kontinuitet, at lade børnene deltage aktivt i koncerterne, og endelig at vise dem, at musik er kunst, der taler direkte til følelserne. Når Odense Symfoniorkester kan fejre 75 år og stadig være på toppen, så hænger det uløseligt sammen med de dedikerede musikere og medarbejdere bag scenen. For orkestret består af musikere, hvis store professionalisme er bygget på musikalitet, engagement og

PIERRE BLEUSE


spilleglæde. Desuden er orkestrets dna farvet af de op mod 20 forskellige nationaliteter, som befolker orkestret, og som hver især bidrager med særlige traditioner, skoling og musikalske temperamenter. Det hele bæres frem af andre ildsjæle, nemlig de dygtige medarbejdere i administration og teknik, som hver dag gør en stor indsats for at udvikle, planlægge og gennemføre de mere end 50 forskellige produktioner, som en sæson udgøres af. Planlægningshorisonten er lang, og derfor skal blikket for fremtiden være skarpt.

SÅ HVAD BRINGER FREMTIDEN FOR VORES ODENSE SYMFONIORKESTER? Igennem 75 år har Odense Symfoniorkester gjort sit bedste for at følge med tiden. For verden forandrer sig, nogle vil sige hurtigere og hurtigere, og enhver kulturinstitution og dermed ethvert symfoniorkester må hele tiden spørge sig selv, hvordan man kan være til gavn for flest mulige mennesker. I Danmark er det desuden vigtigt – mere vigtigt end i vores nabolande – at forklare meningsdannere og beslutningstagere, hvorfor kunsten er nødvendig for sammenhængskraften og den mentale sundhedstilstand i et samfund. At forandringer kan være smertefulde, mærkede orkestret for et par år siden, da byrådet beskar orkestrets bevilling med 3 mio. kr., fordi man mente at pengene ville gavne de ældre bedre på en anden måde end gennem levende musik. På vej ud af corona-krisen, som betød de længste koncertpauser i orkestrets lange historie, er vi gået fra et oplevelsessamfund til et opmærksomhedssamfund, og samtidig har internationale streaming-tjenester gjort det let at blive liggende på sofaen og få hele verden og alskens fortællinger i film- og serieformat serveret ved nogle få tryk på fjernbetjeningen. Man kunne let få det indtryk, at alting, der betyder noget, foregår på de digitale platforme, og hvis man kommer for skade at have mobiltelefonen lukket, så er man sat af og dømt til evig glemsel. På den baggrund kan man godt komme i tvivl om, hvordan i alverden Mozart, Carl Nielsen og alle de andre klassiske komponister, gamle som nulevende, skal klare sig i kapløbet. Men: Odense Symfoniorkester har rystet omprioriteringen af sig, er blevet selvejende, og har som altid en stor appetit på fremtiden. Sammen med chefdirigent Pierre Bleuse er Odense Symfoniorkester fast besluttet på over de kommende år at genformulere den klassiske musiks betydning for vores tid. Den klassiske musik har sin egen berettigelse som kunstform, men skal altid have noget på hjerte. De gamle, kendte og elskede værker skal plejes og vises frem i nye konstellationer og samarbejder med nutidens komponister, med unge dirigenter og solister, skal bidrage til fornyelse af den klassiske musiktradition og sikre, at nye generationer finder mening og bliver beriget af musikken.



Sammen med landets øvrige symfoniorkestre og organisationen Levende Musik i Skolen er Odense Symfoniorkester engageret i arbejdet med at få den levende, klassiske musik bredt ud til endnu flere elever i folkeskolen. De hvide pletter på Danmarkskortet skal i løbet af de kommende år gerne forsvinde, hvilket betyder, at alle danske skolebørn hvert år oplever og bliver fortrolige med den klassiske musik i deres hverdag. Selv om digitaliseringen har medført en stor og måske truende konkurrence fra techgiganterne, så indebærer udbredelsen af teknologien lige så store muligheder for kulturinstitutionerne. Odense Symfoniorkester er godt i gang med at forvandle Odense Koncerthus til et mediehus for den klassiske musik. Vi ved, at coronatiden har betydet store stigninger i lytningen til klassisk musik på platforme som YouTube og Spotify. Der er altså rigtig mange mennesker, som har taget den klassiske musik til sig, men som måske bruger den klassiske musik på andre måder, end vi er vant til. Det vil Odense Symfoniorkester udnytte. Mange forskellige former for digitalt indhold vil i fremtiden blive udviklet, produceret og distribueret til kendte og nye lyttere. Vi anerkender fuldt ud, at musik på de digitale platforme kan give mange, skønne oplevelser. Det vil vi gerne bidrage til. Men vi er også overbeviste om, at Odense Symfoniorkester for fuld udblæsning i Carl Nielsen Salen svært kan genskabes på en mobiltelefon. Derfor er vores mål at fylde Koncerthuset med en voksende gruppe af klassiske musikfans. Gennem alle årene har Carl Nielsen spillet en særlig rolle for Odense Symfoniorkester. Carl Nielsen var igennem hele sit liv tæt knyttet til naturen og især til sin hjemstavn på Fyn, hvor hans oplevelser og indtryk fra barndommen til stadighed gav ham inspiration og medvirkede til udviklingen af den enorme bredde i hans værk. Carl Nielsens fynske rødder har haft stor betydning for Odense Symfoniorkesters kunstneriske profil, som er præget af en kontinuerlig pleje af hans symfoniske repertoire, ligesom orkestrets pædagogiske aktiviteter ofte har haft tråde til personen Carl Nielsen og hans store sangskat. Carl Nielsen var et uhyre sammensat og meget reflekteret menneske, som havde stærke egenskaber som kreativitet, nysgerrighed og mod. Som komponist var han på den ene side undersøgende og eksperimenterende og på den anden side meget optaget af, hvordan han kunne bidrage til den danske befolknings almene, kulturelle dannelse. Den klassiske musik har stærke kræfter og kan både omstyrte en hel samfundsorden og definere det tætte bånd mellem mor og barn. Carl Nielsens særlige skaberevne satte ham i stand til at mestre hele denne musikalske spændvidde, og derfor ønsker Odense Symfoniorkester med afsæt i sit 75-års jubilæum at udvikle sine aktiviteter og sit samfundsengagement med inspiration fra Carl Nielsens kunstneriske kompas.


Således ser vi - ligesom vores statsminister - en ny guldalder for kulturen og for musikken være på vej. Den bygger på kunstnerisk kvalitet, respekt for mangfoldighed og bæredygtighed, men først og fremmest på lydhørhed overfor vores store publikum. Tak for jeres opbakning, vi ses til flere store musikoplevelser MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Franske Pierre Bleuse er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. Pierre besøgte os første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energibombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Pierre de næste - indtil videre - tre år. Anna Larsson, mezzosopran Svenske Anna Larsson fik sin internationale debut i 1997 (kun to år efter sin debut fra operaakademiet i Stokholm), hvor hun sang mezzosopranpartiet i Mahlers 2. symfoni, Opstandelsessymfonien sammen med Berliner Philharmonikerne - dirigeret af Claudio Abbado. Samme år gjorde hun sig også bemærket som Erda i Staatsoper Unter den Lindens opsætning af Richard Wagners Rhinguldet. Lige siden har Anna Larrson været en af verdens ledende fortolkere af Mahlers og Wagners værker, men hendes repertoire spænder bredt fra Händels Messias til moderne kompositioner. Første gang Anna Larsson besøgte OS var i 1997, hvor hun også brillerede i Mahlers Rückert-lieder - dengang var det med den nyudnævnte chefdirigent Jan Wagner på dirigentpodiet.

EN STOR TAK TIL ODENSE SYMFONIORKESTERS VENNER, SOM HAR STØTTET ORKESTRETS JUBILÆUMSFEJRING


2022

MOZARTS REQUIEM 27. JAN (UDSOLGT) 28. JAN (UDSOLGT) 29. JAN (EKSTRA KONCERT)

REQUIEM I D-MOL, WOLFGANG AMADEUS MOZART

Et af musikhistoriens største mesterværker under ledelse af den klassiske musikquiz-konge, Philip Faber.

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK


KOMMENDE KONCERTER PRO MUSICA - BACH PÅ SLAP LINE 9. november 2021 - kl. 19.30 VIOLINER I VANDLAND 12. november 2021 - kl. 17.00 LA VALSE 18. november 2021 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ 28. november 2021 - kl. 11.00 VEDERNIKOV IN MEMORIAM 2. december 2021 - kl. 19.30 PYRUS - ALLETIDERS JUL 10. december 2021 - kl. 14.00 11. december 2021 - kl. 12.00 11. december 2021 - kl. 14.00 CHRISTMAS CAROLS 15. december 2021 - kl. 19.30 16. december 2021 - kl. 19.30 HALLELUJAH – NU KIMER DET! 21. december 2021 - kl. 17.00 NYTÅRSKONCERTER 5. januar 2022 - kl. 19.30 7. januar 2022 - kl. 19.30 8. januar 2022 - kl. 15.00 15. januar 2022 - kl. 15.00 PRO MUSICA – DVOŘÁK & HARTMANN 18. januar 2022 - kl. 19.30 FRA EN FORÅRS MORGEN 20. januar 2022 - kl. 19.30 MOZARTS REQUIEM 27. januar 2022 - kl. 19.30 (udsolgt) 28. januar 2022 - kl. 19.30 (udsolgt) 29. januar 2022 - kl. 19.30 (ekstra koncert)


1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Jacob Agerskov Buur ** Mirjam Teresa Petersson ** Emilia Blaszczyk ** Martyna Kulpinska ** 2. violin Maria Rabenberg ** Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted (orlov) Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Pernille Kristiansen ** Kristyna Duchonova ** Anne Skærbæk ** Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen (orlov) Zane Sturme **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir Karen Marie Sørensen ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Thomas Lund Jensen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen (orlov) Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Susanne Skov ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen (orlov) Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen

Cello Vakant Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen (orlov) Marie Louise Lind ** Michal Panasiuk ** Saga de Leon ** Mihai Fagarasan **

Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye **

Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Fredrik Wadman **

Klaver Berit Juul Rasmussen **

Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen ** Audun Larsen **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.