CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS FREDAG 22. APRIL 2022 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30
DEN KLASSISKE Odense Symfoniorkester Dirigent: Simon Gaudenz Solist: Mahan Esfahani, cembalo Sergej Prokofjev: (1891 - 1953)
Symfoni nr. 1, “Den Klassiske”
I II III IV
Allegro con brio Larghetto Gavotte. Non troppo allegro Finale. Molto vivace
Varighed: ca. 15 min.
Bent Sørensen: (f. 1958)
Cembalokoncert, “Sei Anime”
I II III IV V VI
Misterioso Presto scherzando Andantino sostenuto Fughetta: Allegro ma non troppo Moderato grazioso Vivace
Varighed: ca. 22 min. PAUSE
Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 2, D-dur (1770 - 1827) I Adagio molto II Larghetto III Scherzo. Allegro IV Finale. Allegro molto Varighed: ca. 30 min.
HVAD ER EN KLASSIKER? På Det Kgl. Biblioteks hjemmeside kan man læse følgende definition: ”En klassiker er et værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse”. Wikipedia mener, at “begrebet antyder, at værket har en vis alder, men anerkendte kritikere anfører, at det væsentligste er, at værket har en betydning, der rækker videre end dets samtid”. Nudansk ordbog slår fast, at en klassiker er ”et kunstværk som har en varig værdi”. Et klassisk værk må altså af natur være tidløst og formå at ramme helt ned i nerven af, hvad det vil sige at være menneske. Man kunne også vende den om og påstå, at “en klassiker er noget, der vedbliver at være moderne”, som Judy Gammelgaard har beskrevet det.
Foto: Kaja Smith
I den forstand er det måske lidt en tilsnigelse at påstå, at vi har tre klassikere på programmet i dag.
Beethovens symfoni har gennem 220 år bevist sin almengyldighed og modstået tidens ubarmhjertigt malende tandsæt og må med rette betegnes som en klassiker. Prokofjevs symfoni forholder sig til begrebet klassisk på en meget bevidst måde og lyder som måske Haydn ville have lydt, hvis han havde levet i det 20. århundrede - og er faktisk allerede selv blevet en klassiker i alverdens koncertsale, mens Bent Sørensens cembalokoncert, Sei Anime, som er spritny, kigger endnu længere tilbage, til barokken, og jo som alle andre nye værker må væbne sig med tålmodighed nogle år frem i tiden, inden det kan konkluderes, om vi i aften overværer fødslen af en ny klassiker, der rækker ud over sin egen samtid.
PROKOFJEVS DEN KLASSISKE Ukrainskfødte Sergej Prokofjev var en melodiker af en meget sjælden karat. Selv i hans mest forvredne dissonanser og krasse tonaliteter stråler smukke melodier ud gennem det tonale skydække. Og når han en sjælden gang lader voldsomhederne ligge,
MAHAN ESFAHANI
SIMON GAUDENZ
som fx. i Peter og ulven eller violinkoncerten i D-dur eller som i aftenens værk, hans første symfoni, Den klassiske, så hører man tydeligt, at han er på niveau med de allerstørste melodikere. Han kunne skrive melodier og musikalske forløb, der bliver hængende i øregangene – hvis han da ville. Selv om det ikke var standardpensum på konservatoriet i Skt. Petersborg at nærstudere Mozart og Haydn, så gjorde Prokofjevs lærer i komposition heldigvis en undtagelse med sine studerende: de skulle lære af de gamle mestre og se, hvordan de kunne bruge genialiteterne i deres egne værker. Den purunge Sergej tog dette opdrag meget seriøst og besluttede sig for at skrive en symfoni, hans allerførste, på en måde, som han forestillede sig, at Haydn ville have skrevet den, hvis han havde levet i 1917. Således kom han, lidt uforvarende, til at foregribe den store neoklassiske bølge, der ramte musiklivet som en tsunami i 1920’erne. Prokofjev var en pianist af en helt særlig kaliber, og derfor var det meget naturligt for ham at komponere ved sit flygel. Men han havde lagt mærke til, at hans kompositioner blev anderledes transparente, når han prøvede at skrive uden hjælp af klaveret, og så satte han sig for at komponere hele sin første symfoni uden overhovedet at røre tangenterne. Og hvis man sammenligner denne kviksølvagtige komposition med nogle af de andre, temmelig meget tungere
Foto: Lucia Hunziker
orkesterkompositioner fra hans hånd, så må man medgive, at der nok var noget om snakken. Symfonien fremstår den dag i dag forårsfrisk og fersk, fuld af lækre små detaljer, musikalske drillerier og en lysende energi, der gør, at dette værk i dag er ét af hans mest spillede; en moderne klassiker.
BENT SØRENSEN: SEI ANIME Det er altid noget ganske særligt at høre noget musik for første gang. Både for musikere og dirigent, men så sandelig også for publikum. For mange mennesker ligger en stor del af nydelsen ved musik i genkendelsen, i forventningen og opfyldelsen af denne forventning live dér på scenen. Når ikke man har denne forforståelse for musikken, så kræver det en anden, mere åben måde at lytte på. En måde, hvor man stiller sig mere til rådighed for øjeblikket, for det uventede, måske for detaljen fremfor helheden, da den kan være svær at gennemskue 1:1 i situationen før bagefter. I aftenens førsteopførelse af Bent Sørensens nye cembalokoncert har vi ovenikøbet dén åbenlyse udfordring, at lydbilledet er markant anderledes, end vi er vant til, da cembaloets lyd for de fleste enten vil skabe associationer til meget gammel musik eller måske uhyggelige film, hvor instrumentets gotiske kvaliteter er i spil.
Men i aften skal vi høre cembaloets karakteristiske lyd som en ligeværdig medspiller til det moderne symfoniorkester. Og her er lyd-ekvilibristen Bent Sørensen det helt rette valg; han formår at skabe et udvidet univers omkring cembaloets markante og meget præsente klang, samtidigt med at han ikke er bange for at forholde sig melodisk og strukturelt til barokkens måde at bruge instrumentet på. Aftenens solist, Mahan Esfahani, udtaler om værket: “Det er virkelig godt skrevet for cembaloet. Det passer rigtig godt til instrumentet og kræver en masse af det. Desuden er jeg vild med hans (Sørensens, red.) brug af orkesterdynamikken - ikke som kraftig/svag, men den dynamik, der udspiller sig mellem de forskellige medlemmer af orkestret. Og jeg nyder af være en del af dette ensemble.” Og i forhold til dét med at være med til måske at bringe en ny klassiker til verden, fortsætter han: “Det arbejde, vi gør i dag, baner forhåbentligt vejen for fremtidige generationers forståelse af værket” - på samme måde som alle andre førsteopførelser gennem historien har gjort, kunne man tilføje. Du er i aften selv en del af dén kontinuerlige historie, og jeg håber, du har mod på at lytte med et åbent sind. Jeg vil lade komponisten selv få det sidste ord med på vejen: “Min cembalokoncert Sei Anime (Seks sjæle) er dedikeret til Mahan Esfahani og bestilt af Bergen Filharmoniske orkester, City of Birmingham Symphony Orchestra og Odense Symfoniorkester. Koncertens seks satser antyder formen af en fransk suite, som vi kender den fra bl.a. Bachs vidunderlige cembalosuiter, en stor inspirationskilde til dette værk. Sei Anime træder dog konstant ud af baroksuitens fodspor. Første sats kan helt bestemt høres som den Allemande, der ofte indleder en fransk suite; men det er nok mere en fri Fantasia, hvor solisten til sidst træder helt ud af orkesterklangen og bliver alene. Anden sats er en legende Courante – en travl scherzo, efterfulgt af en blid Sarabande, der bliver det tætteste, jeg kommer på at gå direkte i den franske suites fodspor. Fjerde sats er opbygget som en lille fuga - en Fughetta, der nok sender flere tanker til Beethovens fugaer end til Bachs. Den femte sats var oprindeligt tænkt som en traditionel barokdansesats - Gavotte eller Menuet; men endte som en yndefuld tango i slowmotion. Værkets sidste sats spejler 2.-satsen, men nu som en "gigue" overmalet med høje trompetfanfarer, og det alt sammen ender i en trist sang. – Bent Sørensen 2022
BEETHOVEN: SYMFONI NR. 2 I Beethovens skræmmende katalog af overdådige symfoniske mesterværker har vi tendens til at fokusere på de ulige numre: den 1., der satte nye standarder for et symfoniorkesters dynamiske udtryk, den 3., Eroica, der er en revolution i toner, den 5., Skæbnesymfonien, der med sit skæbnekald er blevet ét af musikhistoriens mest genkendelige værker, den 7., som har en vidunderligt genial ørehænger af en langsom sats, og jo ikke mindst den 9., der fuldstændigt sprængte rammerne for, hvad en symfoni kunne være, og som den dag i dag er det måske vigtigste klassiske musikværk overhovedet. Herindimellem gemmer der sig så en række af symfonier med lige numre, der, måske lige bortset fra den 6., Pastorale, ikke har nydt samme popularitet eller omtale som deres ulige brødre og søstre. Og det er der selvfølgelig mange grunde til, men det er alle værker af lige så stor kvalitet som de mere berømte slægtninge, og ikke mindst så er de alle som én de direkte forudsætninger for, at de næste i rækken kunne skabes. For Beethoven rykker sig bevidst og med syvmileskridt i alle sine symfoniske frembringelser, således også her i den knapt så spillede 2. symfoni. Det er eksempelvis her, han for første gang vedkender sig, at den voldsomt opskruede menuet i 3. sats nu ikke længere kan kaldes en menuet, men må ændre navn til scherzo - en spøgefuld sats i hæsblæsende tempo, som han gennem sit virke forfiner og sender videre i musikhistorien. Og det er her, han undersøger, hvor meget musik, man kan putte i førstesatsens langsomme indledning, uden at det tipper balancen i symfonien som helhed. Og så får han også her for første gang idéen med at lave en coda i sidstesatsen, der er næsten lige så lang som resten af satsen. Og derudover er denne hans anden symfoni spækket med gode melodier, fantastiske akkumulationer af energi og det aldrig svigtende Beethoven’ske overblik over formen. Men allervigtigst indvarsler denne symfoni, skrevet i 1802, en meget produktiv og frugtbar periode i Beethovens liv. Det var lige heromkring, at den stadigt unge komponist måtte gå til bekendelse over for sine brødre i det nedslående brev, Heiligenstadt-testamentet, og indrømme, at hans hørelse var ved helt at forsvinde, og at han havde mistet lysten til at leve og skrive musik. Men det var også på dette afgørende tidspunkt i Beethovens liv - og dermed i musik- og kunsthistorien - at han overvandt den for en komponist helt urimeligt invaliderende sygdom og frisatte sig selv som kunstner med en eksplosion af skelsættende værker, ganske ufatteligt skrevet og undfanget i tiltagende døvhed. Den anden symfoni er således blevet en klassiker i sin egen ret, og den står som punktum i koncerten med en vægt og en fylde, som kun en ægte klassiker kan. Programnote af: Ole Bartholin Kiilerich
GUIDE OG ENIGMA 28. APR 2022 ODENSE KONCERTHUS Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Isabelle van Keulen, violin B. Britten: The Young Person’s Guide to the Orchestra F. Högberg: Absent Illusions – violinkoncert E. Elgar: Enigma-variationer
Verdensstjernen Isabelle van Keulen spiller op til vores chefdirigent på både violin og bratsch i en smuk multimedieoplevelse, der bliver indrammet af britisk variationskunst på allerhøjeste niveau for både børn og voksne.
BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK
MEDVIRKENDE Simon Gaudenz, dirigent Simon Gaudenz er vores tidligere 1. gæstedirigent, men han er nu chefdirigent ved Jena Philharmonic Orchestra. Han er uddannet i fagene klarinet, komposition og direktion ved konservatorierne i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Fra 2004-2011 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Collegium Musicum Basel. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence Gennady Rozhdestvensky, og i februar 2009 vandt han Der Deutsche Dirigentenpreis, som er én af de fornemmeste europæiske dirigentpriser. Siden har han dirigeret en lang række af orkestre rundt om i verden, bl.a. Bayerischer Rundfunk, Staatskapelle Dresden og Orchestre National de France. Mahan Esfahani, cembalo Mahan Esfahani er født i Teheran og opvokset i USA, hvor han studerede ved Stanford University, mens han arbejdede som repetitør. Esfahani afsluttede sine musikalske studier i Prag, hvor han i dag er bosat. Siden sin debut i London i 2009 har Mahan Esfahani etableret sig som en af verdens førende cembalister; med anmelderroste optrædener og indspilninger over hele verden og et tæt samarbejde med nogle af de førende nulevende komponister. Han er den første og eneste cembalist, der har fået titlen som BBC New Generation Artist (2008-2010), han har været nomineret til Gramophone's Artist of the Year i 2014, 2015 og 2017) og været på listen til årets instrumentalist ved Royal Philharmonic Society Awards 2013 og 2019.
SOMMERPAKKEN NU ER DAGEN FULD AF SANG 19. MAJ FYNSK FORÅR 9. JUNI JOYFUL! 18. JUNI SOMMEROPERA 18. AUGUST SAMLET PRIS FOR PAKKEN: 700 KR. Spar 320 kr. i forhold til normalpris.
BESTIL PAKKEN PÅ ODENSESYMFONI.DK
VIN RØD & HVID BOBLER
70/ 315 KR . 65/295 KR.
ØL CLASSIC HEINEKEN A L KO H O L F R I 0 , 5 %
35 KR. 45 KR. 48 KR.
S O D AVA N D SAFT K I L D E VA N D
30 KR. 30 KR. 25 KR.
NØDDER
25 KR.
MORTENS C H O KO L A D E
48/35 KR.
L A K R I D S PA S T I L L E R / PIBE
10 KR.
VA R M E D R I K K E KAFFE / TE
22 KR.
FORUDBESTIL ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN OG SPRING KØEN OVER
1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur ** Sabina Kolodziej ** Joanna Wronko ** Emilia Blaszczyk ** Piotr Gasior **
Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir
2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova (orlov) Katerina Jelinkova Kristyna Duchonova ** Martyna Kulpinska ** Anne Skærbæk **
Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung **
Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Malthe Bjerkø ** Cello Vakant Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Jonathan Slaatto ** Saga de Leon ** Kontrabas Peter Prehn * Vakant Maria Frankel Jens Krøgholt Fredrik Wadman **
Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard (orlov) Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)
Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen (orlov) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
ODENSESYMFONI.DK