Korngold & Bleuse - 22. februar 2024

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 22. FEBRUAR 2024 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

KORNGOLD & BLEUSE Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Alexandra Conunova, violin Eric Wolfgang Korngold: (1897 - 1957)

The Adventures of Robin Hood I II III IV V

Old England, The Poor People Robin Hood and His Merry Men Love Scene Poor People Feast, The Gallows The Fight, Victory and Epilogue

Varighed: ca. 25 min.

Koncert for violin og orkester i D-dur, op. 35

I II III

Moderato nobile Romance: Andante Finale: Allegro assai vivace

Varighed: ca. 24 min.

P A U S E - ca. 20 min. Symfoni i Fis, op. 40

I II III IV

Moderato ma energico Scherzo: Allegro molto Adagio Finale: Allegro

Varighed: ca. 50 min.


VIDUNDERBARN, PROFESSOR OG OSCARVINDER

Foto: Marine Pierrot

Erich Wolfgang Korngold levede fra 1897-1957, en turbulent periode i historien, og historien satte sit præg på Korngolds liv. Korngold var et helt exceptionelt vidunderbarn. Som sin navnebror Wolfgang Amadeus Mozart var Korngold en sensation, allerede inden han var teenager. Som 11-årig fik han uropført balletmusik; han havde selv komponeret ved klaveret, og hans lærer Zemlinsky havde instrumenteret - og som teenager skrev han værker, der blev spillet og uropført af de allerstørste navne i Wien, bl.a. dirigenten Wilhelm Furtwängler, pianisten Arthur Schnabel, der opførte hans 2. Klaversonate over hele Europa (den komponerede Korngold som 12-årig), og komponisterne Richard Strauss, Gustav Mahler og Giacomo Puccini var blandt de ældre musikere, der roste og opførte den unge komponists musik. Han fik endda et værk opført i Arnold Schönbergs lukkede forening for opførelser af ny musik. Senere skulle han møde pioneren Schönberg igen i Los Angeles. Da Korngold var i 20’erne, blev han professor i komposition på Statsakademiet i Wien, og han havde samtidig stor succes med operaen Die tote Stadt, der gik sin sejrsgang i Europa. Det er næsten ikke til at forstå, hvordan Korngolds barndom og ungdom har været; omgivet som han var af alle de betydningsfulde mennesker i musiklivet i den by, der i begyndelsen af det 20. århundrede var centrum for det europæiske musikliv: Wien. Som blommen i et æg, må han have haft det.


Men skyerne trak sammen over Europa, og da han i begyndelsen af 1930’erne allerede havde samarbejde med instruktøren Max Reinhardt om forskellige projekter, endte han med at tage mod en invitation fra instruktøren i 1934 og flyttede til Los Angeles sammen med sin kone Luzi Sonnenthal og deres familie. Som så mange andre jødiske familier fra kulturlivet i Wien kunne de ikke blive under nazismen. Korngold blev amerikansk statsborger i 1943 og døde i Los Angeles i 1957, blot 60 år gammel. Den succes, Korngold havde som ung mand i Wien, fortsatte i Los Angeles - men på helt andre præmisser. Korngold blev en superstjerne som filmkomponist, endte med at få to Oscars for musikken til hhv. Anthony Adverse og The Adventures of Robin Hood, hvoraf koncertsuiten er på programmet i aften. Korngold revolutionerede filmmusikken! Han bragte flere musikere i studiet for at få den store symfoniske lyd i stedet for små ensembler. Han blandede sig i, hvad der blev sagt og hvordan, mens hans musik spillede, og han komponerede nogle af de mest berømte filmtoner nogensinde. John Williams, Hans Zimmer og alle de andre nulevende filmkomponister ville ikke have været, hvor de er i dag uden Korngolds dynamiske, ekspressive musik komponeret til film i 1930’erne og 40’erne. Fra 1945 og frem blev Korngold frustreret over at skulle komponere til film. Han ville vende tilbage til orkestermusikken - den rene musik uden billedside. Men musikken havde ændret sig i mellemtiden. Hans gamle ven Arnold Schönberg havde sat en revolution i gang i musikhistorien med sin 12-tonemusik og


Kilde: wikipedia.org

Stravinskijs rytmiske og stærke musik var blevet dagligdags kost, de unge navne i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne hed Karlheinz Stockhausen, Pierre Boulez og Bruno Maderna. Musikken blev moderne på en helt anden måde efter 2. Verdenskrig, og Korngold var ikke en del af den udvikling. Korngold ændrede aldrig sin egen stemme eller de idealer, han selv havde som komponist - men hans musik lød håbløst gammeldags og ufrisk. Derudover var der i løbet af det 20. århundrede opstået en afgrund mellem underholdningsmusikken og den seriøse musik i koncertsalen. En afgrund, som først for alvor er begyndt at blive bebygget med broer her i det 21. århundrede. Og Korngold var vokset fast på den “forkerte” side - hans filmmusik, hans Oscars, hans succes i Hollywood gjorde, at han aldrig igen i sin levetid blev taget alvorligt som “klassisk” komponist. I dag virker det som den mest blodige uretfærdighed, og det kan være svært at forstå, at en god komponist ikke kan komponere til både koncertsal og filmlærred. Resultatet blev, at de værker, Korngold komponerede efter 2. Verdenskrig, først for alvor blev opført og værdsat mange år efter hans død. Symfonien fik sin første live-opførelse i 1972 (!). Hans Violinkoncert er nu en fast del af standardrepertoiret og Symfonien bliver opført mere og mere, og det samme gør hans opera Die tote Stadt fra hans ungdom. Og filmmusikken? Den lever i bedste velgående både sammen med filmene og som i aften i koncertsalen. Flere steder kan man læse, at Korngold var “som skabt til at komponere filmmusik”. Men mon ikke det mere hænger sådan sammen, at han skabte filmmusikken, som vi kender den i dag? Det er helt umuligt at forestille sig filmhistorien uden Korngold. Hans bidrag er på størrelse med de største instruktører og skuespillere - og så er han også en fremragende komponist i det hele taget. Det viser alle tre værker på programmet i aften.


THE ADVENTURES OF ROBIN HOOD

Selvom Korngold med familie allerede havde boet og arbejdet i USA siden 1934, så var det først i 1938 - på det tidspunkt, hvor arbejdet med Robin Hood-filmen fandt sted - at Korngold flyttede endeligt til Los Angeles. I de første fire år tilbragte han stadig længere tid i Østrig, men i 1938 kunne han ikke længere arbejde i sit hjemland. Korngold var først uinteresseret i tilbuddet om at skrive musik til det, han mente var en actionfilm, som hans musik ikke passede til. Han blev dog overbevist og endte med at få en Oscar for sit arbejde. Musikken er så dynamisk, ekspressiv og billedrig i sig selv, at den står som et hovedværk inden for filmmusikken også i dag - og som inspiration for en række senere filmkomponister. Selv i orkestersuiten, der er på programmet i aften, er det svært ikke at forestille sig Erroll Flynn, Olivia de Havilland, Claude Rains og Basil Rathbones tjeppe replikker, fægtescener og technicolortøj, mens musikken spiller.

VIOLINKONCERTEN

Det første større værk, Korngold komponerede til koncertsalen, efter han stoppede som filmkomponist, var netop Violinkoncerten. Den er tilegnet Korngolds ungdoms-mentor Gustav Mahlers enke Alma Mahler, og på denne måde griber denne komposition også tilbage til de værker, han komponerede før den imponerende karriere i Hollywood. Værket blev uropført af ingen ringere end Jascha Heifetz og blev en enorm succes i USA ved uropførelsen i 1947. Allerede her blev Violinkoncerten etableret som det mest populære af komponistens “seriøse” værker, der ikke er komponeret til film. Koncerten består af tre satser, og selvom kompositionen er helt og aldeles komponeret til koncertsalen, så fletter Korngold en række af sine mest berømte filmtemaer ind i værket. Allerede fra soloviolinens første storladne melodi læner Korngold


sig op ad musik, han brugte i en filmkomposition. På denne måde viser Korngold i højere grad kvaliteten og universaliteten af hans kompositioner for film end det modsatte - som nogle kritikere beskylder ham for - at klistre sine gode temaer fra film sammen til et værk til koncertsalens kræsne publikum. Korngolds musik er velkomponeret, stram og charmerende med en enorm dynamik, der bevæger sig fra det helt inderlige i den langsomme sats til det sprudlende og udadvendte i de to ydersatser, En på mange måder traditionel koncert, men udtryksfuld og levende musik, der vil sikre koncerten en plads koncertsalen også i fremtiden.

SYMFONI I FIS-DUR

En symfoni på omkring 50 minutter i fire satser er Korngolds absolutte hovedværk efter 2. Verdenskrig. De fire satser er bygget op, som romantiske symfonier traditionelt er det med fire satser, hvoraf den første er alvorlig og tung af både musikalsk materiale og musikalsk udtryk, den anden er tempofyldt, den tredje er en intenst mørk og trist klagesang og finalen er stor og flot. Der har været tolket en del på musikkens mørke karakter i særligt 1. og 3. sats; handler musikken om 2. Verdenskrigs rædsler og Korngolds egen skæbne som flygtning? Korngold benægtede det og sagde, at musikken er rent abstrakt og ikke har et program eller en historie af nogen art. Man kan dog godt forstå tanken om, at krigens rædsler bliver spejlet i musikken, for især begyndelsen med rytmiske håndkantslag og en springende tragisk klarinetsolo giver førstesatsen et både mørkt og desperat præg. Anden sats er dynamisk og hurtig, og her kan man måske ane, at Korngold også i symfonien bruger temaer fra sin tid som filmkomponist, særligt i den kontrasterende lyriske passage for messinginstrumenter undervejs, hvor man er lige ved at blive båret til Star Wars-universet, så meget har John Williams lyttet til Korngolds symfoni. Tredje sats er en elegi, en sørgemarch og en trøstende musikalsk hilsen på samme tid. Hele symfonien er tilegnet mindet om Franklin D. Roosevelt, den amerikanske præsident, der døde en del år før symfoniens tilblivelse i 1952. Satsen bliver på intet tidspunkt rørstrømsk eller sentimental. Den er trist, smuk og mørk - og har en fin følsomhed. Symfonien slutter med fortrøstning i fjerde sats, der er elegant og fuld af gode melodier. Satsen er om noget en perfekt sammensmeltning af Korngolds liv som komponist: fra barn- og ungdommen i centrum af Wiens moderne musikmiljø i begyndelsen af det 20. Århundrede over karrieren som alle tiders største filmkomponist til en solnedgangstid som umoderne, men stærkt personlig og eminent komponist i efterkrigstiden. Programnote af Trine Boje Mortensen, musikchef


MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Pierre har netop forlænget sin kontrakt med OS, og vi er så glade for, at vores samarbejde fortsætter til slutningen af 2026. Alexandra Conunova, violin Alexandra Conunova fra Moldova er blevet hyldet af anmeldere for hendes virtuose og varme tone samt for hendes imponerende klangfarver og tekniske kunnen. Hun vandt førstepræmien ved Joseph Joachim Violin Competition i Hannover i 2012 og var også prisvinder ved International Tchaikovsky Competition i 2015 og ved Singapore International Violin Competition. I 2016 modtog hun også det prestigefyldte Fellowship af Borletti-Buittoni Trust i London. Conunova har optrådt med mange af de førende internationale orkestre, såsom Orchestre de Paris, Mahler Chamber Orchestra, NDR Radiophilharmonie, Orchestre de la Suisse Romande, Orchestra della Svizzera Italiana, Mariinsky Orchestra, og Barcelona Symphony. I sommeren 2022 debuterede hun på Tivoli Sommerklassisk, hvor hun spillede/dirigerede Vivaldi og Piazzollas ‘De Fire Årstider’, hvilket førte til en øjeblikkelig geninvitation af Copenhagen Phil, og man kan opleve hende i de to værker i København den 15. marts. I de sidste år har Alexandra haft fornøjelsen af at arbejde under vejledning af en af verdens førende professorer, Edouard Wulfson, i Genève. Alexandra spiller i øjeblikket på en Giovanni Battista Guadagnini-violin, fra ca. 1785 venligt udlånt af en musikelsker.


HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE DISSE KONCERTER:

MARTS ADIGAN, 15. M A IR LV E & perler af BEETHOVEN ienerklassiske

mte lse i tre w a. Mozarts berø Gå på opdage l. B . n ve o th e e og B Haydn, Mozart r. 21. n klaverkoncert

TS

USE, 21. MAR

en: r i musikhistori e rk æ rv e st e rk erømte o es gradvist Et af de mest b di, der udfold lo e m lt ke n e n -e Ravels Bolero ke. yr st i stigende

BOLERO & BLE

NYHEDSBREV Meld dig til vores nyhedsbrev og modtag tilbud og nyheder om vores koncerter. Alle modtagere af nyhedsbrevet deltager hver måned i lodtrækningen om koncertbilletter, præmier, mm. Scan QR-koden for tilmelding - eller på: odensesymfoni.dk/nyhedsbrev/


BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Grande Alberone Italien

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER A L KO H O L F R I 0,0 %

35 KR. 30 KR.

S O DAVA N D / GINGERBEER / SAFT

30 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

NØDDER

25 KR.

CHIPS

20 KR.

MEGA-ROULETTE

20 KR.

MORTENS C H O K O L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R / P I B E

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

GRUPPEN Slots Garagen ApS

sgvin.dk

22 KR.


PARTNERSKABER


1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Erik Heide Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Asako Iimori *** Joanna Ulrieke Molls Maliebe ** Lada Fedorova ** Martyna Kulpinska ** Runa Baagøe ** Niels Thorkild Levinsen ** Jacob Agerskov Buur ** 2. violin Simona Bonfiglioli Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen (orlov) Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Sonia Wiktoria Zajac ** Kristyna Duchonova ** Helena Højgaard Nielsen ** Bratsch Rafaell Altino * Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke (orlov) Victor Sørensen Atico Razera ** Malte Bjerkø ** Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Perrine Pacherie ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel (orlov) Jens Krøgholt Andreas Hjorth Jessen (orlov) Marike Sofie Pilegaard Grüttner ** Lars-Bo Hermansen ** Karla Egebjærg Wulff **

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Charlotte Norholt ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen (orlov) Henrik Hou Maren Grønningsæter ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen Kasper Grøn ** Per Børge Jensen ** Lennart Gruvstedt ** Harpe Alexandra Guiraud ** Anastasiia Lisitsyna ** Klaver Ole Bartholin Kiilerich Kristoffer Hyldig ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger *** Gæstekoncertmester

ODENSESYMFONI.DK


LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.