CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 10. OKTOBER 2024 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30
BLEUSE & BRAHMS
Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Per Morten Bye, trompet
Outi Tarkiainen:
The Ring of Fire and Love (f. 1985)
Varighed: ca. 9 min.
Joseph Haydn:
Trompetkoncert i Es-Dur (1732 - 1809)
I Allegro
II Andante
III
Finale: Allegro
Varighed: ca. 13 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Johannes Brahms: Symfoni nr. 1 i c-mol, op. 68 (1833 - 1897)
I Un poco sostenuto - Allegro
II Andante sostenuto
III Un poco allegretto e grazioso
IV Adagio - Piú andante - Allegro non troppo, ma con brioPiú allegro
Varighed: ca. 45 min.
Aftenens koncert byder på tre meget forskellige måder at skrive musik, tre forskellige tilgange til musikalsk udtryk - tre helt væsensforskellige lydverdener. Vi lægger ud med Outi Tarkiainens dramatiske og magisk klingende The Ring of Fire and Love. I mange af sine kompositioner tager Tarkiainen udgangspunkt i sin fødeegn, de store sletter i den finske del af Lapland. Men i dette værk skal vi både længere væk og tættere på. The Ring of Fire er både et udtryk, der bruges om den runde kæde af vulkaner ved Hawaii, der regnes som det mest aktive vulkanbælte i verden, ligesom udtrykket også bruges om den ring af sollys, der ses omkring månen på toppen af en solformørkelse. Og sidst, men ikke mindst, er det også det udtryk, man på engelsk bruger om den smalle passage i en kvindes bækken, som alle mennesker må passere for at komme til verden; det farligste moment under fødslen, men også et moment, der, ved at klemme babyen næsten ufatteligt hårdt, forbereder det lille væsen på verden uden for den trygge livmoder. Alle tre verdener skinner stærkt ud af Tarkiainens smukke partitur, der emmer af mystik, drama, mørke, lys og forløsning - og af livets mirakel.
Et mirakel - af en helt anden karakter - var det også, da Haydns trompetkoncert blev uropført i år 1800. Hidtil havde trompeter været et instrument på linje med pauker: et instrument til forstærkning af bestemte udvalgte toner, hovedsageligt i fejringsmusik - deraf udtrykket ‘med pauker og trompeter’, når man fremsætter noget med særligt eftertryk; trompeten var et primitivt instrument med kun ti toner i en gi-
ven toneart, kunne ikke skifte tonalitet undervejs i en sats og kunne kun spille skalabevægelser i det meget høje ‘clarino’-leje.
Så da Anton Weidinger, trompetist ved det kejserlige hof i Wien, fik den skøre idé at sætte klapper på en trompet, så den kunne spille alle toner i en skala, var der ikke mange, der havde fidus til projektet. Han havde dog sådan en gennemslagskraft i musikmiljøet, at han fik bestilt både Johann Nepomuk Hummel og Joseph Haydn, to af de største stjerner ud i komposition i Wien, til at skrive koncerter til det nye instrument, og det nåede de heldigvis at gøre, inden instrumentet uddøde igen - antageligt fordi det var for svært at spille på.
Haydn reagerede på den nye udfordring som et barn i en slikbutik: hans mirakel af en koncert er spækket med trompettoner, som verden aldrig før havde hørt - han boltrer sig i kromatik og skalabevægelser i det dybe leje, der givetvis har fået folk til at falde ned af sæderne ved uropførelsen. Især andensatsen med dens smægtende melodi, der er som taget ud af en opera-arie, er skelsættende. I dag lyder de bløde, akkompagnerende linjer i soloinstrumentet jo ikke usædvanlige, men de må have været næsten magiske dengang - som at tage et par 3D-briller på for første gang og opdage en helt ny verden lige omkring sig. Klaptrompeten slog aldrig an og blev hurtigt overhalet af ventiltrompeten, som dog heller ikke mange komponister udnyttede til fulde til at starte med (selv ikke Brahms, der vedblev at skrive ‘primitive’ trompetstemmer næsten hele sin karriere), og således
PER MORTEN BYE
blev Haydns koncert uspillelig. Da det endelig i sidste halvdel af 1800-tallet var blevet hverdag at høre ventiltrompetens mange kromatiske toner, ja, da var Haydns musik gået af mode, og således blev denne perle i repertoiret først genopdaget i 1930’erne. Nu står den retmæssigt som én af de helt store klassikere, ikke bare i trompetlitteraturen, men i vores kultur som sådan; det er ikke nemt at finde nogen, her 100 år efter genopdagelsen, der ikke kender 3.-satsens hyperoptimiske tema, hvor trompeten som instrument endelig bliver forløst.
Forløsning var der også tale om, da Johannes Brahms i en alder af 42 år endelig kunne sætte sit navn under en symfoni. Brahms havde allerede som teenager skrevet sange i verdensklasse og adskillige klaverværker af betydelig tyngde. Men det kom alligevel bag på den unge, fremadstormende komponist, at tidens førende musikkritiker, Robert Schumann, i en lang artikel i det indflydelsesrige musiktidsskrift Neue Zeitschrift für Musik udråbte ham til, i en alder af 20 år, at være intet mindre end Beethovens arvtager! Og selv om han selvfølgelig var svært stolt og viste artiklen frem til alle, der gad at se den, så kom den på mange måder også til at kaste en skygge over hans komponisttilværelse. Især Beethovens paradediscipliner, symfonier og strygekvartetter, havde Brahms meget svært ved at kaste sig over, om end interessen, især for det symfoniske, var glødende. Men som han ærligt bekendtgjorde i et brev til en ven: ”Du kan umuligt forestille dig, hvordan det er altid at høre sådan en gigant marchere lige bag dig”.
Første forsøg på en symfoni i 1853 fik den kun 20-årige komponist desværre startet i d-mol, samme toneart som Beethovens 9. symfoni, og selv om den på mange måder har ”symfoni” malet over hele partituret, så endte den som hans fænomenale 1. klaverkoncert. Yderligere overspringshandlinger resulterede i to storslåede orkesterserenader, hvor han kunne nærme sig den symfoniske form uden at risikere direkte sammenligning med den gamle gigant. Som årene gik begyndte venner og forlæggere at tvivle på, at de nogensinde skulle se en rigtig symfoni fra den perfektionistiske Brahms, der på alle tænkelige måder for længst var en fuldt moden komponist. I 1862 sendte hans pludselig en fuldt færdig 1. sats af en symfoni til sin livslange veninde Clara Schumann, Robert Schumanns enke, som glad og meget overrasket tilskyndede ham til at blive færdig med resten, for som hendes salige mand altid sagde, så er det med at skrive en symfoni slet ikke svært: hvis bare man har starten, så skriver slutningen sig selv.
Brahms svarede dog tørt tilbage, at ”en symfoni er ikke at grine ad!”, og så skete der ikke mere i lang tid –udover et par fragmenter, han sendte som små gaver til venner og bekendte i årene fremover. Til gengæld øvede han sig stadig på det symfoniske håndværk, og det storslåede Ein Deutsches Requiem er i omfang og materiale næsten en slags symfoni med kor. Det var dog først med den enorme succes, han fik med sin ge-
Foto: Marine Pierrot Detry
nistreg Variationer over et tema af Haydn, at han endelig turde se kæmpen bag sig i øjnene og langt om længe, efter en intensiv to-årig arbejdsperiode i 1876 sende sin første symfoni i trykken som 42-årig, 22 år efter de første spæde forsøg udi genren.
Og hvilken symfoni! Vi starter med brask og bram og heftige hjerteslag fra paukerne i en enorm sonatesats, der kombinerer Beethovens flair for temaceller, der udvikles satsen igennem, med J. S. Bachs polyfoniske tænkemåde, det hele sat sammen i en gigantisk og aldeles formfuldendt sonateform, der opfylder selv den mest kritiske musikanalytikers vildeste fantasier.
De to efterfølgende satser er noget mindre af omfang, og samtidige kritikere pegede på, at han måske allerede her var ved at få symfonisk kolde fødder. 2. sats er i det melankolske hjørne og har sin inderlige kulmination i en vidunderlig smuk duet mellem solohorn og soloviolin, der ikke overhovedet lugter af kolde fødder efter min mening. Den for en symfoni meget korte 3. sats er et Intermezzo i samme stil som hans mange bløde, vuggende klaversolostykker af samme navn og har en landlig klang, der sine steder kunne lede tankerne hen på Beethovens 6. symfoni, Pastorale, og som med sin uskyldsrene stemme renser luften før det enorme drama, der venter forude i den berømte 4.
sats, hvor Brahms endelig langt om længe ser giganten Beethoven lige lukt i øjnene og med åben pande udfordrer ham på hjemmebanen: en koralsymfonisk sats med et ekstremt sangbart tema, der løfter sig og forvandles gennem en symfonisk transformation, og som når så voldsomme højder til sidst, at man som publikum nærmest kan se Beethovens lange skygge fordampe for øjnene af sig i en musikalsk magtdemonstration, der med stolthed og overskud udbasunerer, at den nye mester er kommet.
De tre næste symfonier flød ubesværet fra den selvkritiske herres hånd og gav på en måde protegéen Robert Schumann ret alligevel: når først han havde fået startet, kom resten af sig selv.
Programnote af Ole Bartholin Kiilerich
Pierre Bleuse, dirigent
Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.
Per Morten Bye, trompet
Som 19-årig fik Per Morten Bye stillingen som alternerende solotrompetist i Århus Symfoniorkester. Fra 1996 til 2007 var han 1. solotrompetist i Det Kgl. Kapel kun afbrudt af et år som 1. solotrompetist i Malaysian Philharmonic Orchestra (2001-2002). Siden 2007 har Per Morten været 1. solotrompetist i Odense Symfoniorkester. Han har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
HVIS DU KUNNE LIDE
AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT
OGSÅ KUNNE LIDE DISSE
KONCERTER I SÆSON 2025:
BLEUSE
& RAKHMANINOVS 2. SYMFONI, 23. JANUAR - 2025 Rakhmaninovs 2. Symfoni når omkring hele vores følelsesunivers fra den stille, mørke begyndelse til jublende fanfarer og inderlige melodier. Den har det hele, og man forstår godt, hvorfor kritikere kaldte Rakhmaninov for en værdig efterfølger af Tjajkovskij.
Symfonien er monumental, men er komponeret så det føles som om tiden ophæves.
GRIEGS KLAVERKONCERT
&
DVOŘÁKS
9. SYMFONI, 27. & 28. FEBRUAR - 2025
Hvis du er nysgerrig på klassisk musik eller bare elsker perfekte værker, er denne koncert helt perfekt for dig, for i én og samme koncert blænder vi op to af den klassiske musiks allerstørste hits, nemlig Griegs ikoniske klaverkoncert og Dvořáks 9. symfoni, der blev hele grundstenen for den amerikanske måde at skrive musik på – både i koncertsalene og på det store lærred.
KOMMENDE KONCERTER
FANTASY FILMMUSIK
18. okt 2024 - kl. 16.00 & kl. 19.00
MADAMA BUTTERFLY
26. okt 2024 - kl. 16.00
SØNDAGSMATINÉ
27. okt 2024 - kl. 11.00
MADAMA BUTTERFLY
28. okt 2024 - kl. 19.30
VERDENS BEDSTE KONCERT - MED PHILLIP FABER
8. nov 2024 - kl. 19.30
9. nov 2024 - kl. 15.00
PRO MUSICA - CAPLET, TARTINI & BEETHOVEN
12. nov 2024 - kl. 19.30
HÄNDEL, MENDELSSOHN & RUDERS
21. nov 2024 - kl. 19.30
BEETHOVENS 9. SYMFONI
28. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
29. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
JUL I VALHAL
3., 6., & 7. dec 2024
CHRISTMAS CAROLS
11. & 12. dec 2024 - kl. 19.30
NØDDE KNÆKKEREN
20. & 21. dec 2024
NYTÅRS KONCERTER
5. - 18. jan 2025
BLEUSE & RAKHMANINOVS
2. SYMFONI
23. jan 2025 - kl. 19.00
SCHUMANNS KLAVERKVINTET - PRO MUSICA
28. jan 2025 - kl. 19.00
KRIGENS STEMMER - MED ADAM HOLM (KONCERT & TALK)
1. feb 2025 - kl. 18.30
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Gitana Aksionova-Balaban
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Joanna Ulrieke Molls Maliebe **
Amandus Lind **
Aisté Juodagalvyté **
Jacob Agerskov Buur **
Lada Fedorova **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova
Hallvard Holm Høgemo **
Mélody Lagache **
Mathias Hjort Meyland ***
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen (orlov)
-
Malte Bjerkø **
Cello
Jonathan Slaatto (orlov)
Anna Dorothea Wolff (orlov)
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Ragnar Jónsson **
Konsta Kärkäinen ***
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Fløjte
Rune Most
Lucia Klonner
Ragnhildur Josefsdottir
Ingrid Søfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Candela Jimenez Hernandez ***
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell (orlov)
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Emmett Hartung **
Niklas Kallsoy Mouritsen **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Lennart Gruvstedt **
Kasper Grøn **
Harpe Alexandra Guiraud **
Klaver
Ole Bartholin Kiilerich **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
*** med CNOA (Carl Nielsen Orchestra Academy)
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Grenache blanc Frankrig
økologisk Finesse Rosé Frankrig
ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN
VIN
RØD/HVID/ROSÉ 70/315 KR.
BOBLER 80/365 KR.
ØL
SPECIAL-ØL 40/55 KR.
CLASSIC / PILSNER 35 KR.
ALKOHOLFRI 30/50 KR.
SODAVAND 30 KR.
SAFT / DANSKVAND M. CITRUS 35 KR.
KILDEVAND / HINDBÆR /
BLÅ SPORT 25 KR.
MORTENS
CHOKOLADE 55 /40KR.
NØDDER 25 KR.
CHIPS / MEGA-ROULETTE 20 KR.
LAKRIDS-PASTILLER 15 KR.
LAKRIDS-PIBE 10 KR.
VARME DRIKKE
KAFFE/TE / AD LIBITUM 20/35 KR.
SPRING KØEN OVER!
Scan QR-koden, bestil dine varer og hent dem i NemBaren. Nemmere bliver det ikke.
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-
