En klimaafgift eller ej?

til det sundere, idet indkøbet af fødevarer med mættet fedt faldt 4 pct. Det faldende forbrug var en direkte konsekvens af afgiften, konkluderede forskere fra University of Oxford i et studie.

Leder

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Da der i 2011 blev indført en afgift på fødevarer med mættet fedt, ændrede det danskernes madvaner

Afgifter er et ældre politisk redskab, der har til hensigt at påvirke forbrugernes adfærd. Det er derfor, man har lagt dem på produkter som cigaretter, sukker og pesticider; fordi vi skal minimere vores forbrug af disse produkter.

Samme logik fortæller os, at en afgift på klimabelastende produkter vil få os til at ændre adfærd og købe færre af disse varer, hvilket betyder en lavere klimabelastning.

Derfor er det tankevækkende, når Landbrug & Fødevarer i sit nye klimaudspil udelader CO2-afgiften som et værktøj og argumenterer for, at landbruget kan nå sit klimamål ved brug af allerede kendte teknologier.

Hvorfor har branchens udledning så stået stille i årevis, fristes man til at spørge?

Hvis man skal investere i de mange klimavenlige løsninger, der opremses af Landbrug & Fødevarer, vil det alt andet lige være mere tiltalende, hvis alternativet er dyrere.

Omvendt får lavere priser os til at øge forbruget. Da Coop sidste år kortvarigt fjernede momsen på frugt og grønt, steg salget af grøntsager med 40 pct. og frugt med 27 pct.

Af samme grund argumenterer økologerne for, at en sænkning af momsen på økologiske varer vil øge forbruget af økologi til gavn for miljøet, sundheden og dyrevelfærden.

Lige så vel som en prissænkning vil øge forbruget, lige så vel vil en prisstigning reducere det.

Ud fra den tankegang er den logiske konsekvens af en CO2-afgift, at den vil sænke vores udledninger.

En sådan afgift kunne så kombineres med at sænke momsen på økologi, når nu det faktisk kan lade sig gøre, efter at EU har ændret momsreglerne.

Så får vi mere økologi, samtidig med at landbrugsproduktionen bliver mere klimavenlig.