»Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug«

Karsten Kjærgaard har bearbejdet sin jord med en mikrobiel biostimulant siden 2019. Selvom han siden har oplevet et udbyttefald, fastholder han troen på bakteriernes hjælp til at få frigivet jordens næringsindhold.

Det var en kombination af utilfredshed med egne jordforhold og en vision om at efterleve principperne for det regenerative landbrug, der fik Karsten Kjærgaard til at tilføre mikroorganismer til sin jord en dag for fire år siden.

Karsten Kjærgaard driver det økologiske landbrug Livø Avlsgaard på den lille ø i Limfjorden, der ejes af Naturstyrelsen. Han begyndte i 2019 at bruge en mikrobiel biostimulant i de allerøverste jordlag, mens han samtidig undgår at pløje, så bakterier og svampe kan arbejde i de dybe lag.

Produktet består af mælkesyrebakterier og en række fermenterede urter, men har ikke givet det resultat, han håbede på, da hans udbytter i stedet er svundet ind med 30 pct. siden 2019.

»I de fire år jeg har arbejdet med biostimulanten og regenerativt jordbrug, må jeg konstatere, at mine udbytter er faldet med 30 pct. Så jeg er sikker på, at der er en eller flere ting, jeg ikke gør korrekt endnu,« siger Karsten Kjærgaard.

AFGRØDERNE FEJLER INTET

Udbyttefaldet kan i lige så høj grad være resultatet af, at han som helhed bearbejder sin jord anderledes og ikke længere pløjer i de dybere jordlag for at skåne det mikrobielle liv, forklarer Karsten Kjærgaard.

I samme åndedrag fastslår han, at hans afgrøder stadig er af høj kvalitet.

»Alt det, jeg gør, handler om at få kvalitetsafgrøder og højere udbytte. Selvom jeg har set et udbyttefald, vil jeg dog sige, at jeg med den måde, jeg dyrker jorden på, ikke er i tvivl om, at mit korn indeholder de næringsstoffer, korn skal indeholde,« siger Karsten Kjærgaard.

Han forklarer, at han bruger biostimulanten i forbindelse med fladekompostering i de første fire centimeter af jorden, og at han i praksis tildeler den gennem den sprøjtebom, han kører ud med.

JORDEN VIRKEDE LIDT DØD

Han blev draget mod principperne om det regenerative landbrug i 2019, fordi han ikke synes, at hans jord var, som den skulle være.

»Jeg begyndte, fordi jeg havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde tæret på jordens ressourcer, og at jordstrukturen ikke var som den skulle være. Så jeg ville gerne genopbygge frugtbarheden. Det er tankevækkende, hvor lidt vi mennesker taler om jorden i forhold til, at det er vores eneste mulighed for at overleve,« siger han.

Han forklarer, at han tilegnede sig viden om, hvor svampe og bakterier befinder sig i jordlagene, hvilket fik ham til at se på jorden »med nye øjne«. Jordens næringsindhold var rigtigt nok ikke helt i top, kunne han konstatere efter nogle prøver, der viste lave værdier. Derudover lavede han selv en kulstofanalyse i 2019, men set i bakspejlet, ville han ønske, at den var blevet udført af professionelle.

»Jeg lavede selv en kulstofanalyse for fire år siden, så spørgsmålet er, hvor valid den er. Jeg tror, man skal have nogle forskere til at måle det. Det burde man nok gøre hvert andet år, men det har jeg ikke været på forkant med at forstå, for jeg har ikke fået lavet en analyse siden,« siger Karsten Kjærgaard og tilføjer:

»Jeg arbejder selvfølgelig på at skabe bedre resultater, men jeg bliver selvfølgelig ikke ved i al evighed. Udbyttet skal ikke meget længere ned, før jeg begynder at overveje, hvordan jeg skal justere retningen.«

HAR TESTET TÅLMODIGHEDEN

Selvom han håber at se et højere udbytte i fremtiden, så slår han fast, at idéen om at bidrage til jordens mikrobielle liv ved at tilføre mikroorganismer ikke kan anfægtes, selvom han indtil videre har fået testet sin tålmodighed:

»Idéen om det regenerative landbrug mener jeg, der er meget få, som kan sætte spørgsmålstegn ved, fordi målet er at øge jordens frugtbarhed. Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug, men er jo tydeligvis ikke i mål.«

»Det vil naturligvis give udfordringer, når man vælger at opskalere sin forskning fra laboratorieforsøg til feltforsøg. Der er stor forskel på de to forskellige forsøgskonstruktioner, og det kan føre til inkonsekvente og endog modsatrettede resultater. Derfor er det vigtigt at bygge bro mellem laboratorie-, felt- og modelbaserede undersøgelser af mikrobielle økosystemers funktioner,« siger Ji Chen, der er forsker hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Problemet er, at forskningen på området foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Jorden, der bruges i laboratorieforsøg, er ofte også blevet gravet op og flyttet og måske også behandlet på en måde, så det ændrer det mikrobielle liv og næringsstofkredsløbet, der ellers ville være i en landmands jord.

»Man kan faktisk sige, at laboratorieforsøgene er begrænsede, fordi de ignorerer den brede vifte af miljøpåvirkninger, som man ville møde, hvis man foretog samme forsøg i marken. Derfor er der risiko for modsigelser mellem laboratorie- og feltundersøgelser, hvilket i sidste ende kan vildlede vores udvikling af modeller og fremskrivninger,« siger Ji Chen.

Fokus på jordens mikroorganismer spiller en vigtig rolle i fremtidens landbrug, fordi de har afgørende betydning for blandt andet afgrøders næringsstofoptag. Når videnskaben ikke helt er i mål med at lave forsøg i mere autentiske og ukontrollerede økosystemer, skaber det et problem, fordi resultaterne skal være inspiration for ny lovgivning og landbrugspolitik.

»I sidste ende kan disse uoverensstemmelser påvirke udviklingen af politikker og regulering baseret på videnskabelige beviser. Det er en udfordring, vi står over for som miljøforskere, fordi vores resultater netop kan bruges til at informere politikerne om klimasmarte og ressourceeffektive økosystemer,« siger Ji Chen.