L&F viser klimaplan uden CO2-afgift

En ny rapport fra Landbrug & Fødevarer giver et bud på, hvordan landbruget kan nå klimamålsætningen i 2030. Det skal bl.a. ske ved udtagning af lavbundsjord og tilsætningsstoffer i foderet.

Udtagning af lavbundsjord og tilsætningsstoffer i foderet er de to vigtigste værktøjer til at få landbrugets udledninger af drivhusgasser reduceret frem mod 2030. Det konkluderer Seges Innovation i den nye klimaplan’Dyrk mulighederne - Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030’, som rådgivningsselskabet har udarbejdet på vegne af Landbrug & Fødevarer (L&F).

Ifølge rapporten kan landbruget reducere mellem 6,7 og 9,3 mio. ton CO2e frem mod 2030, hvilket opfylder reduktionskravet på ca. 5-7 mio. ton, og den er baseret på allerede kendte virkemidler og teknologiske løsninger.

»Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger,« siger Søren Søndergaard, formand for L&F.

De største reduktioner skal komme fra udtagning af lavbundsjord og tilsætning af foderadditiver til dyrene, så deres udledning af metan reduceres. Det skal i alt sænke udledninger med mellem 2,7 og 3,5 mio. ton CO2e.

ØKOLOGI ER NÆVNT

Rapporten nævner også fordoblingen af det økologiske areal, der vil bidrage med en reduktion på op mod 0,5 mio. ton CO2e.

Derudover foreslår den af større tiltag:

• skovrejsning, 0,05 mio. ton CO2e

• nitrifikationshæmmere i handelsog husdyrgødning, 0,575 mio. ton

CO2e

• klimaoptimeret gødningsanvendelse, 0,4-0,5 mio. ton CO2e

• pyrolyse, 0-1,26 mio. ton CO2e

• dyrkning af græs til græsprotein, 0,075-0,150 mio. ton CO2e

• hyppig gylleudslusning i griseproduktionen, 0,100-0,105 mio. ton

CO2e

• biogas, 0,095-0,10 mio. ton CO2e

• fakkelafbrænding af metan fra gylletanke, 0,135-0,140 mio. ton CO2e

• forsuring i gylletanke, 0,165-0,170 mio. ton CO2e

• biologisk oxidering af metan fra gylletanke, 0,145-0,150 mio. ton CO2e

Desuden nævnes en række andre tiltag, som har noget mindre reduktionspotentiale end de ovenstående.

ADVARER MOD CO2-AFGIFT

I et ledsagende debatindlæg på altinget.dk skriver Søren Søndergaard og foreningens adm. direktør, Merete Juhl, at de ikke tror på, at en CO2afgift er vejen frem, da de mener, at den vil forringe konkurrenceevnen og koste arbejdspladser.

»Den vil betyde, at du som forbruger risikerer at gå forgæves i supermarkedet, hvis du gerne vil have danskproducerede fødevarer, fordi den vil hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd og virksomheder. Den gode nyhed er, at der er en anden vej til at nå de ambitiøse klimamål: Nemlig gennem innovation, forskning og teknologi. Og virkemidlerne kender vi allerede: Pyrolyse, som binder CO2 i jorden, fodermidler, der kan sænke koens metanudslip markant, gylle, der omdannes til energi, ny staldteknologi, genetik, nye proteiner og mange, mange andre,« skriver de.

VIL KOSTE MILLIARDER

De teknologiske løsninger vil ifølge Seges kræve et varigt investeringsbehov på mellem 1,5 og 3,0 mia. kr. årligt - og tallet bliver formentlig højere. Det er nemlig eksklusiv en række investeringer både inden for og uden for landbrugssektoren og er derfor ikke det samlede investeringsbehov for at komme i mål med klimamålsætningerne.

Adspurgt af Landbrugsavisen hvor pengene skal komme fra, nævner Søren Søndergaard flere muligheder:

»Det er jo blandt andet noget af det, som Michael Svarer-udvalget (økonomiprofessor, som leder regeringens ekspertudvalg på området, red.) skal komme med senere i efteråret. Han har jo et kommissorium, der skal vise, om det er regulering, forbrugsafgifter, en afgiftsmodel eller måske EU’s landbrugsstøtteordning eller en kombination af det, som man kan bruge til at fremskaffe de her penge,« siger Søren Søndergaard til Landbrugsavisen.

ARGUMENT FOR CO 2 -AFGIFT

Lars Gårn Hansen, medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, vil ikke afvise at L&F får ret i, at der er flere brugbare teknologiske tiltag, end vismændene tidligere regnet med, men det er netop derfor, at CO2-afgiften er en god ide:

»Hvis det er rigtigt, at der er mange flere billige tekniske muligheder, end vi har regnet med, vil det vise sig, når man indfører en CO2-afgift på landbruget, fordi der så ikke vil ske den produktionsreduktion, som vi har regnet med. I stedet vil de tekniske tiltag blive gennemført, og landbruget vil reducere sine CO2-udledninger med den samme produktionsstørrelse,« siger Lars Gårn Hansen til altinget.dk og understreger, at en CO2-afgift per automatik vil sikre, at reduktionerne sker billigst muligt.

ADVARER MOD INTENSIVERING

Økologisk Landsforening mener, at L&F’s syn på en klimaafgift viser, at der hersker en misforståelse af, hvad en sådan afgift er og kan.

»En klimaafgift nedbringer ikke i sig selv klimaaftrykket, men skaber en stærk motivation til at tage handlinger i anvendelse, så klimaaftrykket bliver mindre. Når vi taler om klimaafgifter i Økologisk Landsforening, så ser vi det som en brik i at sikre retvisende produktionsomkostninger. Den kan derfor heller ikke stå alene. Vi foreslår, at den bygges ind i landbrugsstøtten, hvor den kan suppleres af et ligeværdigt krav om hensyn til natur, miljø, drikkevand og dyrevelfærd,« siger ØL’s forperson, Louise Køster.

Hun tilføjer:

»Vi advarer desuden mod at fremme teknologiløsninger, der fastholder eller intensiverer den meget store konventionelle husdyrproduktion på stald. Det er simpelthen ikke vejen at gå, hvis vi også skal løse andre udfordringer som biodiversitetskrisen, forureningen af vandmiljøet og stigende antibiotikaresistens.«

Hvert år mister verden et skovområde, der svarer til ca. to gange Danmarks størrelse på grund af skovrydning.

Derfor har EU-landene nu aftalt en ny forordning, der stiller krav til virksomheder om at dokumentere, at en række af deres varer er produceret uden at have forårsaget skovrydning og -forringelse, og at den nationale lovgivning i oprindelseslandet er overholdt. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Forordningen gælder hele verden og dækker over de varegrupper, som er skyld i størstedelen af skovfældningen; bl.a. soja, kakao, kaffe, kvæg - både kød og læder - og træ.

»Der lever utallige arter i verdens skove. Når vi fælder skov, frarøver vi derfor dyr og planter deres levesteder. Samtidig er skovrydning en af de største kilder til CO2-udledning. I Danmark har vi længe kæmpet for at stoppe den globale skovrydning, og den nye forordning er et vigtigt skridt i den rigtige retning,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og tilføjer, at arbejdet ikke er ovre, da Danmark nu kæmper for, at lovgivningen også kommer til at beskytte andre økosystemer som fx savanneområder og andre områder med høj naturværdi.

Virksomheder skal bl.a. ved brug af GPS-koordinater bevise, at der ikke er blevet ryddet skov på det areal, som råvaren er produceret på. De skal også dokumentere, at de overholder miljølovgivning og oprindelige folks rettigheder i produktionslandet. Kan de ikke dokumentere dette, risikerer de store bøder.

»Vi bliver alle nødt til at gøre en indsats, hvis vi skal redde verdens tilbageværende skove. Men det kan virke uoverskueligt som forbruger at forstå, hvor og hvordan varer er produceret. Med den nye forordning skal alle virksomheder, der handler med de udvalgte varegrupper i EU eller eksporterer dem fra EU, leve op til de her krav. Det sikrer også forbrugerne mod utilsigtet at medvirke til skovrydning,« siger Magnus Heunicke.

Den præcise dato for ikrafttrædelse er endnu ikke endeligt fastlagt, men det forventes, at større virksomheder skal overholde reglerne fra slutningen af 2024, mens små- og mellemstore virksomheder får en frist på et ekstra halvt år.