bruge her og nu i marken for at gøre deres praksis mere klimavenlig, samtidig med at de sikrer en sund økonomi.
venligt, og det håber vi, at denne særavis om klimaoptimeret planteproduktion kan hjælpe med.
Et af de emner, som fyldte mest under det netop overståede folketingsvalg, var en CO2 afgift i landbruget. Uanset om afgiften bliver en realitet eller ej, viser det, at der kommer til at blive stillet krav til landbrugets klimaindsats, indtil det når målet om klimaneu tralitet.
Derfor har landmændene brug for nogle konkrete greb - nogle værktøjer - som de kan
Midt i den politiske debat og forbrugernes forventninger er det altafgørende for økolo giens fremtid, at branchen anerkender problemerne, taler om løsninger og forsøger at implementere dem så hurtigt og så godt som muligt. Økologerne har en ekstra udfordring i, at de ikke må bruge alle metoder, som de kon ventionelle kan gøre brug af. Et eksempel er biokul, som i økologien ikke må være baseret på gyllefibre.
Derfor er økologerne nødt til at finde alternative løsninger på udfordringerne, og det kræver viden og erfaringsudveksling.
Vi har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at mange økologiske planteavlere savner den fornødne viden om at dyrke mere klima
Her zoomer vi ind på, hvor meget de økolo giske planteavlere ved om afgrødernes og virkemidlers klimaeffekter, hvordan man kan arbejde med efterafgrøder og binde mere kulstof i jorden, bl.a. ved hjælp af biokul, hvordan udledningen af lattergas kan reduceres, hvordan man kan lave sin egen kompost, det nye klimaværktøj ESGreen Tool, og ikke mindst hvilket enormt potentiale græsprotein fra kløvergræs har for hele planteproduktionen.
Nogle metoder er relativt nemme at komme i gang med – andre er man nødt til at vente på lidt endnu. Det gælder eksempelvis græspro tein, som stadig er i forsøgsfasen.
Der er lige nu to demonstrationsanlæg, som begge ligger i Jylland, men teknologien er
så lovende, at det ventes, at man om et års tid kan søge om at opføre nye anlæg. Græsprotein fra kløvergræs kan blive en højværdiafgrøde, der bruges både som foder, biogas og gødning til at øge udbytterne. Det er en klimagevinst, fordi det mindsker importen af protein foder, det kan udbrede det kulstoflagrende kløvergræs, og biogassen kan hjælpe med at fortrænge energi fra fossile kilder.
Artiklerne er blevet til i projektet ’Klimaoptimeret planteproduktion i praksis – fra frontløber til mainstream’, som har til formål at skabe overblik, guide, inspirere og hjælpe planteavlere med at sænke deres klimaaftryk på en bæredygtig måde.
Vi håber, at I ikke blot finder indholdet relevant og brugbart, men også lettilgængeligt, så avisen kan leve videre som et opslagsværk.
God læselyst og ikke mindst god arbejdslyst.
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Aarhus N Tlf.: 8732 2700
STØTTET AF
Avisen er produceret i projektet ’Klimaoptimeret planteproduktion i praksis – fra frontløber til mainstream’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Avisen udgives i november 2022 Oplag: 4.050 ISSN 2596-8181
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist, hhk@okologi.dk, 4190 2005
Malthe Karstensen, journalist, mka@okologi.dk, 2542 9317
Solvej Lyby Tolsgaard, journalistpraktikant, slt@okologi.dk
Morten Telling, fotograf, mox@moxtell.dk
LAYOUT
Randi Schmidt, randis.dk
FORSIDEFOTO
Morten Telling
ILLUSTRATION PÅ SIDE 3
Emil Karstensen
klimavenlig
• Landmænd efterlyser mere viden om, hvad de kan gøre for klimaet
• Klimaforandringerne har fået landbrug i Europa til at ændre dykningspraksis
• Klimaforandringerne tvinger landbruget til at teste nye sorter
• Det er slut med sort jord: Fremtidens marker er grønne året rundt
• Økologisk startgødning fra biogasanlæg kan fungere effektivt
• Forager og kørespor er markens klimasyndere
NEDMULDNING AF KLØVERGRÆS
• Nedmuldning af kløvergræs er et tveægget sværd for klimaet
• Under tre ugers forskel på fiasko og succes når man sår efterafgrøder
• Økologer har efterafgrøder i hver fjerde mark
• Biokul skal lagre kulstof i jorden gennem århundreder
• Biogas reducerer ikke kulstofbindingen i jorden
• Første spadestik til unikt klima-anlæg taget i Nordjylland
• Græsprotein kan gøre økologien mere bæredygtig
• Regneredskab til klimaoptimering: Prøv det af derhjemme
• Have- og parkaffald kan gøde 22.000 ha økologisk jord
• Sådan kan en produktion med plantegødning se ud
• Forbrugerne er ikke villige til at betale mere for plantebaseret gødning
• Forfrugtsværdien af en efterafgrøde bestemmes af rodmassen
Danske økologiske landmænd vil gerne udvise mere hensyn overfor klimaet ved at lave ændringer på deres bedrifter.
7 ud af 10 har allerede foretaget ændringer, men landmændene savner mere viden på området, før de for alvor tør kaste sig ud det.
Af Solvej Lyby Tolsgaard, slt@okologi.dk7 ud af 10 økologiske landmænd har indenfor de seneste ét til to år foretaget ændringer på deres bedrifter af hensyn til klimaet. Derudover har 5 ud af 10 ligeledes konkrete planer om at foretage ændringer indenfor de næste par år.
Det viser en undersøgelse, som Økologisk Landsforening har lavet. 50 økologiske land mænd har besvaret spørgeskemaet, hvoraf størstedelen er deltidslandmænd med mindre landbrug. Derfor er undersøgelsen ikke repræsentativ for samtlige økologiske land mænd i Danmark. De adspurgte landmænd er planteavlere, men 69 pct. af dem har også husdyrhold på bedrifterne.
Casper Laursen, der er specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Land brug, ser undersøgelsen som en motivations faktor for innovationscentret til at få endnu mere viden ud til landmændene og pointerer, at innovationscentret er forpligtet til at gøre emnerne letforståelige og håndgribelige for landmændene.
Nytænkning i landbruget Landmændene i undersøgelsen udviser generelt stor interesse for klimaet, og flere har allerede forsøgt sig med forskellige klima
tiltag. Enkelte har etableret skovlandbrug, mens andre har omlagt arealer til flerårige græsmarker. Flere nævner også, at de forsøger at lave mindre jordbehandling og have et større fokus på efterafgrøder samt etablering af kløvergræs og bælgsæd.
For fremtiden planlægger flere af land mændene også at overvåge energiforbruget mere nøje, benytte afgasset gylle og ændre i sammensætningen af afgrøder, så sædskiftet i højere grad varieres.
Derudover svarer 53 pct. af landmændene, at klimahensynet spiller en stor rolle for den måde, de driver økologisk planteavl på, mens 64 pct. svarer, at de eksempelvis har kløver græs eller andre flerårige afgrøder i sæd skiftet. Ydermere svarer 43 pct., at de prøver at minimere kørslen til og fra markerne for at sænke dieselforbruget.
To tredjedele savner viden Selvom 49 pct. svarer, at de planlægger tiltag indenfor de kommende år, svarer mere end hver fjerde - 27 pct. - at de ikke ved, om de vil lave fremtidige tiltag. For på trods af landmændenes store motivation for at tage klimahensyn, viser undersøgelsen også, at 65 pct. ikke selv mener, at de har den fornødne
viden for at kunne drive klimavenlig planteproduktion.
”Jeg kan godt forstå, at landmændene synes, at det er svært. Det synes jeg også selv, for hvor finder jeg letforståelig viden med høj evidens? I forskningsresultater fra universiteterne finder du sjældent svar på, hvad du kan gøre på bedriften nu og her. Og i debatten i medierne er det ofte mere kritik end konstruk tive løsningsforslag, der diskuteres. Som ud gangspunkt bør man følge med i innovationscentrets arbejde, hvor vi har en meget praktisk vinkel på tingene,” fortæller Casper Laursen.
Udover den manglende viden besværliggør det også processen for landmændene, at økonomien generelt er presset, at der mangler konkrete regneredskaber for klimaeffekterne, samt at der ikke er nogen gældende støtteordninger på området.
Landmændene fortæller, at de ønsker viden indenfor flere forskellige områder, men særligt viden om jordbehandling, sædskifte og efterafgrøder efterspørges.
”Jeg synes, det er tankevækkende, at der er så stor en vilje til at gøre noget, men en forholdsvis mindre grad af viden om, hvad
man så faktisk kan gøre. Der er et stort poten tiale, der er uforløst. Så når landmændene gerne vil det her, så skal vi også rykke på noget og give dem den viden,” siger Casper Laursen.
• 71 pct. af landmændene i undersøgelsen har allerede lavet tiltag til gavn for klimaet.
• 65 pct. af landmændene mener ikke selv, at de har den fornødne viden omkring klimavenlig planteavl.
• 53 pct. svarer, at klimahensyn spiller en stor rolle for måden, de driver landbrug på.
Tilpasningerne til klimaforandringerne er i fuld gang i det europæiske landbrug. Særligt landmænd i Central- og Sydeuropa væbner sig med nye dyrkningsmetoder, nye sorter og nye afgrøder, viser europæisk studie.
Af Solvej Lyby Tolsgaard, slt@okologi.dkEuropa mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, men der ses tydeligt for skel i antallet af ændringer i drift af landbruget mellem Nord- og Sydeuropa.
”Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem undersøgte afgrøder (hvede, raps, majs, kartofler, vindruer, red.),” siger Jør gen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Univer sitet, i en pressemeddelelse om det nye studie ‘Priotity for climate adaptation measures in European crop production systems’, som både har inddraget eksperter og lokale landmænd.
Hvede, raps, majs, kartofler og vindruer var studiets fokus, da de er blandt Europas mest dyrkede og vigtigste afgrøder. Forskerne indsamlede data fra 15 lande og kunne konstatere, at især landmænd i Central- og Sydeuropa er begyndt at tilpasse vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter ved at reducere jordbearbejdningen og derved øge jordens vandinfiltration og -retention samt afprøve nye sorter for at tackle de højere tem peraturer og længerevarende tørkeperioder.
Vand i landbruget er altafgørende Klimaforandringernes påvirkning på nedbøren får i fremtiden endnu større betydning for landbruget, og Jørgen E. Olesen understreger vigtigheden af, at man gør mere ud af at sikre vandforsyningen:
”Vi kan se, at der allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade at understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvaltnin gen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foran staltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa.”
Studiet viser desuden, at der blev observeret tidligere plantnings- og høstdatoer i alle regioner undtagen Sydeuropa. Forskellige kul tivarer rykker længere nord på, og forskerne regner også med, at eksempelvis vindrue produktionen rykker længere og længere mod nord, hvor der er mulighed for at øge sukkerindholdet og dermed øge vinkvaliteten betydeligt.
Afgrødeforsikring blev også observeret som en ændring forårsaget af klimaforandringerne. Forsikringen reducerer landmændenes økono
I Sydeuropa er der observeret flere klimaæn dringer end i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jord forvaltningen på deres bedrifter. Foto: Colourbox
miske tab under ekstreme klimatiske forhold. Softwaresystemer, der kan forudse og varsle om ekstreme vejrforhold, blev også observeret i store dele af Europa.
Sydeuropa trækker det hårde læs I Danmark og resten af Nordeuropa bliver den væsentligste forskel i landbruget fremover, at vækstsæsonen ændres som følge af klima forandringerne:
”Temperaturen bliver jo også højere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Det bliver mildere og vådere. Med højere temperaturer udvides vækstsæ sonen både om foråret og efteråret,” siger Jørgen E. Olesen.
Klimaforandringerne har altså også enkelte positive effekter på afgrødeproduktionen. Forlængede vækstsæsoner kan give mulighed for implementering af nye afgrøder i om råder med begrænset eller lav temperatur. I Nordeuropa blev der eksempelvis observeret stigende udbytter i hvede og majs på grund af den længere vækstsæson.
I Central- og Sydeuropa ser situationen dog anderledes ud, hvor hyppigere hedebølger og ekstrem tørke som følge af klimaforandring erne giver færre udbytter. Men de stigende temperaturer afføder også andre konsekven ser for landbruget:
”Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også arbejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem
kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeeffekterne fra insekter,” siger Jørgen E. Olesen.
Især Middelhavsområdet er ramt Studiet påpeger, at det særligt er i Middel havsområdet, at der er registreret ændringer i driften, men pointerer samtidig, at ikke alle observerede ændringer skyldes klimaforan dringerne. Socioøkonomiske forhold, land brugsinput og politik har også spillet en rolle i ændringer af driften. Men generelt set finder man flest tilpasninger, der skyldes klimaæn dringer, i netop Middelhavsområdet.
Det europæiske studie har haft til hensigt at påvise de ændringer, som landmændene allerede nu har foretaget sig i forbindelse med klimaforandringerne. Det er udarbejdet af 24 forskere fra forskellige europæiske forskningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet.
Hovedpointer:
• Klimaforandringerne er begyndt at påvirke land brugsdriften rundt om i Europa.
• Særligt i Sydeuropa er der observeret flere ændringer i driftspraksissen.
• Landmænd afprøver især tørketolerante sorter, tilpasser så- og høsttidspunkter og udvikler metoder, der kan holde på vandet i jorden.
Temperaturen over det europæiske kontinent er steget støt de seneste ca. 80 år og ligger nu ca. 1 grad celsius over gennemsnitstemperaturen for perioden 1981-2010. De forskellige farver angiver forskellige datakilder. Kilde: Crown Copyright/Met Office
Tørke og mere saltholdig landbrugsjord påvirker store dele af landbruget, og derfor har forskere i et nyt projekt undersøgt, hvilke afgrødesorter der kan dyrkes i det ændrede klima.
Henrik Hindby Koszyczarek, hhk@okologi.dkDenne sommer blev to tredjedele af Europa ramt af en tørke, der vurderes at have været den værste af sin slags i mindst 500 år. Som følge af klimaforandringerne forventer forskere, at disse tørker vil forekomme både hyppigere og i længere tid, og det giver land mændene en udfordring, fordi det ændrede klima stresser afgrøderne.
En konsekvens ved længerevarende tørkeperioder er, at saltholdigheden i jorden stiger, fordi der er mindre vand til at udvaske de salte, der allerede ér i jorden. Det fjerner plantens adgang til fugt og kan som konsekvens medføre tab af vækst og produktivitet. Det øgede havniveau er en anden årsag til tilsaltning af landbrugsjord.
Klimaforandringer gør det værre I dag er 1,1 mia. ha landbrugsjord saltpåvirket, og selvom det endnu ikke er et væsentligt problem i Nordsøregionen, vil det med klimaændringerne blive det – og når det først ér et problem, vil det være for sent at udvikle effektive tilpasningsteknikker, lyder det i en ny in spirationsguide om landbrug på saltholdig jord.
Bag guiden står forskere fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark, som sammen med landmænd i projektet SalFar har under søgt salttolerancen for forskellige afgrøder som fx særlige kartoffel-, gulerods-, rødbedeog hvedesorter på landbrugsjord, der er i fare for at blive tilsaltet, eller på landbrugsjord, som allerede er blevet tilsaltet.
I forsøgene er der anvendt en blanding af halofytter og glykofytter; førstnævnte omfatter planter, der foretrækker saltholdige forhold, men kun to pct. af alle landplanter er halofytter. Størstedelen af planterne i fødevareproduktionen er glykofytter, der generelt, men ikke udelukkende, har det svært under saltholdige forhold. Gennem projektet har for skerne identificeret sorter af glykofytter, som er egnede til at vokse på en saltholdig jord.
Gennem tusindvis af feltforsøg på flere end 20 testmarker har forskerne været i stand til at identificere sorter af afgrøder, som er egnede til at blive dyrket på mere saltholdig jord. Der var bl.a. en god salttolerance for gulerodssorten Danvers, flere kålsorter, både sukkerroer og rødbede samt en række kom mercielle kartoffelsorter.
Find mere viden her
For planteavlerne kan der være en markedsfordel i at dyrke på saltholdige jorde, fordi det tyder på, at afgrøder, især gulerødder og tomater, herfra kan have en anden smag.
Ønsker man mere viden og inspiration om saltvandslandburg kan man besøge SalFar-projektets hjemmeside: https:// northsearegion.eu/salfar. SalFars projekt partner ’Salt Farm Foundation Texel’ driver derudover en international vidensplatform, www.salineagricultureworldwide.com, hvor landmænd, der kæmper med tørke og saltophobning, kan dele viden med hinanden.
Økolog Christian Larsen driver det 420 ha store landbrug Dragebjerg nær Slagelse. Her dyrker han blandt andet korn, bælgsæd og raps, men det er ikke kun de velkendte afgrøder, der fylder på markerne. Christian Larsen sår nemlig også flere og flere efterafgrøder – både for klimaet og sin egen skyld.
Af Solvej Lyby Tolsgaard, slt@okologi.dkPå Dragebjerg har Christian Larsen grønne marker næsten hele året. Han afpudser og pløjer, så sent han kan komme til det, og lader efterafgrøderne gro så længe som muligt. Og det er helt efter bogen, forklarer Dennis Weigelt Pedersen, konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug:
”Hvis alternativet til efterafgrøden er sort jord hele vinteren, så udnytter vi fotosyntesen en større del af året med efterafgrøden og binder herved mere kulstof i plantemassen og dermed også i jorden. Derudover bliver de næringsstoffer, som efterafgrøden har optaget, lettere tilgængelige for den kommende afgrøde. Det er nemlig i mange tilfælde lettere for afgrøden at optage næringsstoffer fra en nedbrudt plante end direkte fra jorden.”
Han tilføjer:
”Det giver altså både en gevinst for klimaet og for sædskiftet. Der hvor vi ikke kan have salgsafgrøder i økologien, skal vi i stedet have efterafgrøder.”
I 2022 har Christian Larsen planlagt 190 ha med efterafgrøder, hvoraf langt størstedelen af dem er frivillige efterafgrøder, der skal opbygge kvælstof. Han planlægger at så en
blanding af rød- og hvidkløver, og metoden og tidspunktet er afgørende for hans måde at dyrke efterafgrøderne på:
”Ved strigling af afgrøden sår jeg, samtidig med at jeg strigler. Vi var lidt bange for, at rødkløveren ville blive for kraftig, og derfor såede vi 0,5 kg rødkløver og 1,5 kg hvidkløver. At bruge striglingen til etableringen er en god måde at gøre det på, og det fungerer fint for mig. Jeg kan så otte hektar i timen med den stjernestrigle, jeg har, så det går hurtigt,” fortæller Christian Larsen.
For at sikre at høsten ikke bliver udfordret af efterafgrøderne på markerne, skårlægger Christian Larsen derudover hvert år en del korn med sin egen skårlægger. Det gør han dels for at lette høsten, hvis efterafgrøden er blevet meget kraftig, dels for at få startet høsten tidligt.
Udnyt muligheden
”Det var især kulstofbindingen og det at kunne få en bedre jord, der tiltrak mig i forhold til at dyrke flere frivillige efterafgrøder. Og så er der jo kommet nogle lovkrav, som vi skal følge. Man kan vælge at være sur over dem, eller så kan man forsøge at udnytte dem bedst muligt og få noget fornuftigt ud af det. Jeg håber, at
vi får en bedre jord at arbejde med på grund af efterafgrøderne,” pointerer Christian Larsen og tilføjer:
”Vi sår for eksempel også ekstra olieræd dike, og den er jo super god til at få samlet næringsstoffer op helt nede fra dybderne og gøre dem tilgængelige i de øvrige jordlag.”
Jeg håber, at vi får en bedre jord at arbejde med på grund af efterafgrøderne.
Christian Larsen, økologisk landmand
Og netop efterafgrødernes rødder spiller en særlig rolle for klimaet, fortæller Dennis Weigelt Pedersen:
”Ved at have et bredt udsnit af planter får man et bedre overjordisk plantedække. Og under jorden er det det samme, fordi planterødder er vidt forskellige i form og vækstmønstrer. Ved at have forskellige former for rødder kan jorden bedre afsøges for næringsstoffer i et større underjordisk område. Dermed minimeres udvaskningen
• 420 ha med korn, bælgsæd og raps
• 190 ha med efterafgrøder
• Reduceret kvælstofnorm på 65kgN/ha
• JB-3-4 op til JB-7-8
• Ingen husdyr
af næringsstoffer. Det betyder, at denitrifikationen mindskes, og derved udledes der mindre lattergas i naturen.”
Hovedpointer:
• Christian Larsen sår sine efterafgrøder, når han strigler sine afgrøder.
• Efterafgrøderne binder kulstof i jorden og mindsker udvaskningen af kvælstof. Det mindsker risikoen for udledning af lattergas, da denitrifikationen i jorden minimeres.
• Grønne marker året rundt er både godt for jordbunden og klimaet.
Et demoforsøg med efterafgrøder viser, at der kan spares på både udsædsmængden og jordbehandlingen, jo tidligere en efterafgrøde sås.
Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dkI et demoforsøg med efterafgrøder ved Aulum var konklusionen allerede i oktober sidste år helt åbenlys: Efterafgrøden, der først blev sået i slutningen af august, duede ikke. Plantedækket var ikke optimalt, og virkningen var formentlig af ringe betydning.
Derimod stod der en flot og kraftig efter afgrøde, hvor samme blanding var sået med ens jordbearbejdning blot 20 dage forinden i starten af august.
Projektleder Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er umiddelbart ikke overrasket over det udfald, og han understreger vigtigheden af, at efteraf grøderne etableres så tidligt som muligt. Som landmand har man samtidig en økonomisk interesse i at opnå en tidlig og god etablering.
”Vi kan se, at jo tidligere efterafgrøden kommer i jorden efter høst, jo færre frø og jo
mindre jordbearbejdning kan man komme afsted med og samtidig få en kraftig efteraf grøde,” siger han.
Så tidligt og spar penge
I Aulum viser demoforsøget tydeligt, at hvis man nærmer sig fristen for at så de pligtige efterafgrøder, så vil det formentlig ikke læn gere være tilstrækkeligt blot at harve forud for såningen. Det øger omkostningerne, der er for bundet med efterafgrøden, og man er tilmed mindre sikker på effekten.
”Hvis en efterafgrøde, der koster 500 kr. pr. hektar, ikke virker, så er det jo spild af penge. Det kan betale sig at gøre noget ud af en god etablering, især af de dyre blandinger,” siger Dennis Weigelt Pedersen.
Da det ofte kan være et sats at så efter afgrøder efter høst på grund af vejret og
kapaciteten i en travl tid, så kan man vælge at underså i foråret, hvor man i højere grad er sikker på en god etablering.
”Ved undersåning i foråret eller ved samsåning er jordbehandlingen jo foretaget i forvejen, og her kan man samtidig bruge en endnu mindre udsædsmængde,” siger Dennis Weigelt Pedersen.
Han pointerer dog, at det er vigtigt at passe på afgrøden.
I demoforsøget i Aulum blev den under såede blanding sidste år en anelse kraftig og pressede kornet, da såningen var efterfulgt af 125 mm. regn i maj.
Demoforsøget blev gentaget i år, og her blev udsædsmængden justeret. Selv om hovedafgrøden havde gode betingelser og stod kraftigt gennem sæsonen, har udlægget klaret sig fint.
• Jo tidligere efterafgrøder kommer i jorden efter høst, desto kraftigere står de.
• En god etablering af efterafgrøder mindsker økonomiske tab.
• Ved undersåning i foråret er man bedre sikret mod drilsk vejr.
En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.
Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dkØkologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder, herunder korn, bælgsæd, raps og majs. Det viser en spørgeundersøgelse blandt landets økologikonsulenter foretaget af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Undersøgelsen er besvaret af 24 konsu lenter, og besvarelserne dækker ca. 115.000 hektar økologisk areal, hvis man antager, at der er en gennemsnitlig fordeling af rådgivningskunder.
Pligtige efterafgrøder udgør ifølge besvarelserne halvdelen af det samlede efterafgrødeareal. De frivillige efterafgrøder, der ikke er
• Økologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder.
• De pligtige efterafgrøder består oftest af én enkelt art.
• Næsten 75 pct. af de frivil lige efterafgrøder består af to eller flere arter.
omfattet af stramme bindinger på valg af arter, tidspunkt for nedmuldning og efterfølgende afgrøder, fylder altså nogenlunde det samme som de pligtige.
Flest undersår pligtige efterafgrøder De økologiske landmænd er forpligtede til at udlægge op til 14,7 pct. af omdriftsarealet med efterafgrøder – de såkaldt pligtige efterafgrøder. Dog nedsættes dette krav til 10,7 pct., hvis bedriften får kvælstoftillæg, som indebærer, at der højest må anvendes 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar.
I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder.
Af besvarelserne fremgår det, at pligtige efterafgrøder oftest består af én enkelt art, f.eks. rajgræs, gul sennep eller olieræddike. Derudover er 66 pct. af de pligtige efteraf grøder undersået, hvilket samtidig tyder på, at græsefterafgrøder dominerer.
Chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag undersøgelsen, og han peger på, at forklaringen formentlig er, at pligtige efterafgrøder med rajgræs tit er det mest anvendelige i områder domineret med mælke produktion.
Til gengæld består næsten 75 pct. af de frivillige efterafgrøder af to eller flere arter.
Græsudlæg i flere marker I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder, hvilket nok skyldes, at det var første sæson, hvor dette var en mulighed.
Undersøgelsen omfatter kun pligtige og
frivillige efterafgrøder, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere fortalt til Landbrugsavis en, at deres kunder i 2020 havde efterafgrøder i halvdelen af alle marker med enårige afgrøder, hvis man medregner udlæg af kløvergræs.
ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker omkring en fjerdedel af landets økologiske areal.
Biokul kan blandt andet øge lagringen af kulstof i jorden og nedsætte udledningen af CO2 til atmosfæren. En gruppe danske forskere har un dersøgt de klimavenlige fordele nærmere i en ny vidensyntese.
Af Solvej Lyby Tolsgaard, slt@okologi.dkDansk landbrug er så småt ved at få øjnene op for biokul, som er forkullede biorester med et stort klimamæssigt potentiale.
”En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof. Derved nedsætter man udledningen af CO2 til atmosfæren,” forklarer lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet har indsamlet og gennemgået tilgængelig viden om biokul i dansk landbrug i en ny vidensyntese.
Biokul er det restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm eller træflis afgasses ved høje temperaturer uden ilt i et pyrolyse anlæg. Biokul har et højt og stabilt indhold af kulstof, og det nedbrydes derfor langsomt i jorden. Det betyder, at der kun meget lang somt udledes CO2 til atmosfæren.
andet skal undersøge, hvordan jordbiologien bliver påvirket af forskellig dosis af biokul fremstillet på henholdsvis halm og træflis, når det tilføres til korn inden såning. Vi har i år desuden deltaget i forsøg, der har til formål at undersøge lattergasemissionen efter udbring ning af gylle med biokul. Vi har resultater klar indenfor de næste par år, så det bliver rigtig spændende at følge med i,” fortæller Arne Grønkjær.
For økologer som gerne vil bruge biokul til klimaoptimering af deres planteavl, er der enkelte forholdsregler, der skal tages:
”Økologer må bruge plantematerialer som for eksempel halm og træflis, der er uforarbejdet eller kun forarbejdet med produkter, som er godkendt af lovgivningen omkring økologi. Økologer må altså ikke bruge biokul, der er fremstillet af gyllefibre,” siger Arne Grønkjær.
En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof. Derved nedsætter man udledningen af CO2 til atmosfæren.
”I Tyskland og Schweiz er der en lang tradition med at bruge biokul til landbrugs jord. Her i Danmark er det først for alvor nu, at vi har fået øjnene op for det her produkt og muligheden for at reducere klimaaftrykket. Med hjælp fra tilskudsordninger til etablering af pyrolyseanlæg begynder de første større an læg at spire frem i Danmark, og de producerer energi og biokul som restprodukt og finder en værdi i at sende det ud på danske marker,” forklarer Arne Grønkjær, der er konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Mere forskning skal skabe klarhed ”Målet med brug af biokul til kulstoflagring er at opnå en langsigtet effekt over mere end 100 år, men de forsøg og resultater, vi har at støtte os til, stammer alle fra kortvarige forsøg, typisk på kun et år,” forklarer Henrik Thers, postdoc fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
I vidensyntesen påpeger forskerne derfor behovet for at gennemføre længerevarende forsøg, der blandt andet kan påvise biokuls reducering i udledningen af lattergas fra markerne. Indtil videre er det udelukkende dokumenteret i korttidsforsøg, men potentia let bør undersøges yderligere, da lattergas er knap 300 gange kraftigere end CO2
”Her i innovationscentret arbejder vi med nogle forskellige markforsøg, hvor vi blandt
Der er EU-krav om overholdelse af grænseværdier for tjærestoffer (PAH = Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner) jf. EGTOPs. Kravet er max 4 mg PAHs pr. kg tørstof (DM). Denne grænseværdi er således lavere, end de 6 mg som gælder generelt jf. forordning (EU) 2019/1009.
”Hvis der er høje PAH-niveauer, er det i øvrigt en indikator for ustabile produktions betingelser i pyrolyseprocessen, f.eks. sving ende temperaturer,” forklarer Arne Grønkjær og fortsætter:
”Der findes i øvrigt en europæisk certificer ingsordning (EBC), som det forventes, at alle anlæg skal certificeres efter i fremtiden. Som aftager kan man derfor kræve, at de lever op til de krav, der er, plus det skærpede krav for PAH i økologien, samt en garanti for at det er plantebaseret.”
Udover de klimamæssige fordele ved brug af biokul viser forskningen blandt andet også, at biokul kan forbedre luftskiftet i jorden samt øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. Forskerne fra Aarhus Univer sitet påpeger desuden, at biokul fra halm har en evne til øge jordens pH-værdi. Det betyder, at landmanden i et vist omfang vil kunne erstatte udbringningen af kalk med biokul. Udover en økonomisk værdi har det også en klimaeffekt via undgået CO2-udledning fra tilsat kalk.
Dog er der ikke enighed blandt de under søgte studier, om hvorvidt biokullet gavner, skader eller slet ikke påvirker jordbiologien. Det afhænger i høj grad af biokullets speci fikke egenskaber samt af mængden, der udbringes.
”Det er derfor vanskeligt at komme med helt klare og entydige konklusioner på, hvordan jordbiologien bliver påvirket,” siger professor i mikrobiologi Anne Winding, der også har bidraget til vidensyntesen.
Udover de klimamæssige fordele ved brug af biokul viser forskningen blandt andet også, at biokul kan forbedre luftskiftet i jorden samt øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. Foto: Arne Grønkjær Hansen/Icoel
• Biokul lagrer kulstof i jorden gen nem mange år og nedsætter udlednin gen af CO2
• Brug af biokul kan mindske brugen af tilsat kalk.
• Biokul kan sikre bedre luftskifte i jorden samt øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer.
• Aarhus Universitet har udgivet en ny vidensyntese om biokuls potentiale.
• Biokul har et højt og stabilt indhold af kulstof, og det nedbrydes derfor langsomt i jorden.
• Økologer må ikke bruge biokul, der er fremstillet af gyllefibre.
KRONIK: Mere effektiv biogasproduktion ved længere opholdstid i biogasanlæg reducerer ikke den langsigtede kulstofbinding i jorden. Til gengæld opnås en bedre gødningsvirkning ved optimering af afgasningen.
To forskningsprojekter har sammenlignet den langsigtede kulstofbinding i jord (to år og længere) efter tilførsel af afgasset gødning med varierende behandlingstid i biogasanlæg. Vi fandt ikke forskelle i den langsigtede kulstofbinding i jorden. Til gengæld fandt vi, at der kunne opnås en højere gødningsvirkning, når gødningen var mere effektivt omsat i biogasanlægget som følge af længere opholdstid.
Når husdyrgødning og restprodukter behandles i et biogasanlæg, fjernes mere end 50 pct. af kulstofindholdet sammen med biogassen. Det har tidligere været formodet, at fjernelsen af kulstof kan medføre, at mindre kulstof og dermed organisk stof, efterlades i jorden på længere sigt. De gennemførte forsøg viste, at selvom der ved forlængelse af biogas behandlingen blev fjernet mere kulstof i gas sen, havde det ikke betydning for mængden af stabiliseret kulstof i jorden. I forhold til mængden af kulstof tilført biogasanlægget blev 12-16 pct. af kulstoffet stabiliseret i jorden – uanset opholdstiden i anlægget.
I forsøget anvendte vi afgasset gødning primært bestående af kvæggylle blandet med kløvergræs eller andre organiske restproduk ter, og gødningen kom fra to forskellige biogasanlæg. Vi undersøgte betydningen af at tilføje et ekstra afgasningstrin på 30 dage. Ved denne behandling kan der opnås et ekstra biogasudbytte og mindre emission af drivhusgas
ved den efterfølgende håndtering af gødningen. Mængden af stabiliseret kulstof i jorden blev beregnet ud fra en måling af frigivelse af kuldioxid fra tilført gødning i jord hen over syv måneder ved 20 grader.
Gødningsvirkningen af afgasset gødning blev analyseret. I biogasanlæg tilføres normalt fast biomasse, f.eks. kløvergræs, da det med fører øget biogasproduktion og rentabilitet. Det medfører desværre problemer med højt ammoniaktab og dermed lav gødningsvirkning ved slangeudlægning af den afgassede gødning. Det skyldes et højere tørstofindhold i den afgassede gødning, der betyder, at gød ningen ikke kan trænge hurtigt ned i jorden efter udlægning i voksende afgrøder.
Vi undersøgte kvælstof-gødningsvirkningen efter slangeudlægning eller nedfældning af de afgassede gødninger, og fandt, at det ekstra afgasningstrin reducerede ammoniaktabet og øgede gødningsvirkningen ved slangeudlægning.
Gødningsvirkningen ved udlægning i vinter hvede steg med det ekstra afgasningstrin fra 39 pct. til 42 pct. Ved nedfældning til vårbyg steg gødningvirkningen fra 75 pct. til 86 pct. med det ekstra afgasningstrin. Dette illus trerer, at udbringning af afgasset gødning med slange-udlægning giver en meget dårlig udnyttelse af kvælstoffet, selv med et ekstra afgasningstrin.
De gennemførte forsøg viste, at selvom der ved forlængelse af biogasbehandlingen blev fjernet mere kulstof i gassen, havde det ikke betydning for mængden af stabiliseret kulstof i jorden. I forhold til mængden af kulstof tilført biogasanlægget blev 12-16 pct. af kulstoffet stabiliseret i jorden – uanset opholdstiden i anlægget. Foto: Colourbox
Undersøgelserne er lavet i et samarbejde mellem projekterne FertiCycle og FertiHood. Pro jektet FertiHood er en del af Organic RDD 6- programmet, som koordineres af ICROFS (Interna tionalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. FertiCycle er finansieret under EU’s Horizon 2020 Forsknings- og Udviklingsprogram.
Et kommende pyrolyseanlæg vil årligt kunne producere 14.000 ton biokul om året med hjælp fra restprodukter fra landbruget. Det svarer til en besparelse på 26.000 ton CO2 om året.
Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dk
For nylig blev det første spadestik til et nyt og unikt pyrolyseanlæg taget i den nordjyske muld ved Vrå. Her skal pyrolyse af biomasser fra landbruget være kilde til bæredygtig og klimavenlig energi, samtidig med at der pro duceres biokul.
Det skriver DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på sin hjemmeside.
Det kommende anlæg, der forventes at stå færdigt 1. maj 2023, er en del af projektet SkyClean Scale-up, hvor både Institut for Agroøkologi, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet deltager. Fokus er på pyrolyseteknologien samt på mulighederne for at udbygge facili teter og øge kendskabet til brugen af biokul i dansk landbrug.
Projektet har modtaget en bevilling på 124 mio. kr. fra bl.a. Pyrolysepuljen, der blev vedtaget i finansloven 2021 med formålet at fremme teknologier med stort potentiale for at nedbringe drivhusgasudledningen fra landbruget.
Anlægget vil årligt kunne behandle 40.000 ton tørrede restfibre fra biogasanlægget, og det vil kunne producere 14.000 ton biokul om året. Alene produktionen af biokul svarer ifølge projektgruppen til, at der årligt bliver suget ca. 26.000 tons CO2 ud af atmosfæren.
Udover biokul skal der produceres grøn gas og avancerede biobrændstoffer, der f.eks. vil kunne anvendes i luftfarten.
Fortrænger fossile brændstoffer
Ifølge projektets partnere vil der årligt kunne nås en reduktion af udledningen af drivhus gasser fra den danske landbrugssektor på mindst to mio. ton CO2 i 2030, hvis der opføres 100 pyrolyseanlæg. Hertil kommer, at de grønne brændstoffer fra pyrolyseproduktionen fortrænger fossile brændsler.
Som det er nu, må økologer ikke anvende biokul, hvis det er baseret på gyllefibre. Derfor er biokul baseret på halm det bedste bud for de økologiske landmænd, hvis de ønsker at udbringe det på deres marker.
Muligheden
Græsprotein fra kløvergræs er lidt af en genistreg for økologerne. Det kan sikre lokalt produceret protein til grise og fjerkræ, kløver græsset binder kulstof, og resterne fra proteinanlægget kan bruges til både kvægfoder og biogas. På sigt er der endda mulighed for plantebaseret protein til fødevarer og andre højværdiprodukter.
”Der er helt klart et klimapotentiale for planteavlerne i at dyrke og bruge græsprotein, for man kan få rigtig meget kløvergræs ind i sit system. Og forhåbentlig kan det samtidig give en god afregning for landmanden, når græsprotein bliver et højværdiprodukt sammen med værdistoffer udvundet af de side strømme, der opstår, når græsset har været
igennem et anlæg,” forklarer Erik Fog, landskonsulent med speciale i proteinraffinering ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Græsproteinet har især værdi som proteinfoder til enmavede dyr – og potentielt set også mennesker. Dermed kan det fortrænge importen af proteinfoder.
Mindsker behov for husdyrgylle
De restprodukter, som kommer ud af pro cessen, kan afgasses i et biogasanlæg og siden bruges som gødning. Derved bliver der mulighed for, at planteavleren får kvælstof fra kløvergræsset tilbage som biogasgødning, der kan bruges effektivt til de økologiske afgrøder. Det vil være en af de mest effektive
måder at få udfaset konventionel husdyrgylle i produktionen. Samtidig giver det biogasan lægget mulighed for en bedre afregning af den producerede gas, fordi biogas fra planterester kan sælges som bæredygtig biogas og dermed modtage et højere tilskud.
Fiberkagen fra græsproteinanlægget kan også ensileres og bruges som foder til kvæg.
”Vi låner så at sige græsset af køerne, tager en del af proteinerne ud af det, inden vi giver presseresten tilbage til dem. Der er selvfølgelig en vis mængde protein, der forsvinder, men forsøg har vist, at proteinkoncentrationen stadig er så tilpas høj, at køerne kvitterer med en fin mælkeproduk tion,” siger Erik Fog.
Han nævner dog også, at der arbejdes på udvindingsteknikker, hvor presseresten ikke egner sig til foder, men kan bruges til tekniske formål.
Processen med at udvinde græsprotein består kort fortalt i, at man høster kløvergræsset friskt og presser saften ud af det for at udvinde protein, der kan bruges til proteinfoder. Når saften er presset af, har man en fiberkage til kvægfoder, biogas eller tekniske formål. Når proteinet trækkes ud af saften, varmes saften op, så proteinet koagulerer, og så centrifugeres proteingrynene fra – saften fra centrifugen kan bruges som gødning eller i biogasanlægget.
”Vi kan nå et stykke vej mod målsætningen om at dyrke mere proteinfoder lokalt ved at dyrke hestebønner, lupiner og ærter, men aminosyresammensætningen er ikke så god som i græsprotein, og det er begrænset, hvor store arealer vi kan inddrage for at dyrke bælg frugterne, fordi man er nødt til at have afstand i sædskiftet for at undgå plantesygdomme. Her kan kløvergræs være et godt supplement og er samtidig en god forfrugt for efterfølgen de afgrøder,” forklarer Erik Fog.
Forventer flere ansøgninger til anlæg Han mærker en stigende interesse for græsprotein blandt økologerne, selvom det endnu ikke er opskaleret, og økonomien bag
det heller ikke er i balance endnu. Endnu er der kun to anlæg i Danmark, som står i hhv. Ausumgaard og Varde. De fungerer som testog demonstrationsanlæg finansieret af GUDPmidler, men Landbrugsstyrelsen arbejder på en tilskudsordning til flere anlæg, og Erik Fog forventer, at styrelsen er klar til at give tilskud til nye anlæg om et års tid. Allerede i januar 2023 kan man søge om forprojekter til nye anlæg.
”Det er ikke mindst dem, der har grise og høns, som har luret lidt på det her græsprotein, og nogle er begyndt at prøve det af i besætningerne,” siger Erik Fog.
Ser han lidt længere ud i fremtiden, forestiller han sig, at der vil opstå deciderede biocentre rundt om i landbruget, hvor man
tager biomasse ind fra oplandet og laver både gødning, foder og andre værdifulde produkter ud af det:
”Jeg tror, at det er en oplagt model for økologisk planteavl, at vi får en vis tæthed af disse biocentre. Så vil det pludselig være rigtig interessant at have kløvergræs i sædskiftet, og det gør sædskiftet mere robust. Når kløvergræsset så er kørt gennem anlægget, bliver det til en bedre gødning, som kan tildeles mere målrettet til afgrøderne, hvilket kan betyde, at produktiviteten i økologisk planteavl vil stige væsentligt. Økologer bliver angrebet på, at de høster for lidt, og det ser heller ikke godt ud i klima regnskabet, så hvis man kan øge udbytterne, vil det være en fordel for bæredygtigheden.”
KRONIK: Ny proces på biogasanlæggene kan øge andelen af let tilgængeligt kvælstof i den afgassede gødning. Det kan give bedre udbytter, mindre tab og en bedre klimaprofil. Men er det en for konventionel tankegang?
Økologien er inde i en ny fase. Tidligere var fraværet af kunstgødning og sprøjtemidler og mere naturlige forhold for husdyrene nok for tilhængerne af økologisk jordbrug. Nu skal økologien også levere bidrag til at nedbringe landbrugets klimabelastning og samtidig pro ducere nok til en voksende global befolkning.
Det handler grundlæggende om, at planteavlsudbytterne skal op, og samtidig skal gødningen udnyttes optimalt, så der sker så lille et tab af næringsstoffer som muligt. Så optimerer man klimaprofilen, især hvis man samtidig kan stabilisere og øge jordens kulstofindhold.
Når man bruger husdyrgødning og anden organisk gødning, vil en del af kvælstoffet først blive tilgængeligt for planterne sent i sæsonen.
Det betyder, at planterne ikke får nok næring i starten af sæsonen, og det mindsker udbyttet. Samtidig frigives en del kvælstof sidst på sæsonen, og det tabes let om vin teren.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis
en større del af den organiske gødning består af letomsætteligt kvælstof, der kan blive udnyttet effektivt af planterne først på sæsonen til gavn for udbyttet.
På økologikongressen sidste år udfordrede professor Henrik Wenzel fra Syddansk Uni versitet os økologer med et forslag om, at økologien burde bruge ”grøn ammoniak” som gødning, når det om få år bliver tilgængeligt på markedet.
Det handler grundlæggende om, at planteavlsudbytterne skal op, og samtidig skal gødningen udnyttes optimalt, så der sker så lille et tab af næringsstoffer som muligt.
Erik Fog, landskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Det vil netop kunne være en effektiv start gødning; men grøn ammoniak er fremstillet på
I ClimOptic-projektet testes, om kløvergræs til biogas kombineret med efterbehandling af afgasset gødning kan forbedre økologiens klimaprofil:
• Afprøvning af teknik til efterbehandling af gødning
• Test i markforsøg af efterbehandlede gødninger
• Måling på emissioner fra gødninger og jord
• Beregning af klimaeffekt og økonomi
• Evaluering af metodens forenelighed med økologisk produktion
Projektet er en del af Organic RDD4-programmet, der koordineres af ICROFS, og har fået tilskud fra GUDP.
Det ledes af Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med SEGES og Innovationscentret for Økologisk Landbrug. Projektperioden løber fra 2019 til 2023.
samme måde som kvælstoffet i kunstgødning, blot med den forskel at energien er kommet fra sol og vind i stedet for naturgas. Derfor afviste en del på kongressen ideen som ikkeøkologisk.
Men der er en mulighed for at lave økolo gisk startgødning. Man kan tage afgasset gød ning fra biogasanlæg og samle ammoniummet i en flydende fraktion, der kan nedfældes i starten af vækstsæsonen. Det fungerer også som en effektiv startgødning, og den model er godkendt til økologisk jordbrug af Land brugsstyrelsen.
I projektet ClimOptic afprøves det system. Først produceres en biogasgødning på en blanding af gylle og kløvergræs, hvor kløver græsset skaffer ekstra kvælstof til systemet og sikrer kulstofindholdet i jorden. Den afgassede gødning separeres i en flydende del og en fiberdel, der tørres.
Endelig indfanges den ammoniak, der damper af fiberdelen under tørringen, i en svovlsur gødningsvæske, der kommer fra anlæggets gasrenser (se figur 1).
Den sidste proces kaldes ’kvælstof-stripning’ og er en teknik, som EU’s ekspertgruppe for teknisk rådgivning om økologisk produktion har udtalt sig skeptisk i forhold til at tillade. De frygter, at det kan føre til overgødskning af økologiske afgrøder, men i ClimOpticmodellen arbejdes kun med det kvælstof, der allerede er i det økologiske system.
I markforsøg gennemført af Aarhus Univer sitet i Foulum er det vist, at de separerede og flydende gødninger har en meget høj gødningseffekt i forhold til almindelig husdyrgødning (se figur 2).
Det er også vist, at den faste tørrede gødning har en meget lav kvælstofeffekt, hvilket bekræfter, at det letomsættelige kvælstof er fjernet. Denne gødningsfordel er, at den kan transporteres langt og lagres uden tab, så den kan bruges, hvor den gør mest gavn, f.eks. på fosforfattig jord. Ved at bruge fibergødningen til hestebønner blev det vist, at den lave kvælstofeffekt ikke fik negativ betydning for udbyttet.
Der har også været gennemført en række interviews med økologiske landmænd for at afklare, om de synes, at metoden er forenelig med økologisk dyrkning, og om de selv kan tænke sig at benytte den slags gødning.
Den overvejende holdning er, at der mangler gødning, der skal sikre en hurtigere forårs vækst i de økologiske afgrøder. Man er generelt heller ikke bekymret for forbrugerreak tioner, som typisk ikke forholder sig til de tekniske detaljer i den økologiske produk tionsmetode.
Den vigtigste skepsis går på, om det bliver fordyrende og mere arbejdskrævende at gøde med flere typer gødning, der skal opbevares hver for sig og udbringes på forskellige tidspunkter.
De aktuelle prisstigninger på gødning kan gøre gødningsproduktion via biogasanlæg ekstra interessante. Meget tyder på, at økologer i fremtiden kan få positive muligheder med gødninger efter ClimOptic-metoden.
Forageren og køresporene har vist sig at være markens helt store klimasyndere. Områder med tæt pakket jord udleder mellem 1,3 til 42 gange så meget lattergas, som områder uden jordpakning. Det viser et studie fra Aarhus Universitet.
Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dk
Trafikken af tunge maskiner i markens køre spor presser jorden sammen, og et studie viser nu, at netop den pakning af jorden øger risikoen for udledning af lattergas markant. Det samme gør sig gældende i forageren, hvor maskinerne vender.
Dermed kan kørespor og forager betegnes som markens klimasyndere.
Det skriver DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i forbindelse med offentliggørelsen af studiets resultater på sin hjemmeside.
Når jorden presses sammen på grund af tunge maskiner, så øger det udledningen af lattergas.
”Lattergas er en meget kraftig drivhusgas, derfor har vi valgt at samle al den viden, vi har omkring, hvordan jordpakning påvirker udledningen af lattergas. Indtil nu har der været meget fokus på gødskning og brug af planterester, altså selve tilførslen af kvælstof og kulstof, men de jordfysiske forhold er jo også en del af ligningen,” forklarer professor Lars J. Munkholm fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Op til 42 gange så meget lattergas Når jorden presses sammen på grund af tunge maskiner, så øger det udledningen af lattergas. Delvist iltfrie forhold sammen med tilgængeligt kvælstof, der kan omsættes, er nogle af faktorerne, som medvirker til dannelsen af lattergas. Jordpakningen spiller altså en rolle, fordi det er med til at skabe et miljø, der er iltfrit.
• Jo mere pakket jorden er, desto mere lattergas udleder den.
• Det er især gyllekørsler om foråret, der er problematiske.
• Ved at køre færre gange og med de rigtige maskiner og rigtige dæk kan man mindske jordpakningen.
”Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinu erte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden. Når det sker i områder, der på samme tid har både kvælstof og kulstof til rådighed, så opstår lattergas,” siger Lars J. Munkholm.
I studiet har man fundet, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det var især dyrket jord og græsmarker, der var hårdt ramt. Med andre ord får jordpakning risikoen for udledning af lattergas til at stige med op til 42 gange.
Dog er 42 en ekstrem, og normalt regner man med en faktor to – altså dobbelt udledning af lattergas fra områder med jordpakning ift. områder, hvor jorden ikke er pakket.
Det er især gyllekørsler om foråret, der er problematiske, da man både kører med tunge maskiner, som pakker jorden, og tilfører både kvælstof og kulstof til marken, samtidig med at jordpakningen kan forværres, hvis der er vådt. Her forekommer markante toppe i latter gasudledningen, og de vil være mere udtalte i f.eks. køresporene.
Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinuerte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden.
Ifølge Lars J. Munkholm kan man køre mere intelligent, hvis man vil nedsætte risikoen for den øgede lattergasudledning. Det vil sige, at man bør køre færre gange og med de rigtige maskiner, de rigtige dæk og det helt rigtige dæktryk.
Forskningen fortsætter desuden i nye projekter, hvor forskerne skal se nærmere på de jordfysiske forhold og mekanismer ift. biokul og gødskning. Derudover er et andet projekt med fokus på udvikling af ny teknologi til optimering af kørslen i marken ved høst af slætgræs også blevet søsat.
I studiet har man fundet, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det er især dyrkede marker og græsmarker, der er hårdt ramt. Foto: Colourbox
En flerårig kløvergræsafgrøde har gennemsnitligt fikseret 300 kg N pr. ha, som kan komme den efterfølgende afgrøde til gavn. Nedmuldningen af kløvergræsset udleder dog klimagasser, men det kan lade sig gøre at mindske belastningen.
Kløvergræs har en uundværlig forfrugtsværdi i det økologiske sædskifte, og det er værd at værne om. Der er dog visse faktorer, man skal være opmærksom på for at mindske udledningen af den kraftige drivhusgas lattergas, når man nedmulder kløvergræsset.
Til en maskindemonstration tidligere i år fortalte Birgitte Popp Andersen, planteavlsog økologirådgiver hos Syddansk Økologi, at en række forsøg har vist, at flerårige kløvergræsmarker i gennemsnit fikserer 300 kg N pr. ha.
”Det er et gennemsnit, så nogle gange er det mere og andre gange mindre, men det er et højt tal. Man skal tænke sig om og passe på det, når man har fået lavet så store mængder kvælstof,” sagde hun.
Når man nedmulder, skal man sørge for, at det ikke sker for dybt i jorden. Det er vigtigt, at harverne kan neddele afgrøden, så en efterfølgende pløjning kan ske ubesværet. Derudover skal harverne helst være i stand til at gennemskære og fritlægge ukrudtet, så det bekæmpes og udtørres.
”Nedmuldningen skal sikre, at planterester ikke er i vejen, men den må ikke være for dyb. Hvis plantematerialet kommer for langt ned, så bliver iltningen vanskeliggjort. Vi vil gerne have, at det organiske stof omsættes til noget mineralsk kvælstof, og den proces er afhængig af ilt, foruden C/Nforholdet og jordtemperaturen. Hvis man
laver en for dyb nedmuldning, så får plantematerialet mindre ilt, og omsætningen sker dermed langsommere,” sagde Birgitte Popp Andersen.
Positive og negative effekter Hvad angår klimaeffekten er der dog både positive og negative effekter ved, at kløver græs nedmuldes.
Det er positivt for klimaet, at nedmuld ningen binder en masse kulstof og holder næringsstofferne i systemet, så der ikke skal tilføres så meget ekstra til jorden.
”En vigtig indirekte klimaeffekt ved det er at have en høj produktivitet, dvs. at udnytte N i kløvergræsset ved at have en afgrøde med lang vækstsæson eller have udlæg af efterafgrøder i vårbyg eller majs, som ikke udnytter N så effektivt. N skal holdes inde i systemet og ikke tabes til omgivelserne. N skal bruges til at give et højt udbytte,” forklarer Michael Tersbøl, rådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.
Men selve aktiviteten med at nedmulde har en klimabelastning. For det første bruges der energi fra maskiner især ved fræsning eller kvik-up-behandling.
Derudover bliver der dannet lattergas, når N omsættes fra ammo-nium til nitrat og fra nitrat til frit kvælstof, hvilket sker i forbindelse med jordbearbejd-ningen: I løbet af vækstsæ sonen har kløvergræsmarken opsamlet kul- og kvælstof, og uanset hvordan man vender og
drejer det, vil noget af det blive tabt til atmos færen, når der nedmuldes.
Hvor meget lattergas, der udledes, af hænger af flere forhold.
De to processer, der finder sted i jorden –nitrifikation og denitrifikation – sker under hhv. iltholdige og iltfattige forhold, hvoraf sidstnævnte proces udleder mest lattergas. Drivhusgassen er særligt problematisk, fordi den er 298 gange kraftigere end CO2, og lat tergasudledningen fra markerne udgør ca. halvdelen af deres samlede klimapåvirkning.
Ifølge Michael Tersbøl øger man eksem pelvis risikoen for lattergasudledning, hvis man nedmulder, når jorden er for våd eller komprimeret.
Bedst effekt uden behandling Casper Laursen, teamleder hos Innovationscentret for Økologisk Landbrug, fortæller, at man i de økologiske landsforsøg fra 2020-2022 har undersøgt emnet.
”Vi ved fra de økologiske landsforsøg, at nedmuldning af kløvergræs resulterer i relativt store tab af kvælstof som lattergas, og vi ved, at der er forskel på, om man pløjer kløvergræsset ned direkte, eller om man først fræser, slår græsset af eller på anden måde neddeler kløvergræsset, inden det pløjes ned. Det ser ud, som om der udledes mest lattergas, hvis man neddeler kløvergræsset i mindre stykker, inden det nedmuldes. Vi så i
forsøgene tendenser til, at der er bedst effekt af at pløje det ned uden anden behandling forud,” forklarer Casper Laursen.
Vil undersøge effekterne nærmere I et projekt de kommende år vil innovationscentret fortsætte med at studere, hvordan og hvornår man skal pløje efterafgrøder ned for at mindske tabet af lattergas, samt hvilken slags og blandinger der er mest skånsomme for klimaet.
Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyligt afsluttet projekt, ResidueGas, fundet ud af, at der er meget stor forskel i udledningen fra modne og umodne planterester.
Modne planterester, som f.eks. halm, har et lavt kvælstofindhold og omsættes langsomt i jorden, hvorimod umodne planterester, såsom græs, typisk har et højt kvælstofindhold og indeholder organisk stof, der er let at omsætte, så de bliver hurtigt nedbrudt af jordens mikroorganismer. Udledningen af lattergas fra de modne planterester viste sig at være meget lav, mens den var høj fra de umodne planterester.
”Det betyder, at der især skal være fokus på at minimere lattergas fra nedmuldning af grønsagsrester, efterafgrøder og græsmarker. Det kan man f.eks. gøre via høst eller ganske simpelt fjerne planteresterne,” forklarede Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i forbindelse med afslutningen på projektet.
”Vi har brugt det her værktøj til at lave tre forskellige scenarier for Sørens bedrift, for der er mange forskellige ting, man kan skrue på for at klimaoptimere sit landbrug. Scenari erne tager kun udgangspunkt i ét af Sørens CVR-numre og dækker over 180 ha landbrug,” fortalte Peter Pinstrup, konsulent ved Økolo giRådgivning Danmark, mens landmændene lyttede på Søren Stauns landbrug i Nibe.
Værktøjet, som Peter Pinstrup talte om, hedder ESGreen Tool og kan bruges som en kickstarter til at komme i gang med klimaoptimering af ens bedrift. Peter Pinstrup tilføjede, at værktøjet selv indhenter de fleste oplysninger, men at man selv skal rette i enkelte tal.
”I første scenarie har vi gjort brug af et tiltag med flere mellem- og efterafgrøder. Ved at forøge arealet med efterafgrøder med 119 ha, 25 ha til mellemafgrøder og lave udlæg af frøgræs på 16 ha har det samlede tiltag givet en reduktion på 46,2 ton CO2e, svarende til
en reduktion på 14 pct. i forhold til nudriften,” forklarede Peter Pinstrup.
Efterafgrøder har stor betydning i forhold til reduceringen af CO2e, da de både øger kulstofbindingen i jorden samt mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
Etableringen af efterafgrøder er selvfølgelig ikke gratis.
Et sted mellem 500-1000 kr./ha er nok ikke helt ved siden af.
Peter Pindstrup, ØkologiRådgivning Danmark
En mindre udvaskning af kvælstof mindsker denitrifikationen og sørger derved for mindre udledning af lattergas i naturen.
”Etableringen af efterafgrøder er selvfølgelig ikke gratis. Et sted mellem 500-1000 kr./ha
er nok ikke helt ved siden af.” understregede Peter Pinstrup.
Reducer forbruget af svinegylle I scenarie to foreslog Peter Pinstrup at reducere brugen af svinegylle og samtidig øge
Det større udbytte giver i klimaregnskabet en afledt effekt på en større mængde halm til nedmuldning.
Peter Pindstrup, ØkologiRådgivning Danmark
andelen af kløvergræs i sædskiftet:
”Vi går fra 107 kgN til 65 kgN, når vi reducerer forbruget af svinegylle fra 16.271 kg total N til 10.976 kg total N. Samtidigt indtænker vi at drifte 20 ha med kløvergræs
• ESGreen Tool kan bruges til at beregne klimaeffekter af forskellige tiltag på bedriften.
• Med tre forskellige tiltag kan landmand Søren Staun reducere sin CO2e udledning med 21 pct.
• Kontakt en konsulent for at få hjælp til dine klimaregnskaber, eksempelvis Peter Pinstrup fra ØRD.
• Udtagning af JB11 jord
• Stoppe omdrift af JB11 jord
• Efterlade hamlen i marken til nedmuldning
• Øge andelen af mellem- og efterafgrøder
• Reducere forbruget af kvælstof
• Øge andelen af kløvergræs i sædskiftet
• Øge andelen af bælgsæd i sædskiftet
• Udbyttefremgang
Eller
21 ha med udlæg af kløvergræs. Kløvergræs set kan fungere som grøngødning og skal kun ligge ét år. Der er ikke tiltænkt nogen høstindtægter fra arealet, men med det her scenarie kan Søren reducere sin CO2e-udled ning med ni pct.”
CO2e-reduktionen skyldes det mindre gød ningsforbrug og den øgede kulstopbyg-ning i jorden fra kløvergræsset. Derudover betyder reduktionen fra 107 kgN til 65 kgN, at man kan søge om et ekstra tillæg, der giver 650 kr./ha i 2023.
”I scenarie tre har vi taget et kig på bedriftens udbytte og sat det til en fremgang på otte pct. Baggrunden for det er, at Søren selv har lavet forsøg med forskellige podninger og udsprøjt ning af bakteriekulturer, der har givet større udbytter. Det større udbytte giver i klimaregn skabet en afledt effekt på en større mængde halm til nedmuldning,” pointerede Peter
Pinstrup og tilføjede, at merudbyttet gerne skulle kunne dække de omkostninger, der er til indkøb af bakteriekulturer.
Scenariet giver samlet set en reduktion på syv ton CO2e svarende til to pct. af bedriftens udledning.
Man kan også vælge selv at producere grøn strøm med solceller eller ved at opsætte en vindmølle.
Peter Pindstrup, ØkologiRådgivningen Danmark
”De tre scenarier gav reduktioner på hen holdsvis 46,2, 27,6 og 7 ton CO2e, og det vil jo betyde en samlet reduktion på 80,8 ton CO2e. Men fordi der er afgrøder med halmnedmuld ning og efterafgrøder, der må udgå til fordel for kløvergræs, bliver den reelle reduktion på
66,7 ton CO2e svarende til 21 pct. af nudriften” forklarede Peter Pinstrup og understregede, at det kun gælder for ét af Søren Stauns CVR-numre. Derved er der altså endnu flere reduktioner at hente på de øvrige hektar, som Søren Staun drifter.
Et væld af andre muligheder Udover de oplagte tiltag som findes i ESGreen Tool, pointerede han også, at der findes andre tiltag, som kan klimaoptimere bedriften yderligere.
”Man kan også vælge selv at producere grøn strøm med solceller eller ved at opsætte en vindmølle. Hos mange energiselskaber kan man ofte også selv vælge, om man vil købe grøn eller sort strøm. ESGreen Tool kan dog endnu ikke beregne forskellen mellem egen produceret eller købt strøm,” fortalte Peter Pinstrup.
”Det her værktøj er ikke lavet som en reg ule-ringsmetode. Det er lavet for at oplyse og
give klarhed omkring klima, så det bliver mere håndgribeligt. I har alle jeres eget agro-id, som I kan logge ind med. Data i programmet er fra 2020, men fra næste år håber vi, at vi også kan benytte markplaner fra 2022 og 2023,” sagde Peter Pinstrup og tilføjede:
Frem til nytår er programmet gratis så prøv det af derhjemme.
Peter Pindstrup, ØkologiRådgivningen Danmark
”Skulle der være nogen af jer, der har fået blod på tanden, så er jeg certificeret til at lave klimaberegninger. Frem til nytår er program met gratis så prøv det af derhjemme. Ellers må I hjertens gerne tage fat i mig eller en af mine kolleger, hvis I vil have en snak om klimavenlig planteavl.”
Store mængder haveaffald og andre biomasser kan blive til kompost, der gøder økologisk jord, og interessen for emnet er stor.
Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dkOmtrent 50 landmænd fra hele landet blev opdateret på viden om sammensætning og anvendelse af kompost samt reglerne herfor, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug holdt temadag på Broholm Slot på Fyn. Her blev der givet rundvisning på deponianlægget Klintholm I/S, der er ejet af flere fynske kom muner.
Ifølge konsulent Anton Rasmussen, Innova tionscenter for Økologisk Landbrug, er der på landsplan 410.000 ton tørstof af have- og park affald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 ha økologisk jord.
»Recirkulering er et centralt element i økol ogien, og med en udvidelse af det økologiske areal bliver vi i langt højere grad afhængige af næringsstoffer fra de restbiomasser, som er i det omgivende samfund,« fortalte han under sit oplæg.
Som led i flere projekter er der på Klintholms asfalterede plads lagt tre miler op med kom post, der primært består af neddelt have- og parkaffald foruden forskellige andele af bl.a. madaffald, kløvergræs og tang.
Formålet er at fremstille og afprøve kom post, der dels er jordforbedrende ved tilførslen af organisk materiale, dels bidrager med næringsstoffer til afgrøderne.
Det har særligt et potentiale i det økolo giske landbrug, efter reglerne for brugen af ikke-økologisk husdyrgødning for nylig er blevet strammet.
I år blev der i projekterne udbragt ca. 17 ton kompost pr. ha i de økologiske forsøg. Anton Rasmussen fortalte, at de gik efter 100 kg N pr. ha, men på grund af fosforloftet kunne det ikke helt blive til den ønskede kvælstof-mængde.
»Komposten blev udbragt oven på jorden i vårbyg og havre, og man kan diskutere, om det er godt eller skidt for udnyttelsen, men det var det, der var det muliges kunst med den tid, vi havde til at kompostere,« fortalte Anton Rasmussen og tilføjede, at det ikke skader kornet at udbringe den mængde kompost oven på kornet.
En langsigtet virkning
Ud fra de foreløbige resultater fra det første års tildeling af kompost, kan man dog generelt ikke se nogen signifikante merudbytter. Kun ét sted gav komposten et signifikant merudbytte på 4 hkg pr. ha sammenlignet med nulparcellen.
Selv om kompost kan indeholde fornuftige mængder af de vigtige plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, så er gødningsvirkningen nemlig mere langsigtet, end når man tildeler husdyrgødning, da især kvælstoffet frigives over længere tid.
Den økologiske landmand Kurt Kjelde fra Vamdrup fortalte på dagen om sine erfaringer med kompost. Han dyrker omkring 100 ha og begyndte at tildele kompost første gang for 20 år siden.
Kurt Kjelde komposterer alt fra have- og parkaffald til afklip fra fodboldbaner, men i forhold til gødningsvirkningen fremhæver han især én biomasse, der egner sig særligt godt til at blande i kompostbunken.
»Det bedste er efter min erfaring tang. I forhold til gødningsværdi er det komposten med tang, der er mest krudt i. Det er en af de få ting, hvor man kan se effekten på afgrøden allerede første år. Derudover er det relativt rent, det er nemt at håndtere, og det bliver hurtigt omsat,« sagde Kurt Kjelde, der tildeler hjemmelavet kompost på alle sine marker hvert år.
Tangen kommer typisk fra oprensning af strandkanter, når store mængder er skyllet på land.
Ikke noget quick-fix Ifølge Kurt Kjelde skal kompost i høj grad ses som et tiltag, der kan gavne jorden over tid, da jordstrukturen forbedres løbende, samtidig med at indholdet af kulstof øges betydeligt, jo længere tid der går.
Indholdet af total-kulstof på hans marker er på et højt niveau på mellem fire og fem pct. efter de mange års tildeling af kompost.
»Det er ikke et quick-fix at bruge kompost. Der kan gå 10-20 år, før man oplever en reel effekt. Det skal ses som en investering i jorden,« understregede han og tilføjede, at han nu kan nøjes med kun at bruge en smule dybstrøelse fra en naboejendom foruden komposten.
• På landsplan er der 410.000 ton tørstof af have- og park affald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 ha økologisk jord.
• Deponianlægget Klintholm I/S, der er ejet af flere fynske kommuner, forsøger sig med flere typer kompost.
• Ud fra de foreløbige resultater fra det første års tildeling af kompost kan man generelt ikke se nogen signifikante merudbytter. Gødningsvirkningen er dog mere langsigtet.
• Den økologiske landmand Kurt Kjelde bruger selv kompost, og han har bedst erfaring med tang.
I komposten ses svampehyfer, som bl.a. hjælper med at øge planternes optagelse af næringsstoffer – de er en af grundene til kompostens jordforbedrende egenskaber. Foto: Malthe Karstensen
Det er muligt at forsyne sine afgrøder med tilstrækkelig næring fra plantegødning. Chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, viser her tre modeller for, hvordan man kan gøre.
Af Henrik Hindby Koszyczarek, hhk@okologi.dkKlimaaftrykket fra plantebaserede fødevarer dyrket med plantebaseret gødning forventes at være væsentligt lavere end med husdyrgødning, fordi man undgår metanudledningen fra husdyrene. Og ifølge Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er det muligt at sam mensætte realistiske sædskifter og forsyne
Uden helårsgrøngødning på en del af arealet kan det ikke hænge sammen.
Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk landbrug
afgrøderne med tilstrækkelig næring udelukkende med egenproduceret eller indkøbt plantegødning. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.
Sven Hermansen har med udgangspunkt i
eksempler fra praksis opstillet tre modeller for, hvordan en afkoblet, plantebaseret produk tion kan se ud. Grundlæggende handler det om at skrue op for sædskifterne og erstatte animalsk gødning med hhv. grøngødning, komposteret have-/parkaffald og organisk handelsgødning.
I et no-input system forsynes afgrøderne udelukkende med næringsstoffer fra jordens pulje, grøngødning samt kvælstof fikseret via bælgplanter.
Sven Hermansen foreslår i denne situation et seksmarksskifte med kløvergræs, korn og bælgsæd, efterafgrøder, hvor det er muligt, og hvor vintersæden gødes med ensileret eller frisk grøngødning.
”Uden helårsgrøngødning på en del af area let kan det ikke hænge sammen. På nogle jorde kan man godt tære på jordpuljen i et stykke tid, men det vil ikke være muligt at opretholde
Om plante- og grønsagsavlerne bruger plantebaseret eller husdyrgødning til deres afgrøder er ikke så vigtigt, lyder budskabet fra ni forbrugere, der har deltaget i en fokusgruppe om økologers brug af gødning.
Af Henrik Hindby Koszyczarek, hhk@okologi.dkDe økologiske planteavlere behøver ikke føle sig nødsaget til kun at bruge plantebaseret gødning, hvis de skal sælge deres fødevarer til de klimabevidste forbrugere. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i svarene fra en fokusgruppe på ni fleksitarer – folk, der over vejende spiser plantebaseret, men også spiser kød indimellem – som har delt deres syn på økologernes brug af gødning med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Det overordnede budskab fra fokusgruppen er, at valget af gødning ikke er særlig vigtigt. Kun få er villige til at betale en merpris for den plantebaserede gødning – og kun hvis det samtidig sænker landbrugets klimaaftryk mærkbart.
”De grønne forbrugere ved godt, at økologerne bruger husdyrgødning, og det er ikke i sig selv et problem for dem. Gødningsforhold ligger langt nede på listen over bekymringer hos disse forbrugere. De skærer ned på kødfor bruget af hensyn til klimaet, og ser gødningsspørgsmålet i en større sammenhæng end fremstillingen af den enkelte fødevare. De er klart positive over for plantegødning, men kun hvis prisen er den samme. Præsenteret for et ’mærke’, der dokumenterer, at der er brugt plantegødning i fremstillingen, er kun få villige til at betale en merpris, og kun hvis det kan gøre landbruget markant mere klimaenligt,” siger Dorte Rübner Lauridsen fra Rybner Analyse i en pressemeddelelse fra innovationscentret.
Hun har gennemført fokusgruppeinterviewet i forbindelse med innovationscentrets projekt ’Plantebaseret gødning til plante baserede fødevarer’. Det er vigtigt at pointere, at resultaterne er kvalitative, da de er baseret på en lille udvalgt målgruppe og dermed ikke er repræsentative.
”Men det er et godt udgangspunkt for at stille de rigtige spørgsmål i en større for brugerundersøgelse, som vi vil gennemføre i 2023,” siger projektleder Morten Winther Vestenaa og tilføjer:
”Det er interessant for økologiske land mænd at vide, om der er et marked for fødevarer, der er rent vegetabilsk fremstillet.”
Godt og skidt nyt
Udsagnene fra fokusgruppen er både godt og skidt nyt for økologerne. Den dårlige nyhed er, at økologiske planteavlere ikke umiddelbart kan regne med at få dækket eventuelle meromkostninger ved at bruge plantebaserede gødninger. Fordelen er, at økologerne kan vælge de gødninger, som passer bedst til produktionen uden at frygte modstand hos forbrugerne – i hvert fald så længe disse gødninger bidrager til at udnytte tilgængelige ressourcer og gavner klimaet.
Morten Winther Vestenaa uddyber, at projektet i første omgang har fokus på økologiske forbrugere, som ønsker at reducere
udbytterne på længere sigt, og der er risiko for at udpine jorden,” siger Sven Hermansen.
Det kompostbaserede system Når gødningen skal være plantebaseret, er have-/parkaffald og lignende produkter en oplagt kilde til næringsstoffer. Enkelte økologiske planteavlere har en sådan gødningsstrategi, som kan illustrere muligheder og udfordringer ved store mængder have-/parkaffald. Innovationscenter for Økologisk Land brug afprøver aktuelt have-/parkaffald beriget med kløvergræsensilage og tang i et forsøg på at sænke kompostens C/N-forhold og opnå en højere førsteårs virkning af komposten.
”Udgangspunktet er samme sædskifte som i no-input, men resultatet bliver mere robust i kraft af kulstofopbygning og gode næringsstof balancer for P og K. Vil man basere planteavlen på kompost, viser erfaringerne, at virkningen kommer, når man tilfører kompost flere gange over en årrække,” siger Sven Hermansen.
deres kødforbrug, fordi de udgør en tilpas stor forbrugergruppe.
”Hvis vi spurgte veganerne, ville vi nok få andre svar, men de udgør en meget lille niche i nichen og er derfor mindre relevante for økologisk planteavl lige nu,” forklarer han.
Tester plantegødning i forsøg Det overordnede formål med projektet er at skabe en rentabel og klimavenlig økologisk produktion af plantebaserede fødevarer. Foruden forbrugernes holdninger tester projektet forskellige plantebaserede gødninger i praksis og regner på klimabelastning og økonomi i systemer, der er afkoblet husdyrproduktionen.
Gødningsforsøgene gennemføres i perioden 2022-2024, og her afprøves kløvergræsensilage, en beriget kompost og en pelleteret gødning baseret på hestebønner. Ønsket er at belyse og dokumentere produkternes effekt på både udbytte og klima. De plantebaserede gødningers effekt sammenholdes med svinegylle, og der måles fra 2023 forskel i lattergasudledning fra parcellerne.
”Når forsøgene er gennemført, kan økolo giske landmænd på oplyst grundlag vurdere, om plantebaseret gødning er en fremtidig gangbar løsning i deres produktion,” siger Morten Winther Vestenaa.
baseret
Der er på markedet forskellige gødninger produceret uden husdyrgødning i nogen dele af processen, og som kan kombineres til et optimalt forhold mellem N, P og K.
”Med handelsgødninger vil man i vid udstrækning kunne opfylde afgrødernes be hov, og man vil kunne dyrke mere krævende specialafgrøder som fx græsfrø,” siger Sven Hermansen, der som eksempel har regnet næringsstofbalancer for et sædskifte med frøgræs, bælgsæd, og tre år med korn, bl.a. brødhvede.
Næringsstofforsyningen kommer her fra en kombination af kompost og vinasse. Gødningsplanen er tæt på grænsen på 170 kg total-N pr. hektar.
”Samtidig er vinterhvede og frøgræs på kanten af at få den anbefalede tilførsel. Det kan man kompensere for ved at dyrke en mindre krævende afgrøde, fx vinterrug, som konsumafgrøde,” siger han.
• For størstedelen af en fokus gruppe på ni personer er det ikke vigtigt, om økologernes gødning kommer fra planter eller husdyr.
• Få af fokusgruppens deltagere er dog villige til at betale en merpris, hvis der er brugt plantebaseret gødning – men så skal der samtidig være en markant klimaeffekt.
• Et nyt projekt vil gennem føre gødningsforsøg i 20222024 med kløvergræsensi lage, en beriget kompost og en pelleteret gødning baseret på hestebønner.
Ni personer med et vist økologisk forbrug og med interesse for at spise mere grønt (fleksitarer) har deltaget i en fokusgruppe ledet af Rybner Analyse. Samtalen tog udgangspunkt i disse overordnede emner:
• Motiver for plantebaseret kost og økologi
• Kendskab til gødningsforholdene i økologisk produktion
• Holdning til tre typer af plantebaseret gødning
• Forbrugernes betalingsvillighed ifm. plantebaseret gødning
mere for plantebaseret gødning
Efterafgrødens forfrugtsværdi sidder i rodmassen. Rodmassen omsættes hurtigt ved nedmuldning, mens biomassen over jorden omsættes langsommere og har minimal virkn ing på den efterfølgende afgrøde, dog afhæn gig af biomassens kulstof/kvælstof-forhold.
Så selv om din efterafgrøde ikke er blevet til det, du håbede på, er der stadig en chance for, at den vil have en god forfrugtsværdi, hvis den har en stor og varieret rodmasse – brug spaden.
Forfrugtsværdi er ikke alene et spørgsmål om kvælstof, men i lige så høj grad et spørgsmål om kulstof i et økologisk system.
Omsætningen af organisk gødning, hvad enten gødningen stammer fra husdyr eller planter, er afhængig af mikroorganismernes levevilkår. Uden kulstof, intet liv.
Omsætningen af organisk gødning, hvad enten gødningen stammer fra husdyr eller planter, er afhængig af mikroorganismernes levevilkår. Uden kulstof, intet liv.
Tilmed har input af kulstof en række sideeffekter, der gavner jordens struktur og vandholdende evne.
Kulstof binder kvælstof og kulstoftilgænge lighed er som oftest den begrænsende faktor for udbyttet i de økologiske marker.
Det er derfor vitalt at få samlet noget kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne. Flere arter og heraf mindst en bælgplante gavner udviklingen af rodmassen og øger forfrugtsværdien.
Ofte tilvejebringer flerartede efterafgrøder netto 400 kg kulstof og 40 kg kvælstof pr. hektar, mens en efterafgrøde med en enkelt art alene tilvejebringer 200 kg kulstof og 20 kg kvælstof i forfrugtsværdi.
For at opnå fuld effekt af efterafgrøden nedmuldes den i forbindelse med såning af en ny hovedafgrøde.
