1 minute read
kartoffelglæden S S
krællerne springer ud mellem Karin Stavnskærs fingre. Kartoffelskrælleren blotter det lyse frugtkød i aflange baner, mens de mørke skræller falder ned i vasken. De store knolde af sorten Ditta stammer fra en køkkenhave, Karin Stavnskær deler med en anden kartoffelentusiast.
”Vi skal selvfølgelig have kartofler til aftensmad”, slår Karin Stavnskær fast.
Rutineret vipper hun den færdigskrællede kartoffel ned i en gryde. Den bevægelse har hun lavet virkelig mange gange i sit liv.
For hende er de økologisk dyrkede knolde standard i eget køkken.
Det er de langtfra for hendes 27-årige datter Stine Stavnskær Kirk. Hun er netop kommet på besøg hjemme hos mor i landsbyen Sparkær vest for Viborg.
Stine har, som mange andre unge, næsten helt fravalgt kartoflerne, selv om hendes mor virkelig har forsøgt at præge hende.
Tr Ls At Tilberede
Stine Stavnskær Kirk har boet i Aarhus i en årrække, hvor hun har læst dramaturgi og matematik på Aarhus Universitet. I hendes eget køkken, som hun deler med sin kæreste, er der sjældent kartofler på bordet.
”Jeg ville ønske, at de var lettere at tilberede, så jeg ikke falder for den ”nemme” løsning”.
Sådan svarer Stine i en spørgeundersøgelse, magasinet Økologisk sendte ud til Øko-venner og personlige medlemmer af Økologisk Landsforening i foråret.
”Koger du dem for meget, bliver de trælse. Koger du dem for kort, bliver de også trælse,” uddyber hun senere.
Ligesom hos mange andre unge spiller pasta og ris i stedet førsteviolin i hendes husholdning. I undersøgelsen angiver hun, at der er kartofler på bordet mindre end en gang om ugen i Aarhus.
I medlemsundersøgelsen bragte vi også en efterlysning efter en øko-bevidst forælder, der i årevis har talt varmt for kartoflerne til sin søn/datter. Men hvor begejstringen for knoldene er blevet vekslet til at bruge pasta og ris i stedet. Her skrev Stine så sin mors kontaktoplysninger.
VOKSET OP MED KARTOFLER
Ifølge Karin Stavnskær har hendes datter ramt ”fuldstændig rigtigt” ved at pege på hende som kartoffelentusiast.
”Begge vores børn er jo opvokset med kartofler som primært tilbehør – det er helt klart den typiske ingrediens hjemme hos mig, hvis man sammenligner med ris eller pasta”, siger Karin Stavnskær og putter endnu en færdigskrællet kartoffel i gryden.
Stine ser lidt efter sin mor stille kartoflerne over kog oven på køkkenets komfur.
”Jeg spiser kartofler i meget mindre