3 minute read
FOKUS: Find balancen i sommeren
Tre hurtige: Sådan får du en økologisk sommer
1. Tag økologien med til udlandet: For mange danskere byder sommerferien på besøg hos vores europæiske naboer. Men hvordan er det lige med økologien? Rejser du i EU, kan du med fordel holde øje med EU’s grønne økologi-mærke. Det er din garanti for, at produktet lever op til EU’s regler for økologisk produktion. EU-mærket har prydet økologiske produkter siden 2010. Tjek tinyurl.com/okomaerke.
2. Grillen elsker grøntsager: Husk at det ikke kun er kød, som nyder godt af lidt smag fra grillristen. Spidskål, asparges og aubergine er fantastiske, hvis man vender dem på grillen med lidt god olivenolie, mens en hurtig gratinering af din fennikel, squash eller peberfrugt med en smule ost på toppen er et sublimt alternativ til kødet. Download Økologisk Landsforenings sæsonkalender her: tinyurl.com/seasonkalender.
3. Økologisk solcreme: Ligesom med dine madvarer er der meget at vinde ved at vælge den rigtige solbeskyttelse. Hvis du vil undgå unødige kemikalier på din krop, og i sidste ende også i naturen, så kig efter en økologisk solcreme næste gang du handler solbeskyttelse. Du kan finde en ’Bedst i Test’ med 10 forskellige økologiske solcremer, testet af magasinet ELLE, her: tinyurl.com/solcreme.
S Sonens Bog
I Jordens bedste kogebog giver Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen dig en introduktion til at leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Få hans bud på, hvorfor du skal leve efter begrebet planetar og 80/20-princippet. Oven i hatten får du masser af 100 procent økologiske madopskrifter. Koge- og livsstilsbogen blev udgivet på forlaget People’s i 2020. Set til 299,95 kr. hos Bog & idé.
3 Sp Rgsm L Til S Ren Ejlersen
HVORDAN LEVER DU SELV PLANETARISK?
En af de bedste ting, vi kan gøre for Jorden, er at spise flere grøntsager og færre animalske produkter som ost, æg, kød og mælk. 80/20-princippet er en indgroet del af Aarstidernes koncept og tankegang. Vi bruger blandt andet princippet til at beskrive fordelingen af plantebaseret og animalsk kost. Vi bruger det også til at se på vægtningen af danske og udenlandske råvarer og produkter. Hver dag, hver måned, hvert år, spiser jeg på en måde, som minimerer mit klimamæssige aftryk ved at følge 80-20 princippet, hvor man for eksempel spiser 80 procent vegetabilsk og 20 procent animalsk, eller 80 procent lokalt og 20 procent importerede råvarer.
HVORFOR SKAL MAN BLIVE PLANETAR?
Fordi man gerne vil gøre noget godt for sig selv og naturen omkring en. Præcis hvordan det udmønter sig for den enkelte, handler om, hvor du står lige nu - hvad er det næste naturlige skridt for dig? Du kan følge 80/20-princippet, og det får du hjælp til i bogen, men du kan også købe mere økologisk eller måske begynde at prioritere lokale varer? Det vigtigste er, at dit liv ikke bliver kedeligt, smagløst og prædikende. Det skal stadig være en fest at leve.
HVORDAN HÆNGER ØKOLOGI OG PLANETARISME SAMMEN?
Økologien er en hel naturlig del af det at være planetar. Det er måske i virkelighe- den ‘planetar-logik’, at man ikke skal bruge pesticider og kunstgødning, som jo skader biodiversiteten. Ikke at arbejde sammen med økologien ville jo være decideret ulogisk, når man gerne vil passe på jorden. Personligt er det rigtig vigtigt for mig, at alt det, der vokser over jorden, hvor du decideret sprøjter direkte på det, ikke er en del af min kost. Det er ikke rart at spise et salathoved, hvor du ved, at det er blevet sprøjtet - så lige dér er jeg ekstra kritisk. Jeg er stor tilhænger af økologi, men måske handler dét at være planetar også om at tage beslutninger - at man er handledygtig, når det kommer til maden.
Ingredienser
• ½ blomkål
• 50 g babyspinat
• ¼ net- eller honningmelon
• 4 skiver hvedebrød
• 1 fed hvidløg
• 10 ristede mandler
• 3 spsk. olivenolie
• 2 spsk. citronsaft
• Salt og friskkværnet peber
• 1 dl sorte Kalamata-oliven
• 1 håndfuld frisk basilikum
Tilbehør: 4 skiver groft brød Evt. 100 g feta
•
Sådan gør du: Skyl spinaten, og lad den dryppe godt af. Skyl blomkålen, bræk den ud i store buketter, og skær dem i tynde skiver. Skær melonen over, fjern kernerne og skær skrællen væk. Skær melonkødet i tern på ca. 2 x 2 cm. Rist brødet hårdt, og gnub det med hvidløget. Bryd det i små stykker. Hak mandlerne groft. Pisk olie med citronsaft i en stor salatskål, og smag til med salt og peber. Vend blomkål, spinat, melon, mandler og brød med dressingen. Drys med oliven og hele basilikumblade. Drys evt. salaten med fetaost og servér med brød.