glæden vender tilbage

valg, når det kommer til klimaområdet. De kan dyrkes i Danmark og skal ikke transporteres så langt som ved pasta og ris.

”Der er ligesom flere processer med ris og pasta end ved kartofler. Det er bare at dyrke dem, grave dem op og distribuere dem.”

Aftensmåltidet er næsten klart. Karin dækker bord. Stine rejser sig fra sine studier af råd fra spørgeundersøgelsen.

”Mange af svarene reflekterer mit ønske i forhold til det med at få nogle flere nemme opskrifter, som er lige til at gå til – og som måske ikke kræver, at man først bruger ti minutter på at skrælle kartoflerne.”

MANGLER FAKTA OG OPSKRIFTER

Et råd fra spørgeundersøgelsen, der går igen flere gange, er, at man godt kan koge de økologiske kartofler med skræl på.

”Også det med at koge en masse kartofler og bruge dem til for eksempel kartoffelmad, biksemad eller en kartoffelsalat. Andendagskartofler kan bruges til rigtig mange forskellige ting,” refererer Stine.

Lige præcis det råd kom også fra hendes mor, mens kartoflerne kogte i gryden.

Stine synes også, at det var ”enormt spændende”, at mange af medlemmerne skriver, hvor vigtigt det er at få spredt informationer om, hvad de forskellige sorter er gode til, og hvor klimavenlig en kartoffel egentlig er. Får man den slags fakta frem og kombinerer det med opskrifter i en kampagne, tror hun virkelig på, at det kunne få unge inklusive hende selv til at spise flere kartofler.

”Der er så meget fokus på klima og bæredygtighed – så det med at vise og at gøre opmærksom på, hvor godt det er for miljøet, og hvor lette kartoflerne kan være at tilberede. Det kunne virkelig gøre en stor forskel.”

KARTOFFELKAMP OVER BORDET

Gafler og skeer løfter kartofler, broccoli, medister og en kold rødbedesalat over på tallerkenerne foran mor og datter.

”Og så hører der brun sovs til medisterpølse,” siger Karin, mens knive og gafler laver let musik mod tallerkenernes keramik.

”Sovsen får ligesom kartoflerne til at glide bedre ned,” griner Karin.

Stine er blevet lidt stille efter at have snuppet nogle af de ”traditionelle” kartofler, som hun siger. Hjemme laver hun højst medister med sovs og kartofler to gange om året.

”Jeg har kogt rigeligt til, at der var nok til os og lidt til mig i morgen,” siger Karin.

”Nå, så du følger dit eget råd, replicerer Stine med et skævt smil.

Hendes mor griner og konstaterer, at kniven møder en tilpas modstand, når den skærer sig ned gennem de kogte Dittaer.

”De smager bare helt specielt godt og super lækkert. Nu har vi i mange måneder spist gamle kartofler, og ikke fordi de ikke smager godt, men de har bare slet ikke den konsistens, sprødhed eller saft-kraft i sig, som de nye har. Dertil kommer visheden om, at dem har jeg selv dyrket. Det er bare sjovt at servere et måltid med egne produkter.”

Kan du se dig selv dyrke kartofler,Stine?

”Jeg har set sådan en kartoffelspand, hvor der er to spande oven i hinanden. Den inderste har huller i, hvor man bare kan tage to kartofler ud, hvis det er det, man lige står og skal bruge til aftensmad. Det er ret smart,” siger Stine og fortsætter:

”Som mor siger, så er det den der med at have plantet en ting og fulgt plantens vækst. Det vil jeg gerne, når jeg engang bor et sted, hvor der er plads til det.”

Så du har alligevel fået opdraget Stine godt?

”Det er jeg heller ikke i tvivl om. Hvad man ser i barndommen, det hænger jo ved. Det kan jeg også mærke hos mig selv – jeg har selv videreført mange ting fra mine forældre uden at spekulere over det. Det ligger bare dybt. Jeg tror, at vi kender det alle sammen: De spor ens forældre lægger ud – de hænger ret godt ved,” reflekterer Karin.

Så det kan godt betale sig at blive ved med at servere kartofler for ens børn?

”Den har fået en behagelig konsistens. Det er en af min yndlingssorter. Dittaerne er faste, når man spiser dem, og de har faktisk noget smag. Man får ikke fornemmelsen af, at det bare er sådan noget, man sidder og tygger på. Der er smag af kartoffel i den, ik’”, småspørger hun og søger datterens blik.

Stine smiler tilbage uden at kommentere.

”Og så er Ditta supernem at koge. Man skal ikke stå og våge over den,” fortsætter moren.

NYE KARTOFLER: ”SPECIELT GODE”

Det er en aften i maj, hvor de nye kartofler endnu kun spirer i den køkkenhave, Karin dyrker. Kartoflerne på bordet er sidste års høst, men de vækker minder om den ultimative sæson-glæde: At grave nye kartofler op.

”Det er en stor tilfredsstillelse, når nu man har arbejdet på noget i egen have. Man får ligesom lønnen der, når man graver dem op.” Hvad er det fede ved nye kartofler?

”Bestemt! Der kan komme livsfaser, hvor man får mod på kartoflen – så man skal ikke helt give op på de unge mennesker, selv om de måske ikke lige spiser mange kartofler her og nu. Vi skal bare have tålmodighed – og fodre dem med gode måder at få kartofler på. Og så en dag, måske når de selv får børn, finder de ud af, at kartoffelmos er noget af det mest fantastiske til små børn, der skal lære at spise. Så begynder de at koge kartofler igen. Det tror jeg på.” ■

Der er håb for Karins kartoffelvisioner. Efter måltidet indvilliger Stine i at komme i”kartoffelpraktik”. I de næste uger skal hun med til landbruget Skiftekær,og hun er også klar på at teste en bunke opskrifter på kartofler.