Derfor vælger vi øko-kartofler

Cirka 85 procent af de 309 deltagere i vores undersøgelse svarer, at de ”Altid” køber øko-kartofler. Næsten alle andre svarer ”Ofte”. De vigtigste argumenter for øko-valget er i prioriteret rækkefølge:

➊ Fravær af pesticidrester

➋ Bedre for natur/biodiversitet

➌ Vane/tradition at købe danske øko-kartofler

➍ Min egen sundhed/eget helbred

➎ Skåne drikkevandet for pesticidrester

➏ Støtte økologiske landmænd

➐ Et godt klimavalg

”Kartoflen har fået et ry for at være mere gammeldags og ret usexet i forhold til italiensk, frisk pasta … Når nye, spændende, eksotiske retter med kartoffelalternativer bliver kørt gennem reklamebranchens retoucheringsmaskine, er de unge sikkert blevet tryllebundet af de nye og smarte alternativer til den gammeldags og bondske kartoffel.”

Sådan svarer en 32-årig øko-ven i den spørgeundersøgelse, magasinet Økologisk i april sendte ud til alle Økovenner og personlige medlemmer af Økologisk Landsforening.

Her blev de blandt andet spurgt til deres bud på, hvorfor væsentligt færre unge end ældre spiser kartofler. Svaret ovenfor er et eksempel på de mange bud, der er knyttet til traditioner, aldersforskelle og vaner. 309 medlemmer bidrog med svar – og det gav en svarprocent på over 20 procent.

Mormormad Og Frig Relse

Mønstrene i besvarelserne kan koges ned til, at kartofler er forbundet med mormormad, og at knoldene er mere vanskelige/tidskrævende at tilberede end pasta og ris. Samt at holdbarheden er lavere.

En øko-ven på 54 år svarer, at de unge ikke gider kartofler, fordi de er besværlige.

”Det er simpelthen ikke moderne nok. Modsat vil man som 55-74-årig gerne have noget af det, der er relateret til ens opvækst/ barndom,” står der blandt andet i svaret.

En 65-årig øko-ven, som angiver at spise meget få kartofler selv, skriver:

”At unge spiser færre kartofler, er et spørgsmål om kultur. De unges kultur er mere rettet mod globaliseringen og de nye madvaner, der fulgte i kølvandet på dem. De ældre er opvokset tættere på den gamle danske madkultur, hvor kartoflerne var en naturlig del af kosten.”

Kartoflen kan endda læses ind i en form for frigørelse af en generation, skriver et personligt medlem:

”Jeg er 71 år og vokset op med daglige kartofler og kunne kaste op, når jeg blev tvunget til at spise en melet kartoffel. Vores egne, nye kartofler var jeg til gengældt helt vild med. Ris, pasta og pizza var en frigørelse som ung. Den frigørelse hænger formentlig på madvarerne hos min generation og deres børn.”

MIN DATTER FANDT EN KOK

Et 57-årigt personligt medlem skriver:

”Vores generation voksede op med forældre, der kun spiste kartofler, så det er nedarv fra os selv. Så kan man vende den omvendt, for eksempel i kampagner, vil det være smart – og humor er altid godt i sådan noget.”

Apropos kampagnetankegangen: Mange er også inde på den store variation i sorter og sæson:

”Vi skal blive bedre til at fortælle historien om, at kartofler kommer i mange former, far- ver og smagsvarianter, og at de er forskellige afhængige af årstiden.”

Af og til kan den gode historie om kartoflen komme direkte via nye relationer:

”Selv om jeg altid har spist kartofler, og min datter er vokset op med det, kunne hun aldrig finde på at tilberede kartofler. Det var først, da hun fandt en kæreste, der var kok, at hun begyndte at spise kartofler igen :-)”

Relationer Og Kartofler

Mere langvarige relationer kan også forme et menneske. Det fremgår af det her svar:

”Vi spiser flere kartofler, fordi de er klimavenlige, men den primære årsag er, at min kone elsker kartofler og gerne kører til et biodynamisk landbrug for at få dem, der smager allerbedst. Og så har jeg lært at lave dem på mange lækre måder.”

En kartoffelvenlig adfærd kan også forme relationen:

”Jeg forsøger at erstatte pasta/ris med kartofler i for eksempel asiatiske retter til min mands fortrydelse. Jeg kalder det for fusionskøkken, det synes han ikke er overbevisende.”

I mange af svarene er der en meget konstruktiv og givende tone. For eksempel svarer en 49-årig øko-ven:

”Kartofler om vinteren kan virke kedelige for de unge. Pep dem op med lækker afrikansk eller indisk krydderi eller bag lækre, store bage- kartofler over bål. Eller lav kartoffelbåde i ovnen med en ekstra god olie og salt. Dertil frisk salat, hummus og hjemmebagt flute.”

LÆR BØRNENE, AT DET ER NEMT I feltet, hvor medlemmerne bliver spurgt til, hvordan de unge kan motiveres til flere kartofler, fosser det ud med gode tricks og tanker. Ikke mindst i forhold til børn.

”Jeg lærer mine børn, at kartofler er nemt og billigt. En pakke kartofler er lang billigere end en god pakke pasta. Et argument for min yngste er, at kartofler også gerne må spises med pesto.”

Et andet medlem svarer også ud fra en børnevinkel:

”Min dreng har som lille haft det svært med kogte kartofler, for de blev klæge i munden, og han kunne ikke lide dem. Men ved at jeg insisterende har varieret tilberedningen, har min dreng fundet ud af, at han VIRKELIG godt kan lide flødekartofler, kartoffelsuppe og hele, bagte kartofler.”

Et personligt medlem taler også i børnehøjde:

”Lad børn være med til at lave maden, så tidligt som muligt. Pomfritter lavet fra bunden, snittet, vendt i par skefulde olie i en plasticpose og stegt i ovnen er bedre end de færdigkøbte og er stort set fedtfri. Samlet tid: 40 minutter.”

KARTOFLER I KLIMAPERSPEKTIV Mange svarer også i samme konstruktive ånd, at det handler om oplysning, gode opskrifter og at ramme børn og unge på de platforme, de unge bruger hver dag.

”Klimaargumentet er jo nok det mest appellerende for de unge, men der skal en organiseret indsats til. Måske influencere på Youtube kan betales til at promovere kartoflen som den sexede knold, den jo er. Altså, hvem begynder ikke at savle over tanken om at sætte tænderne i en silkeblød, ny kartoffel med smeltende smør?”

Når vi er ved klimadebatten, er det tydeligt, at de 309 svarere både har stort engagement i og viden om fødevarers klimaaftryk.

”Det er jo stadig en lille del af klimaaftrykket, der kommer fra kartofler/ris/ pasta (når man ikke er vegetar). Men det (at kartofler præsterer bedre end pasta/ris, red.) er da et vigtigt argument for at skrue