om kartofler fra Fødevarestyrelsen

Hvormange kartofleranbefalerI?

Kartofler kan indgå i vores måltider flere gange om ugen. Cirka 100 gram kartofler om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret.

Isærunge fravælgerkartofler– er det et problem?

Kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til mange mikronæringsstoffer, og det er særligt vitamin C og kalium samt kostfiber og stivelse. Når kartofler erstattes af ris eller pasta, vil der være behov for at spise flere grøntsager og frugt.

Men både kartofler, ris og pasta kan indgå i en sund og varieret kost efter De officielle Kostråd.

Hvordan kan kartoflermætte godt,selv om de indeholdermere vand og færre kalorierend pasta og ris?

Kartoflen har en relativ lav energitæthed, og modelbe- regninger med udgangspunkt i den danske gennemsnitskost viser, at kartofler kan bidrage positivt til energifordelingen og indholdet af næringsstoffer i kosten. op for kartoflerne,” skriver en øko-ven. Andre bud på klimaområdet er:

Erkartofleret bedre klimavalg end pasta og ris?

Både kornprodukter og kartofler ligger relativt lavt i klimaaftryk. Tendensen er, at kartofler ligger lavere end mel og brød, som igen ligger lavere end ris.

AnbefalerI økologiske kartoflerfrem forkonventionelle kartofler?

Nej. De pesticider, som anvendes i produktionen af fødevarer er vurderet sikre for forbrugeren i de anvendte koncentrationer. Du kan finde mere information om, hvilke fødevarer, der bidrager til danskernes indtag af pesticider i rapporten Pesticide Residues in Food on the Danish Market. Kartofler er ikke i top fem af fødevarer, som bidrager mest til danskernes indtag af pesticider via fødevarer. I top fem er æbler, hvedemel, salat, tomater og gulerødder – i den rækkefølge.

”Det er et vigtigt argument for yderligere at støtte en lokal, dansk økologisk produktion”.

”Kartofler er en stor del af løsningen på arealmanglen til dyrkning af afgrøder. Det er jo den enkeltfødevare, som mætter mest.

MERE HOLISTISK KLIMASYN

Så er der dem, der ser på vores fødevarer som meget mere end klimaaftryk:

”Pis og papir. Hvorfor skal alting altid være dårligt eller godt? Det koster for klimaet, at mennesker lever.”

Det næste svar, vi har valgt ud, er præget af en mere forsonende og holistisk tone:

”Jeg spiser økologisk og helst biodynamisk på baggrund af et spirituelt helhedssyn, hvor det ikke giver mening at isolere klimaet som et problem for sig. Det er en del af en stor sammenhæng og kan ikke isoleres. Vi skal grundlæggende ændre vores måde at være i verden på. Herunder hører naturligvis også ikke at forurene jordkloden og alt, der lever derop og deri – på ALLE planer.”

Apropos forurening: Et andet svar er lige straks mere kontant:

”Konventionelle kartofler sprøjtes MANGE gange. Selvom de kun blev sprøjtet få gange, ville jeg stadig købe økologiske kartofler – at skåne omgivelser og drikkevand for sprøjtegifte er et afgørende argument.”

Samme svarer perspektiverer til de pesticidrester, Fødevarestyrelsen finder på grøntsager solgt i danske butikker. For en god ordens skyld skal det nævnes, at der ikke findes så mange pesticidrester på kartofler, fordi det er planten over jorden, der sprøjtes. Det gøres dog meget intenst i den konventionelle produktion.

”Når der laves stikprøvekontroller på grøntsager, forbavses jeg over antallet af forskellige rester af sprøjtegifte, man finder. Havde det været medicinrester, og man koblede det til polyfarmaci, vil det måske give mere forståelse: Hvilken læge ville sætte en patient i behandling med 28 forskellige lægemidler, også selv om det er ”lidt” af hver slags?”