1 minute read
MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING
Dyrk selv knoldene
”Når vi har nye kartofler i haven, er det meget populært hos børnene. Hvis børn lærer at forbinde kartofler med gode måltider, husker de sikkert det, når de bliver større.”
”Dyrk selv kartofler, og lav en fest, når de første graves op.”
”Selv på en altan er der plads til et par spande. Så kan man følge hele processen, se hvad vand og gødning kan gøre – og glæde sig over, at to læggekartofler bliver til en grydefuld nye, lækre kartofler.”
”Vis dem filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel” (børnefilm fra 1985 om kartoflens historie, red.). Fortæl børn, at man skal spise det, der gror tæt på, hvor
Kræs om kartoffelmaden
”Hjemmebagt rugbrød med smør, nye kartofler, grønt drys, en tynd skive spegepølse og evt. løg. Burde kunne sælges ved en pølsevogn, i 7eleven eller på café? Så kan de lære det.”
”Der er ikke noget bedre end en kartoffelmad med mayo og dild. Kolde kartofler og ressistent stivelse gør sig godt i en antiinflammatorisk diæt.
”Tag til Samsø og se, hvordan kartoffelmaden bliver sat op på en piedestal.”
”Nogle restauranter har jo knækket koden så godt, at det kan lade sig gøre at sælge et stykke toplækkert smørrebrød med kartoffel til 69 kroner – så selvfølgelig kan man få flere til at spise kartofler.”
Visioner, der sætter knolde
”Lav opskrifter, hvor kartofler indgår sammen med grønt, linser, bønner, nødder – med andre ord: Integrér den i nutidige opskrifter”
”Tænk i noget, der smager som en pizzasnegl, men er lavet på kartoffel – og som er lige så nem at få fingre i som pizzasneglen? Noget i den dur. Nemme løsninger, hvor kartoflen spiller hovedrollen.”
”Tallerkenen er en krigszone af sundhedsanprisninger og klimaovervejelser, så jeg ville foreslå at brande kartoflen på det uforarbejdede. Rigtig mad direkte op af jorden. Ingen fabrikker. Ingen transport.”
Klima kan skubbe på
”Klimavalget bør specielt blandt de unge være et hårdtslående argument, men skal helt klart kombineres med tips og ideer til nem og hurtig tilberedning.”
”Måske er det faktisk (viden om) klimabelastning, som skal gøre kartoflen mere attraktiv for de unge.”
”Den markant lavere klimabelastning er et rigtig godt argument.”
”Klimaet! Mange unge går mere op i det i dag end tidligere.”
Overraskende viden under togrejsen, en tur ud i øko-marken, mødet med to kartoffelentusiaster og nænsom håndfordring med nemme opskrifter. Sådan lyder vores opskrift på at opgradere Stine Stavnskærs Kirks syn på kartofler som ”kedelige”.