KONVENTIONEL DYRKNING

Kartofler er den mest sprøjtede hovedafgrøde i dansk, konventionelt landbrug. Den såkaldte behandlingshyppighed var for kartofler i 2020/2021 på 13,65, mens gennemsnittet for alle hovedafgrøder var på 3,46. Kartoflerne sprøjtes altså næsten fire gange så ofte som de øvrige afgrøder i konventionelt landbrug, og der sprøjtes især mod svampeangreb. Det er blandt andet derfor, at udbytterne i spisekartofler er tæt på dobbelt så højt som hos økologerne.

Ifølge Bekæmpelsesmiddelstatistikken er det især i de såkaldte stivelseskartofler, der sprøjtes. De bruges til at lave kartoffelmel, og industrien bruger ca. 99,5 procent af alt kartoffelmelet til at lave fødevarer, papir og medicin.

Læggekartoflen bejdses, før den kommer i jorden. Selv om især bladene sprøjtes, fandt Fødevarestyrelsen i 2021 aktivstoffet Tolclofos-methyl i én ud af syv prøver af nye, konventionelle kartofler fra en dansk butik. Koncentrationen var tæt på grænseværdien.

Aktivstoffet må bruges i et pesticid med handelsnavnet Rizolex 50 FW til at bejdse læggekartofler for at bekæmpe rodfiltsvamp. Det må ikke anvendes senere end 80 dage før høst. Middeldatabasen skriver: ”De bejdsede kartofler er farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder”. Alligevel var der altså rester af pesticidet på de nye kartofler, der blev solgt i Danmark.

Kilder: www.middeldatabasen.dk, Fødevarestyrelsen: ”Pesticidrester i fødevarer 2021” (s. 60) samt Bekæmpelsesmiddelstatistik 2021.

Kartofler er en udfordrende afgrøde at dyrke, da planter og

knolde er udsat for angreb af bl.a. skimmelsvampe. Det griber økologer og konventionelle landmænd meget forskelligt an.

ILLUSTRATION: EVA KREBS LARSEN

Kologisk Dyrkning

Økologiske landmand bruger en stribe mere naturlige metoder, når man nu ikke bruger syntetiske pesticider og kunstgødning i landbruget. For eksempel så luges der mekanisk mod ukrudt i rækkerne, mens kartoflerne hyppes. Et varmt emne i økologisk kartoffelproduktion er de såkaldte biostimulanter til at forbedre jorden og afgrøderne. De er baseret på biologiske materialer, der oprinder i naturen.

Et godt sædskifte er helt afgørende hos en økolog. Hvert år roterer økologen sine afgrøder fra mark til mark, og den enkelte mark skal helst have 3-4 kartoffelfrie år. Det reducerer risikoen for smitte fra jordboende sygdomme.

I 2021 testede Fødevarestyrelsen i alt 5 poser med økologiske spisekartofler (3 fra Danmark, 2 fra udlandet) for pesticidrester. Der var ingen pesticidrester i øko-kartoflerne

De helt tidlige kartofler bliver forspiret, så de kan nå at give et godt udbytte. Når læggekartoflerne er i jorden, vokser de hurtigt, tidligt og kan nå at sætte knolde, før skimlen sætter ind. Alle landmænd har brug for sorter, der er gode til at modstå angreb fra fx skimmelsvampe. Resistensen nedbrydes desværre hurtigt, så der er hele tiden brug for, at der bliver forædlet nye, velsmagende sorter.

Tal om kartofler

Øko-areal: 2400 hektar

Konventionelt areal: 54.000 hektar

Læggekartofler: 9000 hektar

Spisekartofler: 10.000 hektar

Stivelseskartofler: 35.000 hektar

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Kartofler er et klimaklogt valg. Den pointe har de unge dog ikke fanget, fordi de forbinder kartoflerne med traditionel mad med sovs og kød.