I en bekymringstid giver avisen et bud på løsninger

haft dyrevelfærd som tema, men da tørken bare varede ved, stod det klart for os, at vi måtte ændre fokus.

Leder

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Oprindeligt skulle denne avis have

Selvom man skal være varsom med at koble enkelte vejrbegivenheder sammen med klimaforandringerne, er disse tørkeperioder desværre helt i tråd med klimatologernes forudsigelse om, at der går færre år mellem længerevarende tørke i takt med den globale opvarmning.

Vi kunne fylde siderne med den ene problematik efter den anden

I en krisetid som denne kan man altså komme ud på den anden side med flere gode værktøjer i hånden end før.

- og det gør vi da også indimellem - men vi har i dette nummer gjort ekstra meget ud af at se på, hvilke løsninger der kan hjælpe det økologiske landbrug med at være mere tørkeresistent i fremtiden.

Vi skriver både om, hvordan skovlandbrug kan bidrage til skygge for dyrene og dermed øget dyrevelfærd, hvilke forholdsregler man bør tage som mælkeproducent, og hvordan økologer kan få et mere sikkert udbytte ved hjælp af multiafgrø-

Lad tørken gøre os endnu dygtigere

der i marken. Fordelen ved disse løsninger er, at de faktisk hjælper på flere områder: Træerne gavner ikke kun dyrene, men lagrer kulstof, kan bidrage med foder, opsamler overskydende næringsstoffer og øger biodiversiteten. Multiafgrøder sikrer ikke kun landmandens udbytter, men kan også lagre mere kulstof i jorden og øge biodiversiteten.

Så i en krisetid som denne kan man altså komme ud på den anden side med flere gode værktøjer i hånden end før.

FORPERSONENS ORD

Tørkeindekset er, sammen med yr.no og DMI.dk, blevet det site, vi slår op på, inden vi stikker fødderne i arbejdsstøvlerne og tager den første slurk af morgenkaffen. Med en indekspil, der nærmest er groet fast på 10, og et fravær af betydelig regn i ugevis står vi i det økologiske landbrug med udfordringer, der ikke kun mærker vores dyr og planter, men også det vi værner om i økologien; nemlig dyr som fodres så naturligt som muligt og frø, samt plantesorter, der gror, uden at vi trækker for meget på vandings- og jordressourcer.

Græsset til vores dyr vokser ikke, når det er så tørt. Det gør, at vores dyr ikke kan hente nok mad i kløvergræsmarkerne, men det betyder også, at vi ikke kan få hentet de slæt hjem, som skal sikre grovfoder til hele vinteren. Nogle har endda måttet sende dyrene ud at græsse i kornmarken, hvilket er af nød, og fordi vi holder fast i, at vi ikke vil fodre med konventionelt grovfoder.

Det er godt, at vi holder fast, men det er selvsagt ikke godt for pengepungen hos landbrugeren.

Hos vores plante- og grøntsagsavlere smider hestebønnerne blomsterne, løgene går i stok, og kartoflerne er små og få på planten.

Vandingsmaskinerne kører alt det, de kan og må, og mange har nået deres vandingskvoter og sætter deres lid til, at kommunen kan og vil hastebehandle dispensation for yderligere vanding. Jorden er stenhård, og den smule regn, vi får, fugter overfladen, men få centimeter nede er der stadig knastørt.

I foreningen knokler vi på for, at der bliver lavet mere smidige systemer, som har et længere perspektiv end fra år til år. Denne tørke er ikke en del af en tiårs-hændelse - det er noget, vi vil se med kortere og kortere intervaller i nær fremtid.

Selv om vi kan pudse glorien, når vi snakker hensyn til grundvand, glade naturlige dyr, natur og biodiversitet, så har vi til stadighed ploven og radrenseren i jorden for at komme ukrudt til livs.

Ovenstående lyder nærmest som en passus fra Det Gamle Testamente, hvor naturkatastrofer var straffen for, at menneskene ikke havde opført sig efter bogen. Og vi kan måske med rette sige, at det, vi oplever nu, er planetens straf for, at vi ikke har opført os over for Jorden, som vi burde.

At vi generelt som menneskehed har toldet på jordens ressourcer og har taget for meget uden at give nok tilbage.

Vi økologer hævder jo at gøre det bedre end andre, især når det kommer til jordens beskaffenhed, så hvor efterlader det os i denne situation?

Det sætter os præcis der, hvor vi skal gøre det endnu bedre for og med vores jord.

Selv om vi kan pudse glorien, når vi snakker hensyn til grundvand, glade naturlige dyr, natur og biodiversitet, så har vi til stadighed ploven og radrenseren i jorden for at komme ukrudt til livs. Frugtbarhed i jorden og nænsomhed i dyrkningen for at fremme mikroliv, svampehyfer og iltrig struktur er det, der kan være med til at gøre vores jord bedre til at stå imod de ekstremer vejret vil byde på de kommende år.

En frugtbar og plantedækket jord er ikke kun bedre til at holde på fugt og dermed modstå tørkeperioder bedre, den er også langt bedre til at binde kulstof og mindske CO2

Resiliens i vores dyrkningsformer er rykket helt frem på dagsordenen, og heldigvis har vi ikke sovet i timen.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug er nogle af de fremmeste, når det kommer til at udforske alle de bæredygtige håndtag, vi kan gribe og gøre i.

Vores landbrugsmedlemmer lægger nysgerrigt mark og arbejdskraft til de vildeste forsøg, så vi sammen sætter jordfrugtbarhed på dagsordenen i et fælles ønske om at sætte maskinen mindre i jorden og lade planter, kompost og mikroliv gøre et større del af arbejdet, står højt.

For som jeg plejer at sige: Økologi er ikke en religion, men er det allerbedste redskab til at omstille vores landbrug og fødevareproduktion. Og lige nu er økologien og økologerne (på trods af den modstand fra klima og vejrlig, der for den største del er forårsaget af andre dyrkningsformer end den økologiske) i en rivende udvikling.

Og det er en nødvendighed, at vi lægger os i selen, for vi skal blive dygtigere, vi skal gøre det bedre. Det beder fremtiden og de kommende generationer os om.

UDGIVER Økologisk Landsforening

Agro Food Park 26 8200 Århus

Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

UDKOMMER

10 udgivelser årligt

Oplag 2.300

ISSN 2596-8181

REDAKTION

Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868

Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk

Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

TEMA: TØRKE

Overstiger varmen 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt

Læs også:

Tema: Tørke

Side 4-5

- Træer redder grise i tørken

Side 6-7

- Landmændene skal vænne sig til tørkeperioder

- ICOEL: Tip til tørken

Side 8-9

- Flere afgrøder på samme mark kan forebygge tørkeproblemer

- Sprøjtefri jordbæravler tacklede tørken

Blade på grisenes menu

- FAGLIGT TALT: Jordfrugtbarhed mod tørken

Mark & Stald

Side 10-11

- Lempede regler skulle give 300 øko-honningproducenter, men har kun givet 12

Side 12-13

- Nu kan økologer få et gratis udviklingstjek

- Nyt tilbud skal fremme naturen i det økologiske landbrug

- ICROFS: Avl for gladere grise i stalden

Nyt forskningscenter skal undersøge vådområders klimaeffekt nærmere

Politik & Udvikling

Side 14-15

- Verdens arter har det langt værre, end eksperter hidtil har troet

- Pesticider presser viben og sanglærken

- Regeringen udskyder plan for plantebaseret mad

Side 16-17

- Ny strategi skal skaffe mere kapital og jord til øko-fond

- Knap seks mia. kr. skal få livet tilbage i det danske vandmiljø

Køkkener på lærerigt visit i Månssons salatmarker

Mad & Marked

Side 18-19

- MARKEDSKLUMME: Ny energi og optimisme i foodservice

- Økologisk succes i Gudhjem

- Både Netto og Rema 1000 tror på vækst i det økologiske salg i 2023

- Coop forventer en lille tilbagegang

Side 20-21

- Producenter af økologisk frugt og grønt skal blive bedre til at vise flaget

Side 22

- Vild Is har succes med lokale bær i Cold Hawaii

Vores økologiprocent ligger allerede i dag meget højt med et gennemsnit på over 75 pct. på Løgismose-fødevarer. Når vi sætter et mål om 90 pct., er det et signal om at give forbrugerne mere økologi – ikke mindre.

JESPER UGGERHØJ, ADM. DIREKTØR I LØGISMOSE, FORTÆLLER OM VIRKSOMHEDENS AMBITIONER FOR ØKOLOGIEN, I EN TID HVOR ØKO-ANDELEN FALDER.

6,4 mio. euro ekstra kan danske landmænd se frem til, hvis EUKommissionens forslag om ekstra midler til landmænd, der er påvirket af klima-begivenheder og andre handelsrelaterede problemer, vedtages.

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.D K

1. Pesticidforbruget i kaffeproduktionen er stukket af, og det gør flere og flere mennesker syge

2. Øko-jord dyrkes nu konventionelt, efter at Naturstyrelsen har overtaget

3. Nye nordiske kostråd: Spis primært plantebaseret

4. Nu bliver det forbudt at sprøjte ved visse drikkevandsboringer

5. Lempede regler skulle give 300 økohonningproducenter, men har kun givet 12

Læs flere nyheder på www.økonu.dk