Kan vi øge trafiksikkerheden og samtidig sikre fremkommelighed? – et debatoplæg om trafikken i Gentofte Kommune
Til alle borgere i Gentofte Kommune og andre interesserede Gentofte Kommunalbestyrelse er i gang med at formulere en trafikpolitik. Processen startede med borgermødet i november sidste år, hvor der blev lagt op til en dialog og debat om trafikforholdene i Gentofte Kommune. Mange borgere har efter borgermødet fulgt opfordringen til at komme med input hertil – skriftligt og via kommunens hjemmeside. Dette debatoplæg indeholder Kommunalbestyrelsens målsætninger med trafikken i kommunen og giver et kort rids over hvilke trafikale tiltag, vi i Kommunalbestyrelsen diskuterer. Drøftelserne er sket på baggrund af de indkomne indlæg fra kommunens borgere. Med debatoplægget lægger vi således vores drøftelser åbent frem og håber, at det kan inspirere til, at borgerne giver deres mening tilkende om trafikforholdene i Gentofte Kommune. Målet er, at kommunens trafiksikkerhed er i top og samtidig sikre en god fremkommelighed.
2
Der findes endnu ikke en færdig plan for, hvordan vi når det mål. Mange medarbejdere i kommunen arbejder med at definere og beskrive forskellige veje til målet, men Kommunalbestyrelsen lægger samtidig vægt på at høre borgernes mening. Alle bidrag, ideer og holdninger til trafikale spørgsmål er velkomne og vil sammen med de allerede indkomne indlæg indgå i det videre arbejde med at udarbejde en trafikpolitik. Vi forventer at sende det endelig og specificerede oplæg til trafikpolitik i høring til efteråret. Gå eventuelt ind på vores hjemmeside. Her vil vi offentliggøre information om høringen, så snart vi kender datoerne. Vores arbejdsplan lægger op til, at trafikpolitikken skal vedtages i slutningen af året. Trafikpolitikken skal være et godt arbejdsredskab for alle, som arbejder med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Trafikpolitikken skal bidrage til at gøre Gentofte Kommune et fortsat godt sted at bo, leve og arbejde.
Hans Toft Borgmester Gentofte Rådhus, juni 2007
3
Hvordan tilrettelægger vi trafikken i en moderne kommune, så det både er sikkert at færdes i trafikken og muligt at komme frem? Hvilke tiltag skal vi sætte i gang for at nå målene? Hvilke aktører og samarbejdspartnere skal vi eventuelt have fat i for at nå målene?
Vision Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Det er visionen for kommunen, og den indebærer, at det også skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. Vejene til mål er til debat Kommunalbestyrelsen har fastagt trafikale mål på fire områder. Spørgsmålet er, hvordan vi når målene. Det er, hvad der er til debat, og borgerne inviteres hermed til at deltage.
Hvem er myndighed? Grundlaget for trafik- og vejadministration er færdselsloven og vejlovene. Derfor arbejder kommunen tæt sammen med Gentofte Politi. I det daglige varetages vejmyndigheden over de private fællesveje og offentlige veje af vejsektionen i Gentofte Kommune.
4
Kommunalbestyrelsens mål for trafikken er: 1. Hastighed • Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. • Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. • Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. • Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. 2. Parkering • Der skal være gode parkeringsforhold i kommunen. 3. Bløde trafikanter • Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (gående og cyklister) og handicappede. 4. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd • Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken.
5
Hvad får trafikanter i Gentofte til at sætte farten ned? Hvilke tiltag virker på de forskellige typer af veje, når det gælder nedsættelse af farten? Skal borgerne fortsat selv kunne betale for fartdæmpende foranstaltninger på boligvejene? Hvordan skal skolevejene sikres? Skal hastighedsbegrænsningen på de overordnede veje ved skolerne gælde hele dagen eller kun om morgenen, når børnene møder i skolerne, og om eftermiddagen, når de skal hjem?
1 Hastighed Hvis uheldet er ude, har farten en afgørende betydning. Farten afgør ofte, hvor alvorlig en ulykke ender med at blive. Kommunalbestyrelsen har fokus på, at grænserne for, hvor hurtigt man må køre, bliver overholdt. Undersøgelser viser, at selv en lille fartoverskridelse gør en stor forskel - hvis uheldet er ude. Jo højere fart, jo større ulykkesrisiko og desto mere fatale konsekvenser. Kommunalbestyrelsen drøfter, hvad der kan få trafikanter til at sætte hastigheden ned på de forskellige veje.
Om hastighed Hvis alle overholdt hastighedsgrænserne, ville der i Danmark hvert år spares 100 menneskeliv og 1.500 vil undgå at komme til skade. Erfaringer viser, at hvis hastigheden generelt sættes ned med 10 procent, falder antallet af alvorlige personskader med 20 procent. I dag kører ca. 60 % af bilisterne for stærkt i byområder. Kilde: Storkøbenhavns Trafiksikkerheds Råd
6
Hastighed på de overordnede veje Trafikmængden på de overordnede veje er stor og vejenes standard er gode. Trafikanter må i dag køre 60 km/t på disse veje. De overordnede veje i kommunen er hovedfærdselsårer, og betyder meget for, hvordan afviklingen af trafikken opleves. Derfor er der ikke fartdæmpere på det overordnede vejnet. Kommunalbestyrelsen har drøftet muligheden for at sætte hastigheden ned på enkelte af de overordnede veje fra 60 km/t til 50 km/t. En eventuel nedsættelse af hastigheden, skal have klare trafiksikkerhedsmæssige fordele. Kommunalbestyrelsen har blandt andet drøftet at sætte hastigheden ned på Nybrovej, Vangedevej, Smakkegårdsvej, Ermelundsvej og Høghsmindevej fra 60 km/t til 50 km/t. Fordelene ved at sætte hastigheden ned netop på disse veje er, at det vil sikre en lavere fart ved vejkrydsene, hvor mange cyklister og fodgængere passerer. Omvendt findes det ikke aktuelt at ændre hastigheden f.eks. på Tuborgvej og Bernstorffsvej. De to veje er to-sporede i begge retninger. Hastigheden på Lyngbyvejens lokalgader ændres ligeledes ikke, da de er ensrettede og kun krydses af bløde trafikanter ved lysregulerede kryds. På Kystvejen er hastighedsgrænsen 70 km/t. Kommunalbestyrelsen drøfter her de fremtidige vejforhold og hastighed i forbindelse med planerne om Skovshoved Havn og by. Fartkontrol på de overordnede veje Fartkontrol er nødvendigt de steder, hvor der ikke er lavet fysiske foranstaltninger, der dæmper farten. Undersøgelser viser, at kontrol medfører et generelt meget lavere hastighedsniveau. I dag gennemføres fartkontrol bl.a. fra biler med særligt måleudstyr. Desværre er der ikke så mange af disse biler til disposition, og dem der er, skal dække hele landet. Derfor drøfter Kommunalbestyrelsen, om der på anden vis er mulighed for at etablere forsøg med automatisk fartkontrol. Den automatiske fartkontrol med fotoapparater i særlige kasser er afprøvet i Århus Kommune og fungerer i Sverige og Norge. I Århus Kommune er der ikke evalueret på erfaringerne.
Automatisk fartkontrol i Sverige og Norge I Sverige og Norge har man sat målekasser op. Målekasserne kan indeholde et kamera, der noterer hastigheden, men gør det ikke altid. Trafikanterne ved ikke, hvornår målekassen er i brug og de facto noterer fartsyndere. Fordelene ved denne type kontrol er, at den regulerer trafikanternes trafikadfærd; de sætter faktisk farten ned ved målekasserne. Ulempen er, at trafikanterne kan have en tendens til at sætte farten op, når de er ude af målekassens rækkevidde.
7
Fartdæmpere på boligveje Boligvejene i Gentofte Kommune er forsynet med ca. 450 fartdæmpere. Hovedparten er betalt af brugerne. Fartdæmpere kan etableres, hvis 2/3 af de berørte grundejere synes, at det er en god idé.
Tempo 40 zoner i Gladsaxe Kommune Antallet af bump er reduceret i Gladsaxe i forhold til tidligere, men de er nu placeret efter strategiske overvejelser - fx ved institutioner. Erfaringen fra Gladsaxe viser, at trafikanterne har sat hastigheden ned med ca. 10 %. Det svarer til 3-4 km/t.
Hastighed på boligveje Kommunalbestyrelsen drøfter også muligheden for at sætte hastigheden ned på kommunens boligveje. I dag er mange af kommunens boligveje forsynet med foranstaltninger, der skal reducere hastigheden. De nuværende regler giver mulighed for, at brugere selv betaler fartdæmpning. Spørgsmålet er, om Kommunalbestyrelsen bør arbejde for andre former for fartdæmpning på boligvejene. Kommunalbestyrelsen har drøftet forskellige løsninger i forhold til at bringe hastigheden ned på kommunens boligveje, og har også drøftet den model, der anvendes i Gladsaxe Kommune. Her har de etableret tempo 40 zoner i alle boligområder i 2000. Tempo 40 zoner på boligvejene i Gentofte Kommune forudsætter, at eksisterende hastighedsdæmpende anlæg renoveres, og at der sættes zonetavler op. De hastighedsdæmpende foranstaltninger kan ske på mange forskellige måder eksempelvis som forvarslinger, porte, hævede flader med ramper, bump, indsnævringer eller minirundkørsler.
8
Hastighed på skoleveje De veje, som børn benytter til og fra skole, skal især være trafiksikre. Det er et af Kommunalbestyrelsens klare trafikmål. Kommunalbestyrelsen har drøftet muligheden for at sikre skolevejene ved at nedsætte hastigheden på veje omkring skolerne. En nedsættelse af hastigheden på skoleveje kan ske ved at iværksætte de initiativer, som er beskrevet i foregående afsnit. Kommunalbestyrelsen drøfter muligheden for at lave variable hastighedsbegrænsninger der, hvor overordnede veje støder op til kommunens skoler. De er allerede etableret ved Tjørnegårdsskolen, Maglegårdsskolen, Hellerup Skole og Munkegårdsskolen.
Variable hastighedstavler Gentofte Kommune har på det overordnet vejnet i forbindelse med Tjørnegårdsskolen, Maglegårdsskolen, Hellerup Skole og Munkegårdsskolen etableret variabel hastighedsbegrænsning til 40 km/t. Gentofte Kommune har i samarbejde med skolen og politiet fastsat perioden for hastighedsbegrænsningen. Om
morgen er hastighedsbegrænsningen typisk mellem 7.30 og 8.30. Om eftermiddagen varierer det fra skole til skole alt afhængig af, hvor den tilknyttede GFO er placeret, samt hvornår der er flest elever, som forlader skolen. Den variable hastighedsbegrænsning ved skolerne fungerer godt og skærper bilisternes opmærksomhed på, at de passerer en skole.
9
2 Parkering Parkeringsproblemerne i Gentofte Kommune er taget til de senere år. Det skyldes især, at stadig flere borgere får stadig flere biler. Det betyder, at i visse dele af kommunen, kan det være svært at finde en p-plads og borgerne kan blive fristet til at parkere ulovligt. Det kan være med til at forringe trafiksikkerheden. Kommunalbestyrelsen drøfter en række tiltag, der skal begrænse den uhensigtsmæssige parkering. Hvordan begrænser vi uhensigtsmæssig parkering? Hvordan skal niveauet for kontrol af ulovlig parkering være? Skal vi fortsat kunne parkere med to hjul på fortorvet på villavejene?
Parkeringszoner ved stationer og bydelscentre Det er en mulighed at oprette parkeringszoner, der hvor parkeringsproblemerne er størst – bl.a. ved stationerne og i bydelscentrene. Bilisterne vil herefter kunne parkere i begrænset tidsrum, og der skal udstedes parkeringsafgift ved overtrædelse. Det vil medføre, at nye skilte skal sættes op, og formentlig mere trafik på p-pladserne i parkeringszonerne end vi ser i dag, da gennemstrømningen af biler øges. Kommunalbestyrelsen drøfter desuden, i hvilket omfang en eventuel ordning med parkeringszoner skal suppleres med beboerlicenser. Med beboerlicenser vil det blive muligt for beboerne ved p-zonen at parkere uden at følge tidsbegrænsningen. Kommunalbestyrelsen drøfter desuden, om parkeringszoner bør kombineres med, at kommunen etablerer et kommunalt parkeringskorps. Det vil give kommunen mulighed for selv at fastsætte niveauet for kontrol af ulovlig parkering. Med et kommunalt parkeringskorps kan kommunen desuden prioritere og sætte ind, hvor erfaringen viser, at der er et særligt behov – fx ved bydelscentrene, stationerne og ved Bakken om sommeren.
10
Parkering på villaveje I Gentofte Kommune er det i dag tilladt at parkere med det ene hjulsæt på fortovet. Det er både godt og skidt. Det giver flere ’parkeringspladser’, når bilister kan parkere i begge vejsider, og parkerede biler bidrager også til, at andre bilister sætter farten ned på boligvejene. Omvendt slider det på kantsten og fortov, og i nogle tilfælde kan det svært passere på fortovet, når bilerne fylder det meste. Hvis bilerne i stedet skal holde langs fortovet – og ikke på fortovet – vil de i nogle tilfælde blokere for passage på vejen. Det betyder, at der på nogle veje nødvendigvis skal udstedes et forbud mod at parkere i den ene side. Herved forsvinder op mod halvdelen af parkeringspladserne på sådanne villaveje. Det er ikke vurderingen, at et p-forbud på fortovene vil give bedre trafiksikkerhed. Måske tværtimod. Gennemkørende bilister vil opleve, at oversigten bliver bedre og fristes til at sætte farten op, såfremt parkeringsforbuddet kun bliver i den ene vejside. Desuden vil bilister, som parkerer i mod færdselsretningen, opleve ringere oversigtsforhold, fordi bilerne vil holde meget tæt.
Antallet af biler i Gentofte Kommune blev pr. 1. januar 2007 opgjort til at være 24.988 Antal biler pr. familie er 0,7 Stigning i antal biler på 12 % i de seneste 10 år Kilde: Danmarks Statistik
11
Hvordan kan kommunen understøtte handicappede i trafikken? Hvad kan kommunen gøre for at forbedre forholdene for cyklister?
3 Bløde trafikanter Når offentlige arealer skal indrettes ønsker Kommunalbestyrelsen særlig opmærksomhed på, at også de bløde trafikanter – herunder handicappede og cyklister – skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken. Handicappede Når kommunen vedligeholder infrastrukturen – fx fortovene – er der god mulighed for at gøre det nemmere for handicappede personer at færdes i trafikken. Det er Kommunalbestyrelsen meget opmærksom på og arbejder i den forbindelse tæt sammen med kommunens Handicapråd. Handicaprådet varetager de forskellige handicaporganisationers interesser. Desuden er kommunen i gang med at formulere en handicappolitik. Et af målene i politikken er at gøre det så nemt som overhovedet muligt for handicappede at komme frem og færdes i trafikken. Indsatsområderne handler om at forbedre kantstensovergange, lave belægningsflader, der fortæller hvor man er, etablere lyskryds med lydsignaler og nedtælling og lave adgang til offentlige steder uden trapper.
12
Cyklister Kommunalbestyrelsen har besluttet at lave cykelstier langs alle overordnede veje. Når alle cykelstier er færdige, vil det betyde øget trafiksikkerhed for cyklister, og at kommunen har et fintmasket cykelrutenet. Undersøgelser viser, at især børn har glæde af den øgede trafiksikkerhed, som cykelstier giver. Cykelrutenettet er fastlagt ud fra, at bløde trafikanter får den kortest mulige vej til deres mål – typisk skoler, institutioner, centerområder og kollektiv trafik. Forholdene for cyklister kan også forbedres ved at etablere cykelparkering ved stationer, busstoppesteder, bydelscentre mv. Det kan måske også medvirke til at flere vælger cyklen i stedet for bilen på de korte ture.
Kommunens cykelrutenet Cykelrutenettet er sammensat af overordnet trafikveje med cykelstier, udvalgte boligveje og eventuelt separate stiforbindelser. Alle krydsninger mellem cykelstier og veje er specielt markeret.
13
Hvilke tiltag og aktiviteter kan minimere uhensigtsmæssig adfærd i trafikken?
4 Samarbejde om at sikre god trafikadfærd De fleste uheld i trafikken, skyldes menneskelige fejl og uhensigtsmæssig adfærd i trafikken. Kommunalbestyrelsen bakker naturligvis aktivt op om det trafikale arbejde, der går på at informere og oplyse om god adfærd i trafikken. Det er et arbejde, som i vid udstrækning folder sig ud på kommunens mange institutioner, både daginstitutioner og skoler. Mange skoler arbejder på at lave trafikpolitikker, der lægger linierne for, hvordan trafikken til og fra skolerne bedst afvikles. For ikke at tale om det store arbejde, som hver dag udføres af lærere, pædagoger og skolepatruljer, der gør veje til og fra skole mere sikre. Og i timerne, hvor børnene har færdselslære og undervisning om trafik – her grundlægges fra barns ben en god holdning til trafikken.
14
Det anser Kommunalbestyrelsen som meget vigtigt. Også i daginstitutionerne foregår der rundt omkring et arbejde med at introducere børnene til trafikken og lære, hvordan man skal passe på, når man færdes i denne. Desuden fortsætter Kommunalbestyrelsen også i 2007 samarbejdet med forskellige organisationer om kampagner og arrangementer, der alle har budskaber om at udvise god adfærd i trafikken. Det handler om: • • • • • • • •
cykelhjelmskampagne skolestartkampagne ”ABC- Alle Børn Cykler” fra Dansk Cyklistforbund landsdækkende fælleskampagne om brug af sikkerhedssele landsdækkende fælleskampagne om hastighed landsdækkende indsats om unge og trafiksikker virksomhed åben cykelbane debatarrangementer i 9.klasse med trafikinformatør. 15
I Gentofte Kommune er der ca.: 270 km veje 120 km cykelstier 530 km fortove
Derfor inviterer kommunen til debat om trafikken Kommunalbestyrelsen vil have en trafikpolitik for Gentofte Kommune. Målet er klart. Trafiksikkerheden skal være i top, og der skal samtidig sikres en god fremkommelighed. Kommunen arbejder med at finde og definere forskellige veje til målet, men ønsker også løbende at drage borgerne med ind i arbejdet. Det er tidligere sket via hjemmesiden og borgermøder. Borgernes bidrag er med til at forme det fundament, som trafikpolitikken skal bygges på. Kommunen forventer, at det endelige og specificerede oplæg til trafikpolitik kommer i høring til efteråret, og der lægges op til en vedtagelse i slutningen af året. Trafikpolitikken skal være et godt redskab for alle, der arbejder med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. En udmøntning af trafikpolitikken skal bidrage til at gøre Gentofte Kommune et fortsat godt sted at bo, leve og arbejde.
Sådan deltager du i debatten Hvis du har bemærkninger eller forslag er du velkommen til at skrive til kommunen via hjemmesiden, via plan@gentofte.dk eller til Gentofte Rådhus, Plan, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund. Vi skal have bemærkninger og forslag inden d. 6. juli 2007. Alle bidrag, ideer og holdninger til trafikale spørgsmål er velkomne, og vil sammen med de allerede indkomne indlæg indgå i det videre arbejde med at udarbejde en trafikpolitik.
Debatoplægget er i høring fra den 6. juni 2007 til den 6. juli 2007. Det kan ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden www.gentofte. dk samt udleveres ved henvendelse på Gentofte Rådhus i Kommuneservice.
Debatoplægget er udgivet af Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune. Layout: Operate A/S. Fotos: Bjarne Hansen. Tryk: Vester Kopi.