Uddrag af Gentofte Kommuneplan 2009 by operate

Forslaget er i høring fra den 14. december 2007 til den 14. marts 2008 og kan ses på kommunens biblioteker og hjemmeside, samt udleveres ved henvendelse på Gentofte Rådhus i Kommuneservice. Indsigelser eller ændringsforslag kan sendes til: Gentofte Rådhus, Plan, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, pr. e-mail til plan@gentofte.dk eller via kommunes hjemmeside, www.gentofte.dk senest den 14. marts 2008.

Gentofte-Plan samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplan i ét dokument.

Forslag til Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplan 2009 i offentlig høring

Gentofte-Plan 2008 Forslag til Kommuneplan 2009

Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk

Gentofte-Plan 2008 - Forslag til Kommuneplan 2009 December 2007 Udgivet af Gentofte Kommune Grafisk tilrettelĂŚggelse: Operate A/S Tryk: Frederiksberg Bogtryk A/S 1. oplag: 300 eksemplarer Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens Kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse ÂŠ Kort og Matrikelstyrelsen

Kommuneplan 2009 Forord .................................................................................................................................. 5

INDLEDNING ........................................................................................................................... 7

HOVEDSTRUKTUR ................................................................................................................. 11 << Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune, 12 << Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008, 14 << Bymønster, 14 << Rammeændringer, 17 << Arealreservationer, 20 << Fremtidig byudvikling, 20 << Grønne områder, 22 << Centerstruktur og detailhandel, 23 << Stationsnære områder, 30 << Kolonihaveområder, 32 << Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer, 34 << Særlige områder, 47 << Kystnære områder, 49 << Strandbeskyttelse, 49

RAMMER FOR PLANLÆGNING ............................................................................................. 51 << Generelle rammer, 53 << Specifikke rammer, 58

REDEGØRELSE ...................................................................................................................... 115 << Bydelsbeskrivelser, 116 << Boligområder, 145 << Erhvervsområder, 147 << Arealanvendelse, 150 << Grønne områder, 155 << Kulturelle institutioner, 160 << Forsyning, 162 << Trafik, 164 << Centerstruktur og detailhandel, 166 << Stationsnære områder, 168 << Forhold til anden planlægning, 170

Gentoftes grønne struktur fastholdes og videreudvikles.

Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, Kommunalbestyrelsen sigter mod, bl.a. gennem styring af offentlig og privat anlægsvirksomhed. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem m.v. Hovedstrukturen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen er næsten fuldt udbygget. Hovedstrukturen beskrives inddelt efter hovedemner, der berører hele kommunen.

<< Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune << Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008 << Bymønster << Rammeændringer << Arealreservationer << Fremtidig byudvikling << Grønne områder << Centerstruktur og detailhandel << Stationsnære områder << Kolonihaveområder << Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer << Særlige områder << Kystnære områder << Strandbeskyttelse I redegørelsen findes forudsætningerne for hovedstrukturen og en nærmere beskrivelse af bydelene.

12 | hovedstruktur

forslag til kommuneplan 2009

Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for kommende generationer.

Kultur og Bibliotek

Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Formålet er at angive retning for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer.

Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i den nære bebyggelse og lokalområdet.

Gentofte Kommune har som et fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Bibliotekerne har en central rolle og har udviklet sig til også at være huse, hvor kulturaktiviteter og kulturoplevelser er en del af tilbuddet til borgerne.

Gentofte-Plan indeholder Kommunalbestyrelsens vision, overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til de enkelte målområder.

Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens rige kulturarv, herunder de mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. De grønne områder skal bevares og styrkes.

I Ordrup etableres i 2008 et nyt multihus, der både rummer bydelsbibliotek, gymnasiebibliotek, idrætsfaciliteter og auditorium.

For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. I arkitekturpolitikken opstilles Kommunalbestyrelsens målsætning som ejendomsejer og – forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver.

Strategien for den fysiske planlægning er en integreret del af GentoftePlan, der udmøntes og realiseres gennem kommuneplanen. Gentofte-Plan er Gentofte kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi.

Vision for Gentofte – ”et godt sted at bo, leve og arbejde” er at kommunen fortsat vil være kendt for det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi – og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, søer, skove, strand og hav, den rige kulturarv samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede.

Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten i vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. For tydeligere at relatere de enkelte målområder i Gentofte-Plan i forhold til den fysiske strategi er der kort redegjort for de aktuelle tiltag indenfor en række målområder.

Vision for målområdet er, at alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning.

Musikskolen, DramaBilledskolen, Børnekulturcentret og aftenskolerne samles i et fælles hus på Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8. Øregaard Museum har i stadig højere grad prioriteret kvalitet og formidling af både den faste og de skiftende udstillinger. Museets aktiviteter og besøgstal er steget markant – et niveau der skal fastholdes og udvikles. Den aktive deltagelse og ønsket om selv at have indflydelse på den kulturelle og kreative udfoldelse er omdrejningspunktet for et 3-årigt forsøg med Aktivitetshuset i Gentoftegade 71. Skole og Fritid Visionen er, at alle børn skal lære mere. De skal lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. En opfølgning på visionen er muliggjort ved hjælp af ekstraordinære investeringer i udvidelse og modernisering af bygninger både til skole og til fritid, der omfatter såvel pædagogisk nytænkning som plads

forslag til kommuneplan 2009 hovedstruktur | 13

til 2000 flere børn. Her er tale om skoler, fritidsordninger, idrætshaller og forskellige friluftsanlæg, sådan at også idrætslivet i Gentofte Kommune har fået bedre fysiske vilkår. Arbejdet med udbygning og forbedring af de fysiske rammer forventes tilendebragt i løbet af de nærmest kommende år. Idræt og Fritid Visionen er, at alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv at aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere.

tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Gentofte Kommunes natur- og miljøindsats omfatter følgende områder: << Natur og grønne områder << Vandforsyning, << Spildevand << Affald og genanvendelse << Energi << Trafik << Virksomheder << Luftforurening << Agenda 21

I kommunens Idræts- og bevægelsespolitik med en 12 årig vision og en række mål for perioden 2005 -08 er der sat særlig fokus på at styrke idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter inden for fire indsatsområder; elite idræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper iværksat. For alle områder skal rammerne styrkes, også de to store kommunale fælles idrætsanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark. Natur og Miljø Visionen er, at Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst kommune præget af grøn natur, høj miljøstandard og rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Som følge af kommunalreformen har Gentofte Kommune fået det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret

Gentofte Kommune er præget af natur og rekreative områder af høj kvalitet.

50 | hovedstruktur

forslag til kommuneplan 2009

Kystnære områder og Strandbeskyttelseslinje

Klampenborg st.

Lyngby-Taarbæk Kommune

Ordrup st. Jægersborg st.

Kildebakken st.

Gladsaxe Kommune

Charlottenlund st.

Str

an dv eje

Bernstorffsvej

ej yv gb n Ly

Gentofte st.

Bernstorffsvej st.

Vangede st.

Dyssegård st. Hellerup st.

Københavns Kommune

1:40.000

Kystnære områder Strandbeskyttelseslinje Kommunegrænse S-togstationer

Kystvejen, Gentoftes strandpromenade langs Øresund.

Rammer for planlægning Rammer for lokalplanlægning omfatter dels en række generelle rammer, dels rammer for de enkelte dele af kommunen. Disse rammer uddyber og supplerer kommuneplanens hovedstruktur ligesom de gennem lokalplaner eller ved forbud i Planloven §12, stk. 3 lægger begrænsninger for bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som Kommunalbestyrelsen kan vedtage, men rammerne skaber ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført i rammerne. Rammerne er ikke mere detaljerede end, at der fortsat er rimelig fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Der er således sikret mulighed for justering og detaljering i forbindelse med fastlæggelse af lokalplanernes bestemmelser, som i mange tilfælde vil være skærpede i forhold til rammernes. Rammerne er opbygget efter en landsdækkende standard kaldet PlanDK2. Standarden fastsætter anvendelseskategorier og sikrer en ensartet opbygning af rammerne. Kommunens bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vist på rammekortet. Opdelingen i enkeltområder er foretaget ud fra, hvad områderne anvendes til - f.eks. til overvejende boligformål, erhvervsformål, offentlige formål osv.

Der er tilstræbt en opdeling med nogenlunde ensartet bebyggelse og anvendelse inden for hvert enkeltområde. Grænserne følger i princippet ejendomsskel og markante fysiske træk. Hvor offentlige funktioner alene betjener det kvarter, hvori de ligger, er de ikke udskilt som selvstændige områder. Det gælder således børnehaver, parkeringspladser osv. Påtænkte større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger, bør drøftes med Gentofte Kommune inden egentligt projekteringsarbejde sættes i gang, idet det som regel vil være nødvendigt at udarbejde lokalplaner samt foretage eventuelle heraf følgende tilpasninger af projekterne. For arealer, som omfattes af en byplanvedtægt, godkendt i henhold til den tidligere byplanlov, gælder vedtægtens bestemmelser, indtil de eventuelt ændres ved en lokalplan. Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af rammerne. Servitutbestemmelser kan ophæves ved lokalplanlægning, for så vidt der er tale om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, jf. planloven.

52 | rammer for planlægning

forslag til kommuneplan 2009

Rammekort Lyngby-Taarbæk Kommune

2. Klampenborg - Skovshoved 4. Jægersborg 3. Ordrup - Charlottenlund

5. Gentofte

6. Vangede

Gladsaxe Kommune

1. Hellerup

7. Dyssegård

Københavns Kommune © KMS

1:40.000

Boligområde

Rekreativt område

Centerområde

Område til tekniske anlæg

Blandet bolig- og erhvervsområde

Lokalcenter

Erhvervsområde

Kommunegrænse

Område til offentlige formål

Bydelsgrænse

rammer for planlægning | 53

forslag til kommuneplan 2009

Generelle rammer Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning er inddelt i: << Generelle rammer for hele kommunen << Generelle rammer for typer af områder – Boligområde (B) – Centerområde (C) – Blandet bolig- og erhvervsområde (EB) – Erhvervsområde (E) – Område til offentlige formål (D) – Rekreativt område (F) – Område til tekniske anlæg (T) << Temarammer

Generelle rammer for hele kommunen Bevaringsværdig bebyggelse For bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen (SAVE), jf. kort i hovedstruktur, gælder: << at de er bevaringsværdige << at bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse << at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske efter Kommunalbestyrelsens godkendelse. Trafikstøj For områder udlagt til boligformål og lignende (støjfølsom anvendelse) skal det sikres, at områdets primære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 55 dB(A) fra vejtrafik, og 60 dB(A) fra jernbanetrafik. For områder udlagt til offentlig og privat administration, liberale erhverv og lignende skal det sikres, at områdernes primære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over

60 dB(A) fra vejtrafik, og 65 dB(A) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger. Det skal tillige sikres, at den øvre grænse på 75 dB for vibrationer bliver overholdt. Skorstene og ventilationskanaler, tekniske anlæg m.v. Ved etablering af varmecentraler, skorstene og tekniske anlæg m.v., kan de dertil knyttede skorstene, ventilationskanaler og lignende etableres i den højde, som gældende forskrifter kræver, uanset de i rammer for enkeltområder anførte maksimale bygningshøjder. Naturgas- og kraftvarmeforsyning Hovedfordelingsledninger og regulatorstationer til naturgas, og transmissionsledninger, vekslerstationer og spidslastcentraler til kraftvarme

kan anlægges og vedligeholdes i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Opsætning af antenner m.v. Fritstående antenner og parabolantenner med en diameter over 1 meter må kun opstilles på terræn, og højden må ikke overstige 1,8 meter. Antenner på terræn og parabolantenner skal placeres i en afstand af min. 2,5 meter fra naboskel og i en afstand af mindst 10 meter fra vejskel, og tagantenner må ikke gives en højde på mere end 2,5 meter over den enkelte ejendoms højeste bygningsdel. Andre bestemmelser Foruden kommuneplanens rammebestemmelser findes der andre bestemmelser, der er fastsat ved anden lovgivning og planlægning, f.eks. Jordforureningsloven, fredskovspligt, fredninger og beskyttelseszoner ifølge Naturbeskyttelsesloven samt vejbyggelinjer.

60 | rammer for planlægning

forslag til kommuneplan 2009

Hellerup Plannr.

1.B1

1.B2

1.B3

1.B4

Plannavn

Bernstorffsparken og Høeghsmindevej

Bernstorffsvej og Kildegårdsvej

Hellerupvej

Tranegårdsvej

Generel Anvendelse

Boligområde

Specifik Anvendelse

Etagebolig

Bebyggelsesprocent

Bebyg.pct. af

den enkelte ejendom

Maks. etager

3½

Maks. bygningshøjde (m)

Bemærkning

Servicestation. Bevaringshensyn.

Bevaringshensyn.

Plannr.

1.B5

1.B6

1.B7

1.B8

Plannavn

Tranegårdsvej og Charlottenlundvej

Tranegårdsvej og Gersonsvej

Blidahpark m.v.

Strandlund

Generel Anvendelse

Boligområde

Specifik Anvendelse

Etagebolig

Bebyggelsesprocent

Bebyg.pct. af

den enkelte ejendom

Maks. etager

Maks. bygningshøjde (m)

Bemærkning

Bevaringshensyn.

Kun kioskfunktioner m.v. og kun i tilknytning til fællesbygning. Bevaringshensyn.

rammer for planlægning | 61

forslag til kommuneplan 2009

Hellerup Plannr.

1.B9

1.B10

1.B11

1.B12

Plannavn

Duntzfelts Allé

Lille Strandvej

Strandparksvej

Ved Eltham

Generel Anvendelse

Boligområde

Specifik Anvendelse

Etagebolig

Bebyggelsesprocent

Bebyg.pct. af

den enkelte ejendom

Maks. etager

Maks. bygningshøjde (m)

Bemærkning

Bevaringshensyn.

Ingen badebro ud for vej eller sti. Bevaringshensyn.

Bevaringshensyn.

Plannr.

1.B13

1.B14

1.B15

1.B16

Plannavn

Strandvejen og Annasvej Frederikkevej ved Hellerup Havn

Dessaus Boulevard

Tuborg Syd

Generel Anvendelse

Boligområde

Specifik Anvendelse

Etagebolig

Bebyggelsesprocent

Bebyg.pct. af

den enkelte ejendom

området under ét

Maks. etager

2½

Maks. bygningshøjde (m)

Bemærkning

Butikker: Kun i stueetagen mod Strandvejen. Bevaringshensyn.

Etageantallet skal være mindst 2. Ingen badebro ud for vej eller sti.

Maks. bygningshøjde gælder ikke for enkelte bygningsdele. For off. formål gælder dækning af eget p-behov og min. opholdsareal på 25% af etagearealet til off. formål. Der tillades off. formål, herunder idrætsformål.

Maks. etageantal og maks. bygningshøjde fastsættes i forbindelse med udarbejdelse af supplerende kommuneplan-tillæg. For off. formål gælder min. 1 p-plads pr. 50 m² og min. opholdsareal på 25% af etagearealet til off. formål.

Ny trafikregulering ved Femvejen.

Redegørelse Kommuneplanens redegørelse indeholder en beskrivelse af forudsætningerne for fastlæggelse af kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Yderligere beskrivelse fremgår bl.a. under generelle forudsætninger i Gentofte-Plan 2008.

Redegørelsen indeholder følgende afsnit: << Bydelsbeskrivelser << Boligområder << Erhvervsområder << Arealanvendelse << Grønne områder << Kulturelle institutioner << Forsyning << Trafik << Centerstruktur og detailhandel << Stationsnære områder << Forhold til anden planlægning

116 | redegørelse forslag til kommuneplan 2009

Bydelsbeskrivelser Gentofte Kommune er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: << << << << << << <<

Bydel 1 Hellerup Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund Bydel 4 Jægersborg Bydel 5 Gentofte Bydel 6 Vangede Bydel 7 Dyssegård

En nærmere beskrivelse af de 7 bydele findes på de følgende sider.

forslag til kommuneplan 2009 redegørelse | 117

Bydelskort Klampenborg st.

Lyngby-Taarbæk Kommune

Jægersborg

Klampenborg - Skovshoved Ordrup - Charlottenlund Ordrup st.

Jægersborg st.

Kildebakken st.

Gladsaxe Kommune

n an dv eje Str

Gentofte ej yv gb n Ly

Vangede

Charlottenlund st.

Bernstorffsvej

Gentofte st.

Bernstorffsvej st.

Vangede st.

Hellerup Dyssegård st.

Dyssegård

Hellerup st.

Københavns Kommune 1:40.000

Kommunegrænse Bydelsgrænser S-togstationer

4 6

5 7

3 1

118 | redegørelse forslag til kommuneplan 2009

Bydel 1 – Hellerup

Tuborg Nord indgår som en naturlig del af Hellerup Bydelscenter.

Bydelen afgrænses af Øresund mod øst og Charlottenlund Skov mod nord. Københavns Kommune afgrænser bydelen mod syd. Bydelene på hver side af kommunegrænsen ligner hinanden. Mod sydvest afgrænser Lyngbyvejen markant bydelen. Mod nordvest ved Niels Andersens Vej og Eivindsvej flyder bydelen over i Gentofte og Ordrup-Charlottenlund bydele.

Hellerup består af udstrakte villakvarterer, etagehusbebyggelser og et attraktivt forretningsstrøg ved Strandvejen. Bydelens bebyggelse består, bortset fra det nye byområde ved Tuborg, hovedsageligt af store villaer. Tuborg Nord er færdigudviklet med kanaler, boliger, kontorer, butikker, restauranter m.v., mens Tuborg Syd fortsat er under omdannelse.

Bydelens hovedkarakter Det dominerende landskabstræk er kystlinjen som strækker sig fra Charlottenlund Skov i nord til kommunegrænsen ved Svanemøllebugten i syd. Bydelen er karakteriseret ved at indeholde noget af den ældste og tætteste bebyggelse i kommunen.

Herudover er der i bydelen en lystbådehavn, to stationer samt parker og badestrande. Den gamle Tuborg Havn er under udvikling til et helt nyt rekreativt havnemiljø for fritidssejlere. Bydelen er præget af en kraftig nord-syd orientering. Dette skyldes

den barrierevirkning, der dels er forårsaget af trafikårerne, specielt jernbanelinjerne, og dels af kystafgrænsningen. Denne nord-syd orientering opdeler bydelen i to relativt selvstændige bydele beliggende på hver side af jernbanerne. Dels det gamle Hellerup omkring bycentret og dels et byområde vest for jernbanen med centrum omkring lokalcentret ved Helleruplund Kirke. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 515 ha svarende til 20 % af kommunens areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 17.444 svarende til ca. 25 % af kommunens borgere.

forslag til kommuneplan 2009 redegørelse | 119

Gentofte st. Jægersborg

Jægersborg Klampenborg - Skovshoved

Charlottenlund st. 33 Ordrup - Charlottenlund

Hellerup bydel

27 1 jen

Str a

Gentofte

Bernstorffsvej st.

30 10 Vangede

Hellerup

4 26 Hellerup st.

b ng

Bernstorffsvej

Dyssegård

   

1:20.000

Centerområde

Folkeskole

Lokalcenter

Kirke

Bymiljøer

Kirkegård

Københavns befæstning

Lille grønt anlæg

Kommunegrænse

S-togstationer

Bydelsgrænse

4 6

5 7

3 1

120 | redegørelse forslag til kommuneplan 2009

Bevaringsinteresser Bydelen indeholder mange markante byrum. Her skal især fremhæves Øregård og omgivende park med forbindelsen over Strandvejen til Øresund via Hambros Allé. Strandvejen danner på strækningen nord for Tuborgområdet byrum med en tæt bykarakter. Vejen forløber i et langt s-sving, hvorved der visuelt opstår lukkede byrum. Den nye bebyggelse på Tuborg hører naturligt med til Strandvejens bymæssige forløb på dette sted sammen med de gamle fredede og bevaringsværdige bygninger fra bryggeriets tid. Fra de tilstødende sideveje har man udkig dels til Øresund, dels til villahaver. Bernstorffsvej er i modsætning til Strandvejens slyngede tracé et snorlige planlagt historisk vejforløb med Femvejsmonumentet som sigtepunkt i nord. Blidah er et fint eksempel på dansk parkbebyggelse, ligesom Studiebyen i den sydlige del af Hellerup er et

Bydelen er præget af nærheden til Øresund.

smukt eksempel på tæt-lav bebyggelse, der er opført i årene 19221923. Af rækkehusbebyggelserne kan fremhæves husene på Sundvænget, der er tegnet af Thorkild Henningsen i 1925, og husene på Maglemosevej, der er tegnet af Mogens Lassen i 1944.

byggelsen i Øregårdskvarteret, Studiebyen og patriciervillaerne omkring Hambros Allé og Richelieus Allé.

På Tuborgarealet er Tuborgs tidligere administrationsbygning fredet. Den imponerende administrationsbygning er opført med arkitekt Anton Rosen som arkitekt. Samme arkitekt har tegnet den tilhørende annexbebyggelse, der ligesom, det gamle bryghus fra 1926 samt bygværket Tuborgflasken er udpeget som bevaringsværdige.

Der findes herudover fire lokalcentre. Et ved Kildegårds Plads, et langs den nordlige del af Strandvejen, et i krydset ved Kildegårdsvej og Bernstorffsvej og et ved Hellerupvej.

Med baggrund i ”Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer” er der udpeget ca. 1.250 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4 i Hellerup. En række af villabebyggelserne har et helhedspræg. Dette gælder be-

Bydelscentre og lokalcentre Hellerup bydelscenter ligger omkring Strandvejen. Centret strækker sig fra Tuborg Syd til Øregårds Allé.

Offentlig service I bydelen ligger kommuneskolerne Hellerup Skole, Tranegårdskolen og Maglegårdsskolen og 4 privatskoler: Bernadotteskolen, Rygaards Skole, Copenhagen International School og Kildegård Privatskole. Copenhagen International School har også en gymnasieafdeling. Der er 2 gymnasier, Gl. Hellerup Gymnasium og Øregård Gymnasium, og Gentofte Seminarium.

Tuborg Nord rummer også mange nye arbejdspladser.

forslag til kommuneplan 2009 redegørelse | 121

Bydelen Tuborg Nord indeholder også grønne elementer.

Der er i alt 25 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner).

Området er opdelt i Tuborg Nord og Tuborg Syd - som konsekvens af takten for omdannelsen.

Der er 8 institutioner for ældre i bydelen. Heri indgår plejeboliger, plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub.

Tuborg Nord er med færdiggørelsen af boligbebyggelsen Tuborg Sundpark nu fuldt omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde.

Herudover ligger hovedbiblioteket med hovedbørnebibliotek og kunstbibliotek samt Experimentarium i Hellerup. Endelig ligger Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, som bl.a. er hospice, også i bydelen.

Omdannelsen af Tuborg Syd tog fart i år 2000, hvor de sidste aktiviteter i forbindelse med bryggeri og havnefunktioner blev afviklet, og mange store bygningsanlæg blev revet ned.

Erhverv Tuborgområdet var tidligere et stort sammenhængende erhvervsområde med et areal på ca. 38 ha. Siden slutningen af 1980’erne har det været under omdannelse til et attraktivt nyt bykvarter med boliger, publikumsorienteret service, offentlige formål, erhverv og rekreative funktioner.

Der er siden opført en ny kommuneskole, Hellerup Skole, to større administrationsbygninger og gennemført en om- og tilbygning af den tidligere administrationsbygning for Tuborg Bryggeriet. Der er stadig rummelighed til at opføre erhvervsbyggeri i Tuborg Syd.

Grønne områder og andre fritidsanlæg Der er ingen større parker i selve bydelen, men byområdet indeholder mange små grønne elementer: Øregård Park, Hellerup Strandpark med Rosenhaven, Hellerup Kirkegård, B 1903´s træningsbaner, Søholmslund, alléer og haver. Af sportsanlæg kan nævnes Hellerup Havn med sejlklub, kajakklub og roklubber. Ved Maglegårdsskolen ligger en idrætshal, der anvendes til såvel idræts- som skoleformål. Der er etableret en lystbådehavn ved Tuborg Havn. I tilknytning til Hellerup Strandpark er der tennisanlæg. Desuden er der tennisanlæg ved Rygårds Allé og Hartmannsvej. Der er fodboldbaner ved Phistersvej, HIK, og ved Lyngbyvej, B 1903.

Gentofte-Plan samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplan i ét dokument.

Forslag til Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplan 2009 i offentlig høring

Gentofte-Plan 2008 Forslag til Kommuneplan 2009

Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk