ER DER GOD HYGIEJNE I DIN BUTIK?

Covid-19 har for alvor skærpet fokus på god hygiejne, og virussen kan let smitte både medarbejdere og patienter. Her kan du læse, hvilke forhold mikroorganismer som virus lever bedst under, og hvad du i hverdagen med fordel kan gøre i din forretning eller klinik for at forhindre spredning af virus eller andre mikroorganismer.

AF ULLA BAK, LEKTOR VED OPTIKERHØJSKOLEN, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Mikroorganismer er levende organismer, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje – de kan kun ses i et mikroskop. Det er muligt at få en idé om, hvor små de egentlig er, hvis vi sammenligner med millimeterskalaen på en lineal. På en enkelt millimeter kan der ligge mellem 100 og 10.000 bakterier og op til 100.000 vira.

Mikroorganismerne inddeles ofte i cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer. De vigtigste cellulære mikroorganismer er bakterier, svampe og protozoer, mens de ikke-cellulære mikroorganismer omfatter virus og prioner 1 (tabel 1).

Bakterier er encellede organismer, som er 0,1-10 µm store1 og enten kugleformede (kokker), stavformede eller skrueformede (spiriller). Bakterier formerer sig ved, at bakteriecellen deler sig i to. Under gunstige vækstbetingelser kan nogle bakterier dele sig hvert 15.-20. minut. Under ugunstige forhold, fx pga. udtørring eller tilstedeværelse af rengøringsmidler, sker celledelingen meget langsomt eller stopper helt, og nogle bakterier danner en modstandsdygtig hvileform – en bakteriespore – som de kan overleve i, til de rette betingelser igen opstår – også selv om det skulle tage flere år.

Nogle svampe er encellede, såkaldte gærsvampe, mens andre, såkaldte skimmelsvampe, er flercellede. En svampecelle er ca. 5-10 µm i diameter, men kan blive op til 100 µm lang1. Gærsvampene er ofte næsten kugleformede, mens skimmelsvampene er opbygget af lange, grenede tråde.

Protozoer er encellede organismer, som varierer i størrelse fra 5-500 µm, hvilket betyder, at de største er synlige med det blotte øje1. Protozoerne har et meget varieret udseende, men de er alle komplekst opbygget sammenlignet med de andre mikroorganismer.

Både vira og prioner tilhører de ikkecellulære mikroorganismer, selvom de adskiller sig meget fra hinanden. Virus er mellem 0,02 og 0,3 µm, dvs. de fleste er meget mindre end bakterier. En virus består af genetisk materiale, som er omgivet af en beskyttende proteinskal. Denne primitive opbygning gør, at virus ikke kan regnes for en selvstændig levende organisme, men er afhængig af levende celler – dvs. værtsceller – for at kunne formere sig. Prioner er abnorme proteiner med en størrelse på ca. 0,01 µm. Prioner er varianter af naturligt forekommende proteiner, der især findes i nervecellers membraner. Prioner er årsag til Cellulære mikroorganismer

• Bakterier

• Svampe • Protozoer Ikke-cellulære mikroorganismer

• Vira

• Prioner

TABEL 1 – Viser en skematisk oversigt over de cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.

en kraftig nedbrydning af nervecellerne og er derfor årsag til nogle forholdsvis sjældne, men alvorlige sygdomme.

Bakterier og vira er årsag til mange af de infektioner i huden, luftvejene og fordøjelsessystemet, som vi kender fra hverdagen, og som vi kan forhindre spredningen af vha. god hygiejne 1, 9. Svampe forårsager til gengæld sjældent sygdom hos raske mennesker, men de angriber hyppigt mennesker, der i forvejen er svækkede 1. Protozoer er i udviklingslandene årsag til alvorlige sygdomme, men i Danmark er de for optometristen kun interessante i forhold til kontaktlinsebrug, idet amøben Acanthamoeba kan give keratitis.

Hvilke krav har mikroorganismer til omgivelserne? Mikroorganismer har forskellige krav, der skal opfyldes, for at de kan vokse og formere sig. Kravene varierer fra mikroorganisme til mikroorganisme, men jo bedre kravene er opfyldt, jo bedre er mulighederne for overlevelse og formering.

Optimale livsbetingelser for de cellulære mikroorganismer afhænger af temperatur, surhedsgrad (pH) og tilgængelighed af næringsstoffer, vand og ilt. En del cellulære mikroorganismer – især bakterierne – er tilpasset til det miljø, der er i og på mennesker og kan dermed leve i og på os. Disse mikroorganismer trives fx bedst ved ca. 37 °C, som er den normale kropstemperatur. Når disse mikroorganismer er i vores omgivelser, hvor temperaturen typisk er lavere, vil de klare sig dårligere – de fleste vil overleve, men formere sig langsommere. Til gengæld vil høje temperaturer kunne dræbe dem, idet de proteiner, mikroorganismerne er opbygget af, ødelægges.

Mikroorganismernes overlevelse og formering påvirkes også af surhedsgraden i deres omgivelser. De fleste mikroorganismer, som formerer sig på mennesker, foretrækker en neutral pH-værdi, hvilket svarer til den pH-værdi, der findes de fleste steder på kroppen. Dette betyder, at et surt miljø, som fx i mavesækken, giver en vis beskyttelse mod mikroorganismer 1, 2 .

Mikroorganismerne skal have næring i form af fx kulhydrater og proteiner for at vokse og formere sig. Denne næring er typisk let tilgængelig på kroppens ydre og indre overflader, hvorfor næring typisk ikke er begrænsende for mikroorganismer, der er på eller i menneskekroppen1 .

Da mikroorganismer består af 75-80 % vand, er fugtighed en betingelse for, at de kan overleve og formere sig. Således vil de fleste mikroorganismer hurtigt dø, hvis der ikke er vand til stede – mikroorganismer vil derfor typisk ikke kunne formere sig i fx støv. Nogle mikroorganismer, fx de sporedannende bakterier, kan dog overleve i indtørret tilstand i uger til måneder for senere at formere sig, hvis forholdene igen bliver gunstige1, 2. En udtørring kan derfor bruges til at standse mikroorganismernes vækst, men ikke nødvendigvis til at dræbe dem. Det er imidlertid ikke så meget mængden af vand, som det er vandets tilgængelighed, der afgør, om mikroorganismer kan overleve og formere sig. Om vandet er tilgængeligt for mikroorganismerne eller ej bestemmes af, om koncentrationen af opløste stoffer, som fx salt og sukker, er den samme i omgivelserne som i mikroorganismerne 1, 3. Det er dog således, at både salt- og sukkerindholdet i menneskekroppen passer fint til mikroorganismernes behov 1 .

Mikroorganismernes krav til ilt er forskelligt. Således kræver nogle ilt til deres stofskifte, mens andre ikke kan overleve, hvis der er ilt til stede. Mange mikro-

Smittekilde Smitteudgang Smittevej / smittemåde Smitteindgang Modtagelig smittemodtager

FIGUR 1 – Viser den såkaldte smittekæde, der består af en række forudsætninger, som skal være opfyldt for, at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden. Pilene mellem boksene illustrerer mikroorganismernes vej gennem smittekæden.

organismer kan dog overleve både med og uden ilt, og da menneskekroppen har både iltholdige områder (fx hud og slimhinder) og iltfrie områder (fx i sår og i tarmen), kan mange mikroorganismer leve og formere sig på og i mennesker 1, hvis de øvrige behov er opfyldt.

Mange cellulære mikroorganismer trives godt i vores kroppe, da deres behov som nævnt let opfyldes. Dette betyder, at antallet af fx bakterier hurtigt kan eksplodere i kroppen. Under optimale forhold fordobles antallet af fx kolibakterier fra menneskets tarm på bare 20 minutter, hvilket betyder, at én kolibakterie under optimale forhold kan udvikle sig til over 1 milliard på kun 10 timer 1. Under normale omstændigheder vil kroppens forsvarsmekanismer dog hurtigt gøre forholdene mindre gunstige, hvorfor mikroorganismernes vækst aftager.

De ikke-cellulære mikroorganismer har ikke de samme krav til omgivelserne som de cellulære mikroorganismer for at overleve. Da vira ikke er levende organismer, har de heller ikke behov for næringsstoffer og ilt, og de tåler udtørring bedre end de cellulære mikroorganismer. Ligeledes har prioner heller ingen specifikke krav til omgivelserne1 .

Hvordan spredes smitte?

For at kunne begrænse spredningen af smitte – og dermed beskytte både patienter og ansatte hos optometristen – er det vigtigt at have viden om, hvordan mikroorganismer overføres mellem mennesker. I den forbindelse taler man ofte om den såkaldte smittekæde (figur 1). Leddene i smittekæden repræsenterer en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden 4. Forudsætningerne er: • der skal være en smittekilde • der skal være en smitteudgang • der skal være en brugbar smittevej/smittemåde • der skal være en smitteindgang • der skal være en modtagelig smittemodtager

Hos optometristen kan smittekilden fx være en smittet patient eller optometristen selv. Mikroorganismerne forlader oftest smittekilden via et sekret gennem en egnet smitteudgang, hvilket fx kunne være næse, svælg og lunger eller betændte øjne eller sår 1 .

Den vej, der leder mikroorganismerne fra smittekilden til en ny person, kaldes smittevejen. Det er vigtigt at være klar over, at mikroorganismer ikke selv kan flytte sig over de afstande, der er nødvendige for at komme fra en person til en anden – de er derfor helt afhængige af transport med fx luftstrømme eller et transportmedium (vand, mad eller en genstand).

Derudover er det afgørende, at mikroorganismerne får opfyldt deres krav i forhold til temperatur og surhedsgrad i omgivelserne, og at næring, vand og ilt er til stede, fra de forlader smittekilden, og indtil de når frem til en ny vært. Hos optometristen kan smittevejen/smittemåden være i form af indirekte kontaktsmitte eller luftbåren smitte. Indirekte kontaktsmitte involverer et eller flere mellemled, som hos optometristen oftest er hænder eller instrumenter. I den forbindelse er det værd at huske, at fingerringe er gode som ”gemmesteder” for mikroorganismer. Under en ring er alle mikroorganismernes behov nemlig opfyldt – der er fugtigt, varmt og masser af næring i form af døde hudceller og snavs1. Forkølelsesvirus er et eksempel på en mikroorganisme, som spredes via hænder. Man hoster og pudser næse og får forkølelsesvirus på hænderne – disse viruspartikler kan efterfølgende overføres til andre personer via fx håndtryk eller instrumenter.

Også luftbåren smitte spiller en rolle som smittemåde hos optometristen. Mikroorganismer, som forårsager luftvejsinfektioner, kan spredes med dråber, der slynges ud fra en smittet persons næse og svælg ved nys, hoste eller almindelig tale.

Hvis dråberne ikke kommer frem til en egnet smittemodtager, men falder til jorden, vil de tørre ind. Indeholder dråberne bakterier, som tåler udtørring, kan der efterfølgende ske en såkaldt støvbåren smittespredning. Da støv kan holde sig svævende i forholdsvis lang tid, kan støvsmitte ske over større afstande og over længere tid end dråbesmitte1, 2 .

Smitteindgangen hos smittemodtageren kan være kropsåbninger (fx næse og mund), øjets slimhinde og beskadigede områder på hud og slimhinder (fx sår og rifter)1. Den sidste forudsætning i smittekæden er, at der skal være en modtagelig smittemodtager – dvs. en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Alle er naturligvis mere eller mindre modtagelige, men særligt udsatte er fx personer, der tager medicin, små børn og ældre mennesker.

Hvordan brydes smittekæden? Et godt kendskab til smittekædens forudsætninger giver de bedste muligheder for at se, hvor du skal sætte ind, hvis smittekæden skal brydes. Her er det oplagt, at personalet i forbindelse med sygdom udgør en smittekilde, som bør undgås. Bortset fra det, er det dog sådan, at smittevejen er det letteste og billigste led at bryde. Smittefaren kan ikke elimineres helt, men den kan

mindskes ved, at den enkelte optometrist og det øvrige personale følger nogle enkle retningslinjer.

De metoder, vi har til rådighed, når smittefaren skal mindskes, kan inddeles i to grupper:

Metoder, som omhandler personalet • Håndhygiejne • Personlig hygiejne

Metoder, som omhandler instrumenter og inventar • Rengøring • Desinfektion • Sterilisation

Håndhygiejne Hænderne er det redskab, som vi har med i alle procedurer – hos optometristen gælder det alt lige fra administrative opgaver til retning af briller, synsundersøgelser, kontaktlinseinstruktion og rengøring og desinfektion i klinikken. Hænderne er derfor også det redskab, der udgør den største risiko i forbindelse med indirekte kontaktsmitte.

Derfor er god håndhygiejne det vigtigste enkeltstående tiltag, når smittekæden skal brydes.

Håndhygiejne kan udføres som håndvask eller hånddesinfektion. Håndvask med vand og sæbe har til formål at fjerne snavs og de mikroorganismer, der er påført hænderne ved direkte kontakt med patienter eller forurenede områder. Håndvask fjerner ikke hudens normale bakterieflora og påførte bakterier, der sidder beskyttet i huden2. Hånddesinfektion med sprit har også til formål at fjerne mikroorganismer fra hænderne – antallet af mikroorganismer reduceres blot endnu mere. Hvis både håndvask og hånddesinfektion udføres, kan 85-98 % af hudens normale bakterieflora og mikroorganismer i hudsprækker fjernes 2. Håndvask er en kort, relativt kraftig indgnidning (15 sekunder) af alle dele af håndoverfladerne i sæbeskum efterfulgt af skylning i rindende vand. Efter skylning skal hænderne duppes tørre med engangshåndklæde – fx af papir. Ved håndbetjente vandhaner skal man bruge engangshåndklædet til at lukke for vandet, så der ikke overføres nye mikroorganismer til hænderne fra vandhanen. Ligeledes er det vigtigt at bruge flydende sæbe fra engangsdispenser, da fugtig, fast sæbe kan være et godt vækstmedium for mikroorganismer 1, 2 . Mange undersøgelser har vist, at håndvask ofte ikke udføres korrekt (figur 2). Man skal være særlig opmærksom på fingerspidser og negle, på tommelfingeren og mellem fingrene i vaskeproceduren. En vejledning i korrekt håndvask kan ses på figur 3.

FIGUR 2 – Viser, hvor effektivt forskellige områder på hænderne vaskes ved almindelig håndvask. På figuren angiver den grønne farve de områder, som vaskes effektivt af alle, den gule farve de områder, som vaskes dårligt af cirka en fjerdedel, mens den røde farve angiver de områder, som vaskes dårligt af over halvdelen 5 . EKSTRA OPMÆRKSOMHED UNDER COVID-19

Optikerforeningens fagudvalg har i tillæg til denne artikel udarbejdet dokumentet ”Anbefalinger vedrørende visitering, hygiejne og smitteværn i optikerforretninger under COVID-19”, der er tilgængeligt på www.medlemnet.dk / Optikerforeningens anbefalinger under COVID-19. Dokumentet har fokus på:

• Klargøring til besøg i butikken • Personlig hygiejne og håndhygiejne • Klinikråd som fx brug af åndedrætsplade på spaltelampen • Butikshygiejne ink. bud på hygiejneplan • Personers ankomst til og færden i butikken • Personlige værnemidler

1 2 3 4 Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. Håndflade mod håndflade. Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet. 2: Håndflade mod håndflade. 1: Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion. 3: Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg. 4: Håndflade mod håndflade med fingrene flettet.

5 6 7

Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. Roterende vask af begge håndled.7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. 7: Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat. 8: Roterende vask af begge håndled. 5: Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden. 6: Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat. FIGUR 3 – Viser, hvordan man gennemfører en korrekt håndvask og hånddesinfektion. Hænderne skal vaskes i mindst 15 sekunder eller desinficeres i mindst 30 sekunder. Illustrationen er gengivet med tilladelse fra Plum A/S.

8

Der er en lang tradition for at anvende håndvask, men hånddesinfektion er at foretrække, da den er hurtigere, mere effektiv til at dræbe mikroorganismer og mere skånsom mod hænderne. Inden hånddesinfektion er det dog vigtigt, at al synligt snavs fjernes fra hænderne ved vask med vand og sæbe, og at hænderne er helt tørre, da hånddesinfektionsmidlet ellers ikke har fuld effekt. Ved hånddesinfektion gnides hænderne i 2-5 ml sprit (70-85 %) i 30 sekunder, dog således, at indgnidningen fortsættes, til huden er helt tør 7, 8. Det er ligesom ved håndvask vigtigt, at alle dele af håndoverfladerne indgnides, hvorfor samme procedure som ved håndvask kan anvendes (figur 3).

Især hyppig håndvask kan være hårdt for hænderne, hvorfor det anbefales at bruge en håndcreme, som sikrer, at huden holdes så intakt som muligt. Da håndcreme kan være vanskelig at anvende ved arbejde med kontaktlinser, kan det være nødvendigt at smøre hænderne ind om aftenen derhjemme. Også sprit kan virke udtørrende på huden, men de fleste hånddesinfektionsmidler er tilsat fx glycerol, som forebygger udtørring 2 . Ved egen forkølelse skal man være ekstra grundig med håndhygiejnen, samtidig med at den skal foregå hyppigere. Også sår og skrammer på hænderne og betændelse i negle og hud kræver ekstra forsigtighed ved patientkontakt, da antallet af mikroorganismer ofte er forhøjet. Det er vigtigt, at håndvask og/eller hånddesinfektion foretages før hver patientundersøgelse og før hver linsehåndtering.

Personlig hygiejne

Udover korrekt håndhygiejne er der også andre former for personlig hygiejne, der bidrager til at forebygge smittespredning. En person med normal hud afgiver dagligt ca. 1.000.000 hudpartikler, hvorpå der sidder mikroorganismer 8. En god personlig kropshygiejne mindsker derfor spredningen af mikroorganismer. Da hår ligesom hudpartikler bærer mikroorganismer, skal skæg være kortklippet og velplejet, og langt hår skal være sat op1. Dette forebygger tab af løse hår, og at man ubevidst retter på håret ved berøring, og derved får mikroorganismer på hænderne (figur 4). Under og rundt om neglene findes ligeledes mange mikroorganismer, hvorfor fingernegle skal være kortklippede, så de er lette at holde rene1, 2 . Ligeledes er det vigtigt at undgå neglelak, da dette let skaller af, hvorved der opstår revner og ujævne overflader, hvor mikroorganismerne kan hægte sig fast og etablere sig 2. Også ringe, armbånd og ur skal undgås, da der under disse er optimale forhold for mikroorganismer, samtidig med, at smykker

FIGUR 4 – Viser, hvordan en bræmme af bakterier er vokset frem omkring et hår, som er lagt på en agarplade. Agaren indeholder de nødvendige næringsstoffer for bakterievækst således, at de bakterier, der har været på håret, har kunnet formere sig. FIGUR 5 – Viser kolonierne af bakterier, der stammer fra to aftryk af en fingerring. Kolonierne har forskellig størrelse, form og farve som tegn på, at der var flere forskellige bakterier på fingerringen.

kan være svære at desinficere og udgør en fysisk forhindring for effektiv håndhygiejne 2 (figur 5).

Rengøring Det er vigtigt i forbindelse med indretningen af klinikken at have så få ting som muligt stående frit fremme, da disse kan blive forurenet med mikroorganismer, på mikroorganismerne 7. Som det fremgår,

hvilket gør rengøring og desinfektion påkrævet, selvom tingene ikke har været brugt. Støvsugning og rengøring med vand og rengøringsmidler har til formål at fjerne snavs og støv af æstetiske hensyn og er egentlig ikke specielt rettet mod mikroorganismer. God rengøring påvirker dog mikroorganismerne meget, dels fordi en del mikroorganismer fjernes sammen med snavset, dels fordi de tilbageblevne mikroorganismers mulighed for at overleve forringes betydeligt, når næringsgrundlaget i form af snavs er fjernet. Rengøring skal instrumentbord, dørhåndtag, vaske og vandhaner. Samtidig bør optiske instrumenter rengøres regelmæssigt.

Desinfektion

Formålet med en desinfektion er at reducere antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at overflader og instrumenter kan bruges uden risiko for smitte. Desinfektion kan ske på to måder – dels med varme og dels ved brug af kemiske midler. Varmedesinfektion, hvor varmetålende udstyr opvarmes i en speciel opvaskemaskine eller blot koges i en gryde eller i en mikrobølgeovn efter præcise retningslinjer 7, er den sikreste og billigste metode. Kemisk desinfektion er en mere usikker metode, som foretages ved at aftørre med et kemisk middel, der indeholder fx klor eller sprit. Det usikre ved metoden opstår, fordi effekten kræver direkte kontakt mellem desinfektionsmidlet og mikroorganismerne i tilstrækkelig tid og ved tilstrækkelig koncentration af det aktive stof i desinfektionsmidlet. Denne kontakt hæmmes af snavs, som beskytter mikroorganismerne og binder det aktive stof, hvorfor rengøring er nødvendig før desinfektion4, 6, 9. Ved anvendelse af desinfektionsmidler skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis øger effekten at øge koncentrationen. For almindelig sprit gælder fx, at den mest effektive koncentration er 70-85 %, da vand også skal være til stede for at opnå den fulde drabseffekt

foretages dagligt på overflader inklusiv foretages kemisk desinfektion med midler, som kan give gener for ansatte og patienter. Hovedreglen er, at optiske instrumenter, som er i kontakt med huden, skal desinficeres mellem hver patient.

Sterilisation

Hos optometristen sker sterilisation i form af autoklavering. Autoklavering har til formål at fjerne mikroorganismer fuldstændigt – inklusiv bakteriesporer 2 .

Princippet i en autoklavering er, at rengjort materiale opvarmes i mættet vanddamp ved tryk over 1 atmosfære og dermed temperatur over 100°C. Autoklavering foretages på fx bløde prøvelinser og sugekopper til aftagning af formfaste kontaktlinser.

Hvorfor udarbejde en hygiejneplan?

Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte, hvilket ligger i tråd med autorisationslovens § 17, som siger, at man er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed 10 .

Samtidig kan god hygiejne være med til at styrke fagets renommé og troværdighed. At nå dette mål gøres lettest ved at sætte arbejdet med hygiejne i system vha. en hygiejneplan, som er specielt tilpasset den enkelte klinik. Hygiejneplanen bør indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvor og hvornår man skal bruge de beskrevne metoder (rengøring, desinfektion og sterilisation) til at nedbringe antallet af mikroorganismer, samt hvor ofte og hvordan man skal udføre håndhygiejne. Samtidig skal den beskrive, hvem der har ansvaret for at udføre de forskellige tiltag. Hygiejneplanen skal også oplyse om tiltag, som skal sættes i værk, hvis der skulle ske uheld, som kan føre til smitteoverførsel. Hygiejneplanen giver den ansatte mulighed for at holde sig opdateret på såvel arbejds- som ansvarsfordelingen og derigennem udføre arbejdet på bedste og tryggeste måde. Ligeledes opfylder hygiejneplanen kravet om, at den autoriserede

På www.ssi.dk (Statens Serum Institut) og www.plum.dk kan du finde yderligere oplysninger om fx håndhygiejne. sundhedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret og har modtaget instruktion i at udføre medhjælpens opgaver 11 .

REFERENCER

1) Andreasen, M. & L.B. Hansen, 2009:

Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Forlag ApS, 1. udgave. ISBN: 978-87-90363-39-0.

2) Knudsen, A., 2004: Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. Munksgaard

Danmark, 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-628-0113-9.

3) Thougaard, H., A. Bergmann & V. Varlund, 1989: Elementær mikrobiologi med levnedsmiddel-mikrobiologi. Teknisk forlag a/s, 2. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-571-0993-1.

4) Kjeldsen, K., L.P. Nielsen, N.A.

Peterslund & M. Tvede (red.), 2006:

Infektionssygdomme og mikrobiologi.

Gyldendals Bogklubber, 1. udgave. ISBN: 978-87-03-02557-5.

5) Taylor, L.J., 1978: An evaluation of handwashing techniques 1 and 2. Nursing

Times 74(2):54-5 og 74(3):108-10.

6) Phillips, A.J. & L. Speedwell (red.), 2007:

Contact Lenses. Elsevier, 5. udgave.

ISBN: 978-0-7506-8818-5.

7) Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 2004: Statens Serum

Institut, 7. udgave, 1. oplag. ISBN: 8789148-85-1.

8) Statens Serum Institut: http://www.ssi. dk/ProdukterYdelser/Infektionshygiejne.aspx. Opdateret 4.1.2012, citeret 4.1.2012.

9) Jensen, K., 2006: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. Nyt Nordisk

Forlag Arnold Busck, 12. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-17-06962-9.

10) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 731 af 08/07/2019).

11) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009).