Seriøs synstræning kræver en stor værktøjskasse

Engang var synstræning noget, nysgerrige optometrister arbejdede med mellem synsprøver, brillesalg og værkstedsarbejde. I dag ser verdensbilledet markant anderledes ud, og det stiller store faglige krav, hvis man vil være med i spillet om synstræning på et seriøst plan, mener neurooptometristerne Susanne Stenbo Sonne og Anette Høgenhav, der står bag denne artikel.

AF SUSANNE STENBO SONNE & ANETTE HØGENHAV

Der er flere årsager til, at kravene til fremtidens synstrænere er blevet større. For det første er danskerne så småt ved at blive opmærksomme på, at synstræning findes og kan afhjælpe en del synsproblemer. Mange forskellige typer cases finder vej til udbyderne af synstræning, så snart rygtet om ekspertisen spredes. Som optometrist og fagperson kan man hurtigt stå med meget udfordrende problematikker, hvor det kræver sin mand eller kvinde at kunne gennemskue, hvornår ens egne kompetencer stopper, og patienten skal sendes videre.

For det andet har optometrister stor konkurrence fra fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater, der har opdaget, hvor meget et godt funktionelt syn betyder, og hvor mægtig en spiller synstræning kan være specielt i rehabiliteringen af deres patienter. Mange af disse sidstnævnte aktører arbejder i det små med en snor med kugler på, en bold i sving og lidt øjenstræk. Mens andre igen generelt er dybt specialiserede i anatomien, fysiologien og neurologien, og dermed ikke har helt så svært ved at forstå de synsmæssige sammenhænge. Den optometriske synstræning adskiller sig er for alvor kommet i søgefeltet hos både ved at omfatte en væsentlig større værk- patienter og sundhedspersonale. Endelig tøjskasse på synsområdet end den, andre har vi som optometrister fået en forklaring faggrupper har til rådighed. Som optometri- på, hvorfor vores træning virker, selvom ster kan vi måle os til de forskellige proble- specielt lægeverdenen mente, at det var matikker i hele synsfunkti- penge ud ad vinduet for onen både før og efter et vores patienter. Men den træningsforløb, og vi kan ydermere påvirke og ma- "Optometrister oplever større bevågenhed på området kræver også, nipulere synsfunktionen stor konkurrence fra at vi virkelig benytter os ved brugen af prismer, bla. fysioterapeuter og af den enorme værklinser, brilleglas og filtre af diverse slags. Derved kan vi målrette træningen for kiropraktorer, der har opdaget, hvor meget tøjskasse, som vi har til rådighed. Ellers laver vi blot den samme synsden enkelte patient, sikre et godt funktionelt træning, som de øvrige at forløbet er kortest syn betyder." sundhedsfag tilbyder – muligt samt sikre, at der specielt i det offentlige ikke optrænes “splinter – og så er vi ikke længere skills”, som er baseret på specialister. kompensationer forårsaget af uvidenhed Dét, at der er kommet ekstra fokus på om fx akkommodations- og konvergens- synstræning – specielt på rehabiliteringsforholdet. området – stiller samtidig et højere krav til evidens for behandlingen, hvilket igen stiller Optometrisk synstræning anno 2020 krav til en naturvidenskabelig tilgang, hvis I det seneste årti har neuroplasticiteten vi ønsker at blive taget seriøst i resten af placeret sig på landkortet, og synstræning sundhedssektoren. Dette blev allerede et

krav, da optikeruddannelsen blev ændret til en professionsbachelor i optometri, hvilket førte os dybere ind i sundhedssektoren.

Neurooptometrist eller optometrist med speciale i synstræning? Overordnet set er en neurooptometrist en optometrist, som i første omgang har specialiseret sig i synsudvikling og synstræning og senere hen har specialiseret sig i synstræning og rehabilitering i forbindelse med hjerneskade. Titlen er selvbestaltet af Forum for Neurooptometrisk Synstræning (FNS) og har det formål at gøre det nemt for patienter og andre sundhedsprofessioner at skelne mellem optometrister, som generelt arbejder med synstræning og optometrister, som har specialiseret sig på rehabiliteringsområdet. Titlen blev til for at sikre, at sårbare patienter med hjerneskade kunne henvises direkte til synstrænere med kompetence på området.

FNS har sammensat en liste over kvalificerede synstrænere på hjerneskadeområdet (neurooptometrister) til hjælp for patienter, optometrister i butikker og andre sundhedsprofessioner, som ønsker at henvise patienter til den rette hjælp. Kravet for at komme på listen er en efteruddannelse på min. 250 timer inkl. en skriftlig prøve, som skal bestås. FNS har valgt at stille dette krav, da det er foreneligt med de kvalifikationer, der stilles i andre professioner til en specialistuddannelse, og specifikt fordi denne patientgruppe er ekstra sårbar og derfor kræver dybere specialviden omkring hjernens strukturer og neurale netværk.

Såfremt du som synstræner ikke ønsker at bevæge dig ind på rehabiliteringsområdet, kræver det alligevel, at du løbende holder din viden opdateret inden for synstræningsområdet via diverse kurser, foredrag og konferencer. Det er bl.a. vigtigt, at du er rigtig god til at skelne mellem de forskellige patientgrupper, som du kommer i kontakt med, så patienter med problematikker uden for din ekspertise henvises til specialister som fx en neurooptometrist.

Hvordan bliver jeg synstræner? Der findes ikke en statsgodkendt uddannelse til synstræner – hverken herhjemme eller i udlandet – men det er muligt at tage forskellige typer kurser for at specialisere sig. Du har allerede lidt synstræning med i bagagen fra optometristuddannelsen – specielt, hvis du også har haft synstræning som valgfag. Derudover findes der forskellige kursustilbud, der varierer i niveau, timeantal og krav som fx en skriftlig prøve. Fælles for dem er dog, at de udbydes for egenbetaling. Går du efter den lige vej til neuro-

FNS KORT FORTALT

FNS er et fagligt forum for danske optometrister, der interesserer sig for eller arbejder med synstræning.

Du kan læse mere om bl.a. FNS’s formål og arbejde samt uddannelsen til neurooptometrist på optikerforeningen.dk / fag og uddannelse.

Neurooptometrister kan måle sig til de forskellige problematikker i hele synsfunktionen både før og efter et træningsforløb.

optometrien, så findes der en dansk udbyder af kurser, der lever op til de tidligere nævnte krav for at blive offentliggjort på FNS’ liste. Udbyderen er Kraskin & Skeffington Institute (KSI). De tilbyder et grundkursus (KSI 1. del) samt en udvidet del om synstræning og rehabilitering ved hjerneskade (KSI 2. del) – begge afsluttes med en skriftlig prøve. Da neurooptometrien er et område i rygende udvikling, kræver det i dag, at man løbende holder sig ajourført. Du kan finde oplysninger om diverse kursustyper på Optikerforeningens hjemmeside under Fag og Uddannelse/FNS. Kan jeg leve af det? FNS vurderer, at der er brug for flere neuroJA! Det er vi mange, der har gjort i en optometrister og opfordrer til relevant efterårrække, og i dag er der direkte mangel uddannelse. Det gælder både nuværende på synstrænere – specielt neuroopto- synstrænere, der videreuddanner sig til neurometrister. Mange starter typisk op som optometrist, samt helt nye på feltet, så vi selvstændig med egen klinik evt. i sammen kan blive større og mere synlige på kombination med butiks- sundhedsområdet. arbejde på deltid. Ingen lever af konvergensinsufficiens alene men må have kompetencer inden for "De seneste 2-3 år har en stigende Hvor får jeg job som synstræner? Du kan starte din egen synsudvikling, læseproble- efterspørgsel fra privatklinik, arbejde i en mer, skelen, dovent øje, etc. samfundet, specielt optikerforretning, der

Bevæger man sig yder- på hjernerystelses- tilbyder synstræning, mere ind på det spændende hjerneskadeområde, bliver området, øget blive ansat i det offentlige (kommunikationscentre) det betydeligt nemmere at behovet for og arbejde mere tværfå udfyldt formiddagene i neurooptometriste." fagligt eller få job hos en kalenderen. De seneste 2-3 privat synstræningsklinik. år har en stigende efter- FNS forventer desuden, spørgsel fra samfundet, specielt at der i fremtiden også bliver brug for synspå hjernerystelsesområdet, øget trænere på hospitalerne til patienter med behovet for neurooptometrister – både særlige behov. inden for det offentlige og i de private Har du spørgsmål til artiklen, er du klinikker. Visse af de opslåede stillinger velkommen til at kontakte forfatterne bliver ikke besat pga. manglende ansøg- fra FNS’ styregruppe: Susanne Sonne ninger, og alt tyder på, at opsvinget (info@synsklinik.dk) eller Anette fortsætter i fremtiden. Høgenhav (anette@3dSyn.dk).