SYNSTRÆNING
Seriøs synstræning kræver en stor værktøjskasse Engang var synstræning noget, nysgerrige optometrister arbejdede med mellem synsprøver, brillesalg og værkstedsarbejde. I dag ser verdensbilledet markant anderledes ud, og det stiller store faglige krav, hvis man vil være med i spillet om synstræning på et seriøst plan, mener neurooptometristerne Susanne Stenbo Sonne og Anette Høgenhav, der står bag denne artikel. AF SUSANNE STENBO SONNE & ANETTE HØGENHAV
Der er flere årsager til, at kravene til fremtidens synstrænere er blevet større. For det første er danskerne så småt ved at blive opmærksomme på, at synstræning findes og kan afhjælpe en del synsproblemer. Mange forskellige typer cases finder vej til udbyderne af synstræning, så snart rygtet om ekspertisen spredes. Som optometrist og fagperson kan man hurtigt stå med meget udfordrende problematikker, hvor det kræver sin mand eller kvinde at kunne gennemskue, hvornår ens egne kompetencer stopper, og patienten skal sendes videre. For det andet har optometrister stor konkurrence fra fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater, der har opdaget, hvor meget et godt funktionelt syn betyder, og hvor mægtig en spiller synstræning kan være specielt i rehabiliteringen af deres patienter. Mange af disse sidstnævnte aktører arbejder i det små med en snor med kugler på, en bold i sving og lidt øjenstræk. Mens andre igen generelt er dybt specialiserede i anatomien, fysiologien og neurologien, og dermed ikke har helt så svært ved at forstå de synsmæssige sammenhænge.
36 | OPTIKEREN
Den optometriske synstræning adskiller sig er for alvor kommet i søgefeltet hos både ved at omfatte en væsentlig større værkpatienter og sundhedspersonale. Endelig tøjskasse på synsområdet end den, andre har vi som optometrister fået en forklaring faggrupper har til rådighed. Som optometripå, hvorfor vores træning virker, selvom ster kan vi måle os til de forskellige problespecielt lægeverdenen mente, at det var matikker i hele synsfunktipenge ud ad vinduet for onen både før og efter et vores patienter. Men den træningsforløb, og vi kan større bevågenhed på "Optometrister oplever ydermere påvirke og maområdet kræver også, nipulere synsfunktionen at vi virkelig benytter os stor konkurrence fra ved brugen af prismer, af den enorme værkbla. fysioterapeuter og linser, brilleglas og filtre af tøjskasse, som vi har til kiropraktorer, der har diverse slags. Derved kan rådighed. Ellers laver vi opdaget, hvor meget vi målrette træningen for blot den samme synsden enkelte patient, sikre træning, som de øvrige et godt funktionelt at forløbet er kortest sundhedsfag tilbyder – syn betyder." muligt samt sikre, at der specielt i det offentlige ikke optrænes “splinter – og så er vi ikke længere skills”, som er baseret på specialister. kompensationer forårsaget af uvidenhed Dét, at der er kommet ekstra fokus på om fx akkommodations- og konvergenssynstræning – specielt på rehabiliteringsforholdet. området – stiller samtidig et højere krav til evidens for behandlingen, hvilket igen stiller krav til en naturvidenskabelig tilgang, hvis Optometrisk synstræning anno 2020 vi ønsker at blive taget seriøst i resten af I det seneste årti har neuroplasticiteten sundhedssektoren. Dette blev allerede et placeret sig på landkortet, og synstræning
