OPTIKEREN #2 - Maj 2020 by Optikerforeningen

#02

MAJ 2020

OPTIKEREN

02 05 10

20 20

WWW.SILMOPARIS.COM

Lær. Genopfrisk. Online.

Green Club har mere end 35 CET moduler om øjensundhed - og de er helt gratis. www.green-club.eu

Social distance, hjemmekarantæne og samfundssind – det er nogle af de ord, som karakteriserer vores hverdag i dag. Situationen har også påvirket mulighederne for at holde os opdateret og udvikle vores faglighed – og vi mener, at online læring er den bedste måde at gøre det på. På Green Club har du mulighed for at genopfriske din viden og sætte fokus på din faglige udvikling. Du kan finde en række online læringsmoduler på hjemmesiden, som stiller skarpt på optometrirelaterede emner: • • • • •

AMD Tørre øjne Multifokale kontaktlinser Diabetes og øjet Og meget mere...

Alle læringsmoduler og al materiale er tilgængelig for alle - og det er gratis. Du kan få adgang til det hele ved at blive en del af Green Club - vi byder alle optikere velkommen. For mere information besøg www.green-club.eu. Du kan også følge og "like" os på Facebook ‘Online Learning for Optometrists’. God fornøjelse!

OPTIKEREN ANSVARLIG UDGIVER Optikerforeningen, Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk KOMMUNIKATIONSCHEF Redaktør OPTIKEREN Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk REDAKTION & LAYOUT Mediegruppen A/S, www.mediegruppen.net ANNONCESALG Jette Sterndorff-Jessen Rosendahls Mediaservice Tlf. 76 10 11 47, jsj@rosendahls.dk TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk NÆSTE NUMMER OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2020 #03 udkommer 24.09 Deadline redaktionelt indhold 12.08 Annoncer bestillingsfrist 25.08 #04 udkommer 29.12 OPTIKEREN ONLINE magasinetoptikeren.dk

#02

MAJ 2020

OPTIKEREN

20 MODEGUIDE – INTO THE FUTURE

Titan Minimal Art – Futura: The future is now Klassiske Futura fra high end brilleproducenten Silhouette er tilbage i en ny udgave, der hylder originalen fra 1970’erne. Med sine futuristiske look er disse unisex-briller uden tvivl en spændende modeerklæring i fire smukke farver. Et absolut ”must have” for næste sæson.

OPTIKEREN er trykt med god samvittighed og som en del af den grønne omstilling. Papiret stammer fra bæredygtig skovdrift og miljørigtig papirproduktion. Magasinet indgår i en naturlig cyklus og genbruges til nye papirprodukter.

4 | OPTIKEREN

06 JEG SAMLER PÅ GODE ARBEJDSDAGE OG UNDGÅR PANIK

16 OPTOMETRIKONFERENCE 20/20

INDHOLD OPTIKEREN #02 MAJ

JEG SAMLER PÅ GODE ARBEJDSDAGE OG UNDGÅR PANIK

10 TØRRE ØJNE EN UDBREDT OG OVERSET LIDELSE 16

OPTOMETRIKONFERENCE 20/20

20 MODEGUIDE – INTO THE FUTURE 26

NYT SAMARBEJDE MED ALM. BRAND

28 K ANDIDAT I SYNSVIDENSKAB – DE SKAL UDVIKLE FREMTIDENS OPTOMETRI 36 SERIØS SYNSTRÆNING KRÆVER EN STOR VÆRKTØJSKASSE 40

SIG HEJ TIL DE NYE OPTOMETRISTER

ER DER GOD HYGIEJNE I DIN BUTIK?

48 BRANCHENYHEDER 51

KURSUS- & EVENTKALENDER

TEMA KANDIDAT I SYNSVIDENSKAB

42 ER DER GOD HYGIEJNE I DIN BUTIK?

36 SERIØS SYNSTRÆNING KRÆVER EN STOR VÆRKTØJSKASSE

DA COVID-19 RAMTE OS... Onsdag d. 11. marts blev en skæbnesvanger dag for den danske optikerbranche og mange andre sundhedsfaglige professioner. Statsminister Mette Frederiksen bad på landsdækkende TV store dele af Danmark om at lukke ned for at minimere smitten af corona. Det affødte en lang række spørgsmål fra Optikerforeningens medlemmer: Er det virkelig nødvendigt, hvad betyder det for min forretning og mine ansatte, og hvilke regler, skal jeg overholde? Optikerforeningens "Vi kan forbestyrelse, fagudvalg og håbentlig se frem sekretariat gik straks i gang med et intenst og omfatten- til almindelige de arbejde for at klarlægge arbejdsdage og situationen – og ikke mindst øget aktivitet få svar på, hvordan vi som branche skulle forholde os til i butikkerne." denne undtagelsestilstand. Sundhedsstyrelsen var ikke i tvivl og svarede, at de betragter os som en del af sundhedssektoren, og at optikere derfor kun kunne løse kritiske opgaver i tre måneder. Det resulterede i et større detektivarbejde for at få defineret, hvad kritisk betyder i vores profession. Optikerforeningens fagudvalg lavede anbefalinger, der konkretiserede Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger. Sideløbende arbejdede sekretariatet på at få styr på Folketingets mange hjælpepakker, ligesom der i disse ekstraordinære uger blev sendt nyhedsbreve ud dagligt på mail, publiceret relevante opslag i vores Facebook-gruppe, og medlemsnet.dk blev opdateret i takt med udviklingen. Lige nu er branchen meget tæt på normale tilstande, og vi kan forhåbentlig se frem til almindelige arbejdsdage og øget aktivitet i butikkerne. I Optikerforeningen fortsætter vi selvfølgelig med at have fokus på det sundhedsfaglige og politiske arbejde for at hjælpe vores medlemmer bedst muligt – og på andre vigtige opgaver som OPTOMETRIKONFERENCE 20/20 og OPTIKEREN. Rigtig god læselyst med dette forårsnummer, der vidner om, at der også er en hverdag efter corona. Om den nogensinde bliver den samme, ved vi ikke. Men vi lover, at Optikerforeningen fortsat er der for dig.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen #02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 5

VIRKSOMHEDSPROFIL

"Jeg har lært, hvor vigtigt det er at have et tæt samarbejde og partnerskab butikker og leverandører imellem, hvis vi vil sikre den bedst mulige udvikling i branchen."

Jeg samler på gode arbejdsdage og undgår panik Sales manager i kontaktlinsevirksomheden Alcon, Søren Broberg, lægger vægt på at begynde dagen positivt og ikke gå i panik, heller ikke under coronakrisen. Trods alt er optikerbranchen ikke bragt så meget i knæ som visse andre, siger han og giver her nogle bud på, hvordan krisen tackles – og hvordan brugere af kontaktlinser kan fastholdes. AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ALCON OG ROBERT WENGLER

6 | OPTIKEREN

”Jeg var heldig, at Synoptik havde en ledetil, at branchen kigger sig selv efter i sømraspirant uddannelse, som var en relativ ny mene, mener han. opfindelse dengang. Den tog jeg, og den ”Vi har nok alle lyst til at være bedre gjorde, at jeg bare 26 år gammel blev butiksforberedt næste gang, sådan en krise ramchef for en nyåbnet Synoptikforretning i mer os. Vi er nødt til at spørge, hvad vi kan Charlottenlund. Jeg husker tydeligt fornemgøre, så den ikke får så store konsekvenser. melsen af, at alt var spritnyt, og var naturligHvordan kan vi komme til at fungere bedst vis spændt på, om det ville muligt og samtidig yde gå. Men det gjorde det. den nødvendige service Hverdagen blev ekstra til slutbrugerne? Det kan "Med det øgede fokus festlig af, at forretningen lå være noget med at indi et område, hvor der kom rette butikker og klinikker på det sundhedsmange kendte forbi, som i anderledes og bygge sin faglige handler det øvrigt var søde og imødeforretning op økonomisk, ikke kun om gode kommende kunder.” så den er bedre polstret. produkter, men også Allerede dengang Det kan fx også være at havde han en klar forfokusere mere på produkom, hvad vi kan nemmelse af, hvilken slags ter, som ikke er så følsomtilbyde som professioledelse han ville stå på me for en krise af denne nelle fagfolk." mål for. type, og det er jo bl.a. ”Jeg havde jo allekontaktlinser. Men det er rede været forbi andre umuligt at gardere sig helt. afdelinger og lod mig inspirere af de ledere, Det vil være blåøjet at tro, nogen ikke jeg gerne ville ligne. Hele vejen igennem er bliver urimeligt hårdt ramt i de perioder der to ting, jeg har lagt særlig vægt på. Det og måske endda må bukke under. Det er ene er at inddrage mine medarbejdere i skrækkeligt, hvis det sker, men er nok alle processerne. Det gør jeg ved at være umuligt at undgå.” i dialog med dem hver dag og følge med i deres professionelle liv, og hvordan de har Butikschef som 26-årig det generelt. Desuden prøver jeg at være Faktisk var det en anden, men knap så lige så positiv, som en tidligere mangeårig skræmmende krise, der i sin tid fik Søren chef var. Jeg var så imponeret over hans Broberg til at blive optometrist. livsindstilling, at jeg ligesom ham hver ”Det var i 1980’erne, hvor der var morgen prøver at tage en beslutning om økonomisk krise og stor arbejdsløshed. Ligesom hos alle andre har tankerne om at gøre alt for, at det bliver den bedst Derfor kiggede jeg mig grundigt for, da coronakrisen fyldt meget den sidste tid mulige dag.” jeg valgte erhvervskarriere. Jeg ville helst hos Søren Broberg, der er sales manager tage en uddannelse, hvor jeg var sikker i Alcon Nordic A/S. Ingen brancher går på at få job bagefter, helt fri, så det er kun naturDen største stolthed og den var ikke nem at ligt at være bekymret for Sammenlagt var Søren Broberg i Synoptik finde. En i min familie var fremtiden, siger han. i 24 år. "Det er jo nærmest sekretær i Optikerfor”Hvad krisen kommer ”Jeg blev der så længe, fordi jeg fik tudetosset, at vi eningen, på den måde til at betyde økonomisk, mulighed for at prøve mange forskellige ting investerer en masse blev jeg opmærksom tror jeg ikke, at nogen har af i flere forskellige positioner og fik lært en på faget. Jeg kunne lide et overblik over endnu. masse undervejs.” arbejde i at få blandingen af, at jeg fik Men selvfølgelig bliver Derefter var han i ti år kædechef hos kunderne interesseret med kunder at gøre, at vi ramt.” Profil Optik. i kontaktlinser og der var en sundhedsDog synes han, der er ”Det var en helt ny rejse, jeg der begav så mister dem igen faglig uddannelse i det, grund til at glæde sig over, mig ud på. Indtil da havde Profil Optik været og at der også stadig at krisen ikke rammer optien frivillig kæde med individuelt ejede butikså hurtigt." dengang var lidt håndkerbranchen så katastrofalt ker. Men efter et salg skulle den etableres værk involveret. Dessom visse andre brancher. i en kapitalkædestruktur, og det blev min uden havde jeg en kammerat, der fortalte, ”Vi går ikke fra 100 og totalt i nul som opgave at bygge en salgsorganisation op, at branchen var interessant, og så kastede andre, der får sværere ved at komme igen. sådan en havde der ikke været før. Det var jeg mig ud i det.” Men når vi gør boet op senere på året, vil interessant og udfordrende, næsten som at I sin praktiktid arbejdede han i Synoptik, der selvfølgelig blive tale om et tab både i stå med et blankt stykke papir, jeg skulle udog da han blev udlært i 1987, fortsatte han Alcon og i optikerbutikkerne, ”siger han. fylde. Der skulle opbygges et team og nogle som optiker i forskellige københavnske Når alle har haft tid til at fordøje, hvad strukturer, f.eks. hvordan vi besøgte og afdelinger af kæden. der skete, vil krisen sikkert også medvirke støttede butikkerne. Ligesom vi skulle

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 7

VIRKSOMHEDSPROFIL

BLÅ BOG NAVN: Søren Broberg ALDER: 57 år UDDANNELSE: Udlært optometrist fra Optikerskolen i København i 1987. KARRIERE: 1983-2008 ansat i Synoptik, til sidst som category manager. 2008-2018 kædechef i Profil Optik. Fra 2018 sales manager i Alcon Nordic A/S. Tidligere medlem af Optikerforeningens bestyrelse. PRIVAT: Bor i Greve med sin kone. De har tre voksne børn og et barnebarn. I sin fritid holder han af at være sammen med familien, rejse og være i haven. Desuden får han ny energi af at løbe og gå en tur i træningscentret.

gøre os fortjent til butikkernes gunst – de havde jo været vant til, at beslutninger blev taget individuelt i den enkelte ejers butik. Når jeg ser tilbage, synes jeg, at teamet lykkedes godt med opgaverne.” For to år siden kom han så til Alcon. ”Da havde jeg i mange år været i retail-delen af branchen, så det var et væsentligt spring. Jeg syntes, jeg kendte branchen godt, men det er alligevel en anden opgave at blive leverandør, og det har været lærerigt at se det hele fra en ny vinkel. I endnu højere grad end tidligere har jeg lært, hvor vigtigt det er at have et tæt samarbejde – partnerskab, butikker og leverandører imellem, hvis vi vil sikre den bedst mulige udvikling i og synliggørelse af branchen. Med det øgede fokus på det sundhedsfaglige handler det ikke kun om gode produkter, men også om, hvad vi kan tilbyde som professionelle fagfolk.” Alcon Nordic A/S er aktiv i mere end 140 lande og har to forskellige forretningsområder. I Surgical tilbydes produkter og services til øjenkirurgi, hospitaler og øjenklinikker, mens der i Vision Care produceres og sælges kontaktlinser, kontaktlinsevæsker og produkter til tørre øjne. Det er her, Søren Broberg er sales manager for de nordiske lande.

8 | OPTIKEREN

Hans arbejdsplads ligger i Alcons nordiske kerbutikkerne til at instruere kunderne bedre hovedkontor over for butikscentret Fields og på den måde få dem til at holde ved. på Amager. ”For det er jo nærmest tudetosset, ”Jeg leder en gruppe på 11 medarbejat vi investerer en masse arbejde i at få dere, der er delt op i to sales team. Et, der kunderne interesseret og så mister tager ud og besøger kunderne fysisk, og ét dem igen så hurtigt.” andet, der primært har kontakt med kunder I virksomheden er der også blevet ansat via telefonen, skype eller andre tekniske en retention manager, der, som ordet siger, hjælpemidler. Det sidste skal arbejde særligt med er relativt nyt i vores at fastholde brugerne. sammenhæng. Det er ”Så vi fokuserer ikke "Hele vejen igennem oprettet, fordi det blev kun på produktdelen, er der to ting, jeg har svært og tidskrævende at men også på at udvikle rejse ud i yderkrogene af aktiviteter, der støtter lagt særlig vægt på. de nordiske lande. Så er den sundhedsfaglige Det ene er at inddrage det nemmere at holde del ude i butikkerne,” mine medarbejdere i en tæt kontakt via de siger han. alle processerne ved at tekniske hjælpemidler.” Når Søren Broberg være i dialog med dem Der er lys forude skal svare på, hvilken sucHer og nu er der også hver dag og følge med ces i Alcon han er mest andre store udfordrini deres professionelle stolt af, tøver han ikke. ger i hans virksomhed, liv, og hvordan de har ”Det er vores proder særligt har med dukters kvalitet, som er det generelt." coronakrisen at gøre. høj og ensartet. Også i ”Formentlig kommer sammenligning med der ikke så mange nye produkter fra andre virksomheder, tør jeg kontaktlinsebrugere til i den kommende godt sige. Der er jo en hård konkurrence tid, som der plejer. Til gengæld har vi den og kamp om markedsandelene, men, jeg fordel, at folk ikke holder op med at bruge synes, vi klarer os rigtig godt. ” produkterne på grund af krisen. Det er godt, at de på den måde fortsat kan give et godt flow hos os og i butikkerne.” Kunderne skal støttes mere Sammen med sit team er Søren Broberg Der er dog også udfordringer, underi gang med at finde ud af, hvordan Alcon streger Søren Broberg. bedst støtter butikkerne igennem krisen. ”Den største deler vi med de andre kontaktlinseleverandører. Det er problemet med, at så mange af vores slutkunder holder op med at bruge kontaktlinser næsten inden, de er kommet rigtig i gang. Det betyder, at vi skal have gang i en kraftig fødekæde for bare at vedligeholde antallet af brugere.” Når han får testet, hvorfor folk holder op, viser der sig at være mange forskellige årsager. ”En er, at der ikke bliver fulgt godt nok op i startfasen. Målinger viser, at halvtreds pct., altså cirka halvdelen dropper kontaktlinserne allerede i prøveperioden eller lige efter. Et tydeligt bevis på, at vi ikke er gode nok til at holde folk i hånden i begyndelsen, hvor det er svært og fremmed for dem, og de har særligt brug for støtte og rådgivning. Der er jo mange udfordringer, når man fx skal til at lære at håndtere dem og måske også rense dem hver dag, hvis det er den type linser, man har.” Alcon har sat stor fokus på dette frafald og udviklet et program, der skal hjælpe opti-

Fra Alcons kampagne for Dailies Total 1, der er en topmoderne endagslinse i silikone-hydrogel.

Når han skal spå, tror han, der fortsat ”Først og fremmest har vi arbejdet med bliver plads både til de mindre, individuelle leveringskæderne, så butikkerne er sikret butikker og de store kædebutikker. de produkter, de har brug for. Uden at gå ”En mindre butik, der står alene, har i detaljer ser vi også på, om vi kan række jo fine muligheder for at ud, hvis der er behov for specialisere sig. Men en hjælpende hånd i en samtidig er det godt at presset tid.” "Der er jo en indgå i en form for fællesSelv om den umiddelhård konkurrence og skab, hvor man kan dele bare fremtid kan se dunerfaringer med andre, kel ud, ser Søren Broberg kamp om markedssådan som langt de flest lys længere forude. andelene, men, jeg også gør.” ”Den sundhedsfaglige synes, vi klarer os Selv håber han stadig retning, vi har bevæget os rigtig godt." at være en del af Alcon i i, har styrket branchens mange år frem. image. I gamle dage blev vi ”Vi står foran en tit skudt i skoene, at vi var periode med en del nye lanceringer, brillesælgere. Det bliver vi ikke i dag. flere og i højere tempo end tidligere, og Nu er vi optometrister, der spiller en det ser jeg frem til,” siger han hemmeligstor rolle i øjensundheden. Den vej skal hedsfuldt. vi fortsætte ud af.”

MERE OM ALCON Virksomheden er markedsledende inden for øjen- og synspleje globalt og hjælper folk med at se bedre gennem avancerede produkter til øjenhelse og kontaktlinsebrug. Hvert år forbedrer Alcons produkter livet for mere end 260 millioner mennesker i over 140 lande, der lever med udfordringer som cataract, glaukom, nethindesygdomme og korrektionsbehov for synet.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 9

TØRRE ØJNE

En udbredt og overset lidelse Mennesker med tørre øjne har brug for at blive lyttet til og forstået – for selvom lidelsen ikke kan behandles, er der meget at gøre, som kan forbedre klienternes livskvalitet. Optometrist Line Jørnow har specialiseret sig i tørre øjne, og ser det som et emne, som alt for få optometrister har fokus på. Derfor arbejder hun på at udbrede kendskabet til området og hjælpe flere klienter med tørre øjne. AF LINE JØRNOW FOTO: LINE JØRNOW, M.FL.

Tørre øjne er en lidelse, som 33 pct. af alle voksne over 40 år er generet af. Det kan være alt fra irritation, træthed, svien, følelsen af grus i øjnene, røde øjne, lysfølsomhed og øjne, der løber i vand. Problemerne er bl.a. aldersbetinget, men kan ofte relateres til kontaktlinsebrug, øjenoperationer og arbejde ved skærm.

10 | OPTIKEREN

Optometrist Line Jørnow fra Øjensynlig i Sorø har specialiseret sig i emnet. Til daglig arbejder hun med kontaktlinser og synsprøver samt på at hjælpe klienter med tørre øjne. Det kan være klienter, der oplever lette problemer med tørre eller løbende øjne, eller klienter der virkelig har store problemer som influerer på deres livs-

kvalitet. Primært er det folk fra 30 år og opefter – både mænd og kvinder – dog specielt kvinder i eller efter overgangsalderen. Arbejdet med tørre øjne har givet butikken mange nye klienter, og der afsættes typisk fem kvarter til en tørre-øjne-analyse, som ikke kan laves i forbindelse med en synsprøve.

Tørre øjne er en kronisk lidelse, der agerer som en ond cirkel, og kan beskrives For at opnå global enstemmighed i forhold som patologiske processer, der er formet til tørre øjne har 150 eksperter fra hele som en kæde af reaktioner, der leder til verden udarbejdet rapporten TFOS DEWS okulære skader. I begyndelsen ses sympII (Tear Film & Ocular Surface Dry Eye tomer og kompenserende reaktioner, WorkShop II). Rapporten er fra juli 2017 og herefter kan der opstå inflammationer, beskriver klassifikation og diagnosticering af der kan lede til kroniske skader på øjets tørre øjne, epidemiologi, ætiologi og meget overflade. mere. (Se tearfilm.org). Forhøjet saltkoncentration (hyperRapporten har følgende definition af osmolaritet) betragtes ofte som udgangstørre øjne: ”Tørre øjne er en multifaktuel punkt i ”den onde cirkel”, men kontaktlidelse på øjets overflade, karakteriseret linser, blefaritis, herved tab af tårefilmens under demodex, kan homeostase og ledsaget af også være udløser for symptomer i og omkring "Tørre øjne er tørre øjne. øjet, hvor tårefilmen bliver en kronisk lidelse, Ifølge TFOS DEWS II ustabil, saltkoncentrationen der agerer som en er det ultimative mål forhøjes, betændelse og ond cirkel." ved behandling af tørre okulære skader samt neuroøjne at genoprette sensoriske afvigelser spiller homeostasen af øjets en ætiologisk rolle.” overflade ved at bryde ”den onde Tørre øjne kan opdeles i to typer: Evapocirkel” og finde en langtidsvirkende berative Dry Eye (EDE) hvor der produceres handling, der forhindrer tilbagevending en normal mængde tårevæske, men hvor og genopblussen af symptomer. Tørre tårefilmen fordamper, grundet en dårlig samøjne er en lidelse, hvor generne fra mensætning af tårefilmens lag, bl.a. ved MGD, symptomerne kan sidestilles med gener og Aquous Deficient Dry Eye (ADDE), hvor fra hjerteflimmer, dialyse og depression der er nedsat vandproduktion og hermed og dermed påvirke livskvaliteten hos lav tårevolumen, bl.a. ved Sjögrens syndrom. personen. Ofte ses en blanding af de to typer.

TFOS DEWS II og den onde cirkel

Tørre øjne kræver en grundig analyse

Line Jørnow arbejder ud fra TFOS DEWS II, og en tørre øjne analyse begynder med, at klienten udfylder et symptomspørgeskema (OSDI – Ocular Surface Disease Index). ”For at udelukke andre diagnoser bruger jeg meget tid på anamnesen, herunder om klienten bruger kontaktlinser, deres arbejdssituation og computerbrug samt, hvilke gener og symptomer de har, hvor lang tid de har stået på, og om de er kommet pludseligt eller over tid. Jeg spørger ind til, om synet er påvirket, er der forskel på højre og venstre øjes gener, er der kløe, hævelse eller snask i øjnene samt om generel helbredstilstand og evt. medicin,” forklarer Line Jørnow. Diagnosticeringen af tørre øjne sker ved kliniske test som Non Invasiv Tear Break Up Test (NITBUT), osmolaritet og staining. Hvis en af disse tre test – samt udfald på symptomskemaet – er til stede, kan der konstateres tørre øjne. For at kunne kategorisere typen af tørre øjne undersøges også tårefilmskvalitet, tåremeniske højde, blinkanalyse og observation/inspektion i spaltelampe, samt opfarvning med flourescein og lissamin green for at vurdere skader på cornea, conjunktiva, øjenlågskanter, samt inspektion af meibomske kirtler og øjenvipper for blefaritis og demodex.

Tørre øjne – den onde cirkel.

EDE ↑ fordampning/MGD

Øget fordampning fra øjets overflade

Omgivelser • Lav luftfugtighed • Høj vindhastighed • Høj temperatur

Blefaritis Allergi Konserveringsmidler Dårligt lipidlag

ADDE ↓ tåresekretion

Epitel-skader

• Symptomer

Inflammation

Overfladestress →↑ osmolaritet →↑ tåreproduktion →↑ blinkrate

Ustabil tårefilm

Ko n

• • • •

Hyper-osmolær tårefilm (↑salt)

Tab af gobletceller og epitelskade

• Friktionsskade

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 11

TØRRE ØJNE

laritet i tårefilmen med lipidøjendråber, og symptomlindre. Succesraten er høj, men øjendråber, gel eller salve. Ved MGD, hvor behandlingen tager tid og kræver compliende meibomske kirtler er tilstoppet, kan ce. Ofte har problemerne stået på i flere år tilførsel af olie til lipidlaget ofte forbedres og forsvinder ikke efter kort tids behandling. ved behandling med Line Jørnow arbejder varmepude efterfulgt af ud for devisen: Forklar, massage af øjenlåg samt stop og reparer – normali"Jeg bruger ca. 25 efterfølgende rens og ser og vedligehold, når hun min. på anamnesen, kostomlægning. behandler tørre øjne. ”Ved moderat og Mild og moderat 30 min. på de kliniske alvorlig MGD udfører vi ADDE behandles ved at test, 10 min. på diagrensning af de meibomtilføre kunstige tårer ved nose og behandlingsske kirtler i klinikken hjælp af øjendråber, gel muligheder." eller henviser til IPL eller salve. Ved alvorlig behandling,” siger Line ADDE kan der benyttes Find den rette behandling Jørnow. sclerallinse eller plugs i TFOS DEWS II har lavet en række anbefaBlefaritis behandles med øjenlågsrens fx tårepunktet. linger for trindelt behandling af tørre øjne. I i form af servietter, øjendråber og gel samt Behandlingen af EDE og MDG sker ved princippet er tørre øjne en klinisk vedvarenmekanisk rensning i klinikken. at forbedre lipidlaget og nedsætte osmode lidelse, som vi skal forsøge at håndtere Noget af det første Line Jørnow behandler, er miden demodex, der lever i hudens hårsække og kirtler. Disse mider kan være Tørre øjne er en lidelse, hvor generne fra symptomerne kan sidestilles med gener fra hjerteflimmer, dialyse og depression, forklarer Line Jørnow. ophav til mange af symptomerne på tørre øjne. Demodex ses som urenheder i bunden af øjenvipperne og som fine kolaretter omkring vipperne. Demodex behandles med Tea Tree Oil produkter. I de tilfælde, hvor Line Jørnow ikke kan hjælpe, henviser hun til en øjenlæge, fx for isætning af plugs. ”Jeg bruger ca. 25 min. på anamnesen, 30 min. på de kliniske test, 10 min. på diagnose og behandlingsmuligheder. Jeg bruger tid på at vejlede klienter om osmolaritet, viskositet og konserveringsmiddel i øjendråber, behandling af blefaritis/demodex, og MGD. Mange kontaktlinsebrugere oplever med alderen, at de ikke kan bruge deres kontaktlinser som tidligere på grund af tørre øjne. Gener kan fx også skyldes en øjenvippe, der vokser i forkert retning og generer cornea, eller allergier og infektioner,” påpeger Line Jørnow.

BAG OM LINE JØRNOW • L ine Jørnow er uddannet optometrist og kontaktlinseoptiker i 2010. • P artner i Øjensynlig i Sorø siden 2014. • E tablerede sin Tørre Øjneklinik samt tørreøjne.nu i 2015 • B estod som den første dansker eksamen: ”Certificate in Management of Dry Eye & Contact Lens Retention” ved BCLA i England i 2019. • H ar deltaget i forskellige workshops om tørre øjne i indog udland for at dygtiggøre sig. • U dbyder foredraget ”Tørre Øjne. Fra diagnose til behandling” til optikere, der gerne vil arbejde med emnet eller som ønsker opgradering i tørre øjne analyser, diagnosticering og behandling.

12 | OPTIKEREN

CASE

Mikkel 30 år, Demodex Gener: Irritation, tørre øjne, grusfornemmelse og røde øjne. Operatør i tørt indeklima. Kommer årligt til tjek hos optiker. Mikkel har haft irritation i øjnene i mange år, der føles som tørre øjne, grus i øjnene og trætte røde øjne. Hans øjne løber ikke i vand. Generne har stået på i ca. fem år og er værst midt på dagen, men han kan også vågne med gener. Han har et godt helbred, ingen allergier og spiser sundt. Hans gener på en 0-10 skala ligger på 10. Han har tidligere fået Systaine fra sin læge og dryppet 2-3 dagligt, hvilket ikke hjalp. Har desuden prøvet div. øjendråber og geler uden lindring. Han drypper ikke øjne i øjeblikket. Han har lige været til sundhedstjek hos sin læge, hvor han tog øjenproblemet op igen. Hans læge fandt Øjensynlig på nettet og henviste ham til klinikken. ANALYSE Kliniske undersøgelser: • Symptomskema (OSDI): Indikerer moderat tørre øjne • NITBUT 3,2/2,2 sek. • B linkanalyse. 21 blink per minut. OPI-indeks lavt: 0,9/0,6 (OPI Ocular Protection Index, samspil mellem blinkinterval og Tear Film BreakUp) • Tearlab osmolaritetsmåling indikerer svær ustabil tårefilm • Phenolrød tråd normal • Tearmeniskus højde normal og jævn • Tårefilmskvalitet: Let forurenet (grad 0-1/4) • Øjenlågskanter er jævne og normale

• C onjunctival rødme: middel, fortæller, at hans øjne ikke er særlig røde i dag i forhold til andre dage (grad 2/4) • Ingen opfarvning med flourescein og lissamin green • Meibomske kirtler ikke tilstoppede og meibography <25% tab (grad 1/4) • Der ses moderat til kraftige demodex i øjenlågskant og vipper (grad 4/4) DIAGNOSE Tørre øjne pga. demodex. BEHANDLING Anbefaler Cliradex-kur mod demodex i 40 dage morgen og aften, samt HYLO-COMOD øjendråber eller HYLO-GEL 4 x dagligt. Skift pudebetræk ofte for at undgå gensmitte med demodex. OPFØLGNING I KLINIK EFTER 1 MÅNED Det går egentligt ret godt, han har ikke haft de store problemer siden. Hans synes, at hans øjne er mere hvide. Symptomskema (OSDI): Normalt. NITBUT 6,2/>7,2 sek. OPI-indeks 1,8/>2,1. ANBEFALING Fortsæt rens af øjenvipper med Cliradex eller ilid dex aften 2-3 gange ugentligt eller mere ved behov. Øjendråber HYLO-GEL efter behov. Demodex er tilbagevendende, hvis de ikke bliver holdt nede.

ØJENSYNLIG MODTAGER EN MAIL FRA MIKKEL ”Hej Line. Jeg er meget taknemmelig for din behandling af mine tørre og irriterede øjne. Jeg har i mange år prøvet forskellige øjendråber, som min læge anbefalede, men desværre uden held. Heldigvis fandt jeg tørreøjne.nu på nettet, og du fandt årsagen til mine tørre øjne og fik hurtigt igangsat behandling. Allerede efter 14 dage var der stor mærkbar forskel. Jeg vil til hver en tid anbefale dig til andre med tørre og irriterede øjne. Tak for en rigtig god og professionel behandling”. OPFØLGNING I KLINIK EFTER TRE MÅNEDER Det går rigtig godt. Tidligere var Mikkels øjne konstant irriteret, men han har næsten glemt det nu. Han har ikke røde øjne længere. Har undervejs skiftet ilid dex til I-Lid’N Lash plus servietter, da skummet havde det med at komme ind i øjnene. Servietterne bruges hver aften. Symptomskema (OSDI) Normalt. NITBUT 6/8 sek., OPI-indeks 1,8/2,9, Tearlab: Normal osmolaritet, ingen opfarvning på cornea og conjunctiva, meibomske kirtler ok. Lidt demodex (grad ¼). ANBEFALING Fortsæt behandling med Lid’n Lash 2-3 x ugentligt. Ingen ny tid. Kontakt os, hvis du ønsker kontrol.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 13

TØRRE ØJNE

CASE

Marianne 58 år, MGD Gener: Kløe, grusfornemmelse, øjne løber i vand og lysfølsom. Kontorarbejde. Habituel brille ca. et år, visus 1,0. Ingen skærmbriller. Marianne har haft gener som kløe, grusfornemmelse, øjne der løber i vand, lidt smerte bag øjet med tendens til hovedpine. Symptomerne har stået på længe, måske 1½ år. Særligt venstre øje er meget generet og lysfølsomt. Vågner nogle gange om natten med gener og har problemer at åbne venstre øje om morgenen, har haft tvunget øjet op og får ondt. Ingen puds. Kontaktet øjenlæge, der telefonisk anbefalede øjendråber. Drypper med Systaine Complete i perioder, fra to til 8-10 gange dagligt. Dryp lindrer, men hjælper ikke. Ingen sygdomme, allergier og øjenoperationer. Tager hormoner efter operation. Spiser sundt.

ANALYSE

• S ymptomskema (OSDI): Milde symptomer på tørre øjne • N ITBUT 0,5/0,2 sek. (FBUT 2/2 sek.) • B linkanalyse 17 blink/minut OPI-indeks lavt: 2,4/0,7 • T earlab osmolaritetsmåling: Svær ustabil tårefilm • P henolrød tråd: Let forhøjet i forhold til normal • T earmeniskus højde: Høj i forhold til normal • Tårefilmskvalitet: Forurenet • Øjenlågskanter er jævne og normale • Conjunctival rødme (grad 2/4) • Ingen op farvning med lissamin green hverken på conjunctiva eller på øjenlågskanter. Flouresceinopfarvning: Større superficiel staining i nedre del af cornea og på venstre øje desuden spredt staining over cornea • Dynamisk blinkanalyse: MIT (Meniscus Induced Thinner) som sort linje ved flouresceinfarvet tårefilm indikerer begrænsning af det øverste øjenlågs blink • I nspektion af Meibomske kirtler: En eller 2 kirtler blokerede, mange delvist

14 | OPTIKEREN

tilstoppede (grad 3/4). Meibography H: 42%/V: 38% loss (grad 2) • B lefaritis: Lidt skel og svag rødme (grad 2/4)

DIAGNOSE

Tørre øjne – Evaporative Dry Eye, primært påvirket af MGD og et derved ustabilt olielag på tårefilmen. Herudover er Marianne i en højere risiko for tørre øjne pga. hormonkur, alder, computerbrug og tørt indeklima på arbejdet.

BEHANDLING

Pga. tilstopning af de meibomske kirtler og derved nedsatte olielag i tårefilmen anbefales: • Varmepude, efterfølgende massage og afrensning dagligt i 14 dage. Derefter hver anden dag • Osmotears, ukonserveret lavosmolær øjendråbe 3-4 x dagligt • Kostændring • B linktræning. Vær opmærksom på at blinke oftere specielt på tidspunkter, hvor du sidder ved computer eller med telefon/ Ipad. Blink bevidst, blink helt igennem, så øverste øjenlåg opsamler tårerne, der ligger langs nederste øjenlågskant • EvoTears oliedråbe kan afhjælpe gener om natten/morgenen. 1 dråbe inden sengetid

OPFØLGNING I KLINIK EFTER EN MÅNED

Marianne er glad for varmemasken, der giver lindring med det samme, og hun har lyst til at bruge masken hver dag. Massagen ved hun ikke, om hjælper. Hun har haft lidt problemer med at dryppe øjnene. Fornemmelsen af grus er blevet bedre. Har nogle gange glemt at dryppe.

Venstre øje er helt klart blevet bedre om morgenen. Hun drypper med OsmoTears CL lidt forskelligt fra 1-6 gange dagligt. Brugt varmemasken hver dag i 14 dage derefter hver anden dag. Savner den. Symptomskema (OSDI): Normalt/mild tørre øjne, NIBUT 2,5/1,6 sek., OPI-indeks 1,3/0,8, Meibobrafi forbedret H: 26%/V: 26% loss. Meibomske kirtler forbedret, men stadig delvis tilstoppede.

ANBEFALING

Brug gerne varmepuden hver dag plus massage og rens. Har instrueret i dette samt i drypning af øjne. Evt. IPL-behandling.

OPFØLGNING I KLINIK EFTER TRE MÅNEDER

Symptomerne er i den grad forbedret. Dog ikke væk men mere håndterbart. Glemmer maske og dråber nogle gange. Ikke stor forskel på højre og venstre øje mere. Hun siger, at hun har fået en hel anden livskvalitet. Bruger varmepude plus massage, (masserer også nogle gange uden varme). EvoTears virker rigtig godt og lindrer meget. Kniber en gang imellem øjnene sammen hårdt i løbet af dagen. Har ikke oplevet en eneste gang, hvor øjnene ikke har kunnet åbnes om morgenen. Inden hun åbner øjnene, laver hun øjenbevægelser under øjenlåget, hvilket, hun føler, hjælper. Symptomskema (OSDI): Normal/mildt tørre øjne. NIBUT 11.2/>5,7 sek., OPIindeks 1,5/>0,8. Tearlab osmolaritets måling normal. Meniskometri forbedret.

ANBEFALING

Fortsæt brug af varmemasken, gerne 2 x dagligt, fortsæt med OsmoTears CL og EvoTears. Ny tid om tre måneder.

FRISKE ØJNE Fugter og giver komfort til tørre, irriterede og trætte øjne

Uden konserveringsmidler, holdbar i 6 måneder og minimum 300 dråber

Mere information kan fås fra din optiker Telefon: +46 (0)42-14 12 25 • E-post: piggaogon@medilensnordic.com • www.piggaögon.com Produsent: Ursapharm, Tyskland

DE ABSOLUT BEDSTE PROGRESSIVE GLAS FRA HOYA. MED FOKUS PÅ ALT.

GØR DIT PROGRESSIVE PRODUKTSORTIMENT KOMPLET MED HOYALUX ID MYSELF.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 15

KONFERENCE

Viden * Forskning * Foredrag * Udstilling * Networking

16 | OPTIKEREN

Sidste år deltog næsten 500 optometrister, foredragsholdere, leverandører, udstillere og branchefolk i optikbranchens bedste konference. Vi gentager succesen, og du kan allerede nu sikre dig billet til OPTOMETRIKONFERENCE 20/20 på Frederiksberg d. 14.-15. november med fokus på det gode samarbejde mellem professioner og organisationer. AF LONE HELLESKOV FOTO: ROBERT WENGLER

Har du lyst til at få et indblik i den nyeste viden om optometri i form af danske og internationale foredrag og spændende workshops? Vil du gerne opdateres på den bedste teknologi og nye produkter? Er du nysgerrig på, hvem der vinder de eftertragtede priser Optimus by Essilor og årets Kandidat by ZEISS? Og nyder du samvær med gode kolleger? Så sæt allerede nu X i kalenderen 14.-15. november, hvor det nyrenoverede Hotel Scandic Falkoner på Frederiksberg danner rammen om OPTOMETRIKONFERENCE 20/20. Optometribranchen er i konstant udvikling. Aldrig før har der været større fokus på nye behandlingsmuligheder, forskning, teknologi, uddannelse og samarbejde på tværs af faggrænser. Det åbner nye muligheder og stiller samtidig store krav til optikere, optometrister, leverandører og alle andre, der arbejder med optometri. Programudvalget arbejder på at finde de bedste foredragsholdere og udstillere, så deltagerne kan glæde sig til en konference med nutidens og fremtidens mest aktuelle emner i søgelyset. Førende eksperter og forskere fra indog udland vil bl.a. give deltagerne et indblik i den nyeste viden om: • Myopi og behandling Mark Bullimore, phd. i Vision Science, professor ved Berkeley University of California, USA. • F unktionelt syn Henrik Holton, optometrist Synscentralen i Vordingborg, underviser på kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet, Danmark. • Vi er de eneste, der kan det, vi kan! Jette Schwartz optiker og autoriseret kontaktlinseoptiker, indehaver af Kom og se i Snekkersten, Danmark. • L angsomme hjerner i en accelererende verden Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, forfatter og foredragsholder samt ejer af konsulentvirksomheden Sund Digital, Danmark. Du vil selvfølgelig også kunne møde en lang række andre spændende oplægsholdere og kan bl.a. glæde dig til workshops og såkaldte Rapid Sessions, som er korte casepræsentationer af et fagligt problem. Traditionen tro byder konferencen også på eftertragtede priser som: Optimus by Essilor, der præmierer de tre bedste bachelorprojekter fra KEA og Optikerhøjskolen i Randers samt årets Kandidat by ZEISS, som overrækkes for det bedste speciale på kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab ved Aarhus Universitet. Det er ottende år i træk, at Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference ApS inviterer optikere, optometrister, leverandører og alle andre med interesse for optometri til at få indblik i den nyeste viden inden for branchen. Synoptik-Fonden holder sit års seminar søndag d. 15. november sammen med OPTOMETRIKONFERENCE 20/20.

Har du en god historie, du vil dele? Ved de seneste to konferencer har der været stor interesse for de såkaldte Rapid Sessions, hvor en faglig person stiller sig op og fortæller om en helt særlig faglig oplevelse. Programudvalget ønsker at gentage succesen igen år og søger oplægsholdere med noget på hjerte – som de samtidig kan formidle på 10 minutter. Så har du en morsom, interessant eller måske usædvanlig faglig oplevelse, du tænker tilbage på med stolthed og glæde, og som dine fagfæller vil finde interessant, så hører Programudvalget gerne fra dig. Det kunne fx være et korrektionsproblem, som du fandt en særlig kreativ løsning på eller en usædvanlig kontaktlinsetilpasning. Er du kandidat, vil det være spændende at høre, hvordan du har brugt uddannelsen i dit daglige arbejde i fx butik, på øjenklinik eller måske som medvirkende i et forskningsprojekt. Honoraret for et oplæg er gratis deltagelse i hele konferencen og festmiddagen lørdag aften. Har du spørgsmål, eller ønsker du at melde dig som oplægsholder, er du meget velkommen til at kontakte konferencens sekretariat: Tina Jørgensen: tj@optikerforeningen.dk, Ivan Nisted, lektor ved Optikerhøjskolen: ivn@eaDania.dk eller studierektor emeritus Svend-Erik Runberg: serunberg@outlook.dk Du kan læse mere om rammerne for oplæg til Rapid Sessions på www.optometrikonference / rapid sessions. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 17

KONFERENCE

SÅDAN DELTAGER DU OPTOMETRIKONFERENCE 20/20 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden. HVORNÅR: 14.-15. november 2020 HVOR: Scandic Falkoner, Frederiksberg Det får du: En faglig og social weekend med fokus på den nyeste forskning og viden om optometribranchens mest aktuelle emner. Mulighed for at møde nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops, tale med udstillere og networke med gode kolleger. Hvem kan deltage: Optikere, optometrister, leverandører, studerende og andre med interesse for branchen. Pris: Medlem (Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Norges Optikerforbund, Sveriges Optikerforbund eller Islands Optikerforening) 3.195 kr. for begge

Ophold: Hvis du ønsker overnatning i forbindelse med konferencen, er der en særlig pris på 1.190 kr. pr. nat. for enkeltværelse og 1.390 kr. for dobbeltværelse. Du booker værelset direkte på www.scandichotels.dk. Ved bookning skal du oplyse koden: BOPT131120. Der er en stor offentlig parkeringsplads ved siden af hotellet.

Hvis du er ansat i en virksomhed, som har overenskomst gennem Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller Synoptik, har du mulighed for at få tilskud til at deltage i konferencen via Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som medlem af Optikerforeningen eller Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er prisen 3.195 kr. for begge dage, og du kan få beløbet fuldt refunderet fra Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Det gælder selvfølgelig også, hvis du kun deltager den ene dag. Som ikkemedlem koster det 3.995 kr. at deltage i konferencen, og her kan du søge om tilskud på de 3.195 kr. Du har også mulighed for at søge tilskud til rejse og ophold. Rejsen godtgøres med 0,98 kr. pr. kilometer op til 400 km., og der gives yderligere tilskud til bro eller færge med op til 499 kr. pr. tur. Overnatning kan refunderes med op til 650 kr. pr. nat, og der gives normalt kun tilskud til en nat i forbindelse med konferencen.

Mere information og tilmelding:

OBS!

dage. Lørdag eller søndag 2.245 kr. Ikke-medlemmer 3.995 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 3.095 kr. Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Festmiddag lørdag aften 647 kr. inkl. velkomstdrink, 2-retters menu, 2 glas vin samt te eller kaffe.

Få mere at vide og køb din billet allerede i dag på www.optometrikonference.dk

Guldsponsor på Optometrikonference 20/20

18 | OPTIKEREN

Få tilskud fra Optikernes Kompetenceudviklingsfond

Hvis du er arbejdsgiver, og dine optikere deltager på konferencen, har du mulighed for at få løntabsgodtgørelse på 881 kr. pr. dag. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne besvarer og behandler alle henvendelser vedr. tilskud til konferencen og kan kontaktes på tlf. 35 47 34 00 eller mail okf@forbundet.dk

SÅ TÆT PÅ AT DU NÆSTEN KAN SE DEN

Nu er ventetiden snart forbi. Alcon lancerer en ny torisk kontaktlinse, der er så behagelig, at den slet ikke kan mærkes.1 SEPTEMBER 2020

Reference: 1. Perez-Gomez I, Giles T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clinical Optometry. 2014;6:17-23.

MODEGUIDE

# 01

# 02 SMUK KE SOM M E RGR Ã&#x2DC;N N E N UA NC E R O G STEL I FR EMTIDENS M AT E R I A L E R

# 03 20 | OPTIKEREN

INTO THE FUTURE B Æ R E DYG T I G H E D ER FR EMTIDEN

Stadig flere forbrugere prioriterer bæredygtighed, når de skal vælge nye briller. I dag følger mange leverandører heldigvis udviklingen – uden at gå på kompromis med designet. Her får du OPTIKERENS bud på, hvor du skal kigge hen, hvis du vil tilbyde dine kunder et bæredygtigt valg af briller og solbriller fremstillet af genbrugsmaterialer og med omtanke for miljøet. AF PIA FINNE FOTO: PR

# 04

# 05

# 06

01. FYSH. Sommerstemning i bæredygtighedens tegn. Stellene er acetat, der er fremstillet af bomuldsfibre. 02. Fleye Copenhagen. Har skabt en Carbon Wood kollektion med en kulfiberkerne omkranset af indfarvet træ – her Maroon wood. 03. Andy Wolf Eyewear. Et bevidst brug af ressourcer og et ansvar over for mennesker og natur er essentielt for Andy Wolf. 04. Götti. Emballerer sine stel i små plastposer. De er genbrugelige med en ziplock, og kunderne kan bagefter aflevere poserne hos virksomheden til genbrug. 05. Fleye Copenhagens. Carbon Wood briller består af 23 lag ultralet kulfiber og 1 lag naturligt træ. Her ses Kerry i Midnight Blue. 06. MITA Eyewear. COLLEZIONE 1 består af 17 brillestel og 13 solbriller, der alle er fremstillet af genbrugt og genanvendeligt materiale. #02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 21

MODEGUIDE

# 08

# 07

# 09

# 10 # 11 07. Andy Wolf Eyewear. Brillerne er designet i acetat fremstillet af cellulosefibre fra rent, bæredygtigt FSC-certificeret træ. 08. Silhouette. Titanium, der som her er anvendt på Titan Accent Shades fra Silhouette, er et materiale, der kan genanvendes og som ad åre forgår i naturen. 09. OKIA. Skal bruge fem plastflasker for at skabe eco eyewear, der er både holdbart, fleksibelt og økovenligt. Stellet nedbrydes i naturen i løbet af fem år. 10. MITA Eyewears. Kollektion er minimalistisk, retro, moderne, elegant – og altid med miljøet i højsædet. 11. Monkeyglasses. Genanvendt rustfrit stål er blandt materialerne, og designet tager altid udgangspunkt i brillens livscyclus.

22 | OPTIKEREN

# 12 # 14

# 13 H AV E T S M A N G E BL Å N UA NC E R ER BL A N DT DE H O T T E S T E F A RV E R LIGE N U

# 15 12. Blackfin. Titanium er sjælen i Blackfin eyewear. Men ren titanium og beta-titanium er ikke blot fri for skadelige stoffer, det er også biologisk nedbrydeligt. 13. Munic Eyewear. Arbejder med bæredygtighed og genanvendelige materialer. Her er anvendt titanium, som kan nedbrydes i naturen. 14. Komono. Klar til sommerens sol med solbriller, der ikke belaster naturen. 15. Tommy Jeans Eyewear. En kollektion udviklet af Safilos nyskabende ECONYL – et regenereret nylon-materiale, der kan genbruges og genformes.

READY FOR A

CROWN? #ACrownForYourEyes

COB LENS.CO M MODEL ROSENGARTEN 60106

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 23

MODEGUIDE

# 16

ENKELHED OG B Æ R E DYGT IG H E D GÅR HÅND I HÅND DEN NE SOMMER

# 17

# 18 # 19

# 20 16. Götti. Producerer sine glas On Demand. Det betyder, at der kun produceres det, der er solgt. 17. Fleye Copenhagen. Har skabt en Carbon Wood kollektion med en kulfiberkerne omkranset af indfarvet træ – her Maroon wood. 18. Kliik. Stilen er rå, cool og minimalistisk – helt klar til sommeren. 19. Munic Eyewear. Titanium er et rent materiale, der kan genanvendes såvel som nedbrydes i naturen. 20. MITA Eyewear. Har lanceret COLLEZIONE 1 fremstillet af recycled plastflasker og recycled aluminium.

24 | OPTIKEREN

# 22 # 21

UNIKKE BR ILLER MED PERSON LIGHED

# 23 # 25 # 24

21. FYSH. Vild sommerstemning i bæredygtigt acetat. 22. Carlottas Village. Designerbriller i titanium; et let og slidstærkt materiale, der kan nedbrydes i naturen og er genanvendeligt. 23. Götti Perspective. Stellene er fremstillet af 50 pct. ”gammelt” restmateriale og 50 pct. nyt polyamid. Dermed er der næsten intet spild. 24. MITA Eyewear. COLLEZIONE 1 består af 17 brillestel og 13 solbriller, der alle er fremstillet af genbrugt og genanvendeligt materiale. 25. SAFILO og AQUAFIL. Har i samarbejde skabt materialet ECONYL® – regenereret nylon, og Tommy Jeans Eyewear Collection er blandt de første, der anvender materialet.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 25

Nyt samarbejde med Alm. Brand Optikerforeningen samarbejder med Alm. Brand om at give vores medlemmer og deres ansatte en række attraktive fordele inden for forsikring, bank og leasing. Du kan fx. få 15 pct. rabat, hvis du vælger at samle flere af dine forsikringer hos Alm. Brand, få renterabat på dit boliglån og opnå besparelse på privatleasing af bil. Hele 74 pct. af danskerne oplever, at deres livskvalitet bliver højere, når de har styr på deres økonomi. Derfor tilbyder Alm. Brand sine kunder personlig rådgivning om hele deres økonomi, både den de kender i dag, og den der kommer i fremtiden. ”Det er vores strategi at forbedre kundeoplevelsen ved at tage hånd om alle kundens finansielle behov. Og derfor er vi glade for, at vores aftale med Optikerforeningen giver foreningens medlemmer og deres ansatte værditilbud inden for både bank, forsikring og leasing,” siger Caroline Arends, der er partnerdirektør i Alm. Brand.

Direktør i Optikerforeningen, Per Michael Larsen, glæder sig også over samarbejdet. ”Vi har lavet en rigtig god aftale for vores medlemmer, som mange kan drage fordel af. Og jeg håber, at vi kan udvide vores samarbejde løbende og på sigt give Optikerforeningens medlemmer endnu bedre muligheder og fordele,” siger Per Michael Larsen.

Læs mere om samarbejdet og dine fordele på almbrand.dk/optiker

DINE FORDELE HOS ALM. BRAND Forsikring

Bank og leasing

• Som medlem af Optikerforeningen vil du være omfattet af Alm. Brands pluskundekoncept, hvor du har mulighed for at opnå op til 15 % rabat på dine privatforsikringer, hvis du samler flere af dine forsikringer hos Alm. Brand. • Udover Alm. Brands pluskundekoncept får medlemmer af Optikerforeningen også en særlig rabat på 5 % på deres privatforsikringer*.

• A lm. Brand tilbyder renterabat på privat boliglån** og en særlig lav rente på billån på 2,25 % . Derudover er det gratis for dig at oprette en kassekredit. • Hvis du ønsker at privatlease din bil, kan du opnå en besparelse op til 5.000 kr. på førstegangsydelsen samt et brændstofskort med rabat på 1,45 kr. pr. liter på listeprisen.

* For at opnå den særlige rabat skal du være pluskunde i Alm. Brand. / ** 4,5 % p.a. i rente af de første 100.000 kr. mellem 80-100 % belå ning.

26 | OPTIKEREN

Bank | Forsikring | Pension

MEDLEMSFORDELE TIL DIG

Få stærke fordele, når det gælder bank, forsikring og leasing hos Alm. Brand • Op til 15 % rabat på forsikringer • Rabat og lav rente i banken • Store besparelser på leasing Læs mere og book et møde på

almbrand.dk/optiker

TEMA FRA OPTOMETRIST TIL KANDIDAT

"Jeg håber, at uddannelsen styrker bindeleddet mellem øjenlæger og optikere." Anne Middelbo Eriksen

KANDIDAT I SYNSVIDENSKAB Optikerfaget bevæger sig længere væk fra håndværket og tættere på det kliniske arbejde. Og kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab skal gøre vejen mellem optikere og øjenlæger kortere, mener uddannelsesleder Jesper Hjortdal fra Aarhus Universitet. Mød ham og tre kandidater, der fortæller, hvad uddannelsen har betydet for deres karriere. AF KRISTINE BUSKE FOTO: PRIVAT

28 | OPTIKEREN

”Jeg har fået en bedre forståelse af mit fag” Da kandidaten blev oprettet, vidste Anne Middelbo Eriksen med det samme, at hun ville søge ind. Hun ønskede at få flere muligheder i sit fag og blive endnu dygtigere.

NAVN: Anne Middelbo Eriksen ALDER: 32 år UDDANNELSE: Uddannet Optometrist fra Randers Optikerhøjskole i 2012. Kandidat i Optometri og Synsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2017. JOB: Optometrist hos Profil Optik i Aarhus. Inden kandidaten var hun ansat i Synoptik i Aarhus.

Hvorfor valgte du at tage kandidatuddannelsen?

Da jeg blev færdig med bacheloren, var der ingen overbygning. Så da kandidaten blev oprettet, vidste jeg med det samme, at jeg ville tage den for at få hele uddannelsen med. Jeg vidste ikke specifikt, hvad jeg ville bruge den til ud over, at jeg gerne ville have flere muligheder i mit fag og blive endnu dygtigere.

Levede uddannelsen op til dine forventninger?

Ja, det gjorde den. Det er en spændende uddannelse, der kommer bredt omkring, og man får koblet endnu mere teori til praksis. Underviserne er dygtige, og du får et godt indblik i forskningsmetoder og statistik samt klinisk praksis på en øjenafdeling.

Hvad er de tre vigtigste ting, du har lært?

Har uddannelsen givet dig nye perspektiver på dit fag?

1. Jeg har fået en bedre forståelse for Jeg har fået en bedre forståelse af faget forskningsprojekterne, som ligger bag de og kan nu bedre se det fra øjenlægens metoder, vi bruger i klinikken. Men det perspektiv. På bacheloren foregik alt har også givet mig en praktik i en brillebutik, faglig viden, som jeg kan så det er rar t, at du på bruge, når jeg fx i min kandidatuddannelsen "Jeg føler, at fritid læser nyheder om også oplever, hvordan uddannelsen har givet forskning og undersøgdet er på øjenafdelingen elser. Her har jeg fået og får den side af faget en bedre ballast til at en meget bedre forståmed. Jeg håber også, forstå de øjensygdomme, else af, hvordan tingene at uddannelsen styrker operationsforløb og hænger sammen. bindeleddet mellem andre problemstillinger, 2. Uddannelsen har øjenlæger og optikere. styrket min viden vi møder i klinikken." om øjets anatomi og Har du brugt Anne Middelbo Eriksen fysiologi, og jeg har fået uddannelsen et bedre indblik i det til at gå nye veje kliniske arbejde. i din karriere? 3. På uddannelsen er man en del på øjenNej. Jeg har de bedste kollegaer og en afdelingen på Aarhus Universitetshospital. rigtig god arbejdsplads. Men det er dejligt, Her har jeg fået en bedre forståelse af både at uddannelsen giver forskellige karriereforskellige øjensygdomme og operationsmuligheder. forløb.”

Hvor ser du dig selv om fem år?

Hvordan bruger du uddannelsen i dag?

På uddannelsen bliver man undervist i billeddiagnostik af øjets nethinde. Det har været til stor gavn i det daglige kliniske arbejde i forretningen, da vi tager fundusfotos af alle vores kunder. Derudover føler jeg, at uddannelsen har givet en bedre ballast til at forstå de forskellige øjensygdomme, operationsforløb og andre problemstillinger, vi kan møde i klinikken, fordi vi har haft mange forskellige tilfælde i form af cases i undervisningen.

Her og nu er jeg glad for min arbejdsplads, og så må tiden vise, hvad fremtiden bringer.

Hvad er dit bedste råd til andre optometrister, der ønsker at tage kandidatuddannelsen? Man skal være forberedt på, at kvantitativ og kvalitativ forskningsmetode fylder en del i de første semestre. Men det er bestemt ikke en dårlig ting, og det kommer dig til gode ved de efterfølgende fag – særligt ved specialeskrivning.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 29

TEMA FRA OPTOMETRIST TIL KANDIDAT

”Uddannelsen har åbnet dørene til det job, jeg har i dag” Nicolaj Andersen havde ikke overvejet et job hos en kontaktlinseleverandør. Men kandidatuddannelsen banede vejen til en verden med kurser, rådgivning og foredrag. Og i dag føler han sig 100 pct. hjemme.

NAVN: Nikolaj Andersen ALDER: 29 år UDDANNELSE: Uddannet Optometrist fra KEA i 2015. Kandidat i Optometri og Synsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2017. JOB: Ansat hos kontaktlinseleverandøren Ens Eyes i Kolding. Inden kandidaten var han ansat hos Sørens Briller & Kontaktlinser i Sakskøbing.

Hvorfor valgte du at tage kandidatuddannelsen?

Da jeg var færdig på Optikerskolen, følte jeg allerede, at jeg havde brug for mere viden og ville gerne tilegne mig en dybere videnskabelig forståelse. Så jeg nåede kun at arbejde i butik i fem

30 | OPTIKEREN

måneder, inden jeg star tede jeg på kandidaten.

Levede uddannelsen op til dine forventninger?

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg ville gerne bygge mere viden på mit fag, og det må jeg sige, at jeg fik. Jeg har fået en viden, jeg altid kan bruge fremover. Men der var også mere statistik på uddannelsen, end jeg havde forventet. Det var udfordrende i starten, men endte med at blive spændende.

Hvad er de tre vigtigste ting, du har lært?

1. Man skal forholde sig kritisk til alt, man læser. Man er nødt til at sætte sig ind i tingene og forstå dem, før man agerer ud fra det. Det er den absolut vigtigste lærdom. 2. Uddannelsen har givet mig en forståelse af, hvordan videnskab og forskning er bygget op, og hvordan det kan bruges i det kliniske arbejde. 3. Jeg har fået gode faglige bekendtskaber, der har givet mig et indblik i, hvordan øjenverdenen foregår på hospitaler, og hvordan øjenlæger arbejder.

Hvordan bruger du uddannelsen i dag?

Hos kontaktlinseleverandøren Ens Eyes afholder jeg kurser og foredrag og rådgiver optikere om tilpasning af kontaktlinser. Jeg kan bruge den viden, jeg har lær t på uddannelsen, i min rådgivning, og når jeg skal tilegne mig ny viden inden for mit område.

Har uddannelsen givet dig af nye perspektiver på dit fag?

Jeg har fået et bedre indblik i den videnskabelige tilgang til faget og er blevet opmærksom på, at det er vigtigt at bruge din undren og viden i alt, hvad du laver. Hvis jeg som optiker fx skal udføre en måling på en klient, er jeg nødt til at undersøge, hvorfor jeg skal lave netop den måling. Er der måske andre

tidig et deltidsjob hos Ens Eyes. Min chef metoder, der er bedre i den pågældende har selv en masteruddannelse fra USA, situation? Jeg har fået en mere kritisk tilgang og han var derfor til mit eget arbejde, hvor meget interesseret i jeg stiller spørgsmål og at få en optometrist undersøger i stedet for "Jeg har fået en mere ind i virksomheden bare at gøre det, vi plejer kritisk tilgang til mit eget med den danske at gøre. arbejde, hvor jeg stiller udgave af masteren, som han kunne Har du brugt spørgsmål og undersøger i sparre med. uddannelsen

til at gå nye veje i din karriere?

stedet for bare at gøre det, vi plejer at gøre."

Hvor ser

Det er kandidatdu dig selv Nikolaj Andersen uddannelsen, der om fem år? har åbnet dørene for Jeg kunne godt se mig det job, jeg har selv for tsætte med kurser, foredrag og at i dag. Før arbejdede jeg i butik, men da rådgive optikere. Jeg føler mig godt tilpas jeg star tede på kandidaten, fik jeg sami kontaktlinseverdenen, da den er en

god blanding af at arbejde på kontor og komme ud i butikkerne og se, hvad andre optometrister laver.

Hvad er dit bedste råd til andre optometrister, der ønsker at tage kandidatuddannelsen?

Hvis du gerne vil vide mere om den videnskabelige verden, så skal du tage en kandidat. Det bliver klar t udfordrende. Specielt statistik. Men gå ind i det med åbent sind. Det er super spændende, når først du begynder at få forståelsen af det. Jeg håber, at flere vil tage uddannelsen, så vi kan rykke faget i en mere videnskabelig retning og blive mere klinikere end købmænd.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 31

TEMA FRA OPTOMETRIST TIL KANDIDAT

”Kandidaten har givet mig adgang til forskningsmiljøet” Efter 15 år, hvor hun beskæftigede sig med refraktiv kirurgi på Rigshospitalet, savnede Birte Bay nye udfordringer. Derfor startede hun på kandidatuddannelsen og fandt ud af, at man aldrig bliver for gammel til at studere. Uddannelsen har givet hende muligheden for i dag at arbejde med øjenforskning.

NAVN: Birte Bay ALDER: 46 år UDDANNELSE: Uddannet Optometrist fra Optikerskolen, Frederiksberg i 2003. Uddannet Kandidat i Optometri og Synsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2017. JOB: Ansat hos Øjenlægernes Center, Rigshospitalet og Enheden for Kliniske Øjenstudier. Her var hun også ansat, inden hun tog kandidaten.

Hvorfor valgte du at tage kandidatuddannelsen?

Jeg trives bedst med en vis variation i jobbet, så min arbejdsdag ikke bliver for ensar tet og rutinepræget. De seneste 15 år har jeg primær t beskæftiget mig med refraktiv kirurgi og været så heldig at arbejde tæt sammen med nogle af landets førende øjenlæger og øjenkirurger. Derudover har jeg været involveret i flere aspekter af det at drive en øjenklinik som salg, markedsføring, økonomi, kommunika-

32 | OPTIKEREN

tion og undervisning. Alligevel savnede jeg nye udfordringer. Da kandidatuddannelsen star tede, besluttede jeg at give det et forsøg, og det har jeg bestemt ikke for trudt.

var det helt afgørende for mig at få både arbejds- og familieliv til at fungere, idet jeg bor i København og uddannelsen primært foregår i Aarhus. Det lykkedes på grund af den geniale tilrettelæggelse af undervisningstimer, hvor der i de fleste Levede uger blot var halvanden uddannelsen dags undervisning, som op til dine "Jeg har fået mulighed kun krævede en enkel forventninger? for at beskæftige mig med overnatning i Aarhus. I den grad. UddannelJeg kunne fx aflevere sen byder på underforskning, og det har mine børn i skole onsdag visning af mange af givet mig blod på tanden morgen og nå hjem og landets allerstørste og lyst til faget på en putte dem torsdag aften, kapaciteter inden for helt ny måde." så vi ikke var så længe både optometri og ofvæk fra hinanden. Jeg talmologi. Samarbejdet Birthe Bay fik også mulighed for at med Aston University skrive mit kandidatspei Birmingham suppleciale ved Øjenforskningen på Rigshospitalet rede desuden med dygtige udenlandske i København. Så udfordringerne ved at bo i gæsteforelæsere. Nu var det jo mange år den anden ende af landet var langt mindre, siden, jeg sidst havde siddet på skolebænend jeg frygtede. ken, men det var fantastisk at studere igen. Og personligt oplevede jeg det kun som en fordel, at jeg havde mange års Hvad er de tre vigtigste klinisk erfaring, inden jeg star tede på kanting, du har lært? didaten. De dygtige undervisere betød, at 1. Jeg har lær t om metoderne bag jeg hele tiden kunne suge ny viden til mig. forskning, så jeg i dag kan komme bag kulisserne og arbejde med de forskellige forskningsfaser. Er der noget på uddannelsen, 2. Jeg har tidligere primært arbejdet med der har overrasket dig? raske øjne, så det var spændende at få et Muligheden for fleksibilitet under uddannelsen har haft stor indflydelse på min gennem- indblik i forskellige øjensygdomme – også førelse af studiet. Da det er et fuldtidsstudie, de helt sjældne tilfælde. Vi havde fx et fag,

hvor vi legede detektiver og skulle stille diagnoser på øjenpatienter. 3. Jeg har fundet ud af, hvor stor efterspørgslen er på os kandidater. Da jeg blev færdig, fik jeg flere jobtilbud fra bl.a. leverandører og øjenklinikker. Især øjenlægerne har virkelig fået øjnene op for, hvad optometrister kan bidrage med.

Hvordan bruger du uddannelsen i dag?

Jeg arbejder stadig med refraktiv kirurgi, men er primært beskæftiget med øjenforskning på Rigshospitalet samt ved Enheden for Kliniske Øjenstudier. At jeg i dag også har mulighed for at beskæftige mig med forskning, har givet mig blod på tanden og lyst til faget på en helt ny måde.

Rigshospitalet, hvor vi i samarbejde med Kunstakademiet forsker i fonttyper til svagtseende. Her har jeg kunnet trække på min vove at viden fra mit speciale.

"Jeg vil påstå, at fremtiden i øjenbranchen tilhører optometrister med uddannelse på kandidatniveau."

Har du brugt uddannelsen til at gå nye veje i din karriere?

Kandidaten har lukket mig ind i øjenforskBirthe Bay ningsmiljøet, der er fyldt med topmotiverede kolleger, som på tværs af faggrupper har det til fælles, at de brænder for deres fag Har uddannelsen givet dig og hele tiden er åbne for at lære mere – og nye perspektiver på dit fag? lære fra sig. Det er et meget inspirerende Jeg har fået et grundigere indblik i andre miljø at være en del af. dele af øjenbranchen og har prøvet kræfter med flere spændende specialer. Jeg skrev fx speciale om effekt af optisk rehabilitering Hvor ser du dig selv om fem år? på kommunikationscentrene – et område Jeg forestiller mig, at jeg stadig jeg ingen kendskab havde til før uddannelarbejder med øjenforskning. Om det bliver sen. Og lige nu er jeg med på et projekt på bredt som nu, eller jeg vælger at fokusere

på et enkelt område og måske starter på en ph.d – det må tiden vise. Kandidatuddannelsen har gjort, at mulighederne er mange.

Hvad er dit bedste råd til andre optometrister, der ønsker at tage kandidatuddannelsen? Gør det! Jeg lover, at du ikke vil fortryde det. Også selv om det er længe siden, du sidst har siddet på skolebænken. For mig var erfaring fra optikerfaget en stor fordel på uddannelsen. Samtidig er undervisningen tilrettelagt, så det er muligt at passe både job, familie og andre interesser sideløbende. Personligt oplever jeg en stor efterspørgsel efter os derude – både fra optikerkæder, øjenlægeklinikker og leverandører. Kandidatuddannelsen giver mange muligheder. Jeg vil vove at påstå, at fremtiden i øjenbranchen tilhører optometrister med uddannelse på kandidatniveau.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 33

TEMA FRA OPTOMETRIST TIL KANDIDAT

”Kandidater skal udvikle fremtidens optometri” Uddannelsesleder Jesper Hjortdal håber, at kandidatuddannelsen kan være med til at udvide optometristers arbejdsopgaver og få dem endnu tættere på øjenlægerne og deres arbejde. Han har ambitioner om at få endnu flere optometrister igennem uddannelsen, der sammen kan skabe en forskningstradition inden for optometri i Danmark.

NAVN: Jesper Hjortdal ALDER: 58 år UDDANNELSE: Uddannet læge, speciallæge i oftalmologi og dr.med. i 1998. JOB: Uddannelsesleder på Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab, Aarhus Universitet og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Øjensygdomme, Aarhus Universitet.

Hvem skal søge kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab?

Uddannelsen er henvendt bredt til optikere og optometrister. Hvis du har en professionsbachelor i optometri, er du kvalificeret. Er du uddannet efter den gamle uddannelsesordning, skal du have et kontaktlinsekursus og et kursus i et sundhedsfagligt fag.

Hvordan vurderer du de studerendes faglige niveau?

Som på alle andre uddannelser, varierer

34 | OPTIKEREN

niveauet. Nogle studerende er meget dygtige, mens andre må op til eksamen flere gange for at bestå.

Hvad er optometristerne gode til, og hvad kan de blive bedre til?

redskaber til at kunne udføre studier selv – fx randomiserede kontrollerede studier, hvor du sammenligner to ens grupper af patienter, der behandles forskelligt. Du får større indsigt i sygdomme generelt, men selvfølgelig specifikt øjensygdomme, hvor optometrister kan spille en vigtig rolle og hjælpe med at diagnosticere og behandle.

Elevernes største udfordringer er typisk faget epidemiologi og biostatistik. Her anvender man kvantitative forskningsmetoHvordan foregår samarbejdet der, og det er nyt for mange optometrister mellem optometrister at arbejde med. Derfor gør vi det nu mere og læger på uddannelsen? tydeligt i uddannelsesbeskrivelsen, hvor Det er øjenlæger eller andre kandidater meget matematik og statistik fylder. Heldigi optometri og synsvidenskab, der undervis kommer de fleste igennem. Der er nogle viser de studerende. På uddannelsens enkelte, der er rigtig dygtimonofaglige kurser, vil ge og har et godt kendskab optometristerne møde til forskellige øjensygdomog undersøge patienter "Jeg håber jeg, at me, og generelt ligger med forskellige øjensyguddannelsen kan være optometristerne på et fint domme i samarbejde med til at udvide niveau. Uanset dit niveau, med læger. er kandidatuddannelsen De studerende har optometristens en overbygning, hvor du også metodefag, hvor de arbejdsopgaver." bliver endnu dygtigere som får forskellige redskaber Jesper Hjortdal optometrist. til selvstændigt at kunne lave forskningsprojekter.

Hvad er det vigtigste, man lærer på uddannelsen?

Du bliver bredt fagligt dygtigere inden for optometrien. Du lærer at vurdere, om der er evidens for det, du foretager dig. Du arbejder mere videnskabeligt og får

Kan uddannelsen være med til at bygge bedre bro mellem læger og optometrister i fremtiden?

Det, tror jeg helt sikker t, at den kan. Nogle af de uddannede kandidater er i dag startet på at lave ph.d.-projekter og

Hvad er dit bedst råd til dem, der overvejer at tage kandidatuddannelsen?

Søg ind, hvis du har lyst til at lære mere om øjensygdomme kombineret med videnskab og evidens, så du har endnu bedre forudsætninger for at tilbyde dine patienter den rigtige behandling. Men du skal gøre dig klar t, at det er en fuldtidsuddannelse, hvor der ikke er tid til et fuldtidsjob ved siden af. Og så skal du forberede dig på, at tal og statistik fylder en del.

VÆRD AT VIDE Kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab er en overbygning til optometristuddannelsen og varer et år. Cirka 80 pct. fuldfører studiet, og i dag er der 50 cand. san. i optometri og synsvidenskab (foråret 2020). samarbejder med kollegaer, der har en lægefaglig baggrund. Jeg håber, det kan betyde, at optometrister og læger får en bedre forståelse for hinandens arbejde og kommer til at arbejde tættere sammen.

Hvad er dine drømme og ambitioner for uddannelsen?

Der er plads til 25 studerende på hver årgang. Det var først sidste år, at vi nåede op på det antal, indtil da har optaget ligget på ca. 15 hver t år. Min ambition er selvfølgelig, at der de kommende år vil være endnu flere, der søger ind på uddannelsen. Det er vigtigt, at vi får en stor gruppe af kandidater, der kan være med til at præge udviklingen inden for optometri og sørge for mere evidens og videnskab i faget. Optikere tilbyder mange typer af synsbehandlinger fx hos børn med læsebesvær eller synstræning hos voksne. Derfor er der behov for projekter, der nøjere belyser, om der kan være screeningsfunktioner, der har værdi. De projekter kan optometrister med en kandidat udføre og forsøge at få publiceret i internationale tidsskrifter. På den måde håber jeg, at uddannelsen på sigt vil være med til at skabe en synsvidenskabelig

forskningstradition inden for optometri i Danmark. Og så håber jeg, at uddannelsen kan være med til at udvide optometristernes arbejdsopgaver. Fx kunne det lige så godt være optometrister, der screenede og fulgte op i forbindelse med behandling af uregelmæssige bygningsfejl.

Hvilke karrieremuligheder giver uddannelsen?

Vi har prøvet at få en fornemmelse af, hvor kandidaterne ender. Knapt halvdelen er ansat i optikerbutikker og har nu en større viden til at yde rådgivning til kunderne. Cirka en tredjedel er ansat på øjenafdelinger på hospitalerne eller hos praktiserende øjenlæger, hvor de fx undersøger patienter for grå stær og foretager målinger forud en operation eller følger patienter med hornhindesygdomme. Vi arbejder desuden på at give dem autorisation til selvstændigt at anvende pupiludvidende øjendråber. En lille andel er ansat i større optikerkæder til at være sparringspartnere fx i forhold til de screeningsprogrammer, optikere tilbyder i forretningerne. Og så er der nogle, der er ansat ved synscentraler, hvor de hjælper folk med synshandicap med optiske hjælpemidler.

Uddannelsen foregår på Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital, hvor de studerende har fag som epidemiologi og biostatistik, kvantitativ forskning og metode, specialoptik og billeddiagnostik. Der er en del klinisk undervisning, hvor de studerende kommer ud på øjenafdelinger og får et indblik i forskellige øjensygdomsproblematikker. Kandidaterne opnår kompetencer til at informere om optiske og digitale synshjælpemidler, gennemføre og tolke øjenundersøgelser ved hjælp af nye målemetoder samt at lægge behandlingsplaner til forbedring af synsfunktioner. Der er karrieremuligheder inden for følgende områder: • Øjenafdelinger • Private øjenlæger • Specialklinikker • Forskning • Leverandørvirksomheder • Undervisning • Optikerbranchen

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 35

SYNSTRÆNING

Seriøs synstræning kræver en stor værktøjskasse Engang var synstræning noget, nysgerrige optometrister arbejdede med mellem synsprøver, brillesalg og værkstedsarbejde. I dag ser verdensbilledet markant anderledes ud, og det stiller store faglige krav, hvis man vil være med i spillet om synstræning på et seriøst plan, mener neurooptometristerne Susanne Stenbo Sonne og Anette Høgenhav, der står bag denne artikel. AF SUSANNE STENBO SONNE & ANETTE HØGENHAV

Der er flere årsager til, at kravene til fremtidens synstrænere er blevet større. For det første er danskerne så småt ved at blive opmærksomme på, at synstræning findes og kan afhjælpe en del synsproblemer. Mange forskellige typer cases finder vej til udbyderne af synstræning, så snart rygtet om ekspertisen spredes. Som optometrist og fagperson kan man hurtigt stå med meget udfordrende problematikker, hvor det kræver sin mand eller kvinde at kunne gennemskue, hvornår ens egne kompetencer stopper, og patienten skal sendes videre. For det andet har optometrister stor konkurrence fra fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater, der har opdaget, hvor meget et godt funktionelt syn betyder, og hvor mægtig en spiller synstræning kan være specielt i rehabiliteringen af deres patienter. Mange af disse sidstnævnte aktører arbejder i det små med en snor med kugler på, en bold i sving og lidt øjenstræk. Mens andre igen generelt er dybt specialiserede i anatomien, fysiologien og neurologien, og dermed ikke har helt så svært ved at forstå de synsmæssige sammenhænge.

36 | OPTIKEREN

Den optometriske synstræning adskiller sig er for alvor kommet i søgefeltet hos både ved at omfatte en væsentlig større værkpatienter og sundhedspersonale. Endelig tøjskasse på synsområdet end den, andre har vi som optometrister fået en forklaring faggrupper har til rådighed. Som optometripå, hvorfor vores træning virker, selvom ster kan vi måle os til de forskellige problespecielt lægeverdenen mente, at det var matikker i hele synsfunktipenge ud ad vinduet for onen både før og efter et vores patienter. Men den træningsforløb, og vi kan større bevågenhed på "Optometrister oplever ydermere påvirke og maområdet kræver også, nipulere synsfunktionen at vi virkelig benytter os stor konkurrence fra ved brugen af prismer, af den enorme værkbla. fysioterapeuter og linser, brilleglas og filtre af tøjskasse, som vi har til kiropraktorer, der har diverse slags. Derved kan rådighed. Ellers laver vi opdaget, hvor meget vi målrette træningen for blot den samme synsden enkelte patient, sikre træning, som de øvrige et godt funktionelt at forløbet er kortest sundhedsfag tilbyder – syn betyder." muligt samt sikre, at der specielt i det offentlige ikke optrænes “splinter – og så er vi ikke længere skills”, som er baseret på specialister. kompensationer forårsaget af uvidenhed Dét, at der er kommet ekstra fokus på om fx akkommodations- og konvergenssynstræning – specielt på rehabiliteringsforholdet. området – stiller samtidig et højere krav til evidens for behandlingen, hvilket igen stiller krav til en naturvidenskabelig tilgang, hvis Optometrisk synstræning anno 2020 vi ønsker at blive taget seriøst i resten af I det seneste årti har neuroplasticiteten sundhedssektoren. Dette blev allerede et placeret sig på landkortet, og synstræning

krav, da optikeruddannelsen blev ændret til en professionsbachelor i optometri, hvilket førte os dybere ind i sundhedssektoren.

Neurooptometrist eller optometrist med speciale i synstræning?

Overordnet set er en neurooptometrist en optometrist, som i første omgang har specialiseret sig i synsudvikling og synstræning og senere hen har specialiseret sig i synstræning og rehabilitering i forbindelse med hjerneskade. Titlen er selvbestaltet af Forum for Neurooptometrisk Synstræning (FNS) og har det formål at gøre det nemt for patienter og andre sundhedsprofessioner at skelne mellem optometrister, som generelt arbejder med synstræning og optometrister, som har specialiseret sig på rehabiliteringsområdet. Titlen blev til for at sikre, at sårbare patienter med hjerneskade kunne henvises direkte til synstrænere med kompetence på området. FNS har sammensat en liste over kvalificerede synstrænere på hjerneskadeområdet (neurooptometrister) til hjælp for patienter, optometrister i butikker og an-

dre sundhedsprofessioner, som ønsker at henvise patienter til den rette hjælp. Kravet for at komme på listen er en efteruddannelse på min. 250 timer inkl. en skriftlig prøve, som skal bestås. FNS har valgt at stille dette krav, da det er foreneligt med de kvalifikationer, der stilles i andre professioner til en specialistuddannelse, og specifikt fordi denne patientgruppe er ekstra sårbar og derfor kræver dybere specialviden omkring hjernens strukturer og neurale netværk. Såfremt du som synstræner ikke ønsker at bevæge dig ind på rehabiliteringsområdet, kræver det alligevel, at du løbende holder din viden opdateret inden for synstræningsområdet via diverse kurser, foredrag og konferencer. Det er bl.a. vigtigt, at du er rigtig god til at skelne mellem de forskellige patientgrupper, som du kommer i kontakt med, så patienter med problematikker uden for din ekspertise henvises til specialister som fx en neurooptometrist.

Hvordan bliver jeg synstræner?

nelse til synstræner – hverken herhjemme eller i udlandet – men det er muligt at tage forskellige typer kurser for at specialisere sig. Du har allerede lidt synstræning med i bagagen fra optometristuddannelsen – specielt, hvis du også har haft synstræning som valgfag. Derudover findes der forskellige kursustilbud, der varierer i niveau, timeantal og krav som fx en skriftlig prøve. Fælles for dem er dog, at de udbydes for egenbetaling. Går du efter den lige vej til neuro-

FNS KORT FORTALT FNS er et fagligt forum for danske optometrister, der interesserer sig for eller arbejder med synstræning. u kan læse mere om bl.a. D FNS’s formål og arbejde samt uddannelsen til neurooptometrist på optikerforeningen.dk / fag og uddannelse.

Der findes ikke en statsgodkendt uddan-

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 37

SYNSTRÆNING

Neurooptometrister kan måle sig til de forskellige problematikker i hele synsfunktionen både før og efter et træningsforløb. optometrien, så findes der en dansk udbyder af kurser, der lever op til de tidligere nævnte krav for at blive offentliggjort på FNS’ liste. Udbyderen er Kraskin & Skeffington Institute (KSI). De tilbyder et grundkursus (KSI 1. del) samt en udvidet del om synstræning og rehabilitering ved hjerneskade (KSI 2. del) – begge afsluttes med en skriftlig prøve. Da neurooptometrien er et område i rygende udvikling, kræver det i dag, at man løbende holder sig ajourført. Du kan finde oplysninger om diverse kursustyper på Optikerforeningens hjemmeside under Fag og Uddannelse/FNS.

38 | OPTIKEREN

Kan jeg leve af det?

FNS vurderer, at der er brug for flere neurooptometrister og opfordrer til relevant efteruddannelse. Det gælder både nuværende synstrænere, der videreuddanner sig til neurooptometrist, samt helt nye på feltet, så vi sammen kan blive større og mere synlige på sundhedsområdet.

JA! Det er vi mange, der har gjort i en årrække, og i dag er der direkte mangel på synstrænere – specielt neurooptometrister. Mange starter typisk op som selvstændig med egen klinik evt. i kombination med butiksarbejde på deltid. Ingen lever af konvergensinsuffiHvor får jeg job "De seneste 2-3 år ciens alene men må have som synstræner? har en stigende kompetencer inden for Du kan starte din egen efterspørgsel fra synsudvikling, læseprobleprivatklinik, arbejde i en mer, skelen, dovent øje, etc. optikerforretning, der samfundet, specielt Bevæger man sig ydertilbyder synstræning, på hjernerystelsesmere ind på det spændende blive ansat i det offentlige området, øget hjerneskadeområde, bliver (kommunikationscentre) behovet for det betydeligt nemmere at og arbejde mere tværfå udfyldt formiddagene i fagligt eller få job hos en neurooptometriste." kalenderen. De seneste 2-3 privat synstræningsklinik. år har en stigende efterFNS forventer desuden, spørgsel fra samfundet, specielt at der i fremtiden også bliver brug for synspå hjernerystelsesområdet, øget trænere på hospitalerne til patienter med behovet for neurooptometrister – både særlige behov. inden for det offentlige og i de private Har du spørgsmål til artiklen, er du klinikker. Visse af de opslåede stillinger velkommen til at kontakte forfatterne bliver ikke besat pga. manglende ansøgfra FNS’ styregruppe: Susanne Sonne ninger, og alt tyder på, at opsvinget (info@synsklinik.dk) eller Anette fortsætter i fremtiden. Høgenhav (anette@3dSyn.dk).

WINNERS OF THE NORDIC OPTICAL AWARDS 2020 Thank you to everyone who participated in the Nordic Optical Awards 2020. The contestants were exceptionally strong this year, making choosing a winner even harder than usual for the jury. Despite the strong competition, the qualities of the individual winners really stood out and we send our warmest congratulations to all of them and hope to see you again next year.

BEST OPTICIAN

BEST INDEPENDENT STORE

BEST SALES PERSON

BEST STORE – MULTIPLE PRACTICE

Penny-Lane Levine Louis Nielsen Randers

Kristine Bischoff Louis Nielsen Ryesgade Århus

Kontaktlinse Instituttet Århus C

Louis Nielsen Grenaa

Find out more about the winners on NCLF.com

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 39

DIMISSION

SIG HEJ TIL DE NYE OPTOMETRISTER Intet forår uden dimission på KEA i København og Erhvervsakademi Dania i Randers. I år kan branchen byde velkommen til 86 nye optometrister, der kan se frem til en spændende karriere i et fag med fokus på sundhedsfaglig viden og salg af briller og kontaktlinser. AF LONE HELLESKOV FOTO: DANIA OG KEA

KEA

OPTIKERHØJSKOLEN

Årets optometrister har den nyeste viden om øjets anatomi og øjensygdomme, og de kan også genkende og diagnosticere patientens synsanomalier, formidle løsninger til klienter samt udvælge og tilpasse briller og kontaktlinser. Både i København og Randers var fejringen af de nye optometrister et stort tilløbsstykke med rosende taler fra under-

40 | OPTIKEREN

visere og virksomheder og glade venner og familiemedlemmer, der ville ønske tillykke med en veloverstået eksamen. Det var nogle virkelig flotte præstationer, de nye optometrister kunne fejre, da de fik overrakt deres uddannelsesbeviser. Samtidig var der kåring af højeste karaktergennemsnit og bedste bachelorprojekt samt uddeling af initiativprisen og innovationsprisen.

Dimittenderne kan glæde sig til en karriere i en branche, hvor Danmarks Statistik melder om næsten fuld beskæftigelse, hvilket betyder mindre end to pct. arbejdsløshed. Optikerforeningen ønsker alle de nyuddannede optometrister et stort tillykke med deres nye titel, og vi ser frem til at møde jer ude i landets butikker og klinikker.

KEA – KØBENHAVN 2020 • Aleena Irfan • Alexander Ulstad Karlsen • Alissar Osman • Beinta Bjarkhamar • Celia Brandt Christensen • Daria Magda Polac • Dondü Arik • Emilie Hinz Nielsen • Emma Larsen • Filsan Abdulrehman Mohamed • Habsa Elmi Firin • Jakob Hyldegaard Andersen • Jasmin Bakhtiari • Johan Høj Jacobsen • Karoline Månssen • Kristina Bundesen • Mads Hansen • Maria Mahmood Ahmad

• Mette Christiansen • Mette Lund • Michelle Gillian Vallentin Christensen • Mikkel Boné Smith • Nanna Maria Rantzau Poulsen • Nicol Anna Czerner • Nicoline Bøegh • Olivia Josefine Henningsen • Peter Larsen Marcussen • Philip Japsen Richardt • Sanowber Noorullah • Sarah Hussein El-Ghoul • Sarah Lunddahl Sveistrup • S imone Soelberg Carlsen • Thomas Agerbo Jensen • Tobias Groth • Tóki Brattalid

OPTIKERHØJSKOLEN RANDERS 2020 • Andrea Karoos • Andreas Behrens Udsen • Anette Grønbak Jensen • Anette Kjær Nordborg • Anna Maria de Valk Olsen • Benedicte Vahle Andersen • Camilla Gammelgaard • Camilla Juliane Andreasen • Christian Bach Svendsen • Christina Jæger Hansen • Christina Reiths Udengaard • Diana Lindsay • Emma Blak Soelberg • Emma Eckmann Lindbjerg Nielsen • Hanna Maria Krekola • Helen Skov Axelsen • Helene Mørk Petersen • Helene Østergaard Lise • Ida Geneser Lassen • Ingrid Lunde Andersen • Jacob Mattar Olsson • Jeyarupitha Kanagaratnam • Kamilla Haugaard Jensen • Kasjost Asi • Lene Bylov Mink • Lene Kristine Schultz

• Line Byrdal Lundegaard Poulsen • Louise Væggemose • Louise Seerup • Mark Strands Sørensen • Maryam Saeedi • Nicolai Emil Thorsen • Nour Abdallah • Ramja Vaitheeswaran • Rikke Krogh Christensen • Rikke Lindberg Bertelsen • Sanne Mosgaard • Sara Bach Olesen • Sara Kobayashi Kristiansen • Sarah Mikkelsen • Sarah Jensen • Sarina Mandal Madsen • Sebastian Møgelbjerg • Sibela Hadzic • Signe Lykke Larsen • Sofie Amalie Græbild Ulsfort • Sofie Toft Bitsch • Thanussiya Thavarasa • Tina Dagmar Bøgebjerg Rasmussen • Tobias Hyllen Slyk • Vinnie Madsen

FORNEMME PRISER Traditionen tro blev der under årets dimission uddelt priser til de elever, der gjorde sig særligt bemærkede på grund af deres engagement inden for faget.

Thomas Agerbo

ÅRETS PRISMODTAGERE KEA KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Højeste karaktergennemsnit Emilie Hinz Nielsen: 11,4

Bedste bachelorprojekt

Michelle Gillian Vellentin og Olivia Josefine Henningsen: ”En randomiseret tværsnitsundersøgelse af effekten på kontaktlinse-dropout ved brug af en struktureret anamnese”

Initiativprisen Mette Lund

Hoyas innovationspris Thomas Agerbo

Anette Kjær Nordborg

ÅRETS PRISMODTAGERE OPTIKERHØJSKOLEN

ERHVERVSAKADEMI DANIA, RANDERS

Højeste karaktergennemsnit Anette Kjær Nordborg: 11,67

Bedste Bachelorprojekt

Sanne Mosgaard, Anette Kjær Nordborg og Louise Seerup: "Kvalitativt studie om studerendes perspektiver på udvikling af læringsudbytte under 1. praktikforløb”

Initiativprisen

Christian Bach Svendsen

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 41

FOKUS PÅ HYGIEJNE

ER DER GOD HYGIEJNE I DIN BUTIK? Covid-19 har for alvor skærpet fokus på god hygiejne, og virussen kan let smitte både medarbejdere og patienter. Her kan du læse, hvilke forhold mikroorganismer som virus lever bedst under, og hvad du i hverdagen med fordel kan gøre i din forretning eller klinik for at forhindre spredning af virus eller andre mikroorganismer. AF ULLA BAK, LEKTOR VED OPTIKERHØJSKOLEN, ERHVERVSAKADEMI DANIA

42 | OPTIKEREN

Mikroorganismer er levende organismer, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje – de kan kun ses i et mikroskop. Det er muligt at få en idé om, hvor små de egentlig er, hvis vi sammenligner med millimeterskalaen på en lineal. På en enkelt millimeter kan der ligge mellem 100 og 10.000 bakterier og op til 100.000 vira. Mikroorganismerne inddeles ofte i cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer. De vigtigste cellulære mikroorganismer er bakterier, svampe og protozoer, mens de ikke-cellulære mikroorganismer omfatter virus og prioner 1 (tabel 1). Bakterier er encellede organismer, som er 0,1-10 µm store 1 og enten kugleformede (kokker), stavformede eller skrueformede (spiriller). Bakterier formerer sig ved, at bakteriecellen deler sig i to. Under gunstige vækstbetingelser kan nogle bakterier dele sig hvert 15.-20. minut. Under ugunstige forhold, fx pga. udtørring eller tilstedeværelse af rengøringsmidler, sker celledelingen meget langsomt eller stopper helt, og nogle bakterier danner en modstandsdygtig hvileform – en bakteriespore – som de kan overleve i, til de rette betingelser igen opstår – også selv om det skulle tage flere år. Nogle svampe er encellede, såkaldte gærsvampe, mens andre, såkaldte skimmelsvampe, er flercellede. En svampecelle er ca. 5-10 µm i diameter, men kan blive op til 100 µm lang 1. Gærsvampene er ofte næsten kugleformede, mens skimmelsvampene er opbygget af lange, grenede tråde. Protozoer er encellede organismer, som varierer i størrelse fra 5-500 µm, hvilket betyder, at de største er synlige med det blotte øje 1. Protozoerne har et meget varieret udseende, men de er alle komplekst opbygget sammenlignet med de andre mikroorganismer. Både vira og prioner tilhører de ikkecellulære mikroorganismer, selvom de adskiller sig meget fra hinanden. Virus er mellem 0,02 og 0,3 µm, dvs. de fleste er meget mindre end bakterier. En virus består af genetisk materiale, som er omgivet af en beskyttende proteinskal. Denne primitive opbygning gør, at virus ikke kan regnes for en selvstændig levende organisme, men er afhængig af levende celler – dvs. værtsceller – for at kunne formere sig. Prioner er abnorme proteiner med en størrelse på ca. 0,01 µm. Prioner er varianter af naturligt forekommende proteiner, der især findes i nervecellers membraner. Prioner er årsag til

Cellulære mikroorganismer

Ikke-cellulære mikroorganismer

• B akterier

• Vira

• Svampe

• Prioner

• Protozoer

TABEL 1 – Viser en skematisk oversigt over de cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.

en kraftig nedbrydning af nervecellerne og er derfor årsag til nogle forholdsvis sjældne, men alvorlige sygdomme. Bakterier og vira er årsag til mange af de infektioner i huden, luftvejene og fordøjelsessystemet, som vi kender fra hverdagen, og som vi kan forhindre spredningen af vha. god hygiejne 1, 9. Svampe forårsager til gengæld sjældent sygdom hos raske mennesker, men de angriber hyppigt mennesker, der i forvejen er svækkede 1. Protozoer er i udviklingslandene årsag til alvorlige sygdomme, men i Danmark er de for optometristen kun interessante i forhold til kontaktlinsebrug, idet amøben Acanthamoeba kan give keratitis.

Hvilke krav har mikroorganismer til omgivelserne?

Mikroorganismer har forskellige krav, der skal opfyldes, for at de kan vokse og formere sig. Kravene varierer fra mikroorganisme til mikroorganisme, men jo bedre kravene er opfyldt, jo bedre er mulighederne for overlevelse og formering. Optimale livsbetingelser for de cellulære mikroorganismer afhænger af temperatur, surhedsgrad (pH) og tilgængelighed af næringsstoffer, vand og ilt. En del cellulære mikroorganismer – især bakterierne – er tilpasset til det miljø, der er i og på mennesker og kan dermed leve i og på os. Disse mikroorganismer trives fx bedst ved ca. 37 °C, som er den normale kropstemperatur. Når disse mikroorganismer er i vores omgivelser, hvor temperaturen typisk er lavere, vil de klare sig dårligere – de fleste vil overleve, men formere sig langsommere. Til gengæld vil høje temperaturer kunne dræbe dem, idet de proteiner, mikroorganismerne er opbygget af, ødelægges. Mikroorganismernes overlevelse og formering påvirkes også af surhedsgraden

i deres omgivelser. De fleste mikroorganismer, som formerer sig på mennesker, foretrækker en neutral pH-værdi, hvilket svarer til den pH-værdi, der findes de fleste steder på kroppen. Dette betyder, at et surt miljø, som fx i mavesækken, giver en vis beskyttelse mod mikroorganismer 1, 2. Mikroorganismerne skal have næring i form af fx kulhydrater og proteiner for at vokse og formere sig. Denne næring er typisk let tilgængelig på kroppens ydre og indre overflader, hvorfor næring typisk ikke er begrænsende for mikroorganismer, der er på eller i menneskekroppen 1. Da mikroorganismer består af 75-80 % vand, er fugtighed en betingelse for, at de kan overleve og formere sig. Således vil de fleste mikroorganismer hurtigt dø, hvis der ikke er vand til stede – mikroorganismer vil derfor typisk ikke kunne formere sig i fx støv. Nogle mikroorganismer, fx de sporedannende bakterier, kan dog overleve i indtørret tilstand i uger til måneder for senere at formere sig, hvis forholdene igen bliver gunstige 1, 2. En udtørring kan derfor bruges til at standse mikroorganismernes vækst, men ikke nødvendigvis til at dræbe dem. Det er imidlertid ikke så meget mængden af vand, som det er vandets tilgængelighed, der afgør, om mikroorganismer kan overleve og formere sig. Om vandet er tilgængeligt for mikroorganismerne eller ej bestemmes af, om koncentrationen af opløste stoffer, som fx salt og sukker, er den samme i omgivelserne som i mikroorganismerne 1, 3. Det er dog således, at både salt- og sukkerindholdet i menneskekroppen passer fint til mikroorganismernes behov 1. Mikroorganismernes krav til ilt er forskelligt. Således kræver nogle ilt til deres stofskifte, mens andre ikke kan overleve, hvis der er ilt til stede. Mange mikro-

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 43

FOKUS PÅ HYGIEJNE

Smittekilde

Smitteudgang

Smittevej / smittemåde

Smitteindgang

Modtagelig smittemodtager

FIGUR 1 – Viser den såkaldte smittekæde, der består af en række forudsætninger, som skal være opfyldt for, at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden. Pilene mellem boksene illustrerer mikroorganismernes vej gennem smittekæden.

organismer kan dog overleve både med og uden ilt, og da menneskekroppen har både iltholdige områder (fx hud og slimhinder) og iltfrie områder (fx i sår og i tarmen), kan mange mikroorganismer leve og formere sig på og i mennesker 1, hvis de øvrige behov er opfyldt. Mange cellulære mikroorganismer trives godt i vores kroppe, da deres behov som nævnt let opfyldes. Dette betyder, at antallet af fx bakterier hurtigt kan eksplodere i kroppen. Under optimale forhold fordobles antallet af fx kolibakterier fra menneskets tarm på bare 20 minutter, hvilket betyder, at én kolibakterie under optimale forhold kan udvikle sig til over 1 milliard på kun 10 timer 1. Under normale omstændigheder vil kroppens forsvarsmekanismer dog hurtigt gøre forholdene mindre gunstige, hvorfor mikroorganismernes vækst aftager. De ikke-cellulære mikroorganismer har ikke de samme krav til omgivelserne som de cellulære mikroorganismer for at overleve. Da vira ikke er levende organismer, har de heller ikke behov for næringsstoffer og ilt, og de tåler udtørring bedre end de cellulære mikroorganismer. Ligeledes har prioner heller ingen specifikke krav til omgivelserne 1.

Hvordan spredes smitte?

For at kunne begrænse spredningen af smitte – og dermed beskytte både patienter og ansatte hos optometristen – er det vigtigt at have viden om, hvordan mikroorganismer overføres mellem mennesker. I den forbindelse taler man ofte om den såkaldte smittekæde (figur 1). Leddene i smittekæden repræsenterer en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden 4. Forudsætningerne er:

44 | OPTIKEREN

• d er skal være en smittekilde • der skal være en smitteudgang • der skal være en brugbar smittevej/smittemåde • der skal være en smitteindgang • der skal være en modtagelig smittemodtager Hos optometristen kan smittekilden fx være en smittet patient eller optometristen selv. Mikroorganismerne forlader oftest smittekilden via et sekret gennem en egnet smitteudgang, hvilket fx kunne være næse, svælg og lunger eller betændte øjne eller sår 1. Den vej, der leder mikroorganismerne fra smittekilden til en ny person, kaldes smittevejen. Det er vigtigt at være klar over, at mikroorganismer ikke selv kan flytte sig over de afstande, der er nødvendige for at komme fra en person til en anden – de er derfor helt afhængige af transport med fx luftstrømme eller et transportmedium (vand, mad eller en genstand). Derudover er det afgørende, at mikroorganismerne får opfyldt deres krav i forhold til temperatur og surhedsgrad i omgivelserne, og at næring, vand og ilt er til stede, fra de forlader smittekilden, og indtil de når frem til en ny vært. Hos optometristen kan smittevejen/smittemåden være i form af indirekte kontaktsmitte eller luftbåren smitte. Indirekte kontaktsmitte involverer et eller flere mellemled, som hos optometristen oftest er hænder eller instrumenter. I den forbindelse er det værd at huske, at fingerringe er gode som ”gemmesteder” for mikroorganismer. Under en ring er alle mikroorganismernes behov nemlig opfyldt – der er fugtigt, varmt og masser af næring i form af døde hudceller og snavs 1. Forkølelsesvirus er et eksempel på en mikroorganisme, som spredes via hænder. Man hoster

og pudser næse og får forkølelsesvirus på hænderne – disse viruspartikler kan efterfølgende overføres til andre personer via fx håndtryk eller instrumenter. Også luftbåren smitte spiller en rolle som smittemåde hos optometristen. Mikroorganismer, som forårsager luftvejsinfektioner, kan spredes med dråber, der slynges ud fra en smittet persons næse og svælg ved nys, hoste eller almindelig tale. Hvis dråberne ikke kommer frem til en egnet smittemodtager, men falder til jorden, vil de tørre ind. Indeholder dråberne bakterier, som tåler udtørring, kan der efterfølgende ske en såkaldt støvbåren smittespredning. Da støv kan holde sig svævende i forholdsvis lang tid, kan støvsmitte ske over større afstande og over længere tid end dråbesmitte 1, 2. Smitteindgangen hos smittemodtageren kan være kropsåbninger (fx næse og mund), øjets slimhinde og beskadigede områder på hud og slimhinder (fx sår og rifter) 1. Den sidste forudsætning i smittekæden er, at der skal være en modtagelig smittemodtager – dvs. en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Alle er naturligvis mere eller mindre modtagelige, men særligt udsatte er fx personer, der tager medicin, små børn og ældre mennesker.

Hvordan brydes smittekæden?

Et godt kendskab til smittekædens forudsætninger giver de bedste muligheder for at se, hvor du skal sætte ind, hvis smittekæden skal brydes. Her er det oplagt, at personalet i forbindelse med sygdom udgør en smittekilde, som bør undgås. Bortset fra det, er det dog sådan, at smittevejen er det letteste og billigste led at bryde. Smittefaren kan ikke elimineres helt, men den kan

mindskes ved, at den enkelte optometrist og det øvrige personale følger nogle enkle retningslinjer. De metoder, vi har til rådighed, når smittefaren skal mindskes, kan inddeles i to grupper:

Metoder, som omhandler personalet • H åndhygiejne • Personlig hygiejne

Metoder, som omhandler instrumenter og inventar • R engøring • Desinfektion • S terilisation

Håndhygiejne

Hænderne er det redskab, som vi har med i alle procedurer – hos optometristen gælder det alt lige fra administrative opgaver til retning af briller, synsundersøgelser, kontaktlinseinstruktion og rengøring og desinfektion i klinikken. Hænderne er derfor også det redskab, der udgør den største risiko i forbindelse med indirekte kontaktsmitte. Derfor er god håndhygiejne det vigtigste enkeltstående tiltag, når smittekæden skal brydes. Håndhygiejne kan udføres som håndvask eller hånddesinfektion. Håndvask med vand og sæbe har til formål at fjerne snavs og de mikroorganismer, der er påført

FIGUR 2 – Viser, hvor effektivt forskellige områder på hænderne vaskes ved almindelig håndvask. På figuren angiver den grønne farve de områder, som vaskes effektivt af alle, den gule farve de områder, som vaskes dårligt af cirka en fjerdedel, mens den røde farve angiver de områder, som vaskes dårligt af over halvdelen 5.

hænderne ved direkte kontakt med patienter eller forurenede områder. Håndvask fjerner ikke hudens normale bakterieflora og påførte bakterier, der sidder beskyttet i huden 2 . Hånddesinfektion med sprit har også til formål at fjerne mikroorganismer fra hænderne – antallet af mikroorganismer reduceres blot endnu mere. Hvis både håndvask og hånddesinfektion udføres, kan 85-98 % af hudens normale bakterieflora og mikroorganismer i hudsprækker fjernes 2 . Håndvask er en kort, relativt kraftig indgnidning (15 sekunder) af alle dele af håndoverfladerne i sæbeskum efterfulgt af skylning i rindende vand. Efter skylning

skal hænderne duppes tørre med engangshåndklæde – fx af papir. Ved håndbetjente vandhaner skal man bruge engangshåndklædet til at lukke for vandet, så der ikke overføres nye mikroorganismer til hænderne fra vandhanen. Ligeledes er det vigtigt at bruge flydende sæbe fra engangsdispenser, da fugtig, fast sæbe kan være et godt vækstmedium for mikroorganismer 1, 2. Mange undersøgelser har vist, at håndvask ofte ikke udføres korrekt (figur 2). Man skal være særlig opmærksom på fingerspidser og negle, på tommelfingeren og mellem fingrene i vaskeproceduren. En vejledning i korrekt håndvask kan ses på figur 3.

EKSTRA OPMÆRKSOMHED UNDER COVID -19 Optikerforeningens fagudvalg har i tillæg til denne artikel udarbejdet dokumentet ”Anbefalinger vedrørende visitering, hygiejne og smitteværn i optikerforretninger under COVID-19”, der er tilgængeligt på www.medlemnet.dk / Optikerforeningens anbefalinger under COVID-19. Dokumentet har fokus på: • K largøring til besøg i butikken • Personlig hygiejne og håndhygiejne • K linikråd som fx brug af åndedrætsplade på spaltelampen • Butikshygiejne ink. bud på hygiejneplan • Personers ankomst til og færden i butikken • Personlige værnemidler

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 45

FOKUS PÅ HYGIEJNE

1: 1: 1: 1: 2: 2: 2: 2: 3: 3: 3: 3: 4: 4: 4: 4: Hænder fugtes mod håndflade 1: 1: 1:og håndled 1: 2: Håndflade 2: 2: 2: mod håndflade. 3: 3: Højre 3: 3: håndflade over venstre 4: 4: 4: Håndflade 4: Hænder og håndled fugtes Håndflade mod håndflade. Højre håndflade over venstre Håndflade mod håndflade medmedmed Hænder Hænder og håndled og håndled fugtes fugtes Håndflade Håndflade mod håndflade. mod håndflade. Højre håndflade Højre håndflade over venstre over venstre Håndflade Håndflade mod håndflade mod håndflade med Hænder og håndled fugtes Håndflade mod håndflade. Højre håndflade over venstre Håndflade mod håndflade medHænder vand ogHænder sæbe eller 2-5 mlfugtes håndryg og venstre håndflade med fingrene flettet. Hænder Hænder og håndled og håndled og håndled og fugtes håndled fugtes fugtes Håndflade Håndflade Håndflade mod Håndflade mod håndflade. mod håndflade. mod håndflade. håndflade. Højre Højre håndflade Højre håndflade Højre håndflade over håndflade over venstre over venstre over venstre venstre Håndflade Håndflade Håndflade mod Håndflade mod håndflade mod håndflade mod håndflade med håndflade medmedmed vand ogvand sæbe 2-5 ml håndryg og venstre håndflade fingrene flettet. medmed vand med og vand sæbe ogeller sæbe 2-5 ml eller 2-5 ml håndryg håndryg oghåndryg venstre og venstre håndflade håndflade fingrene fingrene flettet. flettet. med ogeller sæbe eller 2-5 ml og venstre håndflade fingrene flettet. hånddesinfektion. over højre håndryg. med med vand med vand og med vand sæbe ogvand sæbe ogeller sæbe ogeller 2-5 ml sæbe eller 2-5 ml eller 2-5 ml 2-5 ml håndryg håndryg håndryg oghåndryg venstre og venstre og venstre og håndflade venstre håndflade håndflade håndflade fingrene fingrene fingrene flettet. fingrene flettet. flettet. flettet.

hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion. hånddesinfektion.

højre håndryg. overover højre over håndryg. højre håndryg. over højre håndryg. overover højre over højre håndryg. over højre håndryg. højre håndryg. håndryg.

Bagsiden mod modsatte vask af højre håndflade vask 6: 6: 6: vask af højre 5: 5: 5:af fingrene 6: Roterende 7: 7: Roterende 7: 7: 8: 8: 8: Roterende 5: 8: 5: 5: 5: 5: 6: 6: 6: 6: 7: 7: 7: 7: 8: 8: 8: 8: håndflade, hvor griber ind modRoterende tommelfinger med med venstre hånds fingre tæt af begge håndled. Bagsiden affingrene fingrene modmod Roterende afvenstre højre Roterende vask af vask højre håndflade Roterende vask af vask begge Bagsiden Bagsiden afBagsiden fingrene af fingrene mod Roterende vaskvask af vask højre af højre Roterende vask af vask højre afhåndflade højre håndflade Roterende Roterende vask af vask begge af begge af fingrene Roterende vask af højre Roterende Roterende af højre håndflade Roterende af begge Bagsiden Bagsiden Bagsiden afBagsiden fingrene af fingrene af fingrene mod af fingrene modmodmodRoterende Roterende Roterende vask Roterende vask afmed vask højre af vask højre af højre af højre Roterende Roterende Roterende vask Roterende vask af vask højre af vask højre af håndflade højre af håndflade højre håndflade håndflade Roterende Roterende Roterende vask Roterende vask af vask begge af vask begge af begge af begge imodsatte hinanden. håndflade og modsat. samlet og modsat. modsatte håndflade, tommelfinger venstre venstre hånds fingre tæt håndled. modsatte håndflade, håndflade, hvorhvorhvorhvortommelfinger tommelfinger med venstre med venstre venstre med venstre hånds fingre hånds tæt fingre tæt tæt håndled. håndled. modsatte håndflade, tommelfinger med venstremedmed med venstre hånds fingre håndled.

modsatte modsatte modsatte håndflade, modsatte håndflade, håndflade, håndflade, hvor hvorhvorhvortommelfinger tommelfinger tommelfinger tommelfinger med venstre med venstre med venstre venstremedmed venstre med venstre med venstre hånds venstre hånds fingre hånds fingre hånds tæt fingre tæt fingre tæt håndled. tæt håndled. håndled. håndled. fingrene griber ind i hinanden. håndflade og med modsat. samlet og modsat. fingrene fingrene griber ind griber i griber hinanden. ind iind hinanden. håndflade håndflade og modsat. og modsat. samlet og modsat. og modsat. fingrene i hinanden. håndflade og modsat. samlet samlet og modsat. fingrene fingrene fingrene griber fingrene griber ind griber iind griber hinanden. ind i hinanden. iind hinanden. i hinanden. håndflade håndflade håndflade og håndflade modsat. og modsat. og modsat. og modsat. samlet samlet og samlet modsat. og samlet modsat. og modsat. og modsat. FIGUR 3 – Viser, hvordan man gennemfører en korrekt håndvask og hånddesinfektion. Hænderne skal vaskes i mindst 15 sekunder eller desinficeres i mindst 30 sekunder. Illustrationen er gengivet med tilladelse fra Plum A/S.

Der er en lang tradition for at anvende håndvask, men hånddesinfektion er at foretrække, da den er hurtigere, mere effektiv til at dræbe mikroorganismer og mere skånsom mod hænderne. Inden hånddesinfektion er det dog vigtigt, at al synligt snavs fjernes fra hænderne ved vask med vand og sæbe, og at hænderne er helt tørre, da hånddesinfektionsmidlet ellers ikke har fuld effekt. Ved hånddesinfektion gnides hænderne i 2-5 ml sprit (70-85 %) i 30 sekunder, dog således, at indgnidningen fortsættes, til huden er helt tør 7, 8. Det er ligesom ved håndvask vigtigt, at alle dele af håndoverfladerne indgnides, hvorfor samme procedure som ved håndvask kan anvendes (figur 3). Især hyppig håndvask kan være hårdt for hænderne, hvorfor det anbefales at bruge en håndcreme, som sikrer, at huden holdes så intakt som muligt. Da håndcreme kan være vanskelig at anvende ved arbejde med kontaktlinser, kan det være nødvendigt at smøre hænderne ind om aftenen derhjemme. Også sprit kan virke udtørrende på huden, men de fleste hånddesinfektionsmidler er tilsat fx glycerol, som forebygger udtørring 2 . Ved egen forkølelse skal man være ekstra grundig med håndhygiejnen, samtidig med at den skal foregå hyppigere. Også sår og skrammer på hænderne og betændelse i negle og hud kræver ekstra forsigtighed ved patientkontakt, da antallet af mikroorganismer ofte er forhøjet. Det er vigtigt, at håndvask og/eller hånddesinfektion

46 | OPTIKEREN

foretages før hver patientundersøgelse og før hver linsehåndtering.

Personlig hygiejne

Udover korrekt håndhygiejne er der også andre former for personlig hygiejne, der bidrager til at forebygge smittespredning. En person med normal hud afgiver dagligt ca. 1.000.000 hudpartikler, hvorpå der sidder mikroorganismer 8. En god personlig kropshygiejne mindsker derfor spredningen af mikroorganismer. Da hår ligesom hudpartikler bærer mikroorganismer, skal skæg være kortklippet og velplejet, og langt hår skal

FIGUR 4 – Viser, hvordan en bræmme af bakterier er vokset frem omkring et hår, som er lagt på en agarplade. Agaren indeholder de nødvendige næringsstoffer for bakterievækst således, at de bakterier, der har været på håret, har kunnet formere sig.

være sat op 1. Dette forebygger tab af løse hår, og at man ubevidst retter på håret ved berøring, og derved får mikroorganismer på hænderne (figur 4). Under og rundt om neglene findes ligeledes mange mikroorganismer, hvorfor fingernegle skal være kortklippede, så de er lette at holde rene 1, 2. Ligeledes er det vigtigt at undgå neglelak, da dette let skaller af, hvorved der opstår revner og ujævne overflader, hvor mikroorganismerne kan hægte sig fast og etablere sig 2. Også ringe, armbånd og ur skal undgås, da der under disse er optimale forhold for mikroorganismer, samtidig med, at smykker

FIGUR 5 – Viser kolonierne af bakterier, der stammer fra to aftryk af en fingerring. Kolonierne har forskellig størrelse, form og farve som tegn på, at der var flere forskellige bakterier på fingerringen.

kan være svære at desinficere og udgør en fysisk forhindring for effektiv håndhygiejne 2 (figur 5).

Rengøring

Det er vigtigt i forbindelse med indretningen af klinikken at have så få ting som muligt stående frit fremme, da disse kan blive forurenet med mikroorganismer, hvilket gør rengøring og desinfektion påkrævet, selvom tingene ikke har været brugt. Støvsugning og rengøring med vand og rengøringsmidler har til formål at fjerne snavs og støv af æstetiske hensyn og er egentlig ikke specielt rettet mod mikroorganismer. God rengøring påvirker dog mikroorganismerne meget, dels fordi en del mikroorganismer fjernes sammen med snavset, dels fordi de tilbageblevne mikroorganismers mulighed for at overleve forringes betydeligt, når næringsgrundlaget i form af snavs er fjernet. Rengøring skal foretages dagligt på overflader inklusiv instrumentbord, dørhåndtag, vaske og vandhaner. Samtidig bør optiske instrumenter rengøres regelmæssigt.

Desinfektion

Formålet med en desinfektion er at reducere antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at overflader og instrumenter kan bruges uden risiko for smitte. Desinfektion kan ske på to måder – dels med varme og dels ved brug af kemiske midler. Varmedesinfektion, hvor varmetålende udstyr opvarmes i en speciel opvaskemaskine eller blot koges i en gryde eller i en mikrobølgeovn efter præcise retningslinjer 7, er den sikreste og billigste metode. Kemisk desinfektion er en mere usikker metode, som foretages ved at aftørre med et kemisk middel, der indeholder fx klor eller sprit. Det usikre ved metoden opstår, fordi effekten kræver direkte kontakt mellem desinfektionsmidlet og mikroorganismerne i tilstrækkelig tid og ved tilstrækkelig koncentration af det aktive stof i desinfektionsmidlet. Denne kontakt hæmmes af snavs, som beskytter mikroorganismerne og binder det aktive stof, hvorfor rengøring er nødvendig før desinfektion 4, 6, 9. Ved anvendelse af desinfektionsmidler skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis øger effekten at øge koncentrationen. For almindelig sprit

gælder fx, at den mest effektive koncentration er 70-85 %, da vand også skal være til stede for at opnå den fulde drabseffekt på mikroorganismerne 7. Som det fremgår, foretages kemisk desinfektion med midler, som kan give gener for ansatte og patienter. Hovedreglen er, at optiske instrumenter, som er i kontakt med huden, skal desinficeres mellem hver patient.

sundhedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret og har modtaget instruktion i at udføre medhjælpens opgaver 11.

REFERENCER 1)

A ndreasen, M. & L.B. Hansen, 2009: Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Forlag ApS, 1. udgave. ISBN: 978-87-90363-39-0.

K nudsen, A., 2004: Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-628-0113-9.

Th ougaard, H., A. Bergmann & V. Varlund, 1989: Elementær mikrobiologi med levnedsmiddel-mikrobiologi. Teknisk forlag a/s, 2. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-571-0993-1.

Kjeldsen, K., L.P. Nielsen, N.A.

Sterilisation

Hos optometristen sker sterilisation i form af autoklavering. Autoklavering har til formål at fjerne mikroorganismer fuldstændigt – inklusiv bakteriesporer 2. Princippet i en autoklavering er, at rengjort materiale opvarmes i mættet vanddamp ved tryk over 1 atmosfære og dermed temperatur over 100°C. Autoklavering foretages på fx bløde prøvelinser og sugekopper til aftagning af formfaste kontaktlinser.

Hvorfor udarbejde en hygiejneplan?

Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte, hvilket ligger i tråd med autorisationslovens § 17, som siger, at man er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed 10 . Samtidig kan god hygiejne være med til at styrke fagets renommé og troværdighed. At nå dette mål gøres lettest ved at sætte arbejdet med hygiejne i system vha. en hygiejneplan, som er specielt tilpasset den enkelte klinik. Hygiejneplanen bør indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvor og hvornår man skal bruge de beskrevne metoder (rengøring, desinfektion og sterilisation) til at nedbringe antallet af mikroorganismer, samt hvor ofte og hvordan man skal udføre håndhygiejne. Samtidig skal den beskrive, hvem der har ansvaret for at udføre de forskellige tiltag. Hygiejneplanen skal også oplyse om tiltag, som skal sættes i værk, hvis der skulle ske uheld, som kan føre til smitteoverførsel. Hygiejneplanen giver den ansatte mulighed for at holde sig opdateret på såvel arbejds- som ansvarsfordelingen og derigennem udføre arbejdet på bedste og tryggeste måde. Ligeledes opfylder hygiejneplanen kravet om, at den autoriserede

Peterslund & M. Tvede (red.), 2006: Infektionssygdomme og mikrobiologi. Gyldendals Bogklubber, 1. udgave. ISBN: 978-87-03-02557-5.

Taylor, L.J., 1978: An evaluation of hand-

washing techniques 1 and 2. Nursing Times 74(2):54-5 og 74(3):108-10.

Phillips, A.J. & L. Speedwell (red.), 2007:

Contact Lenses. Elsevier, 5. udgave. ISBN: 978-0-7506-8818-5.

Råd og anvisninger om desinfektion i

sundhedssektoren, 2004: Statens Serum Institut, 7. udgave, 1. oplag. ISBN: 8789148-85-1. 8)

S tatens Serum Institut: http://www.ssi. dk/ProdukterYdelser/Infektionshygiejne.aspx. Opdateret 4.1.2012, citeret 4.1.2012.

J ensen, K., 2006: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 12. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-17-06962-9.

10)

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 731 af 08/07/2019).

11)

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009).

å www.ssi.dk (Statens Serum Institut) og www.plum.dk P kan du finde yderligere oplysninger om fx håndhygiejne.

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 47

BRANCHENYHEDER

Et kundeevent kan booste dit salg Færre kunder og mistet salg. Det har været hverdagen de sidste måneder, hvor optikerforretninger ofte har stået tomme på grund af coronakrisen og i perioder har været tvunget til at lukke delvist ned. Men der venter forhåbentlig en lysere tid forude, når forretningerne igen for alvor skal i gang. Her kunne det være en god idé at planlægge et kundeevent – måske allerede i efteråret, hvor der forhåbentligt er kommet mere ro på tilværelsen, og kunderne igen er klar til at købe nye briller. En aften med en brillestylist og fx en stelleverandør kan være en god måde at booste dit salg og give dine kunder en helt særlig oplevelse – og så styrker det dit omdømme og dine relationer i lokalmiljøet. Går hele medarbejderstaben sammen om at løfte opgaven, bliver det et projekt, som kan være med til at styrke sammenholdet i butikken og finde optikerteamets motivation frem igen. Så find kreativiteten frem, tænk i konkurrencer og smagsprøver fra samarbejdspartnere i lokalområdet og pynt butikken flot op, så I er klar til at give kunderne en mindeværdig oplevelse. Stylisterne Lise Lotte Thygesen fra www.stylechange.dk og Pia Breum fra www.specula.dk har begge erfaring med events i optikerforretninger.

48 | OPTIKEREN

Fem gode råd til et succesfuldt event 1. B ook en stylist i god tid og undersøg muligheden for at invitere en leverandør til at vise sin kollektion frem. 2. M arkedsfør eventet gennem en spændende annonce, plakater, flyers, den lokale avis eller de sociale medier. Husk at gøre det i god tid – minimum tre uger før eventdagen. 3. I nvolver butikkerne i dit lokalområde både for markedsføring og ift. sponsorgaver. Gå fx sammen med en lokal bager, et lokalt bryggeri eller noget tredje, som kan tilbyde smagsprøver. 4. S ørg for en let anretning som tapas eller små sandwich til dine gæster. 5. F orbered goodibags og lav nummererede billetter til udlevering, som kan bruges til konkurrencer. Kilde: UPDATE

magasinetoptikeren.dk Få aktuelle nyheder og spændende artikler om alt, hvad der rører sig i branchen døgnet rundt.

VERDENS SY NSDAG 2020

Klar besked om Covid-19 Som butiksindehaver kan det være svært at overskue både mængden og indholdet af informationer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Optikerforeningen under Covid-19. På www.medlemsnet.dk har Optikerforeningen samlet al relevant viden, som kan hjælpe dig bedst mulig ud på den anden side af krisen. Du kan få svar på alt om Regeringens hjælpepakker samt fagudvalgets anbefalinger vedr. visitation, hygiejne og smitteværn.

Optikerforeningen og Øjenforeningen fortsætter det gode samarbejde om at markere Verdens Synsdag, som WHO har udnævnt til at være d. 8. oktober. De to foreninger vil køre en landsdækkende kampagne under sloganet #tjekditsyn. Formålet er at gøre danskere opmærksomme på deres syn – og få det undersøgt, hvis de har en anelse om, at noget er galt. Kampagnen kommer til at involvere både optikerforretninger og øjenlæger for at nå bredest muligt ud med budskabet. De to foreninger forventer at være klar med kampagnematerialet i løbet af september og holder selvfølgelig medlemmerne opdateret via nyhedsbreve.

BOHEME SOM PÅ STRANDEN I L.A. Skulpturerede silhuetter, håndlakerede stel og airbrush tager dig en tur til sol og sandstrand på den populære Venice Beach i L.A. i de tidlige 2000’erne. I et helt årti har Mykita og den tyske designer Bernhard Willhelm haft et kreativt samarbejde om at skabe stilfulde solbrillekollektioner. I denne nye kollektion har de skabt fire forskellige stel, som hænger sammen parvist. 'Super', 'Lost', 'Total' og 'New'. Brillerne giver en særlig bohemestemning, der giver lyst til fest, farver og kolde drinks. Kilde: Mykita

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 49

BRANCHENYHEDER

MIDO udskyder fødselsdag I år fyldte den italienske messearrangør MIDO 50 år. Men den verdensomspændende sundhedskrise, som især har ramt Italien hårdt, betød, at festen og den årlige messe måtte aflyses. Heldigvis er der godt nyt, for MIDO har sat en ny dato i 2021. ”50-års jubilæet flyttes til 2021, og vi er overbeviste om, at det vil bringe nyt liv til brillebranchen i Italien og i udlandet. Vores og resten af branchens fokus er at sprøjte ny vitalitet ind i et sundt økonomisk system, der på trods af at være bremset af corona aldrig har mistet sin drivkraft,” siger direktør for MIDO Giovanni Vitaloni i en pressemeddelelse. MIDO ser messen som en oplagt mulighed for, at virksomheder og

leverandører kan gå sammen om at genopbygge branchen efter krisen. Indtil da udbyder MIDO den digitale platform MIDO4U, der forbinder udstillere med internationale købere. ”Selvfølgelig kan den digitale platform ikke erstatte en fysisk messe, hvor folk kan interagere med hinanden og snakke forretning. Men det er en måde at skabe virtuel interaktion på, så industrien fortsat kan opbygge forretningsforbindelser,” siger Giovanni Vitaloni. Messen og MIDO’s 50-års jubilæum bliver afholdt i Fiera Milano Rho den 6. – 8. februar 2021. Læs mere på www.mido.com

FÅ NY INSPIRATION PÅ SILMO Savner du ny inspiration, og vil du gerne have styr på de nyeste tendenser inden for brillemode, udstyr og indretning? 2.-5. oktober slår SILMO PARIS dørene op til efterårets største event i optikbranchen. Her kan deltagerne glæde sig til mere end 1.000 udstillere fra hele verden og et 80.000 m2 stort messeområde at gå på opdagelse i. Sidste år valgte mere end 38.000 besøgende at lægge vejen forbi Paris Nord Villepinte for at se de nyeste og mest trendy kollektioner fra verdens førende designere og brands og opleve vinderne af den ikoniske pris SILMO D’OR, der uddeles i forskellige kategorier. SILMO PARIS sætter under messen og resten af året en række serviceydelser til rådighed for branchen. De kan fx drage fordel af:

SILMO M@TCH er en app, der gør det nemt at planlægge møder, etablere nye kontakter, udveksle erfaringer samt finde nye produkter og forretningsmuligheder. SILMO ACADEMY tilbyder programmer og undervisning for at styrke deltagernes kompetencer og holde dem opdateret på de seneste videnskabelige fremskridt inden for synsforskning. SILMO NEXT er messens tænketank, som samler alt vedrørende fremtidige teknologier, innovation og tendenser. Her kan både udstillere og besøgende komme på forkant med den nyeste udvikling.

Se mere på www.silmoparis.com

50 | OPTIKEREN

OPTIKERFORENINGEN 2020

KURSUS- & EVENTKALENDER

SEPTEMBER ONSDAG 3. – 6. JUNI

Starter kursus i samsynstræning med Maria Beadle Sted: TrainYourEyes, Vejle Se mere: www.trainyoureyes.com

FNS efterårsmøde

Sted: Nærmere information om tid og sted er undervejs Se mere: www.optikerforeningen.dk

FREDAG 2. – 5. OKTOBER

SILMO 2020 – International messe for briller og optik Sted: Paris Nord Villepinte udstillingscenter Se mere: www.silmoparis.com

ONSDAG 2. – 4. SEPTEMBER

Starter kursus i samsynstræning med Maria Beadle Sted: TrainYourEyes, Vejle Se mere: www.trainyoureyes.com

LØRDAG 14. – 15. NOVEMBER

Optometrikonference 20/20

Sted: Scandic Falkoner, Frederiksberg Se mere: www.optometrikonference.dk

ONSDAG 7. – 10. OKTOBER

American Academy of Optometry 2020

Sted: Nashville, USA Se mere: www.aaopt.org

SEPTEMBER

E-KISS 24. European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision

Sted: Nærmere information om tid og sted er undervejs Se mere: www.optikerforeningen.dk

ONSDAG 2. – 4. DECEMBER

Starter kursus i samsynstræning med Maria Beadle Sted: TrainYourEyes, Vejle Se mere: www.trainyoureyes.com

Vi opdaterer løbende kurser, arrangementer og nyheder på vores hjemmeside optikerforeningen.dk

#02 MAJ 2020

OPTIK ER EN | 51

LØBET TØR FOR LINSER? TILBYD DINE KUNDER DIREKTE LEVERANCE! Du ved vel at du kan tilbyde dine kunder at få sine Bausch + Lomb linser sendt hjem til privatadressen, hvis de f.eks. ikke vil eller kan komme i din butik. Gå ind på www.bauschonline.dk allerede idag!

Contact lenses are medical devices. Bausch+Lomb Nordic AB, www.bausch.dk B+L/DK/2003/0141

OPTIKEREN #2 - Maj 2020

Articles inside

ER DER GOD HYGIEJNE I DIN BUTIK?

Seriøs synstræning kræver en stor værktøjskasse

KANDIDAT I SYNSVIDENSKAB

Modeguide - into the future

TØRRE ØJNE En udbredt og overset lidelse

Jeg samler på gode arbejdsdage og undgår panik