OPTIKEREN 4 . 2007
s t o f F a g l i g t
18
Vinder af 1. Prisen i årets Optimus Pris
Fliptesten med +/- 2,00D Fliptest er den eneste metode, vi har til at afsløre det næsthyppigste akkommodations syndrom, akkommodationstræghed. Denne undersøgelse viser, at vi kan afkorte den tid, det tager at udføre testen. Der er derfor ingen grund til at udelade den.
Af Rikke Winther, Katrine Lindholm og Gitte Kæseler
Træghed i akkommodationen Evnen til at indstille akkommodationen hurtigt til forskellige afstande, bruges hele tiden i dagligdagens situationer, for eksempel når der skiftevis skal stilles skarpt på tavlen og i bogen. Akkommodationstræghed er den næst hyppigste akkommodative dysfunktion efter akkommodationsinsufficiens (Loerzel R. m.fl. 2003 ). Man kan opleve klienter, som har helt normal akkommodationsbredde, men vil have svært ved at ændre akkommodation, når ændring i stimuli sker hurtigt (Birnbaum, M. H. 1993). Derfor anbefales det, at flip-testen indgår i en standardundersøgelse, for at kunne afsløre akkommodationstræghed. Hvis der i en undersøgelse nævnes patientklager, såsom slør, omstillingsbesvær, hovedpine, astenopi og diplopi, kan der være tale om akkommodationstræghed (Daum, K. M. 1983). Klager som disse hører til blandt de mest nævnte i et synsprøverum. Hvis akkommodationstræghed er til stede, er det vigtigt at få stillet
diagnosen, så et træningsforløb eventuelt kan igangsættes. Succesraten for træning af akkommodationsfleksibiliteten er høj, så der er tale om klienter, vi faktisk med stor sandsynlighed kan hjælpe af med gener (Rutstein, R.P. og Daum, K.M., 1998). Formålet med forsøget Fliptesten opfattes ofte af optikere som tidskrævende og besværlig. Ligeledes er testen for nogle klienter forbundet med ubehag. Der måles almindeligvis over 60 sekunder, men i litteraturen er der ingen begrundelse for netop at anvende dette tidsinterval. Derfor har vi i vores undersøgelse efterprøvet, om man kan afkorte testen. Det er denne problematik, der har haft hovedvægten i undersøgelsen. Derudover vil vi meget kort vurdere relevansen af at udføre testen både monokulært og binokulært. Dominansens indflydelse i den monokulære måling undersøges ligeledes, for at afdække om det er uden betydning, hvilket øje den monokulære fliptest udføres på. Det er således i denne undersøgelse uinteressant om klienten dumper eller består testen, men det interessante er, om udfaldet er det samme for forskellige tidsintervaller. Vi har ikke til hensigt at diskutere de nuværende normer eller udlede nye normværdier for testen. Forsøgets udførelse Undersøgelsen er udført på Randers Tekniske Skole, hvor 51 forsøgsper-
soner gennemførte forsøget. Alle forsøgspersoner var mellem 18 og 35 år, uden ukorrigerede synsfejl, og med visus 0,40/0,50 eller bedre. Vi har valgt at følge den mest anvendte metode for fliptesten, blandt andet beskrevet af Goss, D. A. (1995). Således anvendes bogstavsstørrelsen 0,40/0,50 i læseafstand 40 cm og med en påvirkning af akkommodationen på +/-2,00 D i flipbrillen. Vi har noteret tiden for hvert flip med brillen, så vi bagefter kan diskutere tidsfaktorens indflydelse. Tidsfaktoren For at se den umiddelbare sammenhæng mellem præstation og tid, lavede vi grafer for henholdsvis de binokulære og monokulære målinger, hvor vi har antal flip hen ad x-aksen og tiden op ad y-aksen, se figur 1 og 2. Vi indtegnede de gældende normværdier, som en sort ret linie, så vi kunne se resultaterne i forhold til denne linie. Graferne viste, at kurverne for de enkelte forsøgspersoner, så ud til at være lineært forløbende og lå henholdsvis over eller under normlinien. Det så altså umiddelbart ud til, at tiden ikke havde haft indflydelse på vores forsøgspersoners præstation. Efter optælling af de indsamlede data opstillede vi, hvor mange der er bestået, og hvor mange der er dumpet efter 15, 30, 45, og 60 sek., i forhold til de gældende normer. Her viste det sig, at antallet af dumpede forsøgspersoner alligevel er lidt stigende over tid.