FAGLIGT STOF
6
Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi?
Af Læge, ph.d. Nina Jacobsen Baggrund Myopi er den hyppigst forekommende øjensygdom i verden. Forekomsten af myopi varierer fra 0-2 % til mere end 70% i forskellige samfund afhængig af alder, race og etnisk herkomst, uddannelsesniveau, erhverv og bopæl i by eller på landet. Der er generel enighed om, at myopi er betinget af en kombination af arv og miljø. Allerede ved lave og moderate grader af myopi findes en øget risiko for glaukom (grøn stær) og nethindeløsning. Enkelte studier har også beskrevet en øget forekomst af subkapsulær katarakt (grå stær). Korrektion af myopi med optiske hjælpemidler og kirurgi, og komplikationer relateret til dette, i form af corneale ulcera (sår på hornhinden) og infektioner, udgør en væsentlig samfundsmæssig udgift. På trods af intens forskning i at forebygge myopi har mulighederne hidtil været begrænsede. I marts 2008 forsvarede jeg min ph.d.afhandling med titlen Myopia in Denmark - Prevalence and Prevention. Afhandlingen omfatter tre originalvidenskabelige artikler, og er baseret på studier udført under min forskningsansættelse på Statens Øjenklinik,
Kennedy Centeret fra 2004 til 2007. Formålet med afhandlingen var at bestemme forekomsten af myopi blandt danske værnepligtige mænd, og at belyse hvorledes vores livsstil kan påvirke udvikling og progression af myopi. I nærværende artikel omtales resultaterne fra et af de tre studier. Studiet, der her beskrives, blev udført for at undersøge om fysisk aktivitet har nogen indflydelse på udvikling og progression af myopi hos universitets studerende. Meget har været forsøgt igennem tiderne for at forebygge eller standse
myopi-udvikling, bl.a. briller, kontaktlinser, tryksænkende øjendråber og atropin. Nuværende studier undersøger fortsat effekten af nogle af disse. Det klassiske ”review” af Duke-Elder & Abrams (1970) giver en dybdegående gennemgang af de mange tidlige forsøg på at behandle og forebygge myopi. Korrektion af refraktionsfejlen og et sundt helbred er nogle af de faktorer, der dengang blev fremhævet af forfatterne. Allerede omkring år 1900 anbefalede man frisk luft og motion i tilfælde af tiltagende myopi. I de se-
FAGLIGT STOF
7
aktivitet og fik bestemt deres kondital. De studerende var i gennemsnit 23 år og 37% var nærsynede på første år af medicinstudiet. De brugte i gennemsnit godt 3 timer dagligt på at læse faglitteratur og knap en time dagligt på fysisk aktivitet.
nere år har flere studier peget i retning af en sammenhæng mellem fysisk aktivitet/udendørs aktiviteter og myopi, og det er beskrevet at myope dyrker mindre sport end deres jævnaldrende. Med udgangspunkt i disse tidligere rekommandationer og nyere observationer var det interessant at undersøge en mulig forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi. Universitetsstuderende er særligt udsatte for at udvikle myopi, og er derfor en oplagt gruppe at undersøge i et sådan studie.
Medicinstuderende i 2 årigt opfølgningsstudie I 2005 inkluderedes 156 første års medicinstuderende fra Københavns Universitet i et 2 årigt opfølgningsstudie. De studerende fik foretaget en øjenundersøgelse blandt andet omfattende visus, subjektiv refraktionsbestemmelse, Maddox Wing Test, akselængde måling med IOL-Master, undersøgelse i spaltelampe og autorefraktions-bestemmelse i cycloplegi. De blev endvidere stillet spørgsmål vedrørende læsevaner og omfang af fysisk
Den skadelige effekt af 3 timers læsning opvejes af en times fysisk aktivitet I løbet af de to år de studerende blev fulgt steg forekomsten af myopi fra 37% til 43%, og den gennemsnitlige grad af myopi ændrede sig fra -0,50 dioptrier til -0,74 dioptrier. Ved analyse af opfølgningsdata var læsning af faglitteratur og yngre alder risikofaktorer til udvikling og progression af myopi, mens fysisk aktivitet var modsat associeret til myopi, dvs. bremsede udvikling og progression af myopi. Baseret på den statistiske analyse ser det ud til, at den skadelige effekt (den myopiserende effekt ved læsning af faglitteratur) af 3 timers læsning, opvejes af en times fysisk aktivitet. Endvidere tyder resultaterne af studiet på, at 2 timers daglig motion stort set ophæver den myopiserende ændring de studerende oplever. Det skal understreges at studiet er observationelt, så hvis man endeligt vil afklare, om det betyder noget at ændre motionsvaner skal der et interventions-studie til. Siden vores studie blev publiceret i april i 2008, er der publiceret flere store studier - blandt andet fra Australien - der støtter vores observationer.
FAGLIGT STOF
8
øjets vækst. For at afklare dette spørgsmål er der behov for fremtidige studier. Studerende bør oplyses om deres øgede risiko for at udvikle myopi Resultatet af studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og myopi foreneligt med en forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi. I runde tal kan man sige, at to timers motion om dagen ser ud til at kunne forebygge den gennemsnitlige myopi-ændring som medicinstuderende oplever. Herudover bekræfter studiet, at intensiv faglitteratur-læsning er en risikofaktor til udvikling af myopi, og at studerende i begyndelsen af tyverne er mere udsatte for at udvikle myopi end de ældre studerende. Baseret på den eksisterende viden på området – og resultatet af studiet forekommer det relevant at oplyse (medicin)-studerende om deres øgede risiko for at udvikle myopi – samt at motion og udendørsaktiviteter ser ud til at kunne begrænse denne udvikling. Er sammenhængen mellem motion og refraktion kausal eller blot en association? Det interessante spørgsmål er, om sammenhængen mellem motion og refraktion er kausal eller blot en association. En stor del af den tid de studerende bruger på fysisk aktivitet udgøres af cykling, idet mange studerende primært bruger cyklen som transport middel. Det kunne derfor være, at den tilsyneladende gunstige effekt af motion for eksempel i virkeligheden skyldes en po-
sitiv effekt af lyset, man udsættes for, når man er udenfor. Men hvis sammenhængen er kausal, hvordan kan vi så forklare dette. En mulig forklaring er en lokal effekt i øjnene forårsaget af ”distance activity” (non-akkommodativ, non-konvergerende) under fysisk aktivitet. En anden mulig forklaring er en systemisk effekt af den fysiske aktivitet. Man kunne meget vel forestille sig, at væksthormoner eller andre signalstoffer, der frigives som et resultat af fysisk aktivitet er involveret i regulationen af
Reference; Jacobsen N, Jensen H, & Goldschmidt E (2008): Does the level of physical activity in university students influence development and progression of myopia?-a 2-year prospective cohort study. Invest Ophthalmol Vis Sci 49: 13221327.