FAGLIGT STOF
10
Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn ser eller kirurgiske indgreb en forøget hyppighed af andre synstruende komplikationer (infektioner, øjentørhed, udtynding og tilspidsning af hornhinden, arvævsdannelse i hornhinden).
Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års alderen, men hos nærsynede børn er øjets længdevækst for stor, og standser først i 18-20 års alderen. På det tidspunkt sker der en generel modning af kroppens bindevæv (krydsbinding af collagen, et protein som udgør størstedelen af bindevævet), hvorved yderligere længdevækst af det nærsynede øje ophører. Nærsynethed er forbundet med forhøjet risiko for komplikationer som nethindeløsning, AMD (nethindeforkalkning), og grøn stær, og rangerer derfor blandt de 2 førende årsager til blindhed i den vestlige verden. I Danmark forekommer årligt ca. 600 tilfælde af nethindeløsning, heraf omkring 150 hos personer med en nærsynethed på -6 dioptrier eller derover. Hvis den overdrevne længdevækst af øjet i barnealderen kunne forebygges, og nærsynethed over -1 dioptri forhindres, ville skønsmæssigt 300 nethindeløsninger om året i Danmark kunne undgås. Også et ukendt antal tilfælde af AMD og grøn stær ville kunne forebygges. Korrektion af nærsynethed med briller, kontaktlinser, laserbehandling eller linseimplantation forhindrer ikke disse komplikationer. Tværtimod medfører brug af kontaktlin-
I de senere år har dyreforsøg kastet lys over styringen af øjets længdevækst. For at opnå et fokuseret billede på nethinden, skal øjets længde med under 0,1 mm nøjagtighed passe med lysets brydning i hornhinde og linse. Da øjets længdevækst ikke genetisk kan programmeres så nøjagtigt, er det nærliggende at antage, at der, som i mange andre biologiske vækststyringssystemer eksisterer en form for feed-back mekanisme, der sørger for, at systemet forbliver funktionelt. Der er fremsat den hypotese, at øjets længdevækst enten øges eller bremses som svar på defokusering af billedet på nethinden, og at denne mekanisme virker ved regulering af eftergiveligheden af øjets ydervæg, bindehinden. Bindehinden består hovedsagelig af collagen i trådform (80% af tørvægten), spredte celler, og en grundsubstans af proteiner påhæftet sukkerstoffer (Fig. 1). Bindehindens evne til varigt at ændre form under mekanisk belastning bestemmes af indholdet af collagen og tykkelsen at de enkelte collagentråde.
Ved fødslen er øjet som oftest for kort, og dermed langsynet. Som svar på et signal fra nethinden frisættes et collagennedbrydende enzym i bindehinden. Dermed blødgøres bindehinden, og det overtryk, der findes i øjet, presser øjet ud i en mere aflang form. Når øjet har nået den rigtige længde, sendes et nyt signal fra nethinden, de collagennedbrydende enzymer nedreguleres, og der frisættes signalstoffer, som stimulerer collagenproduktionen i bindehinden. Derved stabiliseres øjets form. Hos nærsynede børn er denne mekanisme af en eller anden årsag ude af balance, og indholdet af collagen samt diameteren af de enkelte collagentråde i bindehinden derfor permanent reduceret. Som følge heraf vil øjets længde hos nærsynede børn tiltage med helt op til 1 mm per år, mod normalt omkring 0,1 mm per år. Den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos nærsynede danske børn i alderen 8-12 år er omkring 0,25 mm per år, og den tilsvarende øgning af nærsynetheden omkring 0,5 dioptrier per år. Efter 14-års alderen vil øjets længdevækst og øgningen af nærsynetheden langsomt aftage, for som regel at ophøre i 18-20 års alderen. Fig. 2 viser den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos Axial growth in myopes compared with emme tropes. Age 7-13 years 0,25 0,2
Myopes
0,15 Emmetropes (Jones et al, 2005)
0,1 0,05 0 6
7
8
9
10
11
12
13
14
age
Fig. 1. Elektronmikroskopi af bindehinde fra kanin. Collagentrådene ses skåret på tværs (tv) og på langs (th). I midten ses en collagenproducerende celle (fibroblast). (Foto: Takasi Kobayashi, Hudafdelingen, Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital).
Fig. 2. Længdevæksten af øjet hos nærsynede og normalsynede børn i forskellige aldersgrupper.