FAGLIGT STOF
8
Solen – ven eller fjende? Af Stefan Löfgren, medicine doktor og øjenlæge Sankt Eriks Ögonsjukhus i Stockholm Oversat af Emilie Zetterström Artiklen er skrevet på bestilling og betalt af Johnson & Johnson Vision Care.
Solen forbindes oftest med noget positivt – eksempelvis sommer, varme og lys. Det negative er desværre ikke altid helt så tydeligt. Sollyset består blandt andet af ultraviolette (UV) stråler, hvis effekt på mennesker er overvejende negativ. De kortbølgede UV-stråler, der giver solskoldninger, kaldes type B. Den eneste positive effekt af UV-B-stråling er produktionen af D-vitamin i kroppen, men nogle forskere mener, at ulemperne overskygger fordelene, og at det er bedre at tage et D-vitamintilskud og således undgå overdrevet solbadning (Wolpowitz & Gilchrest 2006). Øjnenes eksponering for UV-stråler afhænger først og fremmest af vores adfærd, dvs. hvornår og hvor længe vi opholder os i solen. En anden væsentlig faktor er baggrundsrefleksionen fra omgivelserne. Når vi opholder os på vandet, i sneen eller i hvidt sand, bliver øjnenes eksponering for UV-stråler næsten fordoblet sammenlignet med, når vi opholder os på græsplænen (Sliney 2005). UV-B-stråling bidrager til forekomsten af øjensygdommene katarakt (grå stær), pterygium, pingueculum, øjensvulster, fotokeratitis (svejseøjne), oftalmia nivalis (sneblindhed) og klimatisk drypkeratitis (Friedlaender 2005). Katarakt er den mest almindelige årsag til blindhed i verden. Selv om det først og fremmest er ældre mennesker, der rammes af katarakt, tyder undersøgelser med dyr på, at børn er mere følsomme over for UVB-stråling end voksne, og at der derfor er god grund til at beskytte øjnene mod UV-B-stråling allerede fra barnsben (Löfgren et al. 2003; Dong et al. 2003).
Denne konklusion gælder også for hudkræft og soleksponering (Armstrong & Kricker 2001). Pterygium og pingueculum kan, ligesom fotokeratitis, give ubehag og synsforstyrrelser. Øjensvulster kan i værste fald være livsfarlige. Klimatisk drypkeratitis er en usædvanlig sygdom i Skandinavien, men ses ofte blandt inuitterne på Grønland og i Canada samt hos folk i ørkenregioner. Pterygium, der har nået corneas centrum (Foto: Sankt Eriks Ögonsjukhus)
Middelsvær klimatisk drypkeratitis med indlejringer i corneaepitelet. (Foto: Dr. Urrets-Zavalía)
Der findes god beskyttelse mod UVstråling. Hvis man undgår solen nogle timer midt på dagen, mindskes den dosis UV-stråler, kroppen udsættes for, kraftigt. UV-strålingens intensitet er nemlig ti gange større, når solen står højst på himlen, end tre timer før og efter (Sliney 2003). Desværre gælder denne tommelfingerregel ikke altid for øjnenes eksponering for UV-stråling. Afhængigt af baggrundsrefleksionen kan øjnene faktisk få større UV-stråling midt på formiddagen eller eftermiddagen end midt på dagen (Sasaki 2007). Alle ved, at hat og gode solbriller beskytter mod UV-stråling, men det er ikke helt så kendt, at den UV-stråling, der passerer ved siden af solbrillerne, fokuseres af cornea mod konjunktiva og linsens nasale dele (Coroneo 1993).
Middelsvær kortikal katarakt (Foto: Sankt Eriks Ögonsjkuhus)
Irismelanom og irisfregne (Foto: Sankt Eriks Ögonsjukhus)
UV-stråling fra siden fokuseres mod den nasale konjunktiva og linsen. UV-stråling direkte forfra filtreres af solbriller (Foto: JJVC)