/2009_4_4_skaermarbejde

FAGLIGT STOF

18

Hvornår ser man godt ved skærmarbejde?

Af fysioterapeut Pernille Andersen

De fleste skærmbriller laves på baggrund af en rekvisition, hvor medarbejderens arbejdsplads er målt op. På den måde sikrer man sig, at brillen passer til arbejdspladsen – eller gør man? For at medarbejderen skal blive glad for sin nye skærmbrille, er det imidlertid lige så vigtigt at sikre sig, at arbejdspladsen er egnet til en medarbejder, der bærer skærmbriller. Denne artikel handler derfor om, hvad en ”skærmbrillevenlig” skærmarbejdsplads er.

I mit daglige arbejde med ergonomisk rådgivning og arbejdspladsvurdering møder jeg mange mennesker, der har øjengener i forbindelse med skærmarbejde. Nogle klager over tørre, trætte eller irriterede øjne. Andre plages af mere uspecifikke gener som hovedpine eller ondt i nakke og skulderåg.

Rigtig mange problemstillinger i disse kategorier løses som bekendt utrolig godt med de rigtige skærmbriller, ligesom mange tilfælde af muskelspændinger og hovedpine har deres rod i dårlige arbejdsstillinger og uhensigtsmæssige arbejdesbevægelser.

Men denne artikel handler som sagt om alle de andre synsrelaterede problemstillinger, der (også) kan være involveret, når en person, der udfører skærmar-

bejde, har øjengener, hovedpine og/eller en eller anden form for spændinger eller smerter i nakke-/skulderregionen. Vi ser med andre ord på, hvad godt arbejdsmiljø er set fra øjnenes synsvinkel, når vi forudsætter optimale skærmbriller og hensigtsmæssige arbejdsstillinger/-bevægelser. Hvad er det, der kan være galt, når gode skærmbriller og tilretning af arbejdsstillinger ikke hjælper dem, vi skal forsøge at hjælpe af med deres hovedpine, øjengener osv.?

Vores øjne er generelt stærke, og selv om skærmarbejde næppe kan siges at være naturligt, så tåles det af de fleste.

Når skærmarbejdspladsen er hensigtsmæssigt indrettet og et evt. behov for synskorrektion er dækket fuldstændigt, så giver skærmarbejde normalt ikke anledning til øjenproblemer.

Pernille Andersen på jobbet

Hensigtsmæssig indretning Et vigtig parameter er skærmens placering. En skærm bør generelt ikke stå tættere på vinduerne end 2 meter. For i videst muligt omfang at undgå modlys/blænding og evt. refleksioner i skærmen, skal skærmen endvidere stå, så skærmfladen er vinkelret på vinduesglasset. Man skal med andre ord sidde med siden til vinduerne.

Sidder man mere eller mindre med front mod vinduerne, risikerer man direkte blænding fra det naturlige lysindfald eller såkaldte kontraster (vinduerne er meget lyse, mens skærmen, som man forventes at se på, er mørkere). Sidder man helt eller delvist med ryggen til vinduerne, reflekteres vinduespartiet ind i skærmen (indirekte blænding). Det sidste problem er dog størst, i de relativt få

FAGLIGT STOF

19

Asymmetrisk nærbelysning

tilfælde, hvor der ikke er tale om en fladskærm.

Er det ikke umiddelbart muligt eller ønskeligt at orientere skærmarbejdspladsen korrekt i forhold til lysindfaldet, må der kompenseres med effektiv lysafskærmning. Almindelige gardiner gør det sjældent alene. En to-komponentsløsning, hvor gardinerne kan kombineres med f.eks. rullegardiner, persienner eller udvendig solafskærmning, kan laves, så den er effektiv på alle årstider.

Skærmhøjde Lider man af tørre øjne, spændinger i nakken eller hovedpine, kan det skyldes, at skærmen står for højt. Hvis skærmen står højere, end man kan kigge hen over den, så anstrenges øjne og nakkemuskler unødigt. Øjnene tvinges desuden til at være (næsten) helt åbne, hvilket øger fordampningen og dermed risikoen for udtørringen af øjnene. Som bekendt kræver flere af de gængse former for skærmbriller ligeledes en relativ lav skærmhøjde, for at brugeren kan undgå en løftet hovedstilling.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at mange fladskærme en-

ten slet ikke kan højdereguleres eller ikke kan indstilles i et hensigtsmæssigt højdeinterval. Problemet er oftest, at skærmen ikke kan komme langt nok ned – værst er det, når skærmen er stor og medarbejderen er lille. Her kan det af og til være nødvendigt at udskifte skærmen.

En særlig udfordring for både den ergonomiske rådgiver og optikeren er, når en person pga. en whiplash-skade (piskesmæld) i nakken efter fx et trafikuheld, er nødt til at have skærmen placeret højere end anbefalet (over øjenhøjde).

Nogle af disse medarbejdere tåler ofte ikke den mindste foroverbøjning af hovedet under arbejdet. Heldigvis kan der være god hjælp at hente ved relevant fysioterapi, kiropraktorbehandling og/eller samsynstræning.

Synsvenligt skærmbillede I ”gamle dage”, hvor alle havde billedrørsskærme (ikke fladskærme), fik mange trætte øjne, spændinger og hovedpine, når skærmen ”flimrede” synligt, dvs. når den såkaldte genopfrisknings- eller refresh-frekvens var for lav (typisk 60-75 Hz).

I dag, hvor de fleste arbejder ved en (eller flere) fladskærme, er det et stort og overset problem, at skærmbilledet - dvs. bogstaver og tal - ofte ikke er rigtig skarpe. Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde (se Faktaboks 2) vil være mange optikere bekendt, fordi det er heri, man finder gældende regler om skærmbriller. I den står der, at ”tegnene på skærmen skal være tydelige og tilstrækkeligt store”.

Men virkeligheden er, at mange sidder foran en skærm, der enten generelt eller i ofte anvendte applikationer fremstår med alt for små karakterer – minimumskravet til et stort bogstav er en højde på 4 mm. Det er en regel, som der ofte syndes alvorligt imod. Enten fordi skærmen simpelthen er af for dårlig kvalitet, og/eller fordi den er for lille i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres (det hele kan ikke være på skærmen, med mindre der benyttes en relativt lille skriftstørrelse).

I mange virksomheder ser man mail-system og standardfiler (fx brevskabeloner og lign.) sat op med for små karakterer.

En bogstavstørrelse, hvor de store bogstaver er 2,5-3 mm høje, udgør en ikke

FAGLIGT STOF

20

ringe belastning på synsapparatet og er ofte årsag til store problemer, især for lidt ældre medarbejdere eller ansatte, der ikke har et 100% godt syn. Bemærk, at de anbefalede 4 mm netop er en minimumsstørrelse.

Ofte er der dog størst problemer med ”tydeligheden” – selvfølgelig kan man læse teksten, men hos medarbejdere med arbejdsrelaterede øjengener er bogstaverne på skærmen ofte takkede, uskarpe og/eller med ujævn farvefordeling (hele bogstavet er ikke lige ”sort” over det helt).

Skærmkvaliteten, den anvendte ”opløsning” på skærmen (når denne er en anden end den anbefalede standard) og grafikkortets kvalitet er blandt synderne.

Jeg tror simpelthen, at dem, der køber virksomhedernes IT-udstyr, herunder fladskærme, generelt er mere opmærksomme på skærmens pris og tekniske specifikationer, end de er på den synsmæssige komfort for deres kolleger, som skal anvende skærmene. Det er desuden almindeligt og måske en del af forklaringen på ovenstående, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation oftest slet ikke er med i beslutningsprocessen omkring fx skærmindkøb.

Optikerne kan være med til at gøre en forskel her ved at gøre kunder med øjengener opmærksomme på en mulig sammenhæng mellem deres skærms ”tydelighed” og deres øjengener. De fleste mennesker er ikke selv opmærksomme på problemet, fordi de jo godt kan læse teksten. Oftest er kollegernes skærme nemlig ikke bedre end deres egen. Den eneste undtagelse er, hvis man derhjemme har investeret i en dyr fladskærm med et godt grafikkort, fordi enten børn og/eller voksne spiller computerspil. Så ser man forskellen!

Blændfri belysning Almenbelysningen dvs. loftlyset skal først og fremmest være blændfrit. Der må altså ikke være udsigt til lyskilderne.

Armaturerne skal være udformet, så lysstofrør og pærer er skjult fuldstændigt.

De må heller ikke kunne ses gennem f.eks. en matteret glasskærm, et gitter eller en perforeret metalskærm.

Loftlamperne skal med andre ord være af den type, som kaldes uplight.

Hvis man er i tvivl, om loftlyset blænder,

Kontormiljø med indirekte belysning og asymmetrisk bordlampe fra Luxo så kan man udføre "kasket-prøven" (se Faktaboks 3). Trods gode og tydelige regler på området er det desværre mere undtagelsen end reglen, at en dansk kontorarbejdsplads har godt, blændfrit loftlys.

Refleksfri belysning Blændfri loftbelysning giver heller ikke anledning til reflekser i edb-skærmene eller andre blanke overflader. Er loftlyset derimod ikke blændfrit, vil der være risiko for refleksion i skærmfladen (især på ”gamle” billedrørsskærme). Hvis man kan se spejlingen af en eller flere loftlamper i skærmen, er man udsat for reflekser.

Refleksion og blænding fra loftlamper er

sværest at undgå i storrumskontorer. I mindre kontorer kan man af og til være heldig, at en flytning af edb-arbejdspladsen i forhold til loftlamperne eller en omplacering af loftlamperne, kan fjerne eller mindske blænding (og reflekser) fra uhensigtsmæssige loftarmaturer. At demontere et eller flere lysstofrør i en eller flere loftlamper kan ligeledes ofte være til stor aflastning for medarbejdernes øjne.

"Flimmerfri" belysning Lys, der ikke flimrer, er mindre trættende for såvel øjne som nervesystem. Reelt er det ikke muligt at undgå flimmer, idet alt kunstlys flimrer, fordi det ”kører” på vekselstrøm. Maksimerer man frekven-

FAGLIGT STOF

21

sen, kan lyset gøres meget mere behageligt. Loftarmaturer bør derfor være elektroniske eller med højfrekvent forkobling, som det også hedder.

Hvis lyset tænder med det samme, man trykker på kontakten, kan man regne med, at det er "flimmerfrit". Hvis det derimod varer lidt, før lyset tænder, så flimrer det. Flimmerfrit lys er desværre ikke noget lovkrav (endnu).

Nok lys og godt lys Endelig skal belysningen være tilstrækkelig. Godt arbejdslys er bl.a. et spørgsmål om en god almen belysning i kombination med optimal arbejdspladsbelysning. Har man både en skrivebordsog en edb-arbejdsplads, vil det normalt være påkrævet med 2 skrivebordslamper.

Den ved edb-arbejdspladsen skal give såkaldt asymmetrisk lys eller på anden måde være konstrueret, så reflekser i skærmen undgås. Lyskilder med god farvegengivelse er generelt at foretrække, når det glæder læselys. Gammeldags

glødelamper og halogenpærer er derfor bedre end andre lyskilder, fordi de reelt gør det lettere at se.

luften til at stige, idet ”afgasningen” fra maskiner, møbler og lign. stiger med stigende temperatur.

Øjne og indeklima Hvis øjnenes slimhinder skal have det godt, så må luftfugtigheden ikke være for lav. En passende lav lufttemperatur (20-22 grader C) er vigtig i den forbindelse, fordi den relative luftfugtighed falder, når temperaturen stiger.

Undersøgelser har i øvrigt vist, at indeklimainducerede slimhindegener oftere handler om giftstoffer (fra kontormaskiner, møbler og byggematerialer) i luften end om lav luftfugtighed. Grundig udluftning flere gange daglig kan derfor være et både billigt og effektivt våben mod tørre og irriterede øjne og andre slimhindeklager.

Behov for skærmbriller Som arbejdsmiljørådgiver møder jeg hver dag medarbejdere med et udækket behov for skærmbriller. Når jeg er involveret i en virksomheds arbejdspladsvurdering, sørger jeg derfor altid for, at der spørges til skærmbriller. Det er mit indtryk, at der generelt ikke er stor nok viden om virksomhedernes forpligtelse til at forsyne de ansatte med skærmbriller.

Det er også mit klare indtryk, at medarbejderes og virksomheders viden om skærmbriller er endnu mere begrænset.

Her har optikerne efter min mening en vigtig rolle at spille i forhold til at informere, især egne kunder.

Høj rumtemperatur er således potentielt dobbelt slemt for øjnene, idet den høje temperatur både får luftfugtigheden til at falde og mængden af giftstoffer i

Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne. Pernille Andersen kan kontaktes på telefon 40 89 49 40 eller ergonomi@stofanet.dk.

Tjekspørgsmål, når en person har arbejdsrelaterede nakkesmerter, hovedpine eller øjengener:

Kasketprøven Tag en kasket eller solskygge på eller skyg med hånden over øjnene. Hvis øjnene slapper mere af nu end uden hånd/kasket, så man udsat for blænding fra loftlyset eller andre lyskilder.

• Er skærmen placeret vinkelret på vinduesfladen, så blænding/ modlys undgås?

• Er skærmen placeret lavt nok til, at medarbejderen kan se hen over den?

• Er belysningen blændfri (”kasket-prøven”)?

• Flimrer loftlys og/eller skrivebordslampe (tænder med det samme)?

• Er de store bogstaver på skærmen mindst 4 mm høje?

• Er skærmbilledet skarpt og bogstaverne tydelige?

• Er rumtemperaturen 20-22 grader?

• Bliver der luftet ud flere gange dagligt?

At-vejldning D.2.3 om skærmarbejde (nov. 2006) – se www.arbejdstilsynet.dk, klik på ”regler”, ”vejledninger”, ”D – arbejdets udførelse” og ”skærmarbejde”.