/2009_4_6_ergonomi_i_optike

FAGLIGT STOF

24

Vinder af 3. prisen i årets Optimus pris

I kølevandet på vores snart afsluttende uddannelse har vi lavet en undersøgelse af de ergonomiske forhold i en optikerforretning.

Hvordan står det til ude i de butikker, som vi inden længe skal være en del af? Kan vi forvente gode eller dårlige arbejdsvilkår? Vi satte os derfor for, at finde ud af, hvad der gør sig gældende af love og regler for optometrister i deres arbejdsdag i butikken.

Hvordan står det ergonomisk til i optikerbutikkerne?

Af Stina Nielsen, Maria Tange, Mick Vedel Rasmussen og Fadi A. Hamid

Metode Vores undersøgelse er bygget op omkring 11 optikerforretninger, der ligger henholdsvis i Odense- og Københavnsområdet. Heraf fik vi svar tilbage fra 10 butikker. Vores besvarelser dækker 4 privat- og 6 kædeejede butikker, der viste sig at give et godt billede af tilstanden i butikkerne.

Der blev taget udgangspunkt i de forskellige arbejdsområder i butikken eks. synsprøverummet, butikkens indretning, lageret, osv. Derudover fik vi lov til at låne de indsamlede resultater fra UOL’s arbejdsmiljøundersøgelse, som blev gennemført i sommeren 2008.

Resultater Halvdelen af besvarelserne viser, at der er adgang til både elektroniske og manuelle phoroptorer, hvor den manuelle er den fortrukne. Derudover erfarede vi, at alle kunne højdejustere deres stole, mens kun en tredjedel kunne justere computerbordets højde.

Alle butikkerne har udleveringsborde, på nær en, og stort set alle har adgang til og benytter sig af en computer i forbindelse med salg. Her skal det bemærkes,

at omtrent ingen kan justere højde og placering på denne computer. Men dem der kan, benytter sig af det.

Det viste sig at har et lager, hvor alt kan nås uden brug af en stige. Resten har adgang til stige. Herudover ses det, at en udsættes for løft, der er frarådet af arbejdstilsynet, men dog sjældent.

Omtrent ¾ har adgang til kontorplads væk fra kunderne, hvor kun halvdelen af disse ofte benytter sig af denne mulighed. Heraf kan ca. 80 % ikke justere deres kontorplads. Igen skal det bemærkes, at dem, der kan justere pladsen, benytter sig af muligheden.

Stort set alle har adgang til et værksted på arbejdspladsen. Ingen har mulighed for justering, men størstedelen finder højden af bordet i værkstedet okay, og belysning er god nok.

Til sidst skal det nævnes, at næsten alle havde mulighed for at benytte et uforstyrret rum væk fra butikken, i forbindelse med pause.

UOL fandt i deres arbejdsmiljøundersøgelse ligeledes ud af, at der var rum til forbedring af indstillingsmulighederne på arbejdspladsen. Dog var det vigtigste fund nok, at der var en hel del medar-

FAGLIGT STOF

25

bejdere, der hverken kendte til, eller havde været med til at udfylde den obligatoriske APV. Herudover var der desværre også en hel del, der ikke vidste, hvem deres sikkerhedsrepræsentant var.

Diskussion Der findes ingen konkrete regelsæt, der er specifikt udarbejdet til optikerfaget.

Derfor er man nødsaget til at undersøge flere lovbekendtgørelser og hjemmesider som BAR-handel og Arbejdstilsynet, for at danne sig et overblik over, hvad der gør sig gældende i en optikerforretning.

Dette mener vi, kan besværliggøre en opstartsfase for en ny optikerforretning, og måske resultere i dårlige ergonomiske arbejdsforhold i den færdige indrettede butik. Det skal dog her nævnes, at ved at sammenholde de forskellige regelsæt, kan vi konkludere, at de faktisk er tilstrækkelige, om end hvor besværligt det nu måtte være.

Når man skal følge op på arbejdsforholdene vha. APV’en (fundet på BAR-handels hjemmeside), må vi konstatere, at der også kan opstå problemer her. Den stiller spørgsmål, som udelukkende kræver subjektive svar fra medarbejderen, hvorved man ikke får nogen objektiv indsigt i, hvordan de konkrete arbejdsforhold er. Dette har den konsekvens, at konkrete oplysninger som f.eks. justering af stole- og bordhøjder ikke bliver efterspurgt i tjeklisten, og man kan dermed ikke afdække evt. problemer med fejljusterede arbejdspladser.

BAR-handels tjekliste kommer dog rundt om de mest relevante problemstillinger, som derved kan tages op til nærmere undersøgelse, hvis der bliver noteret, at der er problemer.

Ud fra UOL og vores egne spørgeskemaers svar, kan vi konkluderer, at ikke alle regler bliver overholdt i samme grad, hvilket godt kunne tyde på dårlig ledelse og information fra arbejdsgiverens side.

Derudover kunne vi se, at der i stor stil bliver nedprioriteret ergonomiske forsvarlige forhold i værkstedet, såvel som i kontorområdet.

Alle som var med i denne undersøgelse har svaret at de generelt er tilfredse med deres arbejdsforhold, dog var der

nogle, der gav udtryk for et ønske om nyere udstyr, lavere støjniveau og bedre mulighed for ergonomiske justeringer af arbejdspladsen.

Vores undersøgelser har vist, at der overordnet er tilfredshed blandt de medarbejdere, som arbejder i en optikerbutik. Undersøgelsen har dog også vist, at selv om tilfredsheden generelt er stor på arbejdspladserne rundt omkring, så er der rum til forbedring. Arbejdsgiverne skal være bedre til at formidle information om korrekte arbejdsmetoder, samt oplysninger om sikkerhedsrepræsentationen på den specifikke arbejdsplads.

De skal herudover også være langt bedre til at følge op på, at APV’en udføres korrekt og med de lovpligtige 3 års mellemrum.

Optikerne skal også være med til at gøre arbejdspladsen mere sikker. Vi skal generelt være bedre til at minde os selv og vores kollegaer om, at vi skal bruge de muligheder for indstilling af arbejdspladsen, der foreligger.

Alt i alt skal arbejdsgiverne såvel som optikerne være bedre til at hanke op i sig selv og hinanden, og derved prøve at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø i butikken.