FAGLIGT STOF
10
Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Kombineret syns- og høretab blandt ældre udgør en særlig funktionsnedsættelse, som er langt mere udbredt end tidligere antaget. Når syns-og høretab optræder sammen, medfører det ofte store problemer i funktionsevne og livskvalitet, hvilket kan påvirke den ældres generelle helbredstilstand. Et par gode briller kan ofte hjælpe, og derfor skal optikeren sørge for, at ældre mennesker har bedst mulig brillekorrektion. 2005 viste, at ca. 25 % af de 75-årige i Danmark, som minimum havde en moderat hørenedsættelse målt på bedste øre (2). Den almindelige aldersbetingede hørenedsættelse forværres gradvist, som årene går (3). Sammenholdt med prævalensen af moderat høretab må derfor ca. 10.000 ældre over 80 år have et alvorligt, kombineret syns-og høretab, svarende til hver 20. af alle ældre over 80 år. Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Forstærket handicap
Med udsigt til en voksende ældrepopulation er det vigtigt, at de forskellige faggrupper, der omgiver ældre mennesker, er opmærksomme på, at kombineret syns-og høretab er vigtig at identificere og gribe ind overfor. At have et kombineret syns-og høretab nedsætter forudsætningerne for at have et aktivt og tilfredsstillende liv. Syns – og høreproblemer er almindelige hos ældre mennesker. En række nyere undersøgelser peger på, at mindst 5 % af ældre over 80 år har et alvorligt kombineret syns-og høretab, mens prævalensen blandt de 90-årige formentlig er over 10 %. Det svarer til, at mindst 10.000 ældre mennesker i Danmark har denne funktionsnedsættelse, hvor særlige forholdsregler kræves for at kunne få dagligdagen til at fungere (1). Årsag og omfang
Der kan være flere årsager til aldersbetinget synstab. Den hyppigste årsag er aldersrelateret macula degeneration, AMD, der udgør 63 % af synshandicap i den danske befolkning. Indberetning fra De Danske Synsrådgivninger viste i 2005, at der er omkring 39.000 blinde og svagsynede over 80 år, dvs. med visus på under 6/18 med bedst opnåelige brillekorrektion. Den typiske aldersbetingede hørenedsættelse (presbyacusis) forekommer i varierende grad hos ca. halvdelen af danske ældre over 70 år. En undersøgelse fra
Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. En patient med nedsat syn kan eksempelvis have svært ved at genkende ansigter, men kan så ved hjælp af hørelsen genkende personen på stemmen. Langt vanskeligere bliver det, når et syns – og høretab optræder samtidig, idet de 2 handicaps forstærker hinanden. Hermed opstår der en særlig funktionsnedsættelse, som er forskellig fra en patient med enten nedsat syn eller nedsat hørelse. En patient med kombineret syns- og høretab har derfor særligt behov for tiltag til kompensation og støtte. Selv en relativ let syns- eller hørenedsættelse, som hver for sig ikke frembyder store problemer, kan påvirke funktionsevnen væsentligt, når de optræder sammen. En person, som ikke har synderlige problemer med rent auditive funktioner, som f.eks. at tale i telefon, og som også behersker rent visuelle funktioner, som f.eks. at læse avis, kan møde massive problemer i situationer, hvor de to sanseområder påvirker hinanden. Dette ses eksempelvis, når man skal følge med i en samtale, hvor der er flere tilstede. Her vil baggrundsstøjen fra kaffekopper, der klirrer, og fra omkringliggende snak gøre det vanskeligere at høre, mens synsnedsættelsen betyder, at patienten ikke kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan ikke se, hvem der taler, og ved derfor ikke, hvem man skal
sige ”hvabehar” til. En almindelig reaktion i denne situation er at trække sig ind i sig selv og ikke deltage så aktivt i det sociale liv, som omgiver en. Dette kan have uheldige konsekvenser med understimulation og udvikling af isolation som følge (1). Kognitive problemer
For ældre med kombineret syns-og høretab kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer. Udenlandske undersøgelser viser, at kognitive problemer er hyppigere blandt ældre med kombineret syns-og høretab end blandt deres jævnaldrende uden syns-eller hørehandicap (3, 4). Den kognitive bearbejdning af sanseindtryk vanskeliggøres selv ved en relativ let funktionsnedsættelse. Dette skyldes, at hjernen bruger mere energi end normalt for at opfatte syns-og høreindtrykkene, hvorved der ikke er resurser nok til at lagre indtrykkene og bearbejde dem i korttidshukommelsen (5). Har man mistanke om, at éns patient har kognitive problemer, skal man som optiker derfor være opmærksom på, at patienten kan have brug for ekstra tid, når der gives instruktion af brillens funktion.
Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. Kan optikeren udmåle nogle gode briller, vil den ældres livskvalitet forøges betydeligt.