FAGLIGT STOF
10
Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Kombineret syns- og høretab blandt ældre udgør en særlig funktionsnedsættelse, som er langt mere udbredt end tidligere antaget. Når syns-og høretab optræder sammen, medfører det ofte store problemer i funktionsevne og livskvalitet, hvilket kan påvirke den ældres generelle helbredstilstand. Et par gode briller kan ofte hjælpe, og derfor skal optikeren sørge for, at ældre mennesker har bedst mulig brillekorrektion. 2005 viste, at ca. 25 % af de 75-årige i Danmark, som minimum havde en moderat hørenedsættelse målt på bedste øre (2). Den almindelige aldersbetingede hørenedsættelse forværres gradvist, som årene går (3). Sammenholdt med prævalensen af moderat høretab må derfor ca. 10.000 ældre over 80 år have et alvorligt, kombineret syns-og høretab, svarende til hver 20. af alle ældre over 80 år. Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Forstærket handicap
Med udsigt til en voksende ældrepopulation er det vigtigt, at de forskellige faggrupper, der omgiver ældre mennesker, er opmærksomme på, at kombineret syns-og høretab er vigtig at identificere og gribe ind overfor. At have et kombineret syns-og høretab nedsætter forudsætningerne for at have et aktivt og tilfredsstillende liv. Syns – og høreproblemer er almindelige hos ældre mennesker. En række nyere undersøgelser peger på, at mindst 5 % af ældre over 80 år har et alvorligt kombineret syns-og høretab, mens prævalensen blandt de 90-årige formentlig er over 10 %. Det svarer til, at mindst 10.000 ældre mennesker i Danmark har denne funktionsnedsættelse, hvor særlige forholdsregler kræves for at kunne få dagligdagen til at fungere (1). Årsag og omfang
Der kan være flere årsager til aldersbetinget synstab. Den hyppigste årsag er aldersrelateret macula degeneration, AMD, der udgør 63 % af synshandicap i den danske befolkning. Indberetning fra De Danske Synsrådgivninger viste i 2005, at der er omkring 39.000 blinde og svagsynede over 80 år, dvs. med visus på under 6/18 med bedst opnåelige brillekorrektion. Den typiske aldersbetingede hørenedsættelse (presbyacusis) forekommer i varierende grad hos ca. halvdelen af danske ældre over 70 år. En undersøgelse fra
Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. En patient med nedsat syn kan eksempelvis have svært ved at genkende ansigter, men kan så ved hjælp af hørelsen genkende personen på stemmen. Langt vanskeligere bliver det, når et syns – og høretab optræder samtidig, idet de 2 handicaps forstærker hinanden. Hermed opstår der en særlig funktionsnedsættelse, som er forskellig fra en patient med enten nedsat syn eller nedsat hørelse. En patient med kombineret syns- og høretab har derfor særligt behov for tiltag til kompensation og støtte. Selv en relativ let syns- eller hørenedsættelse, som hver for sig ikke frembyder store problemer, kan påvirke funktionsevnen væsentligt, når de optræder sammen. En person, som ikke har synderlige problemer med rent auditive funktioner, som f.eks. at tale i telefon, og som også behersker rent visuelle funktioner, som f.eks. at læse avis, kan møde massive problemer i situationer, hvor de to sanseområder påvirker hinanden. Dette ses eksempelvis, når man skal følge med i en samtale, hvor der er flere tilstede. Her vil baggrundsstøjen fra kaffekopper, der klirrer, og fra omkringliggende snak gøre det vanskeligere at høre, mens synsnedsættelsen betyder, at patienten ikke kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan ikke se, hvem der taler, og ved derfor ikke, hvem man skal
sige ”hvabehar” til. En almindelig reaktion i denne situation er at trække sig ind i sig selv og ikke deltage så aktivt i det sociale liv, som omgiver en. Dette kan have uheldige konsekvenser med understimulation og udvikling af isolation som følge (1). Kognitive problemer
For ældre med kombineret syns-og høretab kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer. Udenlandske undersøgelser viser, at kognitive problemer er hyppigere blandt ældre med kombineret syns-og høretab end blandt deres jævnaldrende uden syns-eller hørehandicap (3, 4). Den kognitive bearbejdning af sanseindtryk vanskeliggøres selv ved en relativ let funktionsnedsættelse. Dette skyldes, at hjernen bruger mere energi end normalt for at opfatte syns-og høreindtrykkene, hvorved der ikke er resurser nok til at lagre indtrykkene og bearbejde dem i korttidshukommelsen (5). Har man mistanke om, at éns patient har kognitive problemer, skal man som optiker derfor være opmærksom på, at patienten kan have brug for ekstra tid, når der gives instruktion af brillens funktion.
Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. Kan optikeren udmåle nogle gode briller, vil den ældres livskvalitet forøges betydeligt.
FAGLIGT STOF
11
Dobbelthandicap påvirker helbredet
Flere udenlandske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kombineret syns- og høretab og somatisk sygdom (f.eks. diabetes, for højt blodtryk, hjertesygdom m.m.), livskvalitet og psykiske problemer. Som det er tilfældet med de kognitive problemer, er det helt gennemgående i disse undersøgelser, at mennesker med kombineret syns-og høretab har flere problemer på disse områder end deres jævnaldrende med normalt syn og hørelse. Forekomsten af depressive symptomer er også højere blandt ældre mennesker med kombineret syns – og høretab end blandt ældre med normalt syn og hørelse (3, 6). Endvidere viser forskning, at nedsat humør, energi, bekymring og lavt selvværd samt andre symptomer ved depression er 3 gange hyppigere blandt ældre mennesker med kombineret syn- og høretab sammenlignet med ældre uden syns- og høreproblemer (7). Sygdom og selvoplevet helbred.
En undersøgelse af 9.500 mennesker over 70 år viste, at 19 % af de ældre, der havde kombineret syns- og høretab vurderede deres helbred som dårligt, sammenlignet med 7% hos en kontrolgruppe, der ikke havde funktionstab (3). Konsekvens af manglende hjælpemidler
Kombineret syns- og høretab nedsætter mobiliteten og funktionsevnen betydeligt. Man regner med, at ældre med kombineret syns- og høretab har 4 gange forhøjet risiko for ikke at kunne udføre almindelige daglige gøremål (ADL) i forhold til jævnaldrende uden funktionstab. Hvis funktionsnedsættelsen ikke afhjælpes i form af f.eks. velkorrigerede briller, kan man risikere, at patienten understimuleres, hvilket kan lede til en negativ spiral af isolation og
2. Forbedring over svagsynsgrænsen
Procent
1677 ældre patienter kunne med deres habituelle brille se mellem 6/18 og 6/60. Efter optikerundersøgelse og nye briller kunne 18,5% af de ældre opnår normalsynsområdet, dvs. visus mellem 6/15 og 6/6. Grafen illustrerer hvorledes de 18,5% fordeler sig efter refraktion. Eksempel: 6/12 søjlen viser, at 46% af gruppen kunne løftes fra svagsynsgruppen og til at se 6/12.
50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 6/6
6/7,5
6/9 Visus
6/12
6/15
FAGLIGT STOF
12
depressivitet, som igen virker negativt tilbage på funktionsevnen. Der er således en tæt forbindelse mellem dårlig livskvalitet og manglende hjælpemidler. Men hvis de rette hjælpemidler tilvejebringes, kan den ældre opnå bedret livskvalitet, bedre humør, bedre socialt liv og en lettere dagligdag, (1). Optikerens opgave
Mange ældre mennesker går ofte med gamle brille, hvor styrken for længst skulle være udskiftet, og flere ældre har desværre den opfattelse, at deres briller ikke kan forbedres. En undersøgelse af 2.888 ældre blinde og svagsynede patienter med en gennemsnitsalder på 79 år viste, at 33% kunne få forbedret deres syn med fornyet korrektion. Heraf kunne 18,5 % opnå forbedringer til normalområdet, dvs. syn mellem 6/15 og 6/6 (8). Disse høje procentsatser viser tydeligt, at en stor del af den ældre befolkning ikke har modtaget den fornødne hjælp, når det drejer sig om anskaffelse af nye briller. Det er synd for patienten, for et par velkorrigerede briller kan gøre hverdagen nemmere og forbedre livskvalitet væsentligt. Fremtidsperspektiv
I dag tilbyder optikere serviceydelser som f.eks. børnesynsprøve, ergooptik,
svagsynsoptik, kontaktlinseudmåling, synstræning m.m. Et nyt indsatsområde kunne være ”ældresynsprøve”. At kunne tilbyde en kvalificeret undersøgelse af ældre mennesker kræver foruden god klinisk refraktionserfaring også, at optikeren har indsigt i aldersbetingede øjenforandringer og geriatri. Udfordringen for faget ligger derfor i at udvikle et efteruddannelsesprogram, der kvalificerer optikeren til at kunne tilbyde denne form for undersøgelse. Der ingen tvivl om, at et sådant tilbud vil medføre en øget patienttilgang i den daglige praksis, samt skabe et spændende tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle, f.eks. geriatriske ambulatorier, praktiserende læger m.m.
4:
5:
6.
Litteratur:
1: Mortensen, O.E., Møller, B.U. og Vass, M.: Kombineret høre- og synsnedsættelse overses i alderdommen. Månedsskrift for praktiserende læger.. 2: Hietanen, A. et al.: Hearing among 75-years old people in the three Nordic localities: a comparative study. International Journal of Audiology 2005; 44:500-8. 3: Harford, E.R., Dodds, E.: Hearing status of ambulatory senior citizens. Ear and hearing 1982;3:105-9. 3: Crews, J.E., Campbell V.A.: Vision im-
7:
8:
pairment and hearing loss among community-dwelling older Americans: Implications for Health and functioning. American Journal of public Health 2004; 94: 823-9. Brennan, M. et al.: Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults. Journal of Rehabilitation research and Development 2006; 43: 777-92. Wingfield, A. et al.: Hearing Loss in Older Adulthood. What it is and how it interacts with cognitive performance. Current Directions in Psychological Science 2005; 14: 144-8. Lupsakko, T. et al.: Combined hearing and visual impairment and depression in a population aged 75 years and older. International Journal of geriatric Psychiatry 2002; 17: 80813. Capalla Mcdonal, M.E.: The effect of single and dual sensory loss on symptoms of depression in the eldery. International Journal of Geriatric Psychiatry 2005; 20: 85561. Holton, H.: Den vigtige refraktion i socialoftalmologien. Optikeren nr. 5, 2009.