FAGLIGT STOF
6
Biomekanisk svækkelse af hornhinden er en bombe under LASIK-industrien Officielt er fejlprocenten lav, men når det så går galt med LASIK, kan det også gå grueligt galt. I USA er LASIK i de seneste fem år kommet i søgelyset som en dybt kontroversiel metode til at korrigere for nærsynethed, ikke mindst fordi det regner med civile søgsmål rettet mod LASIK-kirurger.
Claus Suk Yong Jacobsen
Tiger Woods var engang så nærsynet, at han efter eget udsagn ville være socialt blind uden briller eller kontaktlinser. Han gennemgik en LASIK-operation i oktober 1999 og vandt umiddelbart efter Disney Classic. Herefter gik det ifølge sportsjournalister hæderligt, men i 2007 begyndte tigerens syn igen at forringes. Det blev blandt andet bemærket, da han i februar 2007 begik hvad pressen betegnede som en ”mental fejl”1), idet han simpelt hen ikke så mærket efter golfboldens nedslag, mens han var i færd med et afgørende put. Det at han glemte at rette på greenen, kostede ham point til australieren Nick O'Hern.” I maj 2007 kom Tiger Woods øjne atter under laseren2), og umiddelbart efter vandt han the Wachovia Championship. ”Mit syn begyndte at forværres”, udtalte Tiger Woods i forbindelse med nyheden om hans LASIK-operation nummer to. ”Jeg fik hele tiden hovedpine af at knibe øjnene sammen.” Golfspilleren sagde også, at otte år med stabilt syn efter LASIK er ”ret godt”. Tiger Woods er verdens højest betalte sportsudøver med en samlet indkomst på 112 millioner om året fra præmier og reklameindtægter. Året efter blev Tiger Woods’ laserkirurg, Dr. Mark E Whitten, imidlertid dømt af en jury til at betale 850.000 dollar i erstatning3) til en anden mand, han havde udført laserkirurgi på.
Tre andre tiltalte i søgsmålet indgik frivilligt forlig, heriblandt The Laser Center, hvor operationen foregik, og to indblandede optikere. Samlet fik David N. Cantalupo mere end 1 million dollars i erstatning. Cantalupo har så også lidt permanent øjenskade på grund af LASIK-behandlingen. Hans hornhinder er usædvanligt tynde, hvilket øger risikoen ved laserbehandling af cornea. I søgsmålet blev det angivet, at lægerne kendte til Cantalupo’s tynde hornhinder, men undlod at informere ham om den øgede risiko. Juryen fandt, at Cantalupo ikke havde været klar over risikoen ved indgrebet, og at der derfor ikke var tale om informeret samtykke til kirurgisk indgreb4). Dommen er skaber præcedens for tusinder af potentielle søgsmål, og samtidig er risici ved LASIK-indgrebet blevet omdrejningspunkt for en storstilet national debat. Mistanke om selvmord som følge af forfejlet LASIK
I sommeren 2007 begik den kun 28årige advokat og medicin-studerende, Colin Dorrian selvmord ved at skyde sig selv i hjertet med en nylig indkøbt pistol. "Hvis jeg ikke kan få mine øjne repareret, vil jeg slå mig selv ihjel. Jeg kan ikke acceptere det faktum, at jeg skal leve videre sådan her”, skrev Colin Dorrian i et selvmordsbrev, politiet fandt i hans lomme. Ifølge Delaware County Times havde Colin Dorrian i længere tid konsulteret specialister og fulgt intenst med i den teknologiske udvikling i håb om et gennembrud, der kunne reparere nogle skader han havde fået på øjnene efter en LASIK-operation 6 ½ år tilbage. Den unge mand, der tog sit liv på USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli 2007, var uddannet på University of Michigan og havde arbejdet som advokat i en årrække, indtil han et par år før
sin død besluttede sig for at skifte livsbane og læse medicin. I juli 2007 havde Colin Dorrian netop afsluttet et forberedende kursus på Drexel University og opnået høje karakterer ved en adgangsprøve til medicinstudiet. Men problemerne med blænding, dobbeltsyn, lyskranse og dårligt nattesyn og i dæmpet belysning var begyndt at blive invaliderende, og han så ingen tegn på, at den teknologiske udvikling ville frembringe en snarlig løsning på hans tilstand. Colin Dorrians familie og venner mener ikke, han kunne have nogen anden grund til at slå sig selv ihjel end desperation over at skulle leve med konsekvenserne af en fejlslagen LASIK-operation. Vennen Peter Litt beskrev Colin som ”intelligent og duelig”. Gerry Dorrian, far til den afdøde Colin Dorrian, vidnede 9 måneder senere ved en høring i USA’s Food and Drug Administration om sin søns tilstand. Faderen beskrev sin søn – før LASIKoperationen – som værende ”succesfuld, udadvendt, ambitiøs og selvsikker.” En artikel i The News and Observer konkluderede, at Colin Dorrian begik selvmord i en tilstand af dyb depression, 6 ½ år efter LASIK-kirurgi førte til en tilstand med kroniske synsforstyrrelser5). Colins død lagde sig til i hvert fald to andre selvmordsforsøg og en række rapporter om alvorlige depressioner som følge af fejlslagne LASIK-operationer. FDA vil undersøge sammenhæng mellem LASIK og livskvalitet
Colin Dorrian søgte til LASIK, fordi han var berørt af dry eye syndrome i forbindelse med sin brug af kontaktlinser. Operationen blev udført på et LASIKcenter i Canada, der siden er blevet lukket. Før operationen fik Colin Dorrian at vide, at genskin og lyskranse ikke ville blive ”værre end med kontaktlinser” på