FAGLIGT STOF
30
Synstræning - et overset tilbud
Af Susanne Stenbo Sonne, Optiker og indehaver af Gribskov Synsklinik.
Dagens klinikker
Der er i dag ca. 20 optikere i Danmark, der arbejder intensivt med synstræning i deres dagligdag med dét mål at skulle kunne leve af det. Der er tale om optikere, der brænder for en niche indenfor optometrien, og som har investeret både tid og penge på ekstra uddannelse for at få en seriøs klinik op at stå. Tendensen er, at klinkkerne åbner udenfor almindelig optikerregi, dvs. de sælger ikke stel, glas og linser, men giver deres patienter en recept med til en optiker efter kundens eget valg. Vejen til patienterne er lang og trang, da synstræning fortsat er et noget overset område, selv indenfor vores eget fag, men så sandelig også blandt øjenlægerne. Øjenlægerne må ifølge dansk lovgivning desværre ikke henvise til os, da vi praktiserer privat uden der gives offentligt tilskud til træningen.
dersøgelse af synsfunktionen indbefatter umiddelbart en dybdegående anamnese, forprøver, test i phoroptoren samt diverse færdighedstest. Nogle gange er det ikke nødvendigt at kombinere den terapeutiske brille med træning, men det er vigtigt at finde netop den præcise styrke, som den enkelte patient kan agere positivt med, og dermed få styret en uheldig synsudvikling hen i en mere hensigtsmæssig retning. De terapeutiske brillestyrker vurderes ud fra en dybere viden om brilleglassenes effekt ud over det på optikerskolen tillærte: Minusglas gør mindre, plusglas gør større, prismer basis ud forårsager indaddrejning af øjnene og prismer basis ind forårsager udaddrejning af øjnene. Bl.a. kan flere former for nær-retinoskopi vise indenfor hvilket styrkeområde en eventuel læsebrille skal ligge, hvis man forventer, at patientens synsudvikling skal kunne ændres med briller alene. Færdighedstest, som er små praktiske test udenfor phoroptoren, kan bl.a. i praksis vise, om en given brillestyrke får den enkelte patient til at præstere bedre. Flere af de gangbare færdighedstest er underbygget af undersøgelser på danske børn foretaget på TEC i København.
Hjælp dine patienter til en bedre synskomfort
Motilitetstest med Wolff Wand
Øjenfølgebevægelser med Marsden Ball
Nogle gange er almindeligt udmålte briller ikke nok og nogle gange afhjælper de slet ikke patientens problem. Hvor ofte sender du en patient, der har problemer med tilvænning af sine nye briller selvom alle detaljer er tjekket (progressive eller ej), til en specialist i synstræning? Hvor mange af de 5% skelende i Danmark, som du møder i prøverummet, informerer du om muligheden for forbedringer via synstræning? Alder er ingen hindring, selvom øjenlægerne har givet op. Det vigtigste er dog at få fat i patienterne inden kirurgen skær i muskulaturen, da succesraten i så fald er en del større. Hvor mange af de børn, du møder i butikken generelt, udspørger du om læring og motorik? Amerikanske undersøgelser viser, at ca. 20 % af eleverne i en klasse har læringsrelaterede synsproblemer. Hovedårsagen mistænkes at være den kulturelle udvikling i de rige lande, hvor børnene bæres frem i autostole, skråstole og klapvogne, eller hvor børnene sidder for meget ned foran fjernsynet og/eller PCéren. Så udvikles motorik-
Hvad kan en synstræningsklinik hjælpe med?
Synstræning er en form for hjernegymnastik, hvor øjenbevægelserne og fokusering optimeres, og hvor andre synsrelaterede komponenter såsom balance, kroppens motorik (grovmotorikken) samt koordination også inddrages. Men det er ikke kun træning, der indbefatter dagligt krævende hjemmearbejde, som vi tilbyder. Terapeutiske brilleløsninger er ofte en mulighed, som anbefales, hvis undersøgelsen af synsfunktionen viser, at en bestemt styrke vil være gavnlig. En un-
FAGLIGT STOF
31
Fiksationsøvelser med Brock String
ken ikke normalt. Udvikles grovmotorikken ikke på almindelig vis, er der stor sandsynlighed for, at finmotorikken så som øjnenes følgebevægelser og fiksation m.m. heller ikke udvikles normalt. Syn og motorik hænger uløseligt sammen, og netop disse børn bliver tabt i systemet, da de i bedste fald sendes til øjenlægen, der siger, at der ikke er noget galt – hvilket der jo heller ikke er i patologisk forstand. Som oftest er børnene emmetrope på afstand, men en læsebrille kan til tider give en god effekt, hvis man via grundige nærundersøgelser finder den bedst anvendelige styrke. Hvor ofte har du solgt en læsebrille på + 0,50 ou til et barn eller en voksen med læseproblemer uden at være sikker på, om den ville have en effekt og uden at informere om mulighederne for en test hos en specialist i samsyn? +0,50 kan have en super god effekt, men kan ligeså ofte fungere så ringe, at det er penge ud af vinduet. Vil du i dette tilfælde risikere at spilde din patients penge for at få dagens salg i kassen eller har du mod på at vente lidt med indtjeningen, og anbefale patienten at opsøge en specialist i synstræning? Hvor mange af dine patienter, udspørger du om, hvor længe de kan læse ad gangen? De kunder, der svarer, at de sjældent læser, har ofte samsynsproblemer, der er forblevet uopdagede gennem hele skolegangen, og har dermed lært sig selv at undgå de situationer, hvor vedvarende nærarbejde så som læsning
Divergenstræning med Aperture Ruler
kræves. Men det betyder jo ikke, at de ikke godt kunne tænke sig at lære at læse bedre, hvis de fik at vide, at det var muligt. Hvor mange af dine patienter, udspørger du om deres oplevelser med de nye 3D film i biograferne? Per Michael Larsen fra Danmarks Optikerforening (DO) har i lederen i forrige ”Optikeren” fortalt om internationale undersøgelser, der påviser at 10-15 % af biografgængerne oplever stærkt ubehag i forbindelse med en forestilling. Visse specialister i synstræning arbejder desuden med patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmældspatienter), en gruppe som ofte har markante synsproblemer, og som kun sjældent finder hjælp i det offentlige system i denne forbindelse. En hjælp der desuden udføres af andre faggrupper med stort set ingen viden om optometri. Den optometriske synstræning kan ofte hjælpe patienternes syn så godt på vej, at de kan gå i supermarkedet selv og handle uden at vælte alt på deres vej. Andre igen kan opnå stabilt trafiksyn, så de igen kan køre bilen selv. Færdigheder, som vi alle tager som en selvfølge, og som påvirker dagligdagen ekstremt, hvis de ikke kan udføres.
sådan information kan ofte føre til et senere salg, som du ellers ikke ville have fået. Ydermere vil der kunne spares en del tid på serviceeftersyn i de tilfælde, hvor brillerne ikke virker. Træning kombineres ikke sjældent med en terapeutisk brillestyrke, og ofte ændres styrkerne under et træningsforløb, hvilket igen medfører et salg, du ellers ikke ville have fået. Derudover vil det være svært at gøre den goodwill op i penge, som kæden/ butikken/ optikeren vil få, når patienten oplever den fulde service og interesse for deres problemer – ofte er der tale om problemer, som patienten ikke ved, at der er nogen løsning på. Specielt voksne med læseproblemer har tit slået sig til tåls med, at de nok er lidt dumme eller har måske fået etiketten ”ordblind” i tidernes morgen. De fleste med læseproblemer landede før i tiden i denne kategori, og har derfor droppet at åbne en bog, og de fleste har aldrig haft mod på at gennemføre en akademisk uddannelse. Skelerne og/eller amblyope har også ofte slået sig til tåls med, at de ikke kan opnå visse erhverv pga. synet, fordi det er den besked, det offentlige system har meldt ud.
Konkret mersalg samt goodwill
Hvordan finder man specialisterne i samsynstræning
Ovenstående patienttyper bør undersøges nærmere for samsynsproblemer, og såfremt de er tilstede, informeres om, at der er hjælp at hente hos specialister fordelt over hele Danmark. En
Pt. må du spørge dig frem hos kollegaer, som måske ved, hvem der tilbyder synstræning, eller du kan håbe på, at den enkelte specialist i netop dit område har
FAGLIGT STOF
32 været forbi med brochurer og anden information. Per Michael Larsen fra DO arbejder pt. med frist til juli i år på et forslag til en form for certificering indenfor synstræning samt dannelsen af en samlet synstræningsforening i Danmark, som skal høre ind under DO. Tanken er bl.a. at få lavet en database over alle optikere i DK, som tilbyder en hvilken som helst form for synstræning, dvs. alt andet end svagsyn, brille- og kontaktlinsesalg – selv den mindste lille blyant-til-næsen-test. Den pågældende database vil kunne benyttes af patienterne selv, optikerne, de private øjenlæger samt andre faggrupper, når man skal finde ud af hvor den nærmeste specialist indenfor synstræning findes. Desuden vil en sådan database kunne informere om den enkelte specialists kapacitet, dvs. hvilken baggrund/uddannelse den enkelte specialist har for at kunne udføre sit erhverv.
Af specialer indenfor synstræning kan f.eks. nævnes: Børneundersøgelser (også børn under 3 år), Basistræning (ofte konvergensrelateret), Læringsrelateret træning (herunder ADHD-børn), Skeleog Amblyopi-træning, Træning af patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmæld), Træning af autister samt Sportsvision (træning af sportsfolk - motionister såvel som elite). Ved at danne en samlet synstræningsforening vil man kunne synliggøre nichen, så patienter og fagfolk i Danmark får mulighed for hurtigt at finde den rette hjælp. Samtidig vil det måske gøre det lettere at få ”renset” ordet ”synstræning”, så det kun bliver optikere, der må tilbyde synstræning. Dvs. patienterne skal vide, at den synstræning som nogle gange tilbydes af andre faggrupper, er en noget anden form for træning end den, som en optiker vil kunne tilbyde. Selv samme synstræningsforening ville kunne stille spørgsmålet: Hvor er syns-
Visualisering med Harrys Blocks
træning i DK om 10 år? Det er vigtigt, at der kommer nye optikere til branchen, da pionererne indenfor synstræning i Danmark så småt nærmer sig pensionsalderen, og det vil være svært at gøre synstræning til et generelt tilbud i fremtiden, hvis der kun findes få klinikker på landsplan. Samtidigt opfordrer jeg hver eneste nuværende optiker, der tilbyder træning – også dem som hovedsageligt kun benytter den nu miskrediterede ”blyant-tilnæsen” metode bør overveje, hvorvidt træningen bør udvides eller stoppes, for at få så klar en fortolkning som muligt af området synstræning frem til kundernes bedste, samt forebygge risikoen for at nichen uddør eller overtages af andre faggrupper, fordi vores egen branche pt. udviser så blandede signaler. Man kan så spørge sig selv: Når nu det er så besværligt, kan vi så ikke bare lade synstræning glide hen i glemslen? Til det kan jeg blot sige: Vi har alle skrevet under på en autorisation, hvor vi forpligter os til at udøve den fulde service og opmærksomhed. Er det så rimeligt, ikke at hjælpe efter bedst tænkelige måde?