6
FRA OPTIKERHØJSKOLEN
Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 2
S
AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM)
om fortsættelse til artiklen i sidste nummer, hvor hyppigt forekommende tilstande i øjenlåg og konjunktiva blev behandlet, kommer her anden del hvor vi kigger nærmere på cornea og linsen.
Cornea Spaltelampen indstilles til direkte fokal belysning med en ca. 1,5 mm bred spalte og forstørrelsen skrues op til ca. 25X. Forstørrelsen skal være stor, men ikke større end at hele cornea kan overskues i højden. Når vi nu scanner henover overfladen, kan der dukke forskellige tilstande op. Det værst tænkelige er en mikrobiel keratit. Det er ikke en hyppigt set tilstand almindeligvis, men blandt vores patienter har vi én gruppe, der er særligt disponerede for keratitter: Kontaktlinse brugerne. Den mikrobielle keratit er karakteriseret ved et ødelagt epitel, som er inficeret af en mikroorganisme, samt et underliggende infiltrat som reaktion på infektionen. Afhængigt af, hvilken bakterie, der er involveret, kan skaden skride frem uhyggeligt hurtigt, så akut henvisning til læge er absolut nødvendigt!
Varmt omslag: Man kan med fordel skære en kartoffel over på langs og med en ske lave en lille fordybning i midten af den ene halvdel. Fordybningen skal passe nogenlunde til øjet. Kartoflen lægges nu i mikro ovn i ca ½ minut, så den bliver lun. Læg en klud omkring kartoflen og placér den over øjet. På denne måde holder omslaget varmen.
Symptomerne på en bakteriel keratit er fotofobi, fremmedlegeme fornemmelse, smerte, tåreflod, evt. bedring når der bæres kontaktlinser frem for briller (da såret dækkes af linsen). I spaltelampen ser man et gråligt infiltrat, evt. med hævet og ødelagt overliggende epitel. Konjunktiva vil være rød, specielt i området grænsende op til den del af cornea, hvor infektionen er. Ved ind drypning af fluorescein vil epitelet staines det pågældende sted. Der kan evt. ses lysvej hvis man kan få patienten til at sidde stille, mens man lyser vedkommende ind i øjet. Differential diagnosen kan inkludere andre keratitter såsom herpes eller acanthamøbe og en uheldig afskrabning af epitel fra cornea. Ved afskrabning vil anamnesen dog hurtigt kunne afklare dette. Behandling: Henvis til læge akut! Er det efter lukketid, så må patienten henvende sig hos vagtlægen eller skadestuen. Det kan ikke vente til i morgen! Kontaktlinser er naturligvis kontraindikerede, og både disse og evt. kontaktlinse remedier skal kasseres. Make up, der har været i brug i dagene før tilstanden opstod, skal kasseres. En tilstand, der kan ligne den mikrobielle keratit i måden, den præsenterer sig på, er en afskrabning af hornhinde epitel. Symptomerne vil være smerte, fremmedlegeme fornemmelse, øjet løber i vand og er rødt. Er der tale om en kontaktlinsebruger, vil det muligvis føles mere behageligt med kontaktlinsen på, end når den er af, da linsen fungerer som en beskyttelse af cornea mod øjenlågets stadige bevægelse ned over skaden, hver gang der blinkes. Symptomerne kan variere i styrke afhængigt af, hvor stor skaden er. I spaltelampen kan man nogle
gange se afskrabningen uden videre, men ofte skal der en tilførsel af fluorescein til, for at kunne bekræfte fundet. Udseendet af afskrabningen varierer efter, hvad der har forårsaget den; et sandskorn, øjenhår el.lign., der har siddet under øjenlåget og er blevet blinket ned over cornea gentagne gange, efterlader sig et andet spor end en uheldig udtagning af kontaktlinser, hvor en fingernegl har revet lidt af epitelet med. Kig efter dybden og udbredelsen af stainingen og få det nøje journalført samt evt. tegnet. Det burde ikke være svært at få underbygget sin diagnose, ved at spørge patienten om vedkommende har et bud på, hvordan situationen er opstået. Som regel kender patienten selv årsagen. Epitelet på cornea består af 5 – 7 cellelag, som alle udvikles indefra basalmembranen og forskubbes udefter mod forsiden af cornea, for til sidst at blive afstødt og skyllet væk af tårefilmen. Dvs. epitellaget regenereres efter noget tid. Det tager ca. en uge for hele epitellaget at blive udskiftet, så skaden er helet komplet op efter højst en uge, men allerede efter få timer kan der ses en »lapning« af det beskadigede område. Det betyder, at farver man med fluorescein efter en dags tid eller to, vil man kunne se negativ staining: Området, hvor der før blev optaget farve, tager nu imod mindre farve end det omgivende, sunde epitel! Årsagen til dette er, at de epitelceller, der dækker skaden har strakt sig så meget, at de ikke mere har mikrovillii i overfladen, så de kan ikke holde fast på slimlaget - og fluoresceinen - ligeså effektivt som det omgivende epitel. Dette er altså et tegn på, at området er ved at blive dækket af epitel igen, og må ikke forveksles med den »rigtige stai-