42 FAGLIGT
Se elektrisk lys i alle farver I kølvandet på udfasningen af glødepæren har debatten næsten alene gået på, hvor meget der vindes på det energieffektive og det økonomiske plan. De synsmæssige konsekvenser har der været meget lidt fokus på. Kan vi opnå samme høje lyskvalitet med de sparepærer og LED belysningsmuligheder, som skal erstatte glødepæren?
AF BJARNE HANSEN FOTO OG KURVER ASGER BC©
Optikeren har besøgt en af landets mest kendte lyseksperter, cand. arch., dir., Asger Bay Christiansen, mest kendt som Asger B C, som er indehaver af asger bc LYS A/S samt Laboratoriet LYS og SYN. Asger Bay Christiansen har i mange år arbejdet med »godt Lys« og var den første kritiker i Danmark af sparepæren som eneste lyskilde.
Nu hvor sparepæren har holdt sit indtog, er kritikken taget til, og flere er blevet opmærksomme på det uhensigtsmæssige i den hurtige udfasning af glødepæren. OPTIKEREN har stillet Asger B C en række spørgsmål for at give læseren et indtryk af problemstillingerne i forbindelse med indretning med kunstigt lys.
Illustration af tre lyskilders energi- og synsmæssige egenskaber
Den gamle glødepæres egenskaber
KRYSTAL®pærens egenskaber
Energisparepærens egenskaber
Hvad er forskellen på den gammeldags glødepære og sparepærerne? »For at forstå den lysmæssige kvalitet og forskellen på forskellige lyskilder, er vi nød til at dele dem op i to kategorier,« fortæller Asger Bay Christiansen og fortsætter: »Den første kategori kaldes »Lyskilder med fuldt spekter«, eller fuldspekterlys som dækker over sollys, glødelamper, halogenglødelamper og ild. Disse bliver også kaldet opvarmningslys og har alle de synlige farvenuancer i glat forløbende kurver, dvs. lyset udsendes i næsten lige store mængder på alle synlige bølgelængder, uden store pludselige udsving i intensitet. Den anden kategori kaldes »Lyskilder med linje spektre«, eller linjespekterlys som dækker over lysstofrør, miljøpærer, sparelamper, damplamper osv. Dette lys kaldes for eksplosionslys, og i disse lyskilder er ca. 75% af farverne skåret fra, så der altid optræder 6-9 enkelte meget stærke intensiteter (nuancer), som desværre forvrænger farvebalancen.« Hvad er forskellen på lyskilder med fuldt spekter og lyskilder med linje spekter? »I forhold til fuldspekterlys er linjespekterlys forvirrende og generende for de grundlæggende funktioner i nethinden, synscenteret i hjernen, samt hukommelsescenteret. Desuden er farvegengivelsen markant dårligere. Da vi samtidig bruger farver til at se skarpt med, bliver linjespekterlysets opbygning en hindring for, at vi kan se og opleve vore omgivelser
>> 43
Linjespekterlys
Fuldspekterlys Man kan se skarpt i fuldspekter lys. Det er svĂŚrt at se skarpt i linjespekterlys.
44 FAGLIGT
skarpe og præcise. Man kan f.eks. næsten ikke tråde en nål i linjespekterlys. Det er videnskabeligt dokumenteret, at man ser dårligere i linjespekterlys.« (1) Hvordan opleves linjespekterlys af brugeren? »Vi bliver hurtigere trætte og ukoncentreret når vi befinder os i dårligt lys. På en arbejdsplads giver det en dårligere trivsel og ringere effektivitet hos medarbejderne, hvis man har indrettet sig/sine kontorer med en dårlig belysning. Øjets grundfunktion er at arbejde med lys (niveau) forskelle og farvesammensætninger og derefter sende indtrykkene videre til hjernen. Hjernen bruger så hele tiden en masse energi i denne proces og den dårlige be-
lysning er medvirkende til, at vi unødigt får flere forstyrrelser og dårligere input. Det er dokumenteret allerede i 1995 i bogen »Visuel stress« af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet. (2) Det gælder derfor om at få så meget af farvespekteret med, som overhovedet muligt, så synssansen har nogle »vitaminer« at arbejde med. Hvordan får vi så en bedre belysning efter glødepæren? »Problemet er, at den gamle glødepære faktisk har givet os et glimrende lys, men den er desværre ikke er særlig energieffektivt (klasse E). Lige nu kan man spare 30% energi ved at gå over til den halogenpære, som vi kalder KRYSTAL® pæren. Den har et perfekt fuldspekterlys, og udmærker sig i øvrigt ved at være helt giftfri (Klasse C). Vi har hos os, i 6 år arbejdet med at udforme LED belysning efter glødepærens funktion. Den store udfordring er at tage det energibesparende fra linjespekterlys og den gode kvalitet fra fuldspekterlys, og samle det i LED belysningen (Klasse A). Jeg håber meget på, at sparepæren blot er en overgangsløsning, da den ikke giver et klart og farverigtigt lys.« Hvordan er brugeren stillet? »For mig kan det godt virke som om, at det kun gælder om at få vredet den maximale mængde lys (lumen) pr. watt ud af belysningen. Jeg savner, at man fokusere mere på de mennesker som opholder sig og skal arbejde i lyset. Hvilke forskelle kan de mærke, og hvordan oplever de ændringerne? Der skal være mere fokus på brugerne, og så skal man indstille lyset efter deres arbejdsforhold.« Hvordan vil du beskrive LED markedet som det er nu? »95% af markedet er stadig meget dårligt, men der kommer
til at ske meget allerede inden for de kommende 2-5 år. Det er i voldsom udvikling og ude hos os har vi allerede nu formået at ramme et farveindeks på 94 på LED belysning, hvilket er fuldstændig unikt i Danmark. Vi kalder den Ra+ dioden.« Du har været med til at udvikle Optikerlampen, hvad er det særlige ved den? »Den Optikerlampe, vi markedsfører fra Laboratoriet LYS & SYN, bliver leveret både med en KRYSTAL® pære og en LED af ovennævnte type: Ra+. Så kan brugeren, efter kyndig rådgivning af optikeren selv afgøre hvilken lyskilde, der ser ud til at fungere bedst.« (1) The impact of light scource on discrimination ability in subjects with age related macular degeneration. Acta Ophthalmologica 2009. Henrik Holton, Asger Bay Christiansen, Michael Albreck, Claus. R. Johnsen. (2) Dokumenteret af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet 1995 i bogen »Visuel stress«
Læs mere om lyskvalitet på Laboratoriet LYS & SYN´s hjemmeside på www.lyssyn.dk Læs om gode og energirigtige lysløsninger på www.asgerbclys.dk