24 FAGLIGT
Charles Bonnet Syndrom Studier viser, at ældre mennesker, der lever alene, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end mennesker, med et socialt netværk.
AF HENRIK HOLTON OPTIKER, F.A.A.O.
O
Som optikere møder vi ofte ældre mennesker, der har vanskeligheder med at klare daglige gøremål pga. synsnedsættelse. De fleste ældre er sædvanligvis gode til at oplyse og forklare optikeren om deres synsproblemer. Det falder de fleste nemt at fortælle, at de f.eks. har problemer med at se de små bogstaver i avisen, men langt vanskeligere er det at berette, at man f.eks. ser lyserøde elefanter i haven! Faktum er, at det er ikke usædvanligt, at ældre personer med synsnedsættelse oplever at se syner. Problemet er, at de fleste ældre er bange for at fortælle sin nærmeste familie eller læge om disse oplevelser, idet de frygter, at bliver betragtet som enten demente eller psykisk syge. Den tilstand, hvor ældre i forbindelse med nedsat syn oplever at se syner, kendes i dag som Charles Bonnet Syndrom. Det specielle ved Charles Bonnet Syndrom er, at patienten er fuld bevidst om, at synerne ikke er virkelige. Charles Bonnets Syndrom er derfor ikke et symptom på demenssygdom eller anden psykiatrisk lidelse, men blot en følgetilstand, man som øjenpatient kan opleve, når ens syn er forringet. Man regner med, at ca. 27% med øjendiagnosen AMD, oplever at se syner flere gange om måneden eller hyppigere, men tilstanden ses også ved glaukom og katarakt, samt ved diabetisk maculapati. De syner, man kan opleve ved Charles Bonnets syndrom, varierer fra lysglimt, mønstre, surrealistiske flydende farvede firkanter og cirkler, til billeder af mennesker, dyr og landskaber, og typisk har man ikke kontrol over, hvornår synerne op-
står, eller hvor lang tid de varer. Varigheden for en synshallucination kan veksle fra få minutter til flere timer og kan forekomme ved både åbne og lukkede øjne. Desuden er det almindeligt, at det er det samme tilbagevendende tema, man ser. Ser man f.eks. lyserøde elefanter, vil man typisk blive ved med at se disse. I det følgende vil jeg beskrive nogle patientberetninger, der viser hvor forskelligt syner kan opleves i forbindelse med Charles Bonnet syndrom: Når jeg mødes med mine logebrødre, bærer vi altid hvide skjorter. Men ved sidste møde havde alle, til min store undren, »udskiftet« deres hvide skjorte til stærkt blomsterspraglede skjorter. (mand 77 år) Når jeg sidder i min stol og slapper af, ser jeg Danmarks gamle konger træde ud af væggen. (kvinde 82 år)
Når jeg kigger ud af mit stuevindue og ned i min have, ser jeg et lokomotiv, der kører tværs igennem haven. (kvinde 76 år) Når jeg ser ned i min baghave, kan jeg se en masse børn der løber rundt og leger. Det sjove er, at de har samme type tøj på, som jeg selv brugte, da jeg var barn for over 70 år siden. (kvinde 83 år)
Når jeg kigger ud på vejen fra mit køkkenvindue, står der ofte en ko midt på vejen og spærre for trafikken. I starten var jeg bange for hvad der ville ske, hvis der kom en bil kørende og den ikke kom væk fra vejen hurtigt nok. (mand 79 år) Når jeg ser over på min nabos hus, er det skotskternet. (mand 84 år) Når jeg ser ud over mine marker en mørk januar dag, er marken fyldt af de smukkeste røde tulipaner. (kvinde 84 år) Når jeg står op og tisser og ser ned i toilettet, ser jeg de frodigste og farverige blomster, der slynger sig op af toiletkummen. (Mand 80 år) Som vi kan læse af patientberetningerne kan synerne opleves fra almindelige til surrealistiske »Salvador Dali« billeder. Den egentlige årsag til disse syner er stadig uafklaret, men forskning viser, at den grundlæggende årsag kan sammenlignes med fantomsmerter. Når et menneske eksempelvis kan mærke smerte i et ben, der er amputeret, skyldes det, at hjernen stadig oplever at modtage signaler fra benets nerver. Hvis man skal overføre dette til synet, kan man forklare Charles Bonnet Syndrom med, at hjernens synscenter modtager forkerte signaler fra retinas receptorceller, fordi disse ikke fungerer optimalt pga. øjensygdom. Dyreforsøg har vist, at en dårligt fungerende afferent receptorcelle giver forstyrrelser i nabocellens receptive område i hjer-
25
Charles Bonnet (17201793). Charles Bonnet var en svejtsisk videnskabsmand, der levede i det 17. århundrede. I 1769 opserverede han, at hans oldefar begyndte at se syner i forbindelse med, at hans syn blev tiltagende dårligere. Oldefaderen var fuldstændig klar over, at hans syner var indbildning, idet de opstod og forsvandt spontant, varierede i størrelse samt var lydløse. Hans syner viste sig som bygninger, landskaber, mennesker og fugle. Den tilstand, hvor man ved erhvervet synsnedsættelse oplever at se syner, er i dag kendt som Charles Bonnet Syndrom.
nebarken. Denne iagttagelse passer fint i overensstemmelse med en undersøgelse, der viser, at man ved hjernescanning kan påvise en overaktivering i hjernens farvesynscenter, når der er forstyrrelser i maculas sensoriske celler hos AMD patienter med Charles Bonnet Syndrom (Santhouse et al). Yderligere mener forskere, at den hyppige forekomst af synshallucinationer hos ældre over 65 år, skyldes alders forandringer i centralnervesystemet kombineret med dårligt fungerende receptorceller i retina.
Man kender ikke den udløsende årsag til Charles Bonnet syndrom. Men studier viser, at ældre mennesker, der enten lever alene, er socialt isoleret, stressede eller inaktive, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end mennesker, der er aktive og som har et socialt netværk. Varigheden af Charles Bonnet syndrom kan variere fra få måneder til flere år. Der findes ingen behandling for Charles Bonnets syndrom, men tilbagemeldinger fra patienter viser, at man til tider kan få synerne
til at gå væk, ved enten at blinke, lukke øjnene, eller bevidst at fokusere på noget helt andet. Hvad der hjælper bedst skal patienten selv afprøve, men vigtigst af alt er, at optikeren med sikkerhed kan lindre sin klients ængstelse ved at oplyse, at Charles Bonnet syndrom ikke er et symptom på psykisk lidelse eller demens, men blot hjernen, der spiller en et puds (Lannon et al., 2006). Kilde: Journal of Visual Impairment & Blindness, May 2010, volume 104 number 5.