34 FAGLIGT
Farve- og kontrastsyn Nobelprisen i ’fysiologi og medicin’ for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De ďŹ k prisen for deres arbejde med titlen ÂťChemical and Physiological Processes of the EyeÂŤ. Deres indsats var en fortsĂŚttelse af arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlĂŚggerne af moderne fysiologisk optik. AF VIGO HEMMERSHĂ˜J NIELSEN
I
ndlÌgget vil forsøge at dÌkke forskellige aspekter af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver et skematisk billede af nethindens 3 farvefølsomme receptorer, hver enkelt er maksimum følsom for forskellige bølgelÌngder lys eller de primÌre farver. Samt et billede af den sansynlige videre transmission. Nerveimpulserne, de este, fra LGB bliver videresendt til (Gray Matter) = Brodmanns omrüder 17,18 og 19, hvor impulserne bliver differentieret til vores perception af farve, form og bevÌgelse. Der er mere end 100 millioner receptorer i nethinden, og ca.1 million nervetrüde ud af øjet, sü der er kraftig konvergens af nerve-impulser fra øjet til hjernen, men ogsü differentiering. Se kontrast-følsomhed. Centranervesystemet har en forbløffende kapacitet i sansefysiologisk sammenhÌng, den spontane aktivitet. En konstant aktivitet, der bevirker, at hvis der kommer fÌrre impulser, sü har det samme virkning, som hvis der kommer ere impulser.
Spektral følsomhed Nür man tÌller efter, sü er øjets evne og tilpasning til lys forbløffende. Vi vÌnner os lynhurtigt og uden tilpasning og ubehag til forskellige mÌngder lys, uden ubehag og sÌrlig fornÌmmelse af Ìndringer, fungerer synet optimalt i et lys-
omrĂĽde, der dĂŚkker mange logaritmiske enheder (6-8). Se ÂťMørke adaptationÂŤ. Jeg har forsøgt sĂĽ godt som muligt, men mĂĽ forlade mig pĂĽ min computers muligheder samt egne evner til at gøre det, sĂĽ godt jeg kan. Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed for spektrets farver i dagslys (Photopic range) med maksimum følsomhed ved 555 nm. Fig. 3 er en tegning af øjets følsomhed i tusmørke (mørketilvĂŚnnet), og tegningen ser ud til at mangle noget, men det gør den ikke. Maksimum følsomhed er yttet ca. 50 nm fra den røde ende af spektret til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange bølgelĂŚngder, nĂĽr det er nĂŚsten mørkt. Prøv det efter en mĂĽneklar aften, alt er variationer af grĂĽt. Den forbløffende forskel imellem de 2 kurver er forskellen pĂĽ deres maksimum følsomhed, eller bedre, ĂŚndringen i følsomhed som funktion af lysniveau. Vi er simpelthen blinde for lyspĂĽvirkning fra den røde ende af spektret. Derfor den afskĂĽrne kurve i ďŹ g. 3. Ligheden med den ÂťNormale KurveÂŤ eller ÂťThe Gaussian Distribution CurveÂŤ er slĂĽende, men der er forskel, fordi curverne for øjets følsomhed kommer helt ned til grundlinien. StrĂĽling udenfor det synlige spektrum (ca. 400-700 nm) bliver ikke modtaget af nethinden, og stĂŚrkere strĂĽling, ultraviolet og in-
Figur 1. " ( !
" ! " ( "! "% $ "
! " ! % % ! ! # " ! $ % ! % "! "! "!
% ""
Figur 2.
" ( !
& "! ( ! ! # " ( ' ! %!
Figur 3.
6FRWRSLF IÂĄOVRPKHG
QP
QP
QP
‘MHWV I¥OVRPKHG VRP IXQNWLRQ DI E¥OJHO QJGH WXVP¥UNH