/2011_5_5_Farve_Kontrast

34 FAGLIGT

Farve- og kontrastsyn Nobelprisen i ’fysiologi og medicin’ for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De ďŹ k prisen for deres arbejde med titlen ÂťChemical and Physiological Processes of the EyeÂŤ. Deres indsats var en fortsĂŚttelse af arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlĂŚggerne af moderne fysiologisk optik.

AF VIGO HEMMERSHĂ˜J NIELSEN

I

ndlÌgget vil forsøge at dÌkke forskellige aspekter af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver et skematisk billede af nethindens 3 farvefølsomme receptorer, hver enkelt er maksimum følsom for forskellige bølgelÌngder lys eller de primÌre farver. Samt et billede af den sansynlige videre transmission.

Nerveimpulserne, de este, fra LGB bliver videresendt til (Gray Matter) = Brodmanns omrüder 17,18 og 19, hvor impulserne bliver differentieret til vores perception af farve, form og bevÌgelse. Der er mere end 100 millioner receptorer i nethinden, og ca.1 million nervetrüde ud af øjet, sü der er kraftig konvergens af nerve-impulser fra øjet til hjernen, men ogsü differentiering.

Se kontrast-følsomhed.

Centranervesystemet har en forbløffende kapacitet i sansefysiologisk sammenhÌng, den spontane aktivitet. En konstant aktivitet, der bevirker, at hvis der kommer fÌrre impulser, sü har det samme virkning, som hvis der kommer ere impulser.

Spektral følsomhed Nür man tÌller efter, sü er øjets evne og tilpasning til lys forbløffende. Vi vÌnner os lynhurtigt og uden tilpasning og ubehag til forskellige mÌngder lys, uden ubehag og sÌrlig fornÌmmelse af Ìndringer, fungerer synet optimalt i et lys-

omrüde, der dÌkker mange logaritmiske enheder (6-8). Se Mørke adaptation.

Jeg har forsøgt sü godt som muligt, men mü forlade mig pü min computers muligheder samt egne evner til at gøre det, sü godt jeg kan.

Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed for spektrets farver i dagslys (Photopic range) med maksimum følsomhed ved 555 nm.

Fig. 3 er en tegning af øjets følsomhed i tusmørke (mørketilvÌnnet), og tegningen ser ud til at mangle noget, men det gør den ikke.

Maksimum følsomhed er yttet ca.

50 nm fra den røde ende af spektret til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange bølgelÌngder, nür det er nÌsten mørkt. Prøv det efter en müneklar aften, alt er variationer af grüt.

Den forbløffende forskel imellem de 2 kurver er forskellen pĂĽ deres maksimum følsomhed, eller bedre, ĂŚndringen i følsomhed som funktion af lysniveau. Vi er simpelthen blinde for lyspĂĽvirkning fra den røde ende af spektret. Derfor den afskĂĽrne kurve i ďŹ g. 3.

Ligheden med den Normale Kurve eller The Gaussian Distribution Curve er slüende, men der er forskel, fordi curverne for øjets følsomhed kommer helt ned til grundlinien. Strüling udenfor det synlige spektrum (ca. 400-700 nm) bliver ikke modtaget af nethinden, og stÌrkere strüling, ultraviolet og in-

Figur 1.

" ( !

" ! " ( "! "% $ "

! " ! % % ! ! # " ! $ % ! % "! "! "!

% ""

Figur 2.

" ( !

& "! ( ! ! # " ( ' ! %!

Figur 3.

6FRWRSLF IÂĄOVRPKHG

QP

QP

QP

‘MHWV I¥OVRPKHG VRP IXQNWLRQ DI E¥OJHO QJGH WXVP¥UNH

35

Kontrastfølsomhed

frarød, kan have ødelÌggende indydelse pü bl.a. linse og hornhinde.

De følgende 2 tegninger af kendte farveblandinger:

Fig. 6: ProďŹ l af en sort streg pĂĽ hvidt papir.

Fig. 4: Positiv farveblanding.

S S

Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket vĂŚre nethinden.

Fig. 5: Negativ farveblanding.

Re. Fig. 4: Det krĂŚver 3 projektorer med hvidt lys og 3 rigtige ďŹ ltre, rødt, grønt og blĂĽt. Ret lysene som pĂĽ tegningen, og den resulterende farve vil vĂŚre hvid.

Re. Fig. 5: Brug een projector og de samme 3 ďŹ ltre, og resultatet vil vĂŚre, at der slet ikke kommer noget lys igennem.

Jeg har lĂŚnge vĂŚret forbavset over valget af bogstaver og baggrund, sĂŚrlig i aviser og blade. Til tider er det umuligt at lĂŚse teksten, hvad jeg forsøger at vise i ďŹ g. 8. LĂŚsning, isĂŚr i en lidt dĂĽrlig belysning, kan vĂŚre vanskelig, isĂŚr for ĂŚldre øjne.

Min computer kan ikke lave bogstaver i farver, hvis det var tilfĂŚldet, ville perceptionen vĂŚre een stor forvirring med farver og kontrast.

Fig. 8

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

P.S. Tak til min ven og kollega Peter Riis for gode ideer til manuskriptet.

Farve- og kontrastsyn Âť20-40-60-80-100ÂŤ% kontrast fra min computers Âťfont color choiceÂŤ Fig. 1 sort/hvid

Fig. 2 rød/gullig

Fig. 3 blĂĽ/tyrkis

Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blülig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det betyder for lÌsningen, og dermed for ’budskabet’. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?